Mindegades kaserne

Fra AarhusWiki
Planskitse over Mindegades kaserne.

Mindegades kaserne fungerede som kaserne fra 1823-1875 i Mindegade 10-12.

I 1819 kom Prins Frederik Ferdinands dragoner til byen. Indkvartering var pålagt byen, som i 1823 indgik en aftale med købmandsfirmaet Meulengrachts & Søn. Købmandsfirmaet skulle mod betaling indrette kaserne i nogle bygninger i Mindegade 10-12.

Kasernen var indrettet med 20 dobbeltsengesteder forsynet med hø- eller tangmadras, to uldne dækkener og to lagener. Der blev opsat 520 knager, 20 fyrreskrin og spytbakker.

I første omgang blev udfærdiget en kontrakt på 10 års leje af kasernen. Efter blot at have været benyttet som kaserne i tre år, blev der dog rapporteret om utætte lofter. På trods af kritisable forhold for soldaterne i kasernen, var den i funktion indtil dragonerne kunne flytte ind på den nye rytterikaserne ved Vester Allé i 1870’erne.

Ved folketællingen fra 1860 ses at der var indkvarteret 51 dragoner i kasernen. Ud over kasernen i Mindegade var dragonerne indkvarteret privat og på andre interimistiske kaserner rundt omkring i byen. Der fandtes eksempelvis dragoner i Mejlgade 11, 16, 18 og 47 (15 i alt) samt 10 dragoner i Vestergade 70-72. Det var typisk rekrutter som boede i kasernen, mens "færdigudlærte" dragoner boede andetsteds.

Kasernen er blevet beskrevet af forfatteren Sophus Gustav Bauditz (1850-1915) i bogen ”Krøniker fra garnisonsbyen”.

Ridderstræde ved politgården, var i sin tid hovedgaden ind til kasernen, hvis man ankom til kasernen på hesteryg. Det var denne vej dragonerne tog, når de skulle ned til Prins Ferdinands Ridehus, som lå nede ved kysten i den sydligste del af Aarhus.

Mindegades kaserne er til tider også blevet kaldet Lewerk-huusens kaserne, efter købmand Carl Frederik Vilhelm Lewerkhuusen (1800-1856). Han ejede fra 1827 til 1847 Mindegade 8, matr. nr. 95 og fra 1837 til hans død i 1856 Mindegade 12, matr. nr. 93, medens hans bror Wilhelm Jacob Adolff Lewerkhuusen (1796-1879) ejede Mindegade 10, matr. nr. 94 fra 1844 til 1877.

Da dragonerne forlod kasernen i midten af 1870’erne overtog Hans Broge nogle af bygningerne og inkorporerede dem i sin handelsvirksomhed. Broge havde sit hjem og købmandsgård i Mindegade 8.

Oprindelig var de to adskilte ejendomme: Mindegade 10 og Mindegade 12 adskilte frem til, at købmand Niels Kjellerup som ejer af Mindegade 10, matr. nr. 94 i begyndelsen af 1782 køber købmandsgården i Mindegade 12, matr. nr. 93 for fremover at drive disse to ejendomme sammen. De to ejendomme sættes på auktion i 1815, hvor agent Meulengracht sammen med Handelshuset Mussmann & Schwedler køber begge gårde. I september 1823 indgår Dragonregimentet en aftale med disse ejere om indretning af en kaserne i begge gårde Mindegade 126 og 127 (Mindegade 12 og Mindegade 10). Aftalen giver regimentet rådighed over bygningerne og de bagved liggende gårdsplads- og havearealer, som giver den fordel, at man får adgang til Ridderstrædet og formodentlig også over tofterne syd for havearealet til Prins Ferdinands Ridehus anlagt i 1818 og Ridebanen i Spanien.

I 1833 fornyr Dragonregimentet lejeaftalen formodentlig kun på gården Mindegade 10 sammen med det bagved liggende store gårdsareal for nr. 12 og 10, for i begyndelsen af 1834 deles gårdene Mindegade 12 og Mindegade 10 igen op i to ejendomme, som muliggør, at Meulengracht & Søn i begyndelsen af 1836 kan sælge Mindegade 12 til købmand Carl Frederik Wilhelm Lewerkhuusen, der i forvejen sammen med sin bror Wilhelm Jacob Adolff Lewerkhuusen ejer Mindegade 8, matr. nr. 95.

Rekrutkasernen i Mindegade 10 bliver udbudt til salg den 1. juli 1877, efter at Dragonregimentet er flyttet til Vester Allés Kaserne, hvorefter grosserer Hans Broge den 28. december 1877 køber ejendommen for at lægge den til Mindegade 8. Senere hen i 1872 køber Hans Broge også Mindegade 6, matr. nr. 96, hvor han lægger den sydligste del af grunden til købmandsgården.

Gøtkes kort fra 1976 viser det meste af Hans Broges købmandsgård omkring 1900 efter hans opkøb af Mindegade 10 og Mindegade 6.

Se også

Aarhus og militæret

Artikler

  • Torben Aastrup om familien Lewerk-huusen og Mindegades Kaserne:

Familien Lewerk-huusen

Kilde og litteratur

  • De jysk – fynske styrker domiciler : Århus, 1976