Aarhus 1900 Atletik og Løb
Aarhus 1900 Atletik og Løb er en underafdeling til Aarhus Idrætsforening af 1900, der blev stiftet 1. juli 1900. Foreningen dækker i alt 16 forskellige idrætsgrene.
Forhistorie
I løbet af 1700-tallet begyndte folk at samle sig i foreningsfælleskaber eller selskaber, som de kaldtes. Grundlovsvedtagelsen i 1849 satte yderligere gang i foreningsdanmark, og efter krigen i 1864 havde danskerne for alvor brug for at samle sig i foreningslivets trygge rammer. I Aarhus opstod idrætsforeninger som Aarhus Gymnastik Forening, Aarhus Idræts - Club Fremad og Idrætsforeningen Olympia. Netop Olympia blev indirekte årsag til Aarhus 1900’s oprettelse.
Nogle af Olympias medlemmer var utilfredse med foreningens ledelse. Først på sommeren i 1900 inviterede typograflærling J.A.M. Rodholm, derfor ligesindede til diskussion i et lille kolonihavehus bag det gamle epidemisygehus på Ny Munkegade, hvor Samsøgades Skole ligger i dag. Resultatet blev at der et par uger senere, 1. juli år 1900, kunne holdes stiftende generalforsamling på Frederiksbjerg Privat-Borgerskole i Jægergårdsgade 66. På den stiftende generalforsamling deltog kun 9 personer, heraf valgtes følgende til bestyrelse: købmand L.H. Bøilesen som blev formand, Rodholm som blev næstformand, I.M. Løvschal som blev sekretær og Harald Larsen som blev kasserer. Selvom Rodholm betragtes som klubbens stifter, blev hans tid i klubben kort. Allerede i 1902 emigrerede han til USA, hvor han uddannede sig til præst.
De første år
På atletiksiden var foreningen med helt fremme på nationalt plan i de første år. Organisatorisk kan det nævnes at Aarhus 1900 sammen med Silkeborg var primus motor i oprettelsen af Jydsk Athletik Forbund i 1907, og formand for det nye forbund, blev da også 1900’s egen formand købmand L.H. Bøilesen. Sportslig var klubben også med fra start. Samme år kunne Aarhus 1900 hive to guldmedaljer hjem, ved de første rigtige Danske Mesterskaber. I kuglestød vandt Jens Peter Holm med 10,61 meter, mens Thorvald Christensen i længdespring tog sejren hjem med 6,33 meter. Christensen stoppede sin aktive karriere i 1910, men fortsatte yderligere 35 år i klubben som bestyrelsesmedlem og sekretær.
Fra myremalm til cinders
I dag holder Aarhus 1900 Atletik & Motion til på byens store flotte stadion. Da foreningen blev stiftet i 1900 var forholdene noget mere beskedne.
De første år i foreningens levetid måtte medlemmer tage til takke med interimistiske træningsforhold rundt om i byen. På Galgebakken, hvor Universitetsparken ligger i dag, lå en nedlagt cykelbane som foreningen benyttede sammen med byens andre idrætsforeninger. Pladsen skulle også deles med fodfolkene fra kasernen i Høegh-Guldbergs Gade. En ordning som ikke sjældent medførte uoverensstemmelser. Løsningen blev en ny myremalmsbelagt bane til byens idrætsforeninger ved Randers Landevej.
I 1912 fik Aarhus 1900 sine egne træningsområder, da foreningen indgik aftale med Marselisborg Kostskole (Marselisborg Gymnasium i dag), om benyttelse af skolens arealer. Indvielsen af Aarhus Stadion i 1920 betød ganske andre forhold for byens idrætsudøvere, der nu havde fået en rigtig cindersbane. Med de store stadionhaller blev det endog muligt for atleterne at forsætte deres træning om vinteren.
I skyggen af de andre
Formelt set var kvindelige medlemmer velkomne i Aarhus 1900 lige fra foreningens stiftelse, hvilket på daværende tidspunkt absolut ikke var en selvfølgelig. Eksempelvis åbnede den konkurrerende Aarhus Gymnastik Forening først åbnede op for kvindelige medlemmer tre år senere. Men det var nu meget småt med kvindelige atletik-udøvere i Aarhus i første halvdel af det 20. århundrede.
Da der endeligt kom gang i kvindeatletikken efter anden verdenskrig var det ikke Aarhus 1900, der stod forrest. Hvor Risskov-klubben Skovbakken havde profiler som Karen Inge Halkier, der i løbet af sin karriere nåede at vinde ikke mindre end 34 danske mesterskaber og Grith Ejstrup, der deltog i flere internationale mesterskaber i løbet af 1970’erne, var det langt mellem de kvindelige profiler i Aarhus 1900.
Samme billede lod sig også gælde på herresiden. Ind i mellem havde 1900 sine lokale stjerne, men generelt stod klubben i skyggen er de tre andre aarhusklubber Aarhus Fremad, AGF og Skovbakken, der havde stjerner som løberen Tom B. Hansen og multitalentet Jesper Tørring.
Byens førende
I løbet af 1970’erne begyndte tendensen langsomt at vende. I 1972 afholdte Aarhus 1900 for første gang Marselisløbet, som skulle gå hen og blive en bragende succes. Året før havde Aarhus kunne indvi nye tartanbaner på Aarhus Stadion, og på de røde baner begyndte 1900 også for alvor at vise resultater. Både som arrangører af de traditionsrige og populære Århus Games, men også med aktive som løberne Lars Bøgh, Stig Nørregård og Aino Slej og tikæmperen Lars Warming.
I 1990 blev klubben yderligere styrket da Viby IF’s atletikafdeling kollektivt meldte sig ind i Aarhus 1900. Vibys aktive talte profiler som Morten Kjems, Peter Regli, Inge Barslev og Trine Bogner, der i 1980’erne havde taget flere danske mesterskaber i sprintdistancer.
Siden 1990’erne har Aarhus 1900 siddet tungt på posten som byens dominerende atletikklub. Profilerne har der været mange af siden: På springsiden kan eksempelvis nævnes stangspringerne Martin Voss og Marie Bagger Rasmussen, trespringeren Dorthe Jensen og højdespringeren Pia Zink. Indenfor kast kan nævnes Jette Ø. Jeppesen og Annette Bøgh. Med længdespringeren Renata P. Nielsen og kuglestøderen Joachim B. Olsen er det også blevet til internationale medaljer.
Fremtiden
De seneste år har klubbens hovedprofil været 400 meter hækkeløberen Sara Slott Petersen. Men klubben har også haft andre deltagere med ved internationale seniormesterskaber, som eksempel 1500 meter løberen Andreas Bueno, 110 meter hækkeløberen Andreas Martinsen og højdespringeren Jannick Klausen. I 2015 blev det endog til guld ved U20 EM til Jonas Kløjgaard i højdespring, mens sprinteren Simon Hansen udemærkede sig til U18 VM.
Aarhus 1900 Atletik og Løb i AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Aarhus 1900 A/M's hjemmeside
- Men til idræt vi nu er parat - Århus 1900 gennem 100 år, Aarhus Idrætsforening af 1900, 2000
- Idrætten i Århus - 1920-95, red. Ib Gejl, Århus byhistoriske Udvalg, 1995
56° 7' 55.84" N, 10° 11' 37.46" E 56° 8' 22.14" N, 10° 12' 2.45" E