Skovvejen 7
Skovvejen 7, der også hedder Weinerthus, ligger med facaden ud mod Skovvejen og Hjortholmsvej. Fra ejendommen har man blik mod Østbanegården, Aarhus Ø og Aarhus Lystbådehavn. Ejendommen blev opført i 1876 af gartner P. Nielsen. Arkitekten bag kendes ikke.
Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.
|
WaVE Kulturarvsområde
Skovvejen 7 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Kulturhistorisk beskrivelse
Baggrundshistorie
Ejendommen blev opført af gartner P. Nielsen i 1876. Den blev opført til beboelse og bestod af forholdsvis små lejligheder på 2-3 værelser. Af annoncer i Aarhus Stiftstidende fremgår det, at lejlighederne derudover havde køkken, spisekammer og ”øvrige bekvemmeligheder”. Det blev desuden fremhævet, at ejendommen befandt sig overfor den nyopførte Østbanegården. Østbanegården blev opført i 1877 og blev dermed opført omring samme tidspunkt som ejendommen på Skovvejen 7. Det nye jernbanenetværk udvidede byen, og det kunne derfor være en fordel for erhvervsdrivende at bo tæt på jernbanebygningen.
I 1877 var ejeren af ejendommen tømrer S. Pedersen Langballe. I juli samme år videresolgte han ejendommen på Skovvejen 7 til kommissionær P. Hansen for en købesum på 22.500 kr. P. Hansen drev derefter sit kontor i ejendommen, hvorfra han udlejede ejendomme.
I 1913 påførte man endnu en etage på den enetages sidebygning, der hørte til ejendommen. Vandklosetter blev installeret i ejendommen imellem 1915 og 1920, og en kælderbutik blev indrettet i ejendommen i 1928.
Tidligere bebyggelse på matriklen
Skovvejen blev oprindeligt kaldt ”Vejen til Grenaa” eller ”Grenaa Landevej” og gik tidligere fra Mejlgades port og langs kysten neden for Risskov. Vejen blev omlagt i 1800-tallet og blev forbundet med Kystvejen, da den blev anlagt i 1870’erne. Skovvejen var således ganske tidligt en vigtig indfaldsvej til byen.
Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre, end dem vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt husnummersystem, som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen blev der først foretaget ændringer i husnumrene i 1934. Det betød, at Skovvejen 7 frem til 1934 havde adressen Skovvejen 43.
I slutningen af 1800-tallet var matrikel 1121, der hvor Skovvejen 7 blandt andet ligger i dag, stort set ubebygget. Den store matrikel, der senere skulle få tildelt mange forskellige bogstaver, lå i byens udkant, og man begyndte først for alvor at opføre ejendomme på området i 1890’erne. Ejendommen på Skovvejen 7 var derfor et af de første byggerier i området.
Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden
Bygningen blev opført til beboelse og bestod hovedsageligt af private lejligheder. Enkelte erhverv har dog ligget i ejendommens høje kælder.
I de første år efter ejendommens opførelse lå der et værtshus og senere en restaurant i ejendommens kælder. Værtshusejeren hed Hansen og restauratøren hed S. Andersen. Andersen ejede også ejendommen efter kommissionær P. Hansen omkring 1879.
Andersen havde adskillige annoncer i de lokale aviser, hvor han søgte mænd, som var interesseret i at stifte middagsabonnementer i hans restaurant: ”2 honnette mandspersoner kunne faa Kost og Logis, naar man henvender sig paa Skovvejen Nr. 43 lige over for den ny Banegaard. S. Andersen. NB. Flere Middagsabonnenter ønskes”.
Der fandtes derudover flere slagtere i ejendommen frem til 1890’erne. I 1880’erne kunne man eksempelvis få varme blodpølser hver lørdag fra klokken 7 hos slagter Chr. Petersen.
i 1980'ernne lå der en cykelforretning i ejendommen på Skovvejen 7. I Alans Bike Bix blev hittecykler sat i stand og fik nyt liv. Butikken skilte sig ud, fordi kunderne trådte direkte ind i værkstedet, mens selve butikken lå i baglokalet. Det skulle give kunderne et indtryk af, hvordan cyklerne blev lavet. I en artikel i Aarhus Stiftstidende i 1988 forklarede Alan Wolk, at dette gav en mere direkte kontakt til kunderne.
Bygningerne og Aarhushistorien
Bygningen var ved sin opførelse en del af en lang række beboelsesejendomme, som blev opført ved kyststrækningen i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Mange af ejendommene var tiltænkt de velstillede aarhusborgere, der søgte væk fra den trange og sammenklemte bymidte. De nye ejendomme tilbød plads, luft og udsigt over Aarhusbugten.
Ejendommen på Skovvejen 7 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved Skolebakken, Havnegade, Kystvejen og Mejlgade. I ejendommens første år frem til 1890’erne boede der flere personer, som levede af håndværks- og småerhverv. Det drejede sig blandt andet om flere arbejdsmænd, skomagersvende, gartnere, skibsførere og sømænd samt børstebindere og tømmersvende. Derudover boede der slagtere, murere, en jernbaneassistent, en portør, en urmagersvend, en damefrisør og en pakmester. Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der lå længere mod syd og derfor var mere attraktive for byens velstillede borgere. Ejendommen havde dog en god placering i forhold de handels- og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød både sømænd og håndværks- og småerhvervene godt af.
Arkitektonisk beskrivelse
Ejendommen er en 3-etages, 4-fags, pudset og lys gråmalet bygning på høj kælder med tegltag og 4 ovenlys. Lys brunmalet facadepuds. Pudset hovedgesims og pudsede vinduesindfatninger på 2. og 3. etage. Kvaderpudset underetage, foroven afsluttet af kordongesims, og høj, lys brunmalet sokkel med profileret overgangsled.
Ejendommen har tilbagetrukket port- og indgangsfag. Oprindelige, hvidmalede, 2-fags vinduer med overrammer og brunmalede helglasvinduer til kælderbutik. Nyere, brunbejdset, 2-delt port og oprindelig, brunmalet kælderdør med glasfylding. Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II
Miljøbeskrivelse
Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.
Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.
Se også
- Bygninger og adresser på Skovvejen.
Skovvejen 7 på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kulturmiljøer ved vandet
|
|
WaVE Kulturarvsområde
Skovvejen 7 en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Litteratur og kilder
- Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, 1988
- Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012)
- Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Skovvejen 7
- Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
- Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Minejendom, Skovvejen 7
- Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
- AarhusWiki, Skovvejen, Skovvejen - AarhusWiki
- Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 7
- Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 17. september 1885, s. 3
- Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 21. juli 1886, s. 4
- Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 18. juli 1877, s. 2
- Jyllandsposten (1871-1937), 1. august 1877, s. 4
- Aarhus Amtstidende (1866-1965), 1. maj 1877, s. 3
- Aarhus Amtstidende (1866-1965), 17. maj 1877, s. 3
