Martin Peter Drescher (1869-1944)

Fra AarhusWiki
Martin Peter Drescher

Martin Peter Drescher (født den 24. februar 1869 i Egen sogn, Sønderborg amt, død den 11. juni 1944 i Risskov) var købmand og medlem af Aarhus Byråd fra den 1. juli 1908 til den 31. marts 1909 for Højre.

Forældre: skibsfører Martin Christian Drescher og hustru Marie Sophie Petersen Schmidt. Gift den 6. juni 1898 i Åbenrå med Elise Jenny Bertha Fischer, født den 4. oktober 1877 i Åbenrå, død den 1. november 1958 i Risskov, datter af kaptajn Carl C. Fischer og hustru Anna Maria Offersen.

Karriere

Drescher fik i 1885 præliminæreksamen med udmærkelse i Vejle, hvor hans far i 1879 havde købt Mølholms Mølle. I 1886 kom han i handelslære i Kolding i firmaet E.A. Borch, en meget omfattende og alsidig købmandsforretning. 1890-91 aftjente han sin værnepligt som korporal i Livgarden. Derefter var han en tid ansat på Vejle Vand- og Dampmølle samt i købmand Erhard Gyldings korn- og foderstofforretning i Vejle, som han forlod i 1894 for at overtage en stilling som bestyrer af en handelsmølle i Randers. Den 1. maj 1896 etablerede han i Aarhus sammen med sin søsters mand, A.W. Mammen, firmaet Mammen & Drescher, der som pakhus- og stevedoreforretning blev en landsomspændende virksomhed med afdelinger i København, Nyborg og Aalborg.

Indsatser i Aarhus

Drescher var livet igennem daglig leder i Aarhus, hvor han, foruden at være bestyrelsesmedlem og formand i adskillige aktieselskaber, i tidens løb også fik overdraget en lang række tillidshverv. I 1911-17 sad han i bestyrelsen for Aarhus Handelsforening, 1920-26 var han foreningens formand, og 1922-28 var han i bestyrelsen for Centralforeningen af jyske Handelsstandsforeninger. Arbejdet for handelsforeningerne skabte hos ham interesse for Den Jydske Handelshøjskole, til hvis bestyrelse han blev valgt i 1922, og for Aarhus Kjøbmænds Hjælpekasse, hvor han var formand fra 1919 til sin død. En tid var han desuden handelskyndig meddommer i Vestre Landsret. Drescher har været formand for Foreningen af Arbejdsgivere i Aarhus og Foreningen af Arbejdsgivere ved Aarhus Havn, og i 1932 blev han hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Arbejdsgiverforening.

Det var dog ikke blot i erhvervsorganisationerne, man gjorde brug af Dreschers arbejdskraft. Som sønderjyde af fødsel var han en årrække næstformand for Sønderjysk Forening for Aarhus og Omegn, og han gjorde her et stort arbejde for rejsningen af »Tønderhus« og for at gøre Aarhus til fadderskabsby for Tønder. Fra sin ungdom var han stærkt idrætsinteresseret og sad gennem årene i bestyrelsen for en del idrætsforeninger. 1918-26 var han således formand for De samvirkende Idrætsforeninger i Århus og 1920-26 i bestyrelsen for Aarhus Idrætspark. Som gammel garder var Drescher medstifter af Garderforeningen for Aarhus og Omegn 1909 og foreningens formand fra stiftelsesåret; han var desuden fra 1931 vicepræsident for De danske Garderforeningers Fællesrepræsentation. I arbejdet for oprettelse af et universitet uden for København ydede Drescher en betydelig indsats, og han blev medlem af Universitetssamvirket i Aarhus, i en lang tid formand for samvirkets finansudvalg. Et særligt kapitel i Dreschers liv var filmen. Han var med fra første færd, dels i Fotorama, dels i Nordisk Film Kompagni. 1908 var han blevet russisk vicekonsul; men dette hverv frasagde han sig i 1923 efter revolutionen i Rusland.

Byrådet, andre poster og titler

Af Aarhus Byråd var Drescher kun medlem i få måneder. Ved suppleringsvalg den 1. juli 1908 blev han fabrikant Chr. Lottrups efterfølger; men han lod sig under henvisning til sin forretnings tarv ikke genopstille til det ordinære valg den 12. marts 1909.

Under perioden i byrådet, sad Drescher i Udvalget for

Herudover var Drescher Ridder af Dannebrog 1914 og Dannebrogsmand 1935.

Litteratur og kilder