Skovvejen 1

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Østbanetorvet 2)
Indlæser kort...
Sporvogn på Østbanetorvet med Skovvejen 1 og Østbanetorvet 2 i baggrunden.
Fotograf: Hardy Poulsen, 1971, Aarhus Stadsarkiv.
Skovvejen 1 hører til den bygningshistoriske kategori:
Private hjem; Etageejendomme

Skovvejen 1 ligger med facaden ud mod Skovvejen og med blik mod Østbanegården, Aarhus Ø og Aarhus Lystbådehavn. Ejendommen er en hjørnebygning, der også har adressen Østbanetorvet 2. Bygningen blev opført i 1894 for tømrermester H. Mikkelsen og er tegnet af arkitekt Nic. Petersen. Tagetagen mod Skovvejen blev bygget om i 1919 og en overetage blev påsat i 1959.

Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Skovvejen 1 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Kulturhistorisk beskrivelse

Baggrundshistorie

I december 1894 præsenterede tømrermester H. Mikkelsen og arkitekt Nic. Petersen Bygningskommissionen for et par facade tegninger af den bygning, de ønskede at opføre på de adresser, der i dag er Skovvejen 1 og Østbanetorvet 2. Bygningen skulle have tre etager, en loftsetage og en kælderetage.

I 1914 fik bygningen installeret vandklosetter, og i 1919 opførte den daværende ejer købmand Jul. A. Jørgensen en halvtagsbygning til garage i ejendommens baggård. Ved godkendelsen til byggeriet forpligtede Jørgensen sig til at opføre garagen i overensstemmelse med brandkommissionens regulativ for indretning og benyttelse af automobilgarager i Aarhus.

I 1919 indrettede Jul. A. Jørgensen desuden en beboelseslejlighed på loftetagen ud mod Skovvejen. Arkitekten bag projektet var P.W. Wier. Loftetagen mod Østbanetorvet havde på dette tidspunkt kun opdelte værelser, der blev lejet ud. I 1959-1960 blev hele tagetagen bygget om og forstørret, sådan at bygningen fik en ekstra udbygget etage.

Tidligere bebyggelse på matriklen

Skovvejen blev oprindeligt kaldt ”Vejen til Grenaa” eller ”Grenaa Landevej” og gik tidligere fra Mejlgades port og langs kysten neden for Risskov. Vejen blev omlagt i 1800-tallet og blev forbundet med Kystvejen, da den blev anlagt i 1870’erne. Skovvejen var således ganske tidligt en vigtig indfaldsvej til byen.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre, end dem vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt husnummersystem, som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen blev der først foretaget ændringer i husnumrene i 1934. Det betød, at Skovvejen 1 frem til 1934 havde adressen Skovvejen 37.

I slutningen af 1800-tallet var matrikel 1121, hvor Skovvejen 1 og Østbanetorvet 2 ligger i dag, stort set ubebygget. Matriklen lå i byens udkant, og man var først nu begyndt at opføre ejendomme på området. Matriklen var en del af to tønder land, som var ejet af sagfører N. Knudsen, og som lå overfor Østbanegården. På det store område lå der kun fire ejendomme. Knudsen ønskede at sælge og havde i løbet af 1890’erne flere notitser i aviserne. Området, der var til salg, strakte sig omkringMejlgade, Østbanetorvet og Knudrisgade. Knudsen ønskede at opdele og bortsælge dette område til bebyggelse af nye ejendomme. Ejendommen på Skovvejen 1 og Østbanetorvet 2 blev derfor formentlig det første større byggeri på adresserne.

Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden

Ejendommen på Skovvejen 1 og Østbanetorvet 2 blev opført til beboelse og har hovedsageligt bestået af private lejligheder. Enkelte erhverv har dog ligget i bygningen på Østbanetorvet 2. I begyndelsen af 1900-tallet kunne man købe broderede sofapuder og filtløbere i broderimagasinet, der havde adresse på Østbanetorvet 2. I 1910’erne og 1920’erne fungerede stueetagen som kolonialforretning. Den var ejet af købmand I.Tonn Petersen.

I 1970’erne lå Lido Grill i bygningens stueetage. Her kunne man få grillstegte kyllinger, der ifølge en reklameannonce i Aarhus Stiftstidende var lækre, sprøde, velsmagende og med garanti de største i byen.

I 1980’erne havde Bivognen, der var en beværtning og restaurant, lokaler i ejendommens stueetage. Her kunne man blandt andet spise alt hvad man kunne af oksehøjreb, lammekølle, bagte kartofler, salat, flutes og rødvinssovs samt kaffe for 78 kr. i alt.

I december 1988 overtog Kurt Grassmé Bivognen, der på dette tidspunkt var et ”lidt skummelt sted”, som Aarhus Stiftstidende beskrev det. Efter flere ugers istandsættelse åbnede han restauranten på ny under navnet Bivognens Efterfølger. I den forbindelse bragte Lokalavisen et interview med ejeren i februar 1989. Bivognens Efterfølger skulle servere god mad, ligesom det sås ved forgængeren. Bivognens Efterfølger skulle fortsat være et sted, hvor man kunne mødes over en omgang øl og rafling, og Kurt Grassmé håbede, at det ville blive stedet, hvor havnens folk ville få lyst til at spise.

Avisen Aarhus City mente i en artikel fra den 8. februar 1989, at Bivognens efterfølger var med til at trække byens grænser, og at der nu var endnu en god grund til at gå kun fem minutters tur fra centrum – eller to minutter fra Trøjborg – og opleve en del af Århus i spændende udvikling.

Arkitektonisk beskrivelse

Gælder også Østbanetorvet 2. Bygningen er en 4-etages, 14-fags rødstensbjørnebygning med 6 fag mod Skovvejen, 7 fag mod Østbanetorvet og 1 smigfag. Den påsatte overetage fremstår som attikaetage med mønstermurværk mod Skovvejen. Tag dels med tagpap dels med bølgeeternit; 2 nyere skorstene. Tidligere, bred, konsolbåret hovedgesims med æggestav mønsterfrise og bosser fremstår nu som bånd mellem 3. og 4. etage. Pudsede vinduesindfatninger, sålbænke og fordakninger med æggestav samt pudsede bånd mellem vinduer på 2. og 3. etage. Glatpudset brystningsfelt under 2. etages vinduer og pudset dekorationsfelt med kransemotiv under 3. etages vinduer. Kvaderfuget og hvidmalet underramme mod Skovvejen og glatpudset mod Østbanetorvet; port i yderfag mod Østbanetorvet. Underetagen afsluttet mod 2. etage af kordongesims.

Ejendommen har en glatpudset og brunmalet sokkel. Oprindelige, hvidmalede, 1- og 2-fags vinduer med overrammer; nyere, 2-fags vinduer i stil med de oprindelige på 4. etage mod Østbanetorvet og på 1. etage mod Skovvejen; nyere helglasvinduer på 1. etage mod Østbanetorvet. Glasbyggesten til kælder. Nyere, lakeret dør med glasfylding. Listebeklædt port og tilbagetrukket glasdør mod Østbanetorvet. Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II.

Miljøbeskrivelse

Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra SkansepalæetStrandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.

Se også

Skovvejen 1 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Skovvejen 1

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Skovvejen 1 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Litteratur og kilder