Niels Carl Hjernøe (1874-1978)
Prokurist Niels Carl Hjernøe - født 15. februar 1874 i Aarhus - død 14. april 1978 i Aarhus.
Erhvervskarriere
Som 14-årig i 1888 blev Carl Hjernøe ansat som kontorelev af Hans Broge (1822-1908) i virksomheden Hans Broge & Co., der havde domicil i Mindegade. Med tiden blev Hjernøe forfremmet til handelsrejsende i virksomheden og i 1918 til prokurist. Hans Broge var på dette tidspunkt død og virksomheden overtaget af barnebarnet Hans Carl Broge (1882-1959). H.C. Broge havde modsat sin farfar ikke selv bolig i virksomhedens lejlighed i Mindegade 8, men i Skansepalæet. Lejligheden var i stedet forbeholdt virksomhedens prokurist, hvorfor Hjernø flyttede til Mindegade 8 i 1918.
I 1947 blev firmaet opløst, hvorefter Hjernøe startede et selvstændigt aktieselskab med udgangspunkt i kolonialafdelingen fra Hans Broge & Co.
Privatliv
Efter Hans Broge & Co. blev opløst flyttede Hjernø og hustruen Harriet herefter til Villa Krybily på Sybergsvej i Højbjerg.
Søn af Carl Christian Hjernøe (1841-????) og Birgitte Mathilde Ulrikke Schwartz (1841-????).
Gift med Harriet Willestofte 26. maj 1905 i Sct. Michaelis Kirke i Fredericia.
Far til børnene Carl Aage Hjernøe (1906-1995), Gunnar Christian Hjernøe (1909-2003) og Helga Hjernøe (1912-????)