Christian Bang (1794-1870)

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Portrætfoto af Christian Bang. Fotograf: Ivar Frederik Dresler (1820-1883), 1850, Den Gamle By.
Købmand og oliemøller Christian Bang og hustru Pouline Bang forrest i billedet. Bag dem står deres børn, Johan Christian Mathias Bang, Peter Marius Bang og Anna Margrethe Elisabeth Bang. Ukendt fotograf, 1840, Den Gamle By.

Christian Bang var købmand og oliemøller i Aarhus og medlem af Aarhus Borgerrepræsentation samt indehaver af titlerne justitsråd, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Født den 1. maj 1794 i Vejle, død den 24. juli 1870 i Aarhus.

Søn af organist Mathias Bang og hustru Ane Margrethe Torp.

Gift i 1824 med Pouline Bang (1802-1875) f. Borum (1802-1875), datter af litteratus og købmand Peder Jespersen Borum og hustru Elisabeth Catharina Behr.

Købmand og oliemøller

Christian Bang stod i handelslære hos købmand Hans Frederiksen Raae, der havde forretning på Studsgade 70 (senere Nørreport 20) i Aarhus. I 1817 fik han arbejde som handelsbetjent hos købmand Thøger Kjersgaard, som var gift med faderens søster, Gertrud Marie Bang. I 1820 tog Christian Bang selv borgerskab som købmand i Aarhus, og i 1828 overtog han Kjersgaards købmandsforretning i Mejlgade 50.

Som købmand handlede Christian Bang med kolonialvarer samt klædevarer og isenkram. Klædevarerne - både fine og ordinære - modtog han fra en fabrik i Grejs ved Vejle, og han var i besiddelse af en stort lager af engelsk stentøj, Nürnbergervarer og spejle. Derudover handlede han også med skrivetøjer, lysestager, bordknive, porcelæn og fajance, glasvarer, smørkander samt "kaffe servicer med rig forgyldning" og meget mere.

I Aarhus Stiftstidende annoncerede han bl.a. for sine varer således:

”Jeg har herved den Ære i indeværende Olufsmarked at anbefale mig med et assorteret Lager af alle Mulige Sorter Colonial, Urtekram, Farver, og Maler Vare forsk. Sorter gode Vine, et Sortiment engelsk Steentøi el. Fajance, alle Sorter Jernvare, Staalarbeide og Nürnbergvare, fiin Portorico spunden Tobak i Ruller paa circa 4 Pd.m.fl. fine Tobakker, Eidammerost, Maetr. Saalelæder, Hampeblaar m.m. Reel Behandling saavel m.H. til Varenes Godhed som billigste Priser forsikkres. Christian Bang, paa Middelgaden.”

I 1830 købte han oliepressen fra oliemøllen i Frederiksgade og flyttede firmaet til gården i Mejlgade 50. I 1832 fik han bevilling til at drive oliemølle og sæbesyderi. Derfra blev der i gården bag ejendommen i Mejlgade presset oliefrø og raffineret olie til sæbefremstilling.

I 1842 gik Christian Bang fallit, hovedsageligt fordi hans købmandsforretning ikke gik godt. Han benyttede muligheden til at afstå forretningen til J.C. Juul og satsede efterfølgende udelukkende på sin oliemølle.

I 1850 gik der brand i oliemøllen, og både den og resten af bygningerne på Christian Bangs grund brændte ned til grunden. Flere nabobygninger i Mejlgade led også store skader. Bang fik efterfølgende genopbygget sin gård på ny, men denne gang gjorde han ikke plads til købmandsforretning i forhuset.

Mejlgade 50

Selvom Christian Bang havde overtaget Thøger Kjersgaards forretning allerede i 1828, blev købmandsgården i Mejlgade 50 først hans 12 år senere. Det var nemlig Thøger Kjersgaards hustru, Christian Bangs faster, Gertrud Marie Bang, der først arvede gården, da hendes mand døde. Da de aldrig havde fået nogen børn, testamenterede hun den dog til Christian Bang, som overtog den, da hun døde i 1834.

I folketællingen fra 1834, der blev foretaget, inden Gertrud Marie Bang døde, kan man se, at både hun og Christian Bang med hustru og børn boede sammen i Mejlgade 50. Formodentlig blev Gertrud Marie Bang forsørget af sin nevø. Desuden havde de to handelslærlinge, herunder "Christian Juel" (J.C. Juul), der senere skulle overtage købmandsforretningen, to tjeneste piger og to tjenestekarle boende hos sig.

Christian Bangs ene søn, Peter Marius Bang, har i sine nedskrevne erindringer lavet en detaljeret beskrivelse af gårdens opbygning og indretning i hans barndom samt de ændringer, den med tiden undergik.

Efter branden i 1850 blev gården opført på ny og fik et toetagers forhus til Mejlgade, et kort sidehus mod nord og en treetagers bygning mod stranden, som Mejlgades østlige grunde dengang lå direkte ud til. I den treetagers bagbygning ved stranden blev den nye oliemølle indrettet. Hele komplekset blev bygget i grundmur.

Christian Bangs forhus ligger stadig på Mejlgade 50, men er blevet ændret en del og forhøjet med en etage.

Det politiske liv

I 1830 blev Christian Bang eligeret borger, og i 1838 blev han medlem af Borgerrepræsentationen. Han var formand indtil 1842, hvor han trak sig.

I 1849 blev han valgt til borgerlig rådmand, hvilket han var indtil 1866, da han trak sig på grund af sit helbred.

Christian Bang sad 1826 i Skolekommissionen, var 1841 på valg til Stænderforsamlingen og blev 2. suppleant. Han var decisor i Velgørenhedsselskabet og en kort tid revisor i Århus Spare- og Lånekasse. 1851 valgtes han til forligelseskommissær og blev senere medlem af direktionen for Sindssygehospitalet. Han var justitsråd, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Medlem af eller byens repræsentant i ...

  • Komiteen til at anvise regninger 1838-42
  • Budgetkomiteen 1855, 1859, 1862-64
  • Kassekomiteen 1862, 1864-66
  • Komiteen for skolesager 1862
  • Overligningskommissionen 1864
  • Synsmand for mindre vandløb 1849

Da han trak sig fra det offentlige liv, sendte kommunalbestyrelsen en deputation til ham for at sige tak for 40 års tjeneste for byen.

Død og eftermæle

Christian Bangs og Pouline Bangs gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.

Christian Bang døde den 24. juli 1870 efter, hvad der blev beskrevet som "noget Tids haabløs Sygdom". Han blev 76 år. Han blev begravet på den nu nedlagte Søndre Kirkegård, der lå, hvor Rådhusparken ligger i dag. Hans gravsten er endnu bevaret i den sydlige ende af parken.

I nekrologen, der blev sat i Aarhus Stiftstidende efter Christian Bangs død, blevfølgende skrevet om ham:

"Den Afdødes milde, venlige Characteer, den humane Aandens og Hjertets Retning hos ham gjorde ham Alle til Venner og ikke Een til Fjende, og hans Minde vil leve længe agtet og kjærligt fredet i hans Medborgeres Erindring.

Desuden hed det sig, at han "i sit private som i det offentlige liv var en utrættelig virksom mand."

Efter Christian Bangs død overtog sønnen, Johan Christian Mathias Bang, firmaet, som han havde drevet sammen med sin far siden 1851.

Litteratur og kilder

  • Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.
  • Kendtes Gravsted om Christian Bang, https://www.gravsted.dk/person.php?navn=christianbang2
  • Preben Rasmussens Udklipssamling, Mejlgade 50