Skovvejen 3
Skovvejen 3 ligger med facaden ud mod Skovvejen og Hjortholmsvej. Fra ejendommen har man blik mod Østbanegården, Aarhus Ø og Aarhus Lystbådehavn. Bygningen blev formodentligt opført i 1877 af restauratør Christian Hansen. Arkitekten bag er ukendt.
Ejendommen blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5.
|
WaVE Kulturarvsområde
Skovvejen 3 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Kulturhistorisk beskrivelse
Baggrundshistorie
Restauratør Christian Hansen opførte formentlig bygningen på Skovvejen 3 i 1877. Efter opførelsen boede der to herrer med navnet Chr. Hansen i ejendommen. Den ene var restauratør og ejede bygningen, mens den anden var arbejdsmand og boede en baghuset. Det formodes derfor, at det var restauratør Chr. Hansen, der stod bag opførelsen af Skovvejen 3.
Ejendommen blev opført til beboelse og året efter opførelsen havde Christian Hansen en notits i Aarhus Stiftstidende, hvor han reklamerede for ejendommens lejligheder. Lejlighederne havde 3-5 værelser, et pigekammer, stor lofts-og kælderplads samt øvrige bekvemmeligheder. Desuden lå ejendommen overfor den nye jernbanestation, Østbanegården.
Tidligere bebyggelse på matriklen
Skovvejen blev oprindeligt kaldt ”Vejen til Grenaa” eller ”Grenaa Landevej” og gik tidligere fra Mejlgades port og langs kysten neden for Risskov. Vejen blev omlagt i 1800-tallet og blev forbundet med Kystvejen, da den blev anlagt i 1870’erne. Skovvejen var således ganske tidligt en vigtig indfaldsvej til byen.
Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre, end dem vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt husnummersystem, som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen blev der først foretaget ændringer i husnumrene i 1934. Det betød, at Skovvejen 3 frem til 1934 havde adressen Skovvejen 39.
I slutningen af 1800-tallet var matrikel 1121, der hvor Skovvejen 3 blandt andet ligger i dag, stort set ubebygget. Matriklen lå i byens udkant, og man var først nu begyndt at opføre ejendomme på området. Matriklen var en del af to tønder land, som var ejet af sagfører N. Knudsen, og som lå overfor Østbanegården. På det store område lå der kun fire ejendomme, der formentlig blandt andet var Skovvejen 3. Knudsen ønskede at sælge og havde i løbet af 1890’erne flere notitser i aviserne. Området, der var til salg, strakte sig over Mejlgade, Østbanetorvet og Knudrisgade. Knudsen ønskede at opdele og bortsælge dette område til bebyggelse af nye ejendomme, og først herefter blev området for alvor bebygget. Ejendommen på Skovvejen 3 var derfor formodentligt et af de første byggerier i området og formentlig også det første byggeri på adressen.
Erhverv repræsenteret på matriklen
Ejendommen på Skovvejen 3 blev opført til beboelse og har hovedsageligt bestået af private lejligheder. Enkelte butikserhverv har dog været i ejendommens stueetage.
Kort tid efter ejendommens opførelse i 1877 åbnede bygningens ejer restauratør Christian Hansen et konditori og café i stueetagen på Skovvejen 3. I den forbindelse noterede han i Aarhus Stiftstidende: ”Pinsedag (9de Juni) aabner jeg mit Condtori og Café paa Skovvejen nr. 39, lige for den nye Banegaard, og anbefaler samme i Publikums velvillige Erindring. Aarhus, den 7de Juni 1878. Chr. Hansen”.
Allerede få år efter i 1880 blev cafeen øjensynligt lukket og Chr. Hansen satte nu butikslokalerne i stueetagen til leje. Til butikslokalerne hørte en lejlighed, hvor den nye butiksejer kunne flytte ind.
I 1883 åbnede en mælkeforretning i ejendommens stueetage. Den blev forvaltet af en herre med efternavnet Selmer.
I 1950’erne lå Linoleumseksperten i butikslokalerne i ejendomme. Her kunne man købe alt fra linoleum, korkparket og gummi til magnesitgulve, der både kunne være ensfarvede og marmorerede. Indehaveren var E. Rasmussen.
Bygningen og Aarhushistorien
Bygningen var ved sin opførelse en del af en lang række beboelsesejendomme, som blev opført ved kyststrækningen i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Mange af ejendommene var tiltænkt de velstillede aarhusborgere, der søgte væk fra den trange og sammenklemte bymidte. De nye ejendomme tilbød plads, luft og udsigt over Aarhusbugten.
Ejendommen på Skovvejen 3 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved Skolebakken, Havnegade, Kystvejen og Mejlgade. I ejendommens første år boede der kun ganske få personer i bygningen, og de fleste var tilknytte håndværkserhverv. I 1879 var det kun Restauratør Chr. Hansen, der levede i ejendommens forhus, mens arbejdsmand Chr. Hansen og snedker Petersen holdt til i ejendommens baghus. I 1880’erne boede der blandt flere arbejdsmænd, en snedker, en fyrbøder, en murer samt en adjunkt og en pastor i ejendommen. I 1890’erne var billedet det samme. Flere med håndværkserhverv hørte til på adressen. Det drejede sig om murere og arbejdsmænd, mens en lokomotivfører, en bogtrykker og en portør endog også boede i ejendommen.
Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der lå længere mod syd og derfor var mere attraktive. Alligevel havde ejendommen en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød håndværkserhvervene godt af.
Arkitektonisk beskrivelse
Ejendommen er en 3-etages, 5-fags, pudset og gulmalet bygning med tegltag, 2 ovenlysvinduer og 2 skorstene. Pudset hovedgesims med tandsnit. Refendfugning på 2. og 3. etage og kvaderfugede hjørnelisener. Pudsede vinduesindfatninger på 2. og 3. etage, rundbuede på 3. etage med flade fordakninger, gennemgående i 3 midterfag dels på 3. og dels på 2. etage.
Bygningen har trekantsfrontoner i yderfag på 2. etage. Pudsede sålbænke Glatpudsede blændingsfelter under 2. etages vinduer. Glatpudset og hvidmalet underetage, foroven afsluttet med kordongesims. Port og blænding med vinduesparti i yderfag. Glatpudset og sortmalet sokkel. Nye helglasvinduer i plast, på 3. etage med tværpost. Vinduesparti i butiksfacade med røde brystninger. Glasbyggesten til kælder. Nyere, brunbejdset port med oprindlig, opsprosset overvindue.
Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II.
Miljøbeskrivelse
Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.
Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.
Se også
- Bygninger og adresser på Skovvejen.
Skovvejen 3 på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kulturmiljøer ved vandet
|
|
WaVE Kulturarvsområde
Skovvejen 3 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Litteratur og kilder
- Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/registranter/stenbro/side10.htm
- Bygninger og miljøer i Århus Kommune, kommuneatlas, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/index.htm
- Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Skovvejen 3
- Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
- Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 3
- Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
- AarhusWiki, Skovvejen, https://aarhuswiki.dk/wiki/Skovvejen
- Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 3
- Aarhus Vejviser, 1876-1980
- Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 4. januar 1878, s. 3
- Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 29. december 1879, s. 4
- Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 7. januar 1880, s. 3
- Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 19. maj 1883, s. 4
- Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 4. april 1880, s. 3
- Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 7. juni 1878, s. 4
- Jyllandsposten (1871-1937), 26. marts 1893, s. 4
- Jyllandsposten (1871-1937), 23. august 1895, s. 4
