Kystvejen 49

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Kystvejen 49 og 51. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv
Kystvejen 49-51 hører til den bygningshistoriske kategori:
Private hjem; Etageejendomme

Kystvejen 49 og 51 ligger med facaden ud mod Kystvejen og havnefronten. Adresserne hører begge til den samme bygning, og de vil derfor blive beskrevet som én ejendom. Bygningen blev opført i 1912 af tømrermester P.C. Pedersen og tegnet af arkitekt Thorkel Luplau Møller.

Ejendommens kælderetage blev oprindeligt opført til kontorbrug, men blev i 1980’erne ombygget til lejligheder.

Bygningen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Kystvejen 47 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Kulturhistorisk beskrivelse

Baggrundshistorie

I Aarhus Stiftstidende kunne man den 25. august 1912 læse, at tømrermester P.C. Petersen i det kommende efterår ville opføre en stor beboelsesejendom på grunden Kystvejen 49 og 51. Bygningen skulle have facade mod Kystvejen og tegningerne blev leveret af arkitekt Thorkel Møller.

Petersen søgte kommunen om tilladelse til at opføre ejendommen, der skulle have fem etager og en kælder, som var indrettet til kontor. Byggeriet blev godkendt på betingelse af, at tømrermester Petersen og alle fremtidige ejere forpligtigede sig til at installere vandklosetter, når de blev indført i bydelen. De gamle klosetter og retirader skulle dermed erstattes med nye, når tiden var til det. Hele gården skulle derudover kloakeres og forsynes med behørige kummer for alle af- og nedløb, og gården skulle desuden belægges med cementbeton efter sundhedskommissionens nærmere anvisning.

Lejlighederne i den nye ejendom var store og moderne. I Aarhus Stiftstidende fremgik det den 11. juni 1913, at de nye lejligheder havde 4-5 værelser med et pigeværelse til hver. Under mansarden var der derudover flere pigeværelser til leje.


Tidligere bebyggelse på matriklen

Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1865-1867. Kortet viser matrikel 909 i tiden før Kystvejen blev anlagt. Mejlgades matrikler gik hele vejen ned til kysten, og bebyggelsen lå mod Mejlgade. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 1 kort, Kort gyldigt 1865-1867, Plan 4

Inden Kystvejen blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik Aarhusbugten helt op til Mejlgades matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Dette gjaldt også for matrikel 909, hvor Kystvejen 49 og 51 senere skulle komme til at ligge.

Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 96, mens den derefter og frem til ejendommens opførelse i 1906 var Mejlgade 78. Ved ejendommens opførelse i 1912 blev matrikel 909 delt, så området mod Mejlgade fortsat var Mejlgade 78, mens området mod kysten blev Kystvejen 49 og 51.

På matriklens område mod Mejlgade lå der frem til 1915 en stor gammel købmandsgård, som i dag er flyttet til købstadsmuseet Den gamle By. Det område, der nu er Kystvejen 49-51, var frem til ejendommens opførelse i 1912 blot baghave til købmandsgården på Mejlgade 78.

Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden

Ejendommen blev opført som beboelsesejendom og var derfor hovedsageligt bolig for en lang række beboere. Kælderetagen var oprindeligt tiltænkt kontorer, men ser også ud til at være blevet brugt til andre erhverv f.eks. som butik. Der har desuden også været kontorer på bygningens andre etager. Flere bankbogholdere, bogholdere, revisorer, konsulenter og repræsentanter havde eksempelvis deres kontorer i ejendommen gennem tiden.

Af erhverv, der har været på adressen, kan det nævnes, at ”Florida A/S” (smør og æg) havde butik i nr. 49 i 1920’erne. Kalkværksejer C. Christensen ejede Kystvejen 51 og havde sit kontor i ejendommen i 1930’erne, 1940’erne og 1950’erne. Danish Dairies (andelsselskab) havde lokaler i ejendommen i 1940’erne og 1950’erne. Mejeriet ”enighedens” udsalg fandtes i kælderen på Kystvejen 49 i 1950’erne, hvor der allerede fra 1930’erne havde været mælkehandler.

Bygningen og Aarhushistorien

Opførelsen af ejendommen

Byggeriet på Kystvejen 49 og 51 modtog ved sin opførelse stor interesse fra Aarhus Stiftstidende, hvis journalister var begejstrede over det nye byggeprojekt. En avisartikel blev den 25. august 1912 dedikeret til byggeriet og fik overskriften ”Flere Bygninger af den Slags”.

Avisen beskrev ejendommens ”smukke og karakterfulde Facade mod Kystvejen”, og at det var facader som denne, der efterhånden ville gøre Aarhus til en ”en smuk by” og ”vise Vejen ud af det Uføre, som altfor mange Aars ligegyldigt og ufortandigt Byggeri” havde bragt byen i. Aarhus Stiftstidende foreslog derpå, at man begyndte at udlodde årlige priser til gode byggeprojekter som dette, der sikrede, at Aarhus blev ”køn og hyggelig”. Avisen mente, at Thorkel Møllers bygning i hvert fald ville blive et plus til byens forskønnelse.

Handlen med mejeriprodukter i Aarhus

Ejendommen på Kystvejen 49 og 51 lagde i mange år lokaler til mejerihandel. I 1920’erne havde ”Florida A/S” (smør og æg) lokaler i ejendommen, og fra 1930’erne havde mælkehandler M. Rasmussen lokaler i ejendommens kælder. I 1940’erne rykkede Danish Dairies (andelsselskab) ind. Mejeriet ”enighedens” udsalg fandtes derudover i ejendommens kælder i 1950’erne.

I begyndelsen af 1900-tallet var dagligvarehandelen i Aarhus vokset stødt. Særligt specialforretninger med frugt og grønt, kaffe og the, ost, fisk eller tobak oplevede stor vækst mellem 1870 og 1930’erne. De gamle blandede kramboder i købmandsgårdene var på retur, og der var en stigende efterspørgsel efter eksportvarer som korn, kvæg og smør.

Mejeriudsalgene (mælk- og brødbutikkerne) sprængte alle rammer, efterhånden som konkurrencen mellem de mange mejerier tog til i mellemkrigsårene. Mere end 500 var de steget til i 1935 med gennemsnitligt 175 kunder til hver.

Den store efterspørgsel på smør resulterede i, at engroshandler Rasmus Otto Mønsted i slutningen af 1800-tallet startede Danmarks første produktion af margarine i Aarhus. Margarinen blev et billigere alternativ til smørret. I 1911 blev firmaet til OMA (Otto Mønsted Aarhus). Den offentlige lovgivning i Danmark favoriserede dog smørproduktionen, hvilket resulterede i, at Mønsted i slutningen af 1800-tallet åbnede fabrikker i England.

Eksporten af smørprodukter steg mellem 1870 og 1930’ere, og der opstod et stort marked for både smør og margarine i England. Før 1870 lå ingen af byens virksomheder på havneområdet. Dette ændrede sig med de nye handelsmønstre, der gjorde havneområdet til byens største arbejdsplads. Havnen var her porten til omverdenen, og mælkehandlen og mejeriudsalget på Kystvejen 49 og 51 lå dermed fordelagtigt i forhold til handelsforbindelser, import og eksport. Adressen befandt sig således både tæt på havnemiljøets muligheder og den dagligvarehandel, der koncentrerede sig om den gamle bykerne.

Arkitektonisk beskrivelse

Kystvejen 49 og 51 beskrives under et, idet de fremstår som én bygning. Ejendommen har klare historicistiske træk og er en 4 1/2-etages, 7-fags rødstensbygning på høj kælder med mansardtag belagt med sortglaseret tegl, 6 kviste og 6 skorstene.

Ejendommen fremstår med 3 symmetrisk anbragte risalitter og grundmurede, buede karnapper til 4. etage afsluttet i altaner med murede brystninger. Siderisalitter afsluttet af afvalmet mansardtag og midtrisalit afsluttet af muret brystningsmur med buefrise. 2 altanfag mellem risalitter fra 1. til 4. etage, i nr. 49 med oprindelige støbejernsrækværk.

Bygningen af oprindelige, afrundede altaner i yderfag fra 2. til 4. etage. Muret hovedgesims udført i formsten samt så-bænke i glaserede teglsten. Sokkel af kløvede granitblokke foroven og forneden afsluttet af 1 skifte udført i stenkvadre; granittrin ved indgangspartier. Oprindelige, hvidmalede, rundbuede vinduer med overrammer og tilsvarende altandøre; 1- og 2-fags vinduer i kviste med vandrette sprosser og fint sprosseværk; i karnapper 5-fags vinduer med overrammer.

Ejendommen har oprindelige, hvidmalede, 1 - og 2-fags vinduer til kælder. Oprindelige, lakerede fyldings-døre med fint sprossedelte og facetslebne ruder. Nyere, brunmalede kælderdøre med pladefyldinger og ruder.

Den arkitektoniske kvalitet: god. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II. Uheldig lukning af altaner på 5. etage.

Miljøbeskrivelse

Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.

Se også

Kystvejen 49 og 51 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Kystvejen 49 og 51

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Kystvejen 49 og 51 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Kystvejen_49&oldid=89219"