Mogens Kruse Bøggild (1901-1987)

Fra AarhusWiki
Mosaik af Bøggild opsat i Forskerparken. Fotograf André Wang Hansen.

Mogens Kruse Bøggild (født den 11. juni 1901 i Hillerød, død den 25. april 1987 i København) var en billedhugger, der i Aarhus hovedsageligt kendes for Grisebrønden.

Mogens Bøggild står bag blandt andet bag Ceresbrønden, også kaldet Grisebrønden, der blev skænket af Ceres Bryggerierne i 1941 og indviet på Rådhuspladsen i 1950.

Ved opførelsen af Aarhus Rådhus blev Mogens Bøggild hyret til at udføre nogle store gulvmosaikker, der skulle pryde foyeren. Som medhjælper på projektet var Agnete Varming. Gulvmosaikkerne blev dog aldrig opsat på rådhuset. Dele af mosaikken blev i stedet opsat på væggen i biografen Fotorama ved Aarhus Teater. I 1982 blev mosaikken nedtaget og lagt på depot på Aarhus Kunstmuseum. I 1998 blev den samlet, restaureret, suppleret og genopsat af billedhugger Erik Varming og murermester Poul Pedersen på en væg i Forskerparken, hvor den findes i dag.

Grisebrønden udført af Bøggild på Rådhuspladsen.