Skovvejen 15
.JPG)
Skovvejen 15 og Skovvejen 17 ligger i samme bygning og beskrives derfor i én artikel. Bygningen ligger med facaden ud mod Skovvejen og havnefronten. Fra adressen har man blik mod Østbanegården, Aarhus Ø og Aarhus Lystbådehavn. Bygningen blev opført i 2002 og er i dag ejet af Ejerforeningen Skovvejen 15-17.
Ejendommen har ingen bevaringsstatus.
|
WaVE Kulturarvsområde
Skovvejen 15 og Skovvejen 17 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Kulturhistorisk beskrivelse
Baggrundshistorie
Den 9. februar 2000 anmodede Prisme Arkitekter om tilladelse til fjerne alle de eksisterende bygninger på en og to etager på Skovvejen 11-17. Studestalden på Skovvejen 11 var dog undtaget, men skulle i stedet underlægges en istandsættelse. Arkitekterne fik en godkendelse af kommunen, og man kunne gå i gang med at fjerne byggeriet, der havde ligget på grunden siden 1954, hvor det var blevet opført af automobilforhandler Aage Heidemann.
Året efter fremlagde Prisme Arkitekter deres plan med det nu ryddede område. Man ønskede at opføre en større bygning på fem etager, der skulle gå langs Skovvejen. I den nederste del ønskede arkitekterne i første omgang at indføre fitnesscenter, og på de øverste etager skulle der være kontorer. Dette blev dog afslået og bygningen kom i stedet til at indeholde en butik i nederste etage og lejligheder på de øvrige etager. Baggården blev indrettet med parkeringspladser.
Tidligere bebyggelse på matriklen
Skovvejen blev oprindeligt kaldt ”Vejen til Grenaa” eller ”Grenaa Landevej” og gik tidligere fra Mejlgades port og langs kysten neden for Risskov. Vejen blev omlagt i 1800-tallet og blev forbundet med Kystvejen, da den blev anlagt i 1870’erne. Skovvejen var således ganske tidligt en vigtig indfaldsvej til byen.
Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt husnummersystem, som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen blev der først foretaget ændringer i husnumrene i 1934. Det betød, at Skovvejen 15 og 17 frem til 1934 havde adressen Skovvejen 47. De lå på matrikel nr. 1119, en stor matrikel, hvor Studestalden på Skovvejen 11 også lå.
Det fremgår ikke af kilderne, hvornår den første bygning blev opført på Skovvejen 15-17. Studestalden på Skovvejen 11 var en af det første bygninger, der blev opført uden for Mejlgades Port, og den lå derfor ved sin opførelse i landlige omgivelser. Man begyndte først for alvor at opføre ejendomme på området i 1890’erne, og på historiske kort over området kan man se, at der frem til et stykke op i 1900-tallet ikke var bebyggelse på den del af matriklen, der i dag er Skovvejen 15-17. Af Aarhus Vejvisere fremgår det, at grunden på Skovvejen 15-17 hørte til Skovvejen 11 frem til 1935. Området fungerede blandt andet som lagerplads til studestalden og derefter Jydsk Telefon A /S. I 1935 blev et lille område af Skovvejen 15-17 bebygget, men det var kun et smalt stykke mod det nuværende Skovvejen 19, hvor en tagdækkervirksomhed havde lokaler. Området ud for Skovvejen 11 var stadig ubebygget. På et tidspunkt mellem 1935 og 1954 blev der dog opført en bygning med et baghus på det område, der i dag er Skovvejen 11-15. Bygningen lå tilbagetrukket fra gadelinjen og bestod af én etage samt en garage og en lagerbygning i træ på én etage. Byggeriet var formentlig det første, der lå nøjagtigt på det nuværende Skovvejen 15-17, men det vides ikke, hvornår det præcist blev opført.
I 1954 og 1955 anmodede matriklens ejer automobilforhandler Aage Heidemann om tilladelse til at fjerne bebyggelsen på adressen for til gengæld at opføre en enetages, 7-fags bygning med søjle/dragerkonstruktion. Byggeriet skulle inkludere en enetages, papdækket værkstedhal med ydermure af udmuret jernbetonskelet med kælder til garager, en enetages, grundmuret, jernbetondækket tilbygning til servicestation, en enetages grundmuret jernbetondækket tilbygning til værkførerkontorer og reservedelslager med delvis kælder til lager, en toetages grundmuret, papdækket tilbygning med stue til blikkenslagerværksted og førstesal til omklædning og frokoststue. Byggeriet var tegnet af arkitekterne Knud Blach Petersen (1919-2008) og Herbert Jensen (1919-1967). I 1955 fik Heidemann tilladelse til at opføre byggeriet, og i 1959 blev ejendommen udvidet.
I 1983 blev byggeriet ændret således, at det i stedet for at være autoværksted nu kunne fungere som salgslokale for gulvtæpper. Mellem 1983 og 2001 var der flere forespørgsler fra matriklens ejere, der ønskede at opføre forskellige bygninger på adressen. Byggerierne blev dog ikke godkendt eller opført. Det drejede sig eksempelvis om et kontorhus på 5 etager og en bygning med butikker i stueetagen og ungdomsboliger på de andre etager.
Da studestalden i 2001 blev renoveret, opførte man samtidig den nuværende bygning på Skovvejen 15-17. Ejendommen fik 5 etager, hvoraf de øverste fire var til beboelse, mens stueetagen skulle have plads til en dagligvarebutik.
Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden
En af de tidligste erhverv, som fandtes på adressen, var S. Laursen og søn, der var en tagpapdækkerforretning, som blev drevet af H. Wilchen. Forretningen blev grundlagt i 1884, og flyttede formentlig til adressen i 1935. Virksomheden lå dog på et smalt stykke af grunden, der vendte ud mod Skovvejen 19, og dækkede således ikke hele det område, der i dag er Skovvejen 15-17.
Efter Aage Heidemanns opførelse af sin 7-fags bygning i 1954 fungerede stedet som automobilforhandler, værksted og servicestation. Flere erhverv kom til med tiden, men en lille del af bygningen fungerede som automobilværksted helt frem til slutningen af 1900-tallet. Heidemanns forretning Skandinavisk Motor Co. lå i ejendommen i ca. 20 år fra 1954 til 1970’erne, og i 1980'erne fandtes J.K. Auto på det stykke, der lå tættest på den gamle studestald på Skovvejen 11.
I 1980 åbnede en specialforretning for grafiske og tekniske tegnematerialer med udstillings-og salgslokaler på Skovvejen 17. Bag den nye forretning stod tidligere medarbejdere fra Clemens Art/Tegn. Forretningen satsede totalleverancer til grafiske tegnestuer, arkitekt- og ingeniørkontorer og trykkerier.
I 1982 rykkede Lavpris Marked ind på Skovvejen 17. Her kunne man købe billige møbler og blandt andet få havebænke, drømmesenge og postkasser.
Vestergaards Tæppe Center åbnede i bygningen i 1985. Man kunne ved åbningen få 40%-50% rabat og kunne købe alt fra græske hyrdetæpper til uldberbere og soverumstæpper. Vestergaards Tæppe Center lukkede i 1991, hvor der samtidig blev holdt et ophørs udsalg. Det kæmpe varelager skulle bortsælges, og man kunne f.eks. få soverumstæpper i ”lækker velour” til 49 kr. pr. kvm, eller ”kvalitetsvinyler med soft bagside” for 88 kr. pr. kvm.
Kvik-køkkencenter rykkede ind i bygningen i slutningen af 1980’erne. Centeret forhandlede alt fra køkkener, badeværelser, døre og garderober.
Efter opførelsen af den nuværende bygning i 2002 rykkede dagligvareforretningen KIWI ind i ejendommens stueetage, og i 2018 blev den udskiftet med en Nettobutik.
Bygningen og Aarhushistorien
I november 1992 kunne Aarhus Stiftstidende berette, at man havde fundet tegn på, at området på Skovvejen 11-17 var forurenet med olie. Avisen skrev: ”I de seneste par dage har to af amtets miljøteknikere foretaget prøveboringer på Skovvejen 9-17, hvor Skandinavisk Motor Co. i 20 år solgte biler og benzin (…) én af dem viser tydelige tegn på olie”.
Prøvernes tal var korrekte, og i februar 1993 kunne avisen konkludere, at jorden var forurenet og fra den pågældende dag kunne betegnes som affaldsdepot. I avisartiklen fremgik det, at det var en tidligere medarbejder ved Skandinavisk Motor Co., som året forinden havde givet Aarhus Stiftstidende oplysninger om den mulige forurening. Det blev formodet, at forureningen skyldtes, at tusindvis af liter benzin gennem tiderne var løbet ned i jorden fra utætte tanke. Derudover var området blevet forurenet af de spildolie-tanke, der hørte til værkstederne, og jorden indeholdt derfor petroleum. Man formodede ligeledes at området var forurenet af zin-udledninger.
Grunden var eget af entreprenørfirmaet Ejner Mikkelsen A/S, der ligeledes ejede studestalden på Skovvejen 11. Forureningsskandalen skulle blive begyndelsen på en lang periode med tovtrækkeri og uenigheder omkring områdets fremtid. Ejner Mikkelsen A/S havde kort før informationen om forureningen anmodet kommunen om tilladelse til at rive al bebyggelse på området Skovvejen 11-17 ned. Dette inkluderede også Skovvejen 11. I stedet ville firmaet opføre ældreboliger på området. Der blev i den sammenhæng udformet en lokalplan, som var ganske tæt på at blive gennemført, men i sidste øjeblik valgte kommunen alligevel at bevare den gamle studestald.
Ejner Mikkelsen A/S indledte efter informationerne om forureningen en retssag mod kommunen. Firmaet krævede at kommunen overtog grunden for ca. 26 mio. kr. Retssagen trak ud, fordi kommunen nægtede at betale, men til sidste besluttede kommunen sig alligevel for at finde pengene til at bevare studestalden og overtage området. Studestalden fik lov til at blive stående, men byggeriet på Skovvejen 15-17 blev fjernet, og området blev ryddet op, hvilket gav plads til opførelsen af ejendommen fra 2002.
Arkitektonisk beskrivelse
Skovvejen 15-17 ligger med facaden ud mod Skovvejen. Bygningen har fire etage til beboelse, mens stueetagen er indrettet til butikslokaler. Butiksindgangen findes ud mod Skovvejen i ejendommens venstre side, mens indgangen til beboelseslejlighederne findes i baggården. Baggården fungerer desuden som parkeringsplads og depot for butikken. Bygningens tagdækning er flad folie med grus og sten, ydervæggen består af grå mursten, tegl, kalksandsten og cementsten.
Miljøbeskrivelse
Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.
Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.
Se også
- Bygninger og adresser på Skovvejen.
Skovvejen 15 og 17 på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
|
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kulturmiljøer ved vandet
|
|
WaVE Kulturarvsområde
Skovvejen 15 og Skovvejen 17 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Litteratur og kilder
- Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, 1988
- Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012)
- Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde
- Første version af artiklen er skrevet af Henrik Vedel Schmidt og overført fra Århus Leksikon
- Århus-Årbog 1985. Side 106-110. "Et sanitært gode - studestalden på Skovvejen."
- Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Skovvejen 15 og 17
- Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
- Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Minejendom, Skovvejen 15 og 17
- Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
- AarhusWiki, Skovvejen
- Aarhus Vejviser, 1884-1992
- Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 11
- Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 15
- Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 17
- Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 9-17
