Mindegade 8
Mindegade 8 er en adresse på Mindegade, hvorpå der står en fredet ejendom. Forhuset til ejendommen blev opført i 1849 af storkøbmanden Hans Broge (1822-1908). Ejendommen fungerede både som privat bolig og som købmandsgård med dertil hørende pakhuse og stalde.
Tidligere ejere
Før Hans Broge købte ejendommen og fik det nuværende forhus opført var gården tidligere ejet af Peder Lassen, der døde i 1702). Fra 1702-1734 var Chr. Jørgensen Schaarup ejer af gården, der efterfølgende blev overtaget af Jacob Laursen Gieding og senere vinhandler Peder Kaarsberg, der også havde bevilling til at drive gæstgiveri fra gården. Sidste ejer af gården, inden Broge overtog den, var Carl Frederik Vilhelm Lewerkhuusen (1800-1856), der blandt andet drev kongeligt klasselotteri. Udover Mindegade 8 ejede C.F.V. Lewerkhuusen også Mindegade 12, hvor han sammen med sin bror Wilhelm Jacob Adolff Lewerkhuusen (1796-1879), der ejede Mindegade 10, drev Mindegades kaserne.
Fra 1855 til 1870 drev købmand Harald Jørgensen (født 9. mart 1828) også købmandshandel fra Hans Broges gård, hvorfra Jørgensen blandt andet solgte vinduesglas, bær, salt, smør og oste. I 1870 flyttede Jørgensen sin forretning til Fredensgade 27.
En handelsgård
Den nu fredede ejendom i Mindegade 8 kan vi takke Hans Broge for. Kort tid efter Broge havde overtaget ejendommen, besluttede han sig for at rive det gamle forhus ned og opføre sig et nyt og moderne forhus med plads til kontor til hans købmandsvirksomhed i stuen og bolig til ham og sin nye hustru, Inger Kirstine, og deres kommende børn, på 1. sal. Det nye forhus blev sammenbygget med sidehuset fra 1700-tallet.
Som arkitekt til sit nye forhus hyrede Broge Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888), der står bag flere ejendomme i Aarhus i blandt andet Rosensgade og ved Fredens Torv. Schrøder står også bag den ligeledes fredede ejendom i Mejlgade 7, der er opført samtidigt med Mindegade 8 og med helt samme facadetype. Begge ejendomme er opført i tidens populære stil, klassicismen, og begge er refendfuget – har rendelignende indskæringer i pudset mur – med afvekslende brede og smalle kvadre. I portrummet blev udført to runde reliefportrætter, der symboliserer handel og søfart og netop underbygger ejendommens funktion som købmandsgård. Bag den nye bygning i Mindegade var der da også plads til stalde, lagre og pakhuse til at håndtere de varer, som Hans Broge solgte i sin forretning, og over porten fik han sat initialerne H. B. & Co for "Hans Broge & Compagni".
I 1888 fik ejendommen tilført et vindfang på forhusets gårdside samt nogle ændringer indvendigt. Til opgaven havde Broge hyret arkitekt Arboe, der også havde tegnet byens anden og nu nedrevne banegårdsbygning samt kommunehospitalet. Også i tilbygningen finder man stærke vidnesbyrd om ejendommens oprindelige funktion. På den sandblæste rude i vindfanget står der KONTOR, og man finder også en indbygget bankboks i jern samt glasloft med forgyldte lister. I stueetagen, som var familiebolig, finder man blandt andet paneler, fyldningsdøre, bemaling med fugle- og blomstermotiver og mønsterbelagte parketgulve.
Hans Broges betydning var anerkendt i hans samtid, og han blev ofte omtalt om Kong Hans. Selv om han ikke var bange for at kaste store pengebeløb efter projekter, som han troede på, var hans egen levestil på ingen måder ødsel. Han var kendt for mådehold, og husholdningen i Mindegade bar også præg af samme.
I slutningen af 1870’erne købte Hans Broge også Mindegade 10, der ind til da havde fungeret som kasernebygning, men nu blev inddraget i købmandsvirksomheden. Ud over ejendommene i Mindegade havde Hans Broge også en stor villa i Brabrand i Hans Broges Bakker. Villaen blev desværre nedrevet i 1987.
Fra direktørbolig til vuggestue
Hans Broge døde i 1908, men ejendommen forblev i virksomheden Hans Broge & Co’s varetægt, der for en kort stund blev drevet alene videre af kompagnonen Chr. Wærum. Wærum havde gennem flere år boet først med familien i Mindegade 8 og senere i Mindegade 10.
I 1910 kom barnebarnet Hans Carl Broge hjem fra Amerika og overtog virksomheden. Han bosatte sig dog ikke i Mindegade, men i Skansepalæet. Lejligheden i Mindegade 8 blev i stedet bopæl for virksomhedens prokurist samt dennes familie. I 1918 blev Niels Carl Hjernøe forfremmet til denne stilling, og han havde dermed bolig i Mindegade de næste knap 30 år. H.C. Broge ledede firmaet indtil 1947, da han som 65-årig ikke længere ønskede at fortsætte. Herefter blev firmaet opløst, da Hans Broge havde testamenteret, at firmaet ikke måtte gå ud af slægtens eje.
Mindegade 8 blev solgt til kølevirksomheden A/S Thomas Ths. Sabroe & Co, der havde fabrik på nabogrunden, hvor politigården ligger i dag. Sabroe lejede ejendommen ud til forskellige virksomheder.
Omkring 1966 købte kommunen Hans Broges Gård, og lejligheden på 1. sal blev i 1967 bopæl for museumsdirektør i Den Gamle By, Hans Lassen. Han gik straks i gang med at genfinde de oprindelige udsmykninger på dørene og vægge, der var gemt under flere lag maling og tapet.
I 1987 købte Olav de Linde ejendommen af Aarhus Kommune. Ejendommen var på dette tidspunkt angrebet af ægte hussvamp, og de Linde lod ejendommen gennemgå en større renovering samt lette ombygninger med blandt andet en ny indvendig kældertrappe. I 1990 blev stuen og kælderetagen indrettet til vuggestue.
En truet kulturarv
Hans Broges Gård blev fredet i 1970, og i fredningssagen står blandt andet: ”Den miljømæssige værdi knytter sig til måden, forhuset naturligt indgår i gadens husrække, der er præget af grundmurede, toetagers bygninger med pudsede facader, der primært stammer fra midten af 1800-tallet. Gadens bygninger og de tilhørende sidehuse og baggårde udgør tilsammen en vigtig del af Århus ældre bydel.” Med nedrivninger og nybyggeri i Mindegade er dette bymiljø dog under hårdt pres.
I 2021 blev hjørneejendommen Jomsborg fra 1910 og ejendommen i Mindegade 12A nedrevet på trods af 160 indsigelser og megen offentligt debat. Mindegade 12A var nemlig klassificeret som bevaringsværdig og var opført i bindingsværk i 1600-tallet. Det bærende argument for tilladelse til nedrivningen var, at ejeren af bygningen ønskede at nedrive ejendommen. Ved bevaringsværdige bygninger er kommunen forpligtet til at overtage ejendommen, hvis ejeren ønsker at nedrive, og der ikke gives tilladelse til dette. Som den ansvarlige rådmand udtrykte det til Jyllands-Posten sidste år: ”Udgangspunktet er, at ejendomsretten også gælder for bevaringsværdige bygninger, og derfor har ejeren en ret til at søge om nedrivning, og hvis kommunen siger nej, kan ejeren kræve, at kommunen overtager ejendommen, og jeg mener ikke, at vi som kommune skal købe faldefærdige bygninger og restaurere dem". Den holdning var der et flertal i byrådet, der delte.
Se også
Mindegade 8 på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Preben Rasmussens Samling
- Sejr, Emanuel: Gamle Århusgader, 1961.
- Århus Stiftstidende: 12.02.1957, 15.12.1960, 26.07.1967, 18.04.2021
- Fredningssag ved Slots- & Kulturstyrelsen
