Frederiksgade 79

Fra AarhusWiki
Forbygningen til Frederiksgade 79. Foto: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.
Indlæser kort...


Frederiksgade 79 ligger en bygning i nyklassicistisk stil fra 1816, men den gamle købmandsgård har en historie der går tilbage til starten af 1700-tallet. Ejendommen, der også er kendt som Herskinds Gård, har været fredet siden 1970 og har gennem tiden haft mange forskellige ejere.

De første ejere

Hovedbygningen på Frederiksgade 79 blev opført før 1716 til købmanden Hans Jensen Buchstrup, som et bindingsværk hus i to etager. Buchstrup solgte i 1718 ejendommen til købmanden Christen Nielsen Haarbye, der byggede den ældste østlige del af bindingsværkshuset i gården bagved hovedbygningen.

Herskinds-slægten

I 1757 købte købmanden Peder Michelsen Herskind ejendommen af Haarbyes datter, Anne Marie Haarbye, og i 1771 købte han også naboejendommen (i dag Frederiksgade 75-77). Også bindingsværkshuset i baggården blev udvidet mod vest med 11 nye fag, så det fik den længde det har i dag. Herskind var en del af en prominent købmandsslægt, der besad ejendommen i tre generationer. Sønnen Michel Pedersen Herskind ombyggede i 1816 hovedbygningen i nyklassicistisk empirestil, mens hans søn, rådmand Peter Herskind byggede et brændevinsbrænderi i gården. I 1852 solgte Peter Herskind gården til endnu en købmand, Jakob Friederich Wilhelm Røse.

Senere ejere

Bindingsværkshuset i baggården bag Frederiksgade 79. Idag Hans Hartvig Seedorffsstræde 18E. Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1996, Aarhus Stadsarkiv.

Herefter skiftede ejendommen hænder flere gange. I 1855 købte købmanden J. P. Petersen den af Røse, men han gik fallit i 1864. Ejendommen blev nu delt, således at købmanden Johan Christian Pantlitz Wilde Spliid købte naboejendommen (i dag Frederiksgade 75-77), mens stiftamtmand Torkild Christian Dahl købte nr. 79. Dahl byggede den tredje etage på den østlige del af bindingsværkshuset i gården, som han benyttede som kontor. Hans enke solgte i 1875 huset til oberst Sophus Julius Neergaard, chef for 3. Dragonregiment. Neergaard udlejede bindingsværkshuset i baggården, bl.a. til Elise Brock, der hver torsdag eftermiddag en årrække i 1880’erne underviste elever i tegning og maling i bygningen.

Julius Neergaard døde i 1892, men hans enke beholdt ejendommen indtil 1907, hvor hun solgte den til en Carl Nielsen, der foretog mindre ombygninger og åbnede Aarhus ny Missionshotel i bygningen. I 1958 kunne Demokraten rapportere, at særligt bindingsværkshuset i baggården med dets ”landlige idyl” tiltrak mange udenlandske gæster. Hotellet lå på adressen indtil 1978, hvor den blev sæde for stadsingeniørens kontor og senere Århus Skolevæsen. I dag (2022) er ejendommen delt – i hovedbygningen har bl.a. FO-byen lokaler, mens bindingsværkshuset i baggården, der nu har adressen Hans Hartvig Seedorffs Stræde 18, huser GALLO Kriserådgivning.

Se også

Frederiksgade 79 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Frederiksgade 79

Litteratur og kilder

  • Demokraten 27.07.1958.
  • Magistratens 2. afdeling og udvalget for bygnings- og miljøbevaring, Den indre by - Århus : registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, Århus 1984. Bestil materiale