Skovvejen 19

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Skovvejen 19A. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv
Skovvejen 19A hører til den bygningshistoriske kategori:
Private hjem; Etageejendomme. Skovvejen 19D hører til den bygningshistoriske kategori:
Private hjem; Villaer

Skovvejen 19A ligger med facaden ud mod Skovvejen og med blik mod Aarhus Ø og Aarhus Lystbådehavn. Bygningen blev opført i 1911 for malermester Herman Poulsen. Det vides ikke, hvem arkitekten bag var. Skovvejen 19B og 19C findes i baggården til nr. 19A. Ejendommene ligger separeret, men blev også opført i 1911 for malermester H. Poulsen. Nr. 19A og nr. 19B er opført i samme arkitektoniske stil. De tre ejendomme blev oprindeligt kaldt Solgaarden.

Skovvejen 19D findes i 2. baggård til Skovvejen 19A. Bygningen blev opført i 1902 for gartner Søren Sørensen, der havde gartneriet Sollund.

Skovvejen 19E ligger ved siden af Skovvejen 19D. Bygningen blev opført som et værksted på én etage omkring 1923 af fuldmægtig C. Hindby og blev udvidet med en etage i 1932.

Ejendommene på Skovvejen 19 ligger alle på matriklen med nummeret 1118E, men de varierer arkitektonisk og har også særegne historiske fortællinger. Det lukkede baggårdsmiljø med 1.-og 2. baggård er velbevaret og efterlader et indblik i den byhistoriske udvikling og den befolkningsvækst og fortætning, der fandt sted i Aarhus fra midten af 1800-tallet.

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Skovvejen 19 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

SAVE-registrering

Skovvejen 19D til højre og 19E til venstre. Nr. 19E blev først opført i 1923. Foto: Poul Pedersen (1928-2019), 1986

Skovvejen 19A, 19B og 19D blev i 2012 bedømt bevaringsværdige efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor de fik en bevaringsmæssig værdi på 4. Skovvejen 19C og 19E fik i den forbindelse en bevaringsmæssig værdi på henholdsvis 5 og 6.

Kulturhistorisk beskrivelse

Baggrundshistorie

Skovvejen 19D

Bygningen på Skovvejen 19D var den første af de nuværende ejendomme, der blev opført på Skovvejen 19. I 1902 købte handelsgartner Søren Sørensen grunden af lærer P. Ingerslev og opførte den villaejendom, der i dag har nummeret Skovvejen 19D. Søren Sørensen indrettede et gartneri på matriklen, der fik navnet Sollunden eller Sollund. Ejendommen på Skovvejen 19D lå tilbagetrukket på grunden, og foran den, mod Skovvejen, indrettede Sørensen gartneriet med bede, drivhuse osv.

Sørensen boede på Skovvejen 57, der i dag er Skovvejen 23, indtil 1902, hvorefter han flyttede med sin familie ind i den nyopførte villaejendom på Skovvejen 19D, som fik tilnavnet ”Villaen i haven” i Aarhus Vejviser.

I Aarhus Stiftstidende blev der den 21. oktober 1902 for første gang reklameret for gartneriet på Skovvejen. Her fremgik det, at gartner Søren Sørensen anlagde haver for byens borgere. Havde det interesse, kunne man kontakte ham på telefon 812.

I 1911 kunne avisen berette, at Sørensen havde solgt sit gartneri og grunden på Skovvejen 19 til malermester Herman Poulsen. Sørensen fortsatte gartneriet på Tordenskjoldsgade nr. 1.

Skovvejen 19A, 19B og 19C

Kort efter overtagelsen af matriklen påbegyndte Herman Poulsen nedrivningen af et lille hus, der hidtil havde ligget ud mod Skovvejen. I Aarhus Stiftstidende kunne man læse, at Poulsen i forbindelse med nedrivningen af huset mod Skovvejen afholdt en auktion over de nedrevne materialer, da de var ”i god og brugbar Stand”.

Villaen på Skovvejen 19D blev stående, men på stykket ud mod Skovvejen opførte Poulsen de to etageejendomme, der i dag er Skovvejen 19A og 19B, samt den bygning, der i dag er Skovvejen 19C. Det nye byggeri på Skovvejen fik navnet Solgaarden og var opkaldt efter S. Sørensens gartneri. Skovvejen 19D fortsatte som et gartneri under gartner Kjærbæk, mens de nye, store ejendomme ud mod Skovvejen blev benyttet til beboelse.

Skovvejen 19E

Den sidste bygning, der blev opført på Skovvejen 19, var Skovvejen 19E. Den 14. januar 1923 anmodede den daværende ejer, fuldmægtig Christian Hindby, om at få lov til at opføre en grundmuret, papdækket enetages halvtagsbygning på fire fag, som skulle bruges til værksted. Værkstedet skulle få en størrelse på 46 kvadratmeter. Projektet blev godkendt, og bygningen blev opført ved siden af den gamle villa på Skovvejen 19D. I 1932 blev værkstedsbygningen udvidet med ét fag og én etage.

Tidligere bebyggelse på matriklen

Skovvejen blev oprindeligt kaldt ”Vejen til Grenaa” eller ”Grenaa Landevej” og gik tidligere fra Mejlgades port og langs kysten neden for Risskov. Vejen blev omlagt i 1800-tallet og blev forbundet med Kystvejen, da den blev anlagt i 1870’erne. Skovvejen var således ganske tidligt en vigtig indfaldsvej til byen.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre, end dem vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt husnummersystem, som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen blev der først foretaget ændringer i husnumrene i 1934. Det betød, at Skovvejen 19 frem til 1934 havde adressen Skovvejen 53. Adressen blev i 1920’erne opdelt i A, B, C, D og E efter de bogstaver, som de enkelte ejendomme også har i dag. Skovvejen 19A var således Skovvejen 53A.

Før opførelsen af villaen på Skovvejen 19D i 1902 lå der et enkelt hus på to etager ud til Skovvejen. Det var det hus, der i 1911 blev revet ned til fordel for de nye beboelsesejendomme. Huset var opført i 1880’erne og lå alene på den store grund, der strakte sig fra Skovvejen til Knudrisbakken, hvor Nordre Kirkegård ligger i dag. Matriklen var ejet af lærer P. Ingerslev, der i 1902 solgte grunden til gartner Søren Sørensen, som opførte den nye villa.

Villaen på Skovvejen 19D blev opført tæt op ad den nuværende kirkegård og lå dermed langt tilbagetrukket på matriklen. Det er blandt andet grunden til, at bygningen senere kom til at ligge i anden baggård til Skovvejen 19A.

Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden

Skovvejen 19C. Foto: Poul Pedersen (1928-2019), 1986
Skovvejen 19B. Skovvejen 19D kan ses igennem porten, og Skovvejen 19A fornemmes i forgrunden. Foto: Poul Pedersen (1928-2019), 1986

Skovvejen 19A, 19B og 19C blev opført som beboelsesejendomme. Enkelte erhverv har dog været på adresserne i tidens løb. Skovvejen 19D og 19E har til gengæld begge fungeret som erhvervsbygninger langt op i 1900-tallet.

Klientellet i ejendommene 19A, 19B og 19C hørte hovedsageligt til forskellige håndværkserhverv. I perioden 1911 til 1950 boede der blandt andet snedkere, murermestre og svende, skræddere, arbejdsmænd, klejnsmede, malermestre og svende og tømre i ejendommene. Derudover husede adresserne en del fiskere, en fiskehandler, en møller, en detaillist, et postbud, en typograf, en elektriker og flere gartnere.

Efter Solgaardens opførelse i 1911 rykkede mejeriprodukthandler E. Christensen ind i stueetagen på Skovvejen 19A. Denne forretning blev senere til et mejeriudsalg, der fandtes på adressen frem til slutningen af 1940’erne. Undertiden kom mejeriudsalget til at høre under De Forenede Mejeriers Udsalg.

Flere håndværkserhverv havde lokaler i bygningen på Skovvejen 19D i perioden 1911-1950. Blandt andet tømrere og metalstøbere, der samtidig havde værksted i bygningen på Skovvejen 19E, som lå lige ved siden af. I 1930’erne havde Johannes Olsen blandt andet sit metalstøberi på Skovvejen 19E, og i 1940’erne blev metalstøberiet overtaget af tømrermester C. Holm, der også ejede alle ejendommene på matriklen. Skovvejen 19E blev i denne periode også værksted for malermester Jens Willemoes og tømrermester V. Anker.

Bygningerne og Aarhushistorien

Byens villabebyggelser

Villaen, der blev opført på Skovvejen 19D i 1902, var blot én af mange villaer, der begyndte at dukke op fra 1860’erne.

Industrialiseringen bevirkede, at Aarhus i løbet af 1800-tallet oplevede en stor befolkningstilvækst. Det medførte en fortætning af byen, og flere store boligkvarterer med ejendomme på op til 5 etager samt bag-og sidehuse blev opført for at dække det store behov for boliger.

Byens udbygning skabte en forringelse af byens rum, som blev mørkere og mere indelukket. Som en reaktion herpå begyndte byens velstillede borgere at søge mod grønnere alternativer og stille krav om lys, luft og renlighed. Det resulterede i opførelsen af en lang rækker villaer, der blev placeret tæt ved den tidligere bygrænse. Villaerne tilbød landlige omgivelser, mere plads og bedre sundhed-og hygiejneforhold.

Villaen på Skovvejen 19D lå mod Risskov og landlige omgivelser på den anden side af den gamle bygrænse. Da villaen blev opført, lå den for sig selv og var omgivet af natur og plads. Senere steg befolkningstallet yderligere, og der skete en større udbygning af byen, som betød, at villaen pludselig lå placeret op af tæt bebyggelse. Dette er et mønster, der ses flere steder i byen. Byens gamle villakvarterer består af blandede bygningstyper med både villaer, byhuse og etageejendomme, hvilket vidner om byens historiske udvikling og udbygning.

Trange kår og havnemiljøet

Som tidligere nævnt hørte mange af beboerne og erhvervene i ejendommene på Skovvejen 19A, 19B, 19C, 19D og 19E til forskellige håndværksfag. Lejlighederne i ejendommene var forholdsvis små og ejendommenes beboere levede tæt op ad hinanden. Bygningerne blev opført i kølvandet af den store befolkningsvækst, der fandt sted i Aarhus fra 1850’erne, og som betød, at der flere steder skete en fortætning af byen. Det var hovedsageligt arbejderne og den laverestående del af befolkningen, der i denne periode levede under trange forhold. Da de nye ejendomme på Skovvejen 19 blev opført i 1911, tilbød de endog mere plads og bedre boligforhold end dem, der fandtes inde i den gamle bykerne.

Ejendommene ved Skovvejen 19 havde desuden en fordelagtig placering i forhold til det voksende havnemiljø, der lå lige ude foran ejendommene. Flere beboere var tilknyttet fiskeri og søfart, og meget handel foregik omkring havnen. Håndværkserhvervene, som fandtes på adresserne, havde derfor gode vilkår i forhold til handelsmuligheder ved det pulserende havnemiljø.

Skadedyrsproblemerne

I 1905 blev gartneriet 'Sollund' omdrejningspunktet i en debat om skadedyr, efter at flere døde katte var fundet i gartneriets drivhuse og bede. Skovvejen var i denne periode plaget af mange strejfende katte, der generede gadens beboere. For at få system på katteproblemet begyndte gadens beboere at skyde flere af de vilde katte med haglbøsser.

I en annonce i Aarhus Stiftstidende den 8. februar beklagede flere ”dyrevenner” sig over, at det var blevet helt normalt at skyde en kat uden at være sikker på, at den var død. Lidende katte blev gang på gang fundet i gaden. De lå ofte og led i flere døgn, indtil de døde af deres sår, eller til medlidende mennesker dræbte dem.

I annoncen kunne de dyrevenlige borgere berette, at det ikke kun var vilde katte, der blev ramt. En halv snes tamme katte skulle efter sigende også blive udsat for dødelige skudsår. Gadens beboere var derudover begyndt at forgifte kattene, der også på denne måde led en smertefuld død. Giften ramte også hunde og tamkatte. Artiklens forfattere beklagede det ”Afskyelige dyrplageri” og undrede sig særligt over, at man ville fjerne kattene, når nu rotter og mus havde deres indtog i gadens huse.

Slutteligt bad aarhusborgerne om en udtalelse fra ’Dyrenes Beskyttelse’, da man mente, at ”råheden” burde kunne straffes efter ”Bølleloven”.

Handlen med mejeriprodukter i Aarhus

Skovvejen 19A lagde i flere år lokaler til mejerihandel. I begyndelsen af 1900-tallet var dagligvarehandelen i Aarhus vokset stødt. Særligt specialforretninger med frugt og grønt, kaffe og the, ost, fisk eller tobak oplevede stor vækst mellem 1870 og 1930’erne. De gamle blandede kramboder i købmandsgårdene var på retur, og der var en stigende efterspørgsel efter eksportvarer som korn, kvæg og smør. Mejeriudsalgene (mælk- og brødbutikkerne) sprængte alle rammer, efterhånden som konkurrencen mellem de mange mejerier tog til i mellemkrigsårene. Mere end 500 var de steget til i 1935 med gennemsnitligt 175 kunder til hver.

Den store efterspørgsel på smør resulterede i, at engroshandler Otto Mønsted i slutningen af 1800-tallet startede Danmarks første produktion af margarine i Aarhus. Margarinen blev et billigere alternativ til smørret. I 1911 blev firmaet til OMA (Otto Mønsted Aarhus). Den offentlige lovgivning i Danmark favoriserede dog smørproduktionen, hvilket resulterede i, at Mønsted i slutningen af 1800-tallet åbnede fabrikker i England.

Eksporten af smørprodukter steg mellem 1870 og 1930’ere, og der opstod et stort marked for både smør og margarine i England. Før 1870 lå ingen af byens virksomheder på havneområdet. Dette ændrede sig med de nye handelsmønstre, der gjorde havneområdet til byens største arbejdsplads. Havnen var her porten til omverdenen, og mælkehandlen og mejeriudsalget på Skovvejen 19A lå dermed fordelagtigt i forhold til handelsforbindelser og import og eksport. Adressen befandt sig således både tæt på havnemiljøets muligheder og den dagligvarehandel, der koncentrerede sig om den gamle bykerne.

Arkitektonisk beskrivelse

Skovvejen 19A

Bygningen er en 4,5-etages, 3-fags rødstensbygning med mansardskifertag, 2 kviste samt 2 skorstene. Delvis gulmalet facadepuds. Pudset karnap fra 2. til 4. etage afsluttet i kvist med skiferbeklædt pyramidetag. Bred, pudset hovedgesims samt gennemgående sålbænke på 2., 3. og 4. etage. Murede bryn over vinduer på 2., 3. og 4. etage. Refendfuget og gulmalet underetage afsluttet af kordongesims.

Glatpudsede brystninger under vinduer. Gangport i yderfag. Fremspringende, glatpudset og sortmalet sokkel. Nye, hvidmalede, 1-, 3- og 4-fags vinduer med overrammer. Oprindelige, hvidmalede, 2-fags vinduer i trappefag med småsprosset overvindue. Afblændede kældervinduer. Oprindeligt, lakeret indgangsparti med overvindue og fyldingsdør facetslebne ruder

Skovvejen 19B

Ejendommen er en 4,5-etages, 5-fags rødstensbygning med mansardtag. Tag udført med cementsten på mansarden og tegl på det øv rige tag; 2 kviste. Bred, pudset hovedgesims. Pudsede sålbænke og gennemgående bånd på 3. og 4. etage samt pudsede sålbænke på 1. og 2. etage. Murede bryn over 2., 3. og 4. etages vinduer. Underetagen afsluttet foroven af pudset gesims. Port i yderfag. Glatpudset sokkel. Oprindelige, hvidmalede, 1 -fags vinduer med småsprossede overrammer i trappetårn. Nye, hvidmalede, 2- og 3-fags vinduer med overrammer. Oprindelig, brunmalet fyldingsdør.

Skovvejen 19C

Bygningen er en 2-etages, 3-fags, grundmuret og lys brunmalet bygning med tegltag og 1 skorsten. Tagudhæng med udskårne spærender, pudsede sålbænke, nye, hvidmalede, 2- og 3-fags vinduer. Oprindelig, pladebeklædt fyldingsdør med overvindue.

Skovvejen 19D

Ejendommen er en 2-etages, 3-fags, grundmuret og delvis lys brunmalet bygning med gavl mod gårdrum; tegltag med 1 skorsten. Stort gavludhæng med falske bjælkehoveder og udskårne vindskeder. Murede og udkragede sålbænke på 2. og 3. etage med pudset flade. Pudsede sålbænke på 1. etage. Høj, udvendig trappe med smedejernsgelænder i tilknytning til oprindeligt bislag på 2. etage. Bislag opført i træ med udskårne stolper og spærender samt fladt tag belagt med pap. Nye, hvidmalede, 2- og 3-fags vinduer med overrammer. 3-fags vinduer i gavl med meget smalt midterfag. Oprindelige, grønmalede og pladebeklædte døre.

Skovvejen 19E

Bygningen er opført som 1-etages værksted i 4 fag. Udvidet med 1 fag og forhøjet 1 etage i 1932. 2-etages, 5-fags, grundmuret og gulmalet bygning med bølgeeternittag. Muret, udkraget og gråmalet hovedgesims. Murede sålbænke. Nyere, hvidmalede helglasvinduer med overramme.

Miljøbeskrivelse

Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra SkansepalæetStrandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.

Se også

Skovvejen 19 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Skovvejen 19

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Skovvejen 19 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Litteratur og kilder

  • Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/registranter/stenbro/side10.htm
  • Bygninger og miljøer i Århus Kommune, kommuneatlas, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/index.htm
  • Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi
  • Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Skovvejen 19A, 19B, 19C, 19D, 19E
  • Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde
  • Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
  • Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 19A, 19B, 19C, 19D, 19E
  • Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
  • Erik Korr Johansen, "Byens liv, Erhverv og arbejde" i Ib Gejl: Århus: Byens historie, Bind 3, 1870-1945. Århus: Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
  • Carsten R. Nielsen, Skovvejens historie, slægtsoglokalhistorie.dk
  • Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 19
  • Aarhus Vejviser, 1876-1949
  • AarhusWiki, Skovvejen, https://aarhuswiki.dk/wiki/Skovvejen
  • AarhusWiki, Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort), https://aarhuswiki.dk/wiki/Villaer_i_1800-tallets_Aarhus_(oversigtskort)
  • Aarhus Amtstidende (1866-1965), 7. december 1888, s. 2
  • Aarhus Amtstidende (1866-1965), 20. marts 1891, s. 2
  • Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 21. oktober 1902, s. 1
  • Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 26. marts 1911, s. 8
  • Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 11. juli 1911, s. 5
  • Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 6. februar 1903, s. 4
  • Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 8. marts 1903, s. 4
  • Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 29. marts 1903, s. 3
  • Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 8. februar 1904, s. 2