Skovvejen 91

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Skovvejen 91 - den grønne bygning til venstre. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.
Skovvejen 91 hører til den bygningshistoriske kategori:
Private hjem; Etage-
ejendommene

Skovvejen 91 ligger med facaden ud mod Skovvejen. Bygningen blev opført af handelsmand S. Sørensen i 1886. I 1934 installerede man vandklosetter, og i 1959 blev der foretaget ændringer af vinduerne i facaden på 2. etage.

Bygningen er 2,5 etager og fire fag. Det er en grundmuret, grønmalet og har et bølgeeternittag med to kviste og to ovenlysvinduer. Bygningen har en høj, muret hovedgesims med savskifte. Den oprindelige fagopdeling på 2. etage er ændret fra fire til to vinduesfag, hvilket er udført med en indfatning i fremtrukne, røde teglsten. Bygningen har desuden sålbænke af formsten på 1. etage.

Ejendommen har en stænkpudset og sortmalet sokkel, som er afsluttet med en skråkant. Den har nyere, hvidmalede helglasvinduer med trækrude på 1. etage og store helglasvinduer på 2. etage. Indgangspartiet har et overvindue og en nyere hvidmalet dør. Til kælderen findes en hvidmalet fyldningsdør

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt husnummersystem, som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 91 ligger på matrikel nr. 1435 og havde derfor adressen Skovvejen 129 frem til 1934.

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Skovvejen 91 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

SAVE-registrering

Skovvejen 91 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 6. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.

Miljøbeskrivelse

Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra SkansepalæetStrandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.

Se også

Skovvejen 91 Aarhusarkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Skovvejen 91

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Skovvejen 91 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Litteratur og kilder

  • Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 91
  • Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 91
  • Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
  • AarhusWiki, Skovvejen
  • Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 91
  • Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090