Vesterport 8

Fra AarhusWiki
Et hjørne af den smukke baggård til Vesterport 8. På billedet ses den nordre sidelænge, længst til venstre, sammenbygget med et sidehus, der igen er sammenbygget med baghuset bagerst, der danner gårdens østlige side. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.
Indlæser kort...
Vesterport 8 hører til den bygningshistoriske kategori:
Private hjem; Erhvevsbygninger

Vesterport 8 er et fredet ejedomskompleks, hvor forhuset er fra 1848-1849 for Rådmand Hald, hvorfor ejendommen ofte er blevet omtalt om Rådmand Hald Gård.

Gården inden byporten

Jens Poulsen Hald kom til Aarhus i 1810, hvor han åbnede en købmandshandel i Mejlgade. Blot seks år senere blev forretningen flyttet til Vestergade, hvor han med tiden opkøbte flere ejendomme – heriblandt Vesterport 8, der dengang var en del af Vestergade. Det var en af de sidste ejendomme inden byporten, Vesterport, ved Vesterbro Torv og dermed også en af de første købmandsgårde, som rejsende og handlende passerede på deres vej ind mod byen.

Her lå i forvejen en større gård i bindingsværk fra 1761 oprindeligt opført for købmand Mogens Michelsen Blach. Derudover var der mellem 1817 og 1827 blandt andet blevet opført et nyt baghus for købmand Søren J. Schmidt, der nu ejede ejendommen, mens købmand Th. F. Severin i 1842 fik opført den lave fritliggende bygning, der ligger i baggården. I 1848 overtog Hald så ejendommen, og han rev straks det gamle forhus samt en del af sidehuset ned for at få opført et nyt grundmuret forhus samt den nordlige sidelænge.

28 kakkelovne og fire skorstenskomfurer

Hald var en driftig mand, der satte sig på mange vigtige administrative poster i Aarhus. I 1815 og 1820 var han rodemester. Det embede gik ud på at føre mandtal og organisere folketællinger i et specifikt kvarter (rode), i 1819 var han assistent ved indkvarteringsligningen, og fra 1824-1825 var han stokkemand, hvor han skulle overvære retsmøder og herredsting. Dernæst var han i nogle år overformynder og i 1833 takserborger, hvor han foretog den årlige skatteligning. Han blev også i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningens 2. afdeling. Yderligere var han medlem af den eksklusive Kronprindsens Klub i Aarhus. I 1834 blev han eligeret borger, og da denne blev afløst af Aarhus Borgerrepræsentation, fortsatte han i 1838 her. Samme år blev han viceformand for borgerrepræsentationen, og i 1843 blev han rådmand. Hald var altså på toppen, da han pludseligt døde i 1849 – samme år som Vesterport 8 stod færdig.

Hald var blevet gift med købmandsdatteren Maren Gjeding i 1829, men da begge på dette tidspunkt var oppe i årene, kom der ingen børn ud af ægteskabet, og dermed heller ikke nogen arvinger. Efter Halds død var det Marens familie, der overtog driften af ejendommen, der blev udlejet til forskellige formål. Blandt andet rykkede borgmesterkontoret i 1849 ind i gården. Mellem 1855 og 1857 blev gården solgt til kollektør Hansen og overkrigskommissær Elmquist for 30.000 rigsdaler. At det var en stor ejendom, blev ved salget fremhævet ved at nævne gårdens 28 kakkelovne, fire skorstenskomfurer samt haven på 1 tønde land. Også ejendommens lejligheder var også store. Da Hansen efterfølgende annoncerede i Stiftstidende, havde han både 5 og 8-værelseslejligheder til leje, der også bød på ”Kjøkken, Spisekammer, Kjælder, Have og øvrige Bekvemmeligheder”.

I 1882 fik den nystiftede loge ”De to brødre nr. 9.” under ”Good Templar”-ordenen endda lokaler i ejendommen. Logens formål var at bekæmpe fabrikation og nydelse af alle berusende drikke, hvilket var lidt ironisk, da Vesterport 8 netop i sin tid var opført med et brændevinsbrænderi.

Nr. 639

Vesterport 8 er i dag opdelt i flere forskellige selvstændige adresser på henholdsvis Vesterport 8A-8L, og det fritliggende hus i baggården har i dag adresse på Vestergade 58P. Adressehistorikken er interessant i sig selv, da den har ændret sig mere, end selve gården har. Selv om man i byen har haft gadenavne siden den tidligere middelalder, havde man ikke husnumre. I 1700-tallet blev indført et nummersystem i forbindelse med, at ejendomme nu skulle brandforsikres, og efterfølgende blev et andet system udviklet i forbindelse med folketællinger. I 1827 blev indført et nummersystem, hvor hver enkelt bygning i byen fik sit eget selvstændige nummer, og Vesterport 8’s nummer blev 639. I 1869 var dette nummersystem forståeligt nok blevet for uoverskueligt, da nye bygninger hele tiden kom til, og det var derfor nødvendigt at ændre det. De enkelte gader fik nu alle numre fra 1 og opefter. Man hentede inspiration i de engelske husnumre, hvor de ulige numre var i den venstre side af gaden og de lige i den højre side. Nr. 639 blev nu til Vestergade 70. Vesterport var dengang en del af Vestergade, der slog et skarpt sving op mod Vesterbro Torv, mens den del af gaden, der gik ud til Vester Allé, dengang hed Møllegade. I 1910 blev Vesterport til en selvstændig gade, og Vestergade 70 blev nu til Vesterport 8.

Fredning

Hele det firefløjede gårdanlæg på Vesterport 8 samt den fritliggende baggårdsejendom blev i 1970 fredet. Selvom ejendommen er opført i etaper, og man i dag kan se dele af de bevarede 1700-tals længer i bindingsværk side om side med 1800-tallets grundmurede forhus, fremstår ejendommen alligevel som en helhed – blandt andet takket være ens proportionering og de sammenbyggede tegltage.

I 1979-1980 blev Vesterport 8 nænsomt istandsat af brdr. Mogens og Olav de Linde, og i dag er den gamle købmandsgård indrettet til ejerlejligheder.

Se også

Litteratur & kilder

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Se arkivalier omhandlende Vesterport 8 på AarhusArkivet