Århus kommunes markvæsen
Historisk baggrund
Markvæsenet i Aarhus begyndte sit virke den 10. februar 1762 i henhold til en kongelig reskript af 26. marts 1756.
Af en gammel protokol fremgår det, at der på markvæsenets område tidligere har eksissteret en bestyrelse, der regelmæssigt har afholdt bestyrelsesmøder, nærmere bestemt siden den 25. juli 1749.
Fra 1762 bestod markdirektionen af 5 mand: 1 rådmand, 2 af "byens 6 mænd" samt 2 af byens borgere.
Markdirektionen blev fra 1846 reduceret til at bestå af 3 medlemmer: et lovkyndigt medlem, som magistraten valgte, et valgt af borgerrepræsentanterne og et, valgt af samtlige jordejere. Disse havde en fastsat horisont på 3 år , således at et medlem afgik hvert år.
Det centrale i markdirektionens arbejde bestod i, at at kontrollere, at de græsningslodder, der dengang lå ved Vestergade og Mejlgade-kvarteret blev udnyttet på korrekt vis. Direktionen skulle endvidere sørge for passende steder til møddingspladser og påse, at grusgrave i byens nærhed blev holdt i forsvarlig stand.
Direktionen havde ansat en markbetjent og en opsynsmand i grusgraven ved Knudriisbakken.
Oprettelsen af et markudvalg
Den 26. maj 1868 oprettedes et markudvalg, som bestod af to medlemmer, der herefter sammen med det af de private jordejere valgte medlemmer, udgjorde markdirektionen. Oprettelsen af markudvalget skete i henhold til kommunens styrelsesvedtægt af 30. december 1868 jvf. loven om købstadskommunernes styrelse af 26. maj 1868, § 5.
Under markvæsenet sorterer udlejning af byens markjorder som landbrugsjord og navnlig som kolonihaver, der efterhånden udlagdes med 20 års lejemål og indgik som led i byplanen.
Kilder
- Århus Kommunalhåndbog 1951
