Reginehøj
Reginehøj (tidl. gård) er et bykvarter i Christiansbjerg-området i det nordlige Aarhus. Bykvarteret Reginehøj er opkaldt efter den tidligere gård Reginehøj, der lå placeret ved de nuværende gader Elmegade og Ny Tjørnegade. Gården blev nedrevet og dens jorder blev senere omdannet til bykvarteret Reginehøj, der også er navnet på den store blokbebyggelse der blev opført i 1960'erne.
Gårdens oprindelse
Aarhus bys markjorder blev udskiftet (dvs. man ophævede de sidste rester af byens fælles drift og ejerskab) i 1841 og gennem fri handel samlet i større og større jordstykker. Herpå blev der siden bygget gårde og ofte med en forvalter eller gårdbestyrer til at passe driften.
Det blev købmanden Thomas Sabroe, der lod avlsbygninger opføre på jordejendommen ved Vejen til Randers. Han solgte i 1870 ejendommen til proprietær Anders Kruuse Houmann (1809-1893), der efterfølgende opkaldte gården efter sin datter Regine Vilhelmine (1836-1907). Da han i 1875 bortforpagtede gården, blev den kaldt for Reginehøj. Navnet er siden blevet anvendt for kvarteret på den tidligere gårds jorder.
Bebyggelsesplaner i 1950’erne
Området blev i dispositionsplanen fra 1949 udlagt til boligbebyggelse i to etager samt tagetage.
Den overvejende del af Reginehøj, orienteret mod Randersvej og Nordvestpassagen, var i begyndelsen af 1950’erne ejet af handelsgartner Søren Christensen. Udviklingen af området fandt sted i arealet mellem gartneriet mod vest, villakvarteret langs Nordvestpassagen mod nord, Uldalls Nationalhaver (omtalt som "Uldalls Haver") på matrikel 86y i forlængelse af Klitrosevej – og de parcelgrunde der opstod af denne haveforening mellem Bethesdavej – mod øst og en grund på matrikel 67, der var ejet af Præstelønningskassen. Præstelønningskassen havde udlagt området til kolonihaver efter en aftale med kolonihaveforbundet, der i hvert fald i 1955 var løbende indtil 1959.
Et konsortium indsendte i 1952 forslag om et byggeprojekt på Søren Christensens grund. Forslaget var skitseret af arkitekt Max Boje Rasmussen og indebar toetagers rækkehuse på arealets østlige side og 3½ etagers boligbebyggelse på den vestlige af. Det blev afvist af Boligministeriet og senere af kommunen, fordi arealet var for småt og afstanden til villakvarteret ved Nordvestpassagen for kort. Samme konsortium og arkitekt indsendte derfor et revideret forslag. Denne gang med rækkehuse i 1½ etage øst for Vorregårds Allé og vest herfor huse i 2½ etage, garager og butikker. Projektet havde indarbejdet en 17 meters afstand til nordskel. Dette forslag blev godkendt af kommune og Boligministeriet, men blev ikke realiseret.
Byggeplaner og højhuse i 1960’erne
Det oprindelige projekt blev i mellemtiden overtaget af Boligforeningen VesterBo. Det havde udviklet sig til et højhusprojekt og var noget ganske andet end det første rækkehusprojekt. Planlæggerne og politikerne i kommunen tog det til sig og tilsluttede sig denne vurdering i en ny bebyggelsesplan i december 1959: ”En bebyggelse som foreslået i 7 etager får gode og velbeliggende friarealer af passende størrelse, og bebyggelsen får et præg af åben parkbebyggelse, som vil være værdifuld for den omliggende villabebyggelse.” Byrådet vedtog byplanvedtægt nr. 4 for Reginehøj 24. juni 1960.
I forbindelse med vedtagelsen af en bebyggelsesplan for matrikelnumrene 104c og 98b den 16. juni 1960 blev det vedtaget at skabe en forbindelsesvej mellem Vorregårds Allé og Finsensgade. Når Præstelønningskassen fremsatte ønsker om en udstykning eller beboelse af arealet matrikelnummer 67, måtte man forvente, at vejens anlæg ville blive påkrævet. Denne vej blev aldrig realiseret syd for Nordvestpassagen, men nord for kan man se den aftegnet i den brede Kornbakke Allé.
I juni 1963 tog byrådet stilling til et projekt udarbejdet af arkitekterne A. Gravers og Johan Richter og havearkitekt J. Arevad-Jacobsen. Projektet rummede 411 lejligheder, senere omtalt som 375. Byrådet godkendte dette under forudsætning af etablering af 205 parkeringspladser. Senere kom der krav om flere pladser i forbindelse med institutionsbyggeri. Kommunen stillede ydermere krav om til boligforeningen om at betale for Vorregårds Allés forlængelse over ejendommen samt en anden vejforbindelse, der skulle anlægges i forlængelse af Klitrosevej, hvis byrådet med et halvt års varsel måtte rejse krav derom.
Boligforeningen Vesterbo anmodede i 1967 om at måtte slippe for disse deklarationer. Den fremførte i et brev til kommunen, at det nu stod klart, at kommunen ikke ønskede at føre Vorregårds Allé igennem til Finsensgade. Derfor kunne parkeringsplanen ændres uden hensyntagen til det til Vorregårds Allé udlagte vejareal. Samtidig havde foreningen fået meddelt, at vejforbindelsen til Klitrosevej blev ændret til en stiforbindelse. Ikke desto mindre ønskede stadsingeniøren at fastholde de tinglyste deklarationer om at betale for de to vejforlængelser, hvis det skulle blive aktuelt.
De omtalte vejforbindeler er aldrig realiseret. Der blev senere anlagt en børneinstitution på det ledige område ved den planlagte forlængelse af Vorregårds Allé.
På område ud mod Randersvej blev der anlagt en, senere to servicestationer.
Højhusplanen Reginehøj blev opført i 1964 i de planlagte syv etager.
Se også
- Christiansbjerg Mølle (Reginehøj Mølle)
Reginehøj på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018.
- Aarhus Stadsarkiv, Aarhus Kommunes arkiv, byrådsjournalsager 1862-1985, 1968, 20-130, heri sager fremlagt på 37-1968.
