Nationalbankens Aarhus-filial

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Domkirkepladsen 1)
Indlæser kort...

Danmarks Nationalbanks filial i Aarhus havde adresse på Domkirkepladsen 1 (tidligere Bispegade 2). I 1842 opførte man en bygning til formålet, men den er blevet revet ned i 1926 til fordel for en større bygning, der stadig findes på adressen i dag. Nu har Nykredit Aarhus lokaler i ejendommen.

Nationalbankbygningen fra 1926 blev fredet i 1996.

Domkirkepladsen 1 med nationalbankbygningen fra 1926. Foto: Ib Nicolajsen, 2015
Domkirke-
pladsen 1
hører til den bygningshistoriske kategori:
Finans- og forsikrings-
institutioner

Fredning

Den tidligere nationalbankbygning, der blev opført i 1926 efter tegninger af Axel Berg og ombygget i 1989 af C.F. Møllers Tegnestue, blev fredet i 1996. I fredningssagen den 22. februar 1996 blev fredningen begrundet med, at bygningen havde en fremragende kulturhistorisk værdi, selvom den endnu ikke var 100 år gammel. Der blev særligt lagt vægt på, at bygningen udstrålede: "diskretion, tilstedeværelse og soliditet ved sin allerede på opførelsestidspunktet gammeldags og noget tunge udformning og tilbagetrukne placering". Man vurderede, at bygningen tog: "skyldig hensyn til sin funktion som repræsentant for Danmarks Nationalbank og til sin placering som nabo til domkirke og rådhus". Restaureringen i 1989 var desuden udført med respekt for bygningens helhedskarakter.

Bankens tidlige historie

Nationalbankens første bygning på Domkirkepladsen/ Bispegade. Foto 1909

Danmarks Nationalbanks filial i Aarhus blev etableret i 1837 og åbnede i lejede lokaler. I 1842 rykkede man ind i eget hus på Domkirkepladsen 1, mellem Bispegade, Rådhusstræde og Rosensgade hvor den tidligere bispegård havde ligget. Bankens hus var med kun én etage samt en dyb bombesikret kælder.

Nationalbankens filial blev den første bankvirksomhed i Aarhus. Den virkede i starten fortrinsvis som vekselbank, men tog sig dog i begrænset omfang også af andre bankforretninger. Først i 1871 blev der taget initiativ til stiftelse af en privatbank som blev Aarhuus Privatbank.

En af Nationalbankens filialdirektører var den aarhusfødte Laurids Marius Christian Ravn Byberg fra 1885 til 1920.

Pladsmangel

På den anden side af århundredeskiftet var pladsen i Nationalbanken ved at være trang og bygningen slidt. Planer om en ny bygning vandt derfor frem. Det var vigtigt for Nationalbanken at blive i området, og det var vigtigt for byrådet, at Nationalbankens jyske hovedfilial fortsat skulle ligge i Aarhus. Efter mange forhandlinger mellem byrådet og Nationalbankens repræsentant, højesteretssagfører Bülow, blev det endelig besluttet på byrådsmøde 17. december 1921, at Nationalbanken skulle overtage grunden på hjørnet af Bispegade og Rosensgade. Her skulle banken opføre en ny, monumental bygning. Til gengæld skulle banken afstå sin nuværende grund på nabogrunden, hvor bygningen skulle nedrives til fordel for en åben plads.

For at få plads til Nationalbankens nye bygning skulle den tidligere stiftsprovstegård nedrives, og der måtte derfor findes en anden plads til kæmner- og bogholderkontorerne, der holdt til i denne bygning. Det blev løst ved opkøbet af Mejlgade 8, hvortil banken skulle yde økonomisk støtte. Derudover skulle banken bidrage med 75.000 kr. kontant til regulering af pladsen og gaden på grunden for bankens tidligere ejendom.


Ny bygning 1926

Nationalbankens anden bygning fra 1926. Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1995.

Den første bygning fra 1837 fik pladsmangel, og for samtidig at kunne udvide Bispegade, blev den nedrevet i 1926 og erstattet af den nuværende, en trefløjet, toetages bygning i engelsk barok med gråpudsede facader, sandstensindfatninger og kobbertag. Tegningerne er udført af Axel Berg, som lod sig inspirere af den engelske arkitekt, Indigo Jones' fortolkning af Palladio. Byggeriet blev Axel Bergs sidste.

I forbindelse med indvielsen af den nye bygning bragte Århus Stiftstidende 31. januar 1926 en længere beskrivelse af Nationalbankens historie og gav følgende beskrivelse af den nye bygning:

"Det er en fornem Bygning, som i sit Ydre virker tillidsindgydende ved sit Præg af Velhaver-Soliditet, sine kønne, kraftige Linier og sit harmoniske Forhold mellem Puds og Natursten. Der er ikke tilsigtet nogen Modernisme eller Originalitet i denne arkitektur. Bygningens Ydre er i Ordets bedste Forstand gammeldags".

I 1983 blev bankbygningen udvidet i en etage mod nord, således at de tre fløje er sammensluttet i nederste etage.

Bygning sælges til Nykredit

Nationalbanken afhændede i 1989 bankbygningen, der blev købt af Nykredit,

C.F. Møllers Tegnestue udarbejde planerne for nyindretningen, bl.a. frilæggelse af det originale stukloft og etablering af en balkon, der "svæver" gennem det højloftede ekspeditionslokale uden kontakt til ydervæggene.

Arkitektonisk beskrivelse

Bygningen fremstår i det ydre stort set uforandret siden opførelsen. Facaderne er pudset med porfyrit med anvendelse af Nexø sandsten til indfatninger, sokkel, gesims og attika. Gavlhjørnerne, de tre midterste fag på sidefløjene og to piller på hovedfacaden er refendfugede. Ekspesitionslokalets syv store vinduer i hovedfacaden er indrammet med kvadrestik og afdækket med svær segementbuede fordakninger. Husets lave valmtag er kobbertækket. I det indre er trapperummet bevaret med bl.a. marmorgulv, mahognidøre og messinggelænder. I ekspeditionslokalet er det originale stukloft frilagt, og der er indføjet en moderne halogenlampe i hver af de ca. 300 rosetter til erstatning for den originale belysning, hvor kun hver anden række havde lampested. I direktørkontoret er såvel stuklofter som mahognipaneler og døre bevaret.

Se også

Domkirkepladsen 1 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Domkirkepladsen 1

Kilder og litteratur

  • Kulturministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen: Beskrivelse i Fredningssag 1996Kulturarv (link juli 2018)
  • J.P. Trap: Danmark, Femte udgave. 1963
  • Ib Gejl (red.): Århus. Byens historie 1870-1945. Udgivet 1998
  • Wikipedia engelsk udgave.
  • Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/
  • Aarhus Byrådsforhandlinger: 17.12.1921
  • Århus Stiftstidende: 31.01.1926