Skovvejen 5
Skovvejen 5 ligger med facaden ud mod Skovvejen og Hjortholmsvej. Fra ejendommen har man blik mod Østbanegården, Aarhus Ø og Aarhus Lystbådehavn. Bygningen blev tegnet af og opført for murer S. Sørensen i 1894. Mansardetagen blev påsat i 1925 og portgennemkørslen etableret i 1929. I 1994 gennemgik bygningen en større ombygning.
Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.
|
WaVE Kulturarvsområde
Skovvejen 5 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Kulturhistorisk beskrivelse
Baggrundshistorie
I marts 1894 anmodede murer S. Sørensen om tilladelse til at opføre et treetages forhus og et baghus på én etage på matrikel nr. 1121D, der i forvejen tilhørte ham. Byggeriet blev opført til beboelse, og lejlighederne var forholdsvis små og havde 2-3 værelser. Sørensen indrykkede en række annoncer i Aarhus Stiftstidende, hvor han reklamerede for de nye lejligheder. Her blev der lagt vægt på ejendommens placering lige overfor Østbanegården. Østbanegården blev opført i 1877 og var således forholdsvis nyopført. Det nye jernbanenetværk udvidede byen, og det kunne derfor være en fordel for erhvervsdrivende at bo tæt på jernbanebygningen.
Allerede året efter opførelsen af ejendommen på Skovvejen 5, ønskede S. Sørensen at bortsælge bygningen. I en annonce i Jyllands-Posten den 29. april 1895 med overskriften “3000 Kr. Udbetaling”, gjorde Sørensen det klart, at han søgte en køber til den nyopførte ejendom tæt ved Østbanegården. Bygningen var takseret til 25.000 kr. og havde en lejeindtægt på 1600 kr. Sørensen ønskede at sælge straks, men var også interesseret i at bytte med en landejendom, der skulle have en værdi på omkring 15.000 kr.
Tidligere bebyggelse på matriklen
Skovvejen blev oprindeligt kaldt ”Vejen til Grenaa” eller ”Grenaa Landevej” og gik tidligere fra Mejlgades port og langs kysten neden for Risskov. Vejen blev omlagt i 1800-tallet og blev forbundet med Kystvejen, da den blev anlagt i 1870’erne. Skovvejen var således ganske tidligt en vigtig indfaldsvej til byen.
Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre, end dem vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt husnummersystem, som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen blev der først foretaget ændringer i husnumrene i 1934. Det betød, at Skovvejen 5 frem til 1934 havde adressen Skovvejen 41.
I slutningen af 1800-tallet var matrikel 1121, der hvor Skovvejen 5 blandt andet ligger i dag, stort set ubebygget. Den store matrikel, der senere skulle få tildelt mange forskellige bogstaver, lå i byens udkant, og man begyndte først for alvor at opføre ejendomme på området i 1890’erne. Matriklen var en del af to tønder land, som var ejet af sagfører N. Knudsen, og som lå overfor Østbanegården. På det store område lå der kun fire ejendomme. Knudsen ønskede at sælge og havde i løbet af 1890’erne flere notitser i aviserne. Området, der var til salg, strakte sig over Mejlgade, Østbanetorvet og Knudrisgade. Knudsen ønskede at opdele og bortsælge dette område til bebyggelse af nye ejendomme. Ejendommen på Skovvejen 5 blev derfor det første større byggeri på adressen.
Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden
Bygningen blev opført til beboelse og bestod hovedsageligt af private lejligheder. Enkelte erhverv har dog ligget i ejendommens stueetage.
Kort tid efter opførelsen af ejendommen rykkede skrædder M.M. Jensen og bogbinder A.B. Mikkelsen ind i ejendommens stueetage, hvorfra de også formentlig drev deres erhverv.
Allerede året efter i november 1895 åbnede bygherren S. Sørensen en klædetøjsbutik, der ligeledes skulle komme til at ligge i bygningens stueetage. I den forbindelse skrev han en notits til Aarhus Amtstidende, hvor han gjorde opmærksom på åbningen: “Dersom De vil spare Penge, bør De gjøre Deres Indkøb i den nye herreekviperings- og skotøjsforretning, Skovvejen 41, tæt ved Østbanegaarden, Hele Klædninger fra 15-40 Kr., Vinterfrakker fra 15-40 Kr. Fine hatte 2 2,5, 3 Kr. Et Parti Dame-og Børnefodtøj fra 2,4 og til højere priser. Kun gode varer føres. Husk nu Skovvejen 41, tæt ved Østbanegaarden”.
Sørensen videresolgte dog allerede ejendommen året efter i marts 1896, og butikken blev derfor også sat til salg. I den sammenhæng noterede Sørensen i Aarhus Amtstidende, at hele forretningens lager var til salg til så: “(…)billige priser, saa at al Konkurrence er umulig”. Den nye ejer af ejendommen var købmand Graabæk, der rykkede ind på ejendommens stueetage sammen med savskærer P.J. Møller. Det fremgår ikke af kilderne, om de to drev deres erhverv eller havde privat bolig i lokalerne.
Bygningerne og Aarhushistorien
Bygningen var ved sin opførelse en del af en lang række beboelsesejendomme, som blev opført ved kyststrækningen i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Mange af ejendommene var tiltænkt de velstillede aarhusborgere, der søgte væk fra den trange og sammenklemte bymidte. De nye ejendomme tilbød plads, luft og udsigt over Aarhusbugten.
Ejendommen på Skovvejen 5 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved Skolebakken, Havnegade, Kystvejen og Mejlgade. I ejendommens første år boede der flere personer, som levede af håndværkserhverv. Det drejede sig blandt andet om skræddere, bogbindere, arbejdsmænd, skomagere, vævere og snedkere. Derudover boede der en redaktionssekretær og en fabriksarbejderske i 1895, en fotograf og postmester i 1896 samt en pudsemand og jernbanearbejder i 1897.
Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der lå længere mod syd og derfor var mere attraktive. Alligevel havde ejendommen en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød håndværks-og småerhvervene godt af.
Arkitektonisk beskrivelse
Bygningen er en 3 1/2 -etages, 5-fags rødstensbygning med mansardtegltag, 2 kviste samt 2 skorstene. Pudset hovedgesims med tandsnit. Pudsede vinduesindfatninger, fordakninger og gennemgående sålbænke på 2. og 3. etage. Kvaderpudset og hvidmalet underetage, foroven afsluttet af kordongesims og med port i yderfag. Glatpudset og sortmalet sokkel. Nyere, hvidmalede helglasvinduer i plast, 1 kvist udført med 2 fag. Nyere, lakeret dør med glasfyldninger.
Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II.
Miljøbeskrivelse
Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.
Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.
Se også
- Bygninger og adresser på Skovvejen.
Skovvejen 5 på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kulturmiljøer ved vandet
|
|
WaVE Kulturarvsområde
Skovvejen 5 en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Litteratur og kilder
- Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012)
- Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Skovvejen 5
- Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
- Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Minejendom, Skovvejen 5
- Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
- AarhusWiki, Skovvejen, Skovvejen - AarhusWiki
- Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 5
- Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 25. september 1894, s. 3
- Jyllandsposten (1871-1937), 29. april 1895. S. 2
- Aarhus Amtstidende (1866-1965), 31. oktober 1895, s. 4
- Aarhus Amtstidende (1866-1965), 4. marts 1896, s. 4
