Skovvejen 79
Skovvejen 79 ligger med facaden ud mod Skovvejen. Bygningen blev opført af arbejdsmand J. Jørgensen i 1876.
I 1956 anmodede de daværende ejere, der var arvinger af bådejer H.R. Hansen, om tilladelse til at fjerne den bagbygning, der siden ejendommens opførelse havde stået i baggården. Baghuset, som indtil 1951 var blevet benyttet til beboelse, var i så dårlig stand, at der var ”fare for en sammenstyrtning af ejendommen”. Bygningsinspektøren konstaterede, at ejendommen kun var blevet forhindret for sammenstyrtning, fordi man havde lavet en nødtørftig afstivning mod naboejendommen på Skovvejen 81. Arvingerne blev således pålagt at sikre området, så ingen kom til skade, inden nedrivningen gik i gang. I 1969 indrettede man bade og wc-rum i kælderetagen, og i 1985 gennemførte man en lang række ændringer i ejendommen.
Skovvejen 79 har 3,5 etager og er fem fag. Bygningen er pudset, gråmalet og har et bølgeeternittag og en kvist samt et ovenlysvindue. Ejendommen har en pudset hovedgesims, gennemgående, pudsede sålbænke under vinduerne på 2. og 3. etage, pudsede vinduesindfatning og fordakninger på 2. etage.
Bygningen har en underetage med refendfugning, som er afsluttet mod 2. etage af kordongesims. Den har en høj, glatpudset og gråmalet sokkel med skrå afslutning, nye, hvidmalede, 2-fags vinduer med overrammer, 3-fags vindue i kvist samt et indgangsparti med 2-delt overvindue og en ny, gråmalet fyldingsdør. Der er ydermere en nyere fyldingsdør til kælder til kælderen.
Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt husnummersystem, som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 79 ligger på matrikel nr. 1428 og havde derfor adressen Skovvejen 117 frem til 1934.
|
WaVE Kulturarvsområde
Skovvejen 79 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
SAVE-registrering
Skovvejen 79 blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.
Miljøbeskrivelse
Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.
Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.
Se også
- Bygninger og adresser på Skovvejen.
Skovvejen 79 Aarhusarkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kulturmiljøer ved vandet
|
|
WaVE Kulturarvsområde
Skovvejen 79 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Litteratur og kilder
- Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 79
- Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 79
- Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
- AarhusWiki, Skovvejen
- Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 79
- Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
