Skovvejen 103
Skovvejen 103 ligger med facaden ud mod Skovvejen. Bygningen blev opført i 1897 af købmand Kristensen. I midten af 1930’erne fandtes der et udsalg af kaminer og kakkelovne i ejendommens stueetage, og i slutningen af 1930’erne flyttede City Pelsreparation ind. Pelsforretningen var ejet af Jenny Skov og lå på adressen frem til 1965.
I 1965 gennemførte man en større ombygning af ejendommen. Den indebar blandt andet, at man opførte en butiksfacade i ejendommens stueetage, hvor der blev indrettet et cafeteria. Det første cafeteria hed Tarena Cafeteria, men det blev senere til en grillbar og pizzaria, der skulle ligge komme til at ligge på adressen under skiftende navne helt frem til 2014, hvor ejendommens stueetage blev ombygget til beboelse.
Skovvejen 103 har 3,5 etager og er fire fag. Det er en rødstensbygning med et skifertag, som har to kviste og en skorsten. Ejendommen har en høj, pudset hovedgesims med tandsnitsmotiv, pudsede vinduesindfatninger og gennemgående sålbænke på 2. og 3. etage samt fordakninger med tandsnit over vinduerne på 2. etage.
Bygningens underetage er pudset og hvidmalet, og ejendommen har nyere, brunbejdsede helglasvinduer. I underetagen er vinduerne nye og hvidmalede. Tegn på ændringer fra den tidligere butiksfacade kan ses. Indgangspartiet har en dør, der er udført i aluminium, med stor rude og sideparti.
Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt husnummersystem, som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 103 ligger på matrikel nr. 1441 og havde derfor adressen Skovvejen 131E frem til 1934.
|
WaVE Kulturarvsområde
Skovvejen 103 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
SAVE-registrering
Skovvejen 103 blev i 1996 bedømt efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 6. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.
Miljøbeskrivelse
Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.
Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.
Se også
- Bygninger og adresser på Skovvejen.
Skovvejen 103 Aarhusarkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kulturmiljøer ved vandet
|
|
WaVE Kulturarvsområde
Skovvejen 103 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Litteratur og kilder
- Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 103
- Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 103
- Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
- AarhusWiki, Skovvejen
- Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 103
- Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
