Kystvejen 55
Kystvejen 55 og 57 ligger med facaden ud mod Kystvejen og havnefronten. Adresserne hører begge til den samme bygning, og de vil derfor blive beskrevet som én ejendom. Bygningen blev opført i 1900 af murermester O. A. Buch og var tegnet af samme.
Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.
|
WaVE Kulturarvsområde
Kystvejen 55 og 57 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Kulturhistorisk beskrivelse
Baggrundshistorie
I februar 1900 ansøgte murermester O.A. Buch kommunen om tilladelse til at opføre en fireetages beboelsesejendom på matrikel 910 mod Kystvejen.
Retiradebygningen skulle placeres et andet sted på matriklen, og vaskehuset skulle ligge i gården og ikke i kælderen, som det ellers var normalt. Det var nødvendigt, fordi kloakken lå så højt, at man ikke ville kunne få afløb derfra. De ekstra bygninger betød, at Buch måtte søge om tilladelse til at udbygge mere af grunden, end hvad egentlig var tilladt.
Bygningen skulle oprindeligt have haft et spir på den midterste karnap, men af uvisse grunde blev det ikke opført.
O.A. Buch havde allerede inden ejendommens opførelse flere notitser i de lokale aviser. Her lokkede han potentielle lejere med, at bygningens lejligheder både var store og varme. Hver lejlighed havde 5-6 værelser, og hvis man var interesseret, kunne man henvende sig på byggepladsen eller Falstersgade 37.
Tidligere bebyggelse på matriklen
Inden Kystvejen blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik Aarhusbugten helt op til Mejlgades matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Dette gjaldt også for matrikel 910, hvor Kystvejen 55 og 57 senere skulle komme til at ligge.
Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 97, mens den derefter og frem til slutningen af 1800-tallet var Mejlgade 80. Herefter blev matriklen delt, så stykket mod Mejlgade fortsat var Mejlgade 80, men området mod Kystvejen blev til Kystvejen 55 og 57.
Inden opførelsen af den nye ejendom på Kystvejen i 1900, lå der en stor købmandsgård med adgang fra Mejlgade på matriklen. Det, der nu er Kystvejen 55 og 57, var baghave til købmandsgården. Gården var en del af en række af store købmandsgårde, der oprindeligt fandtes langs Mejlgade, som på dette tidspunkt var en af byens vigtige handelsårer.
Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden
Ejendommen på Kystvejen 55 og 57 blev opført til beboelse, og der har derfor hovedsageligt været privat bolig og kontorer i ejendommen.
Hein og Møller-Holst var nogle af dem, der havde kontorlokaler i ejendommen efter opførelsen i 1900. Firmaet rykkede ind i 1901, hvorfra salget af person-og vareelevatorer blev administreret. Mammen & Drescher, der blev grundlagt i Aarhus i 1896 af svogrene Martin Peter Drescher (1869-1944) og A.W. Mammen, havde i en periode hovedkontor her. I 1942 havde Emil Neckelmanns Maskinfabrik kontorlokaler i ejendommen på Kystvejen, og i 1928 havde Kirkens Korshærs Kvindearbejde til huse i bygningen.
Bygningen og Aarhushistorien
Ejendommens beboere
Bygningen var ved sin opførelse mondæn, og klientellet var de bedre bemidlede aarhusborgere og byens førende familier. Der har blandt andet boet direktører, ejendomsmæglere og købmænd i ejendommen. Lejlighederne var store og præget af velstand, og af billeder fra direktør Kristian Kirks lejlighed i 1925 ses det, at lejligheden havde franske møbler, engelske lædermøbler, engelske mahognimøbler, tæpper på gulvene, importerede gardiner og en stor privat kunstsamling. Lejligheden havde 6 værelser og var omkring 225 m2. Den kostede 1.550 kr. årligt og havde en fornem udsigt over Aarhusbugten, hvorfor møblerne var orienteret mod vinduerne.
Klientellet ændrede sig imidlertid i 1980’erne og 1990’erne. Det blev mere vanskeligt at sælge og leje de gamle lejligheder ud, og der blev holdt tvangsauktioner over flere af ejendommens lejligheder.
Brande i ejendommen
I både 1972 og 1982 var der store, ødelæggende brande i ejendommen på Kystvejen 55. I 1972 udviklede en brand i en af lejlighederne sig dramatisk, og et børneværelse brændte ned til grunden. Lejlighedens familie var heldigvis ikke hjemme, og ingen kom til skade. I 1982 slog en ung mand alarm, da der var brudt en brand ud i ejendommen på Kystvejen 55. I første omgang troede brandvæsenet, at der var tage om en påsat brand, fordi branden kun fandtes i et afgrænset område i opgangen. Det kom dog senere frem, at den unge mand, der anmeldte branden, var faldet i søvn med en brændende cigaret i hånden, og at der derpå var gået ild i hans sengetøj. For at undgå, at ilden spredte sig i sin egen lejlighed, havde manden taget det ud af lejligheden, men han måtte give slip på det ude på trappen. Noget af sengetøjet faldt ned i kælderen og i opgangen, hvor branden udviklede sig.
Arkitektonisk beskrivelse
Kystvejen 55 og 57 beskrives her under ét, idet de fremstår som en samlet bebyggelse. Kystvejen 55 er en 4 1/2-etages, 8-fags bygning udført med gule forblændersten og på en høj kælder. Ejendommen har skifertag med 1 nyere kvist, 5 ovenlys og 4 skorstene. 2 symmetrisk anbragte risalitter foroven afsluttet med kraltig, pudset konsolgesims og våbenskjold. Mellem risalitter grundmuret, 3-sidet karnap udført i facadens fulde højde. Konsolbåren altan med oprindeligt støbejernsrækværk på 4. etage i yderfag mod syd og tilsvarende altan på 3. etage på den nordlige risalit. Gråmalet facadepuds. Høj, pudset konsolhovedgesims Gennemgående, pudset sålbænk på 2. og 3. etage samt pudsede og konsolbårne sålbænke på 4. etage.
Bygningen har pudsede vinduesindfatninger på 2. til 4. etage. Fordakninger over vinduer på 2. og 3. etage, endvidere på 4. etage i risalitfag. Trekantsfrontoner med maskehoveder i risalitfag på 3. etage, ligeledes maskehoveder ved flad fordakning og segmentfronton ved karnap og flankerende vinduesfag på 3. etage. Trekantsfronton med maskehoved ved karnap og trekantsfrontoner ved flankerede vinduesfag på 2. etage. Pudsede dekorationer over vinduesfag på 4. etage og pudsede dekorationsfelter over vindue i karnap på 4. etage. Pudsede og dekorerede brystninger med konsoller ved vinduer på 2. etage og ligeledes på 3. etage ved sydlige risalit og i yderfag. Kvaderpudset underetage med pudsede sålbænke og foroven afsluttet i kraftig, profileret kordongesims. Pudset, refendfuget og sortmalet sokkel foroven afsluttet i profileret overgangsled. Pudset indfatning omkring indgangsparti med konsolbåren fordakning og trekantsfronton flankeret af 2 mindre obelisken.
Kystvejen 55 fremstår med nye, sortbejdsede, 1- og 3-fags vinduer i stil med de oprindelige samt helglasvinduer i karnap. 2 små, nyere vinduer i gavltrekant. Nyere, lakeret, 2-fløjet naturtræsdør med glas i fast parti. 3-fløjet vindue over indgangsparti. Ny, grønmalet kælderdør med pladefylding og rude. Den arkitektoniske kvalitet: god. Den bygningsmæssige tilstand: god. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel.
Miljøbeskrivelse
Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.
Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.
Se også
- Bygninger og adresser på Kystvejen.
Kystvejen 55 og 57 på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
|
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kulturmiljøer ved vandet
|
|
WaVE Kulturarvsområde
Kystvejen 55 og 57 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Litteratur og kilder
- Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/registranter/stenbro/side10.htm
- Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).
- Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi
- Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Kystvejen 55, https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1123508
- Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde
- Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
- Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Kystvejen 55, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=62138
- Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
- Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Kystvejen 55
- Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Kystvejen 57
- Aarhus Vejviser, 1876-1980
- Emanuel Sejr: ”Gamle Århusgader *”, udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960.
- Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 24. juli 1900, s.4
- Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 10. juni 1900, s. 3
- Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 25. november 1900, s. 4
- Jyllandsposten (1871-1937), 6. marts 1901, s. 1
- Viggo J. von Holstein Rathlou, Aarhus - Historisk-Topografisk beskrivelse med biografier, 1920
