Mejlgade 35

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Et kig hen ad den lettere slyngede Mejlgade. Mejlgade 35 ligger til højre for det lille, gule hus på venstre side af gadens sving. Fotograf: Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv.

Mejlgade 35 er en adresse på Mejlgade i Aarhus Midtby.

Mejlgade 35 har matrikelnummer 1024b og er en del af det allerældste Aarhus.

Det ældste Mejlgade 35

Matriklen har været beboet senest siden 1600-tallet, men højst sandsynligt også før da. Den tidligste ejer af matriklen, vi kender til i dag, er dog rådmand Carl Christensen, der havde en gård med have derpå i årene op til sin død i 1684. Selv inden sin død boede han ikke selv på gården, men det gjorde i stedet ridefoged Jens Hvas, der efterfølgende købte stedet.

I 1760'erne ejede en mand ved navn Hans Brox Sinde gården, men han udlejede den tilsyneladende til slagtersvend Claus Petersens enke. Den blev efterfølgende købt af eligeret borger Thomas Thomasen Sabroe, der i 1770'erne solgte den til Jacob Kieldrup. Omkring dette 1770 blev en ny gård opført på matriklen, og den fik karakter af herskabsbolig. I 1780'erne solgte han gården til Joseph Wentzel, der ifølge folketællingen fra 1787 lod rådmand og byfoged Niels Hviid bo på adressen.

I 1798 købte kapellan og pastor ved Aarhus Domkirke Christian Vest Hertel matriklen, og flyttede dertil sammen med sin familie. Mens pastor Hertel ejede Mejlgade 35, hørte der en stor have til ejendommen, hvor han efter sigende havde over 40 frugttræer. Han skulle desuden have haft spanske hybenabrikoser, nøddebuske og bede med asparges i haven, og på gårdspladsen stod der et stort valnøddetræ.

Mellem 1811 og 1817 solgte pastor Hertel matriklen til proprietær Anders Sielle. Matriklen skiftede herefter en håndfuld gange, først til en mand med efternavnet Olsen, derefter til enken Ernestine Pouline Hampe f. Schou og omkring 1834 til premierløjtnant Johannes Freiesleben, der alle tilsyneladende brugte ejendommen til beboelse.

Købmandsskab, håndværk og industri

I løbet af 1830'erne købte høker Jens Michelsen Mejlgade 35, og inden 1847 var adressen først gået videre til murermester Jens Lind og til sidst til 'mekanikus' F.K. Bøgh. Bøgh ejede stedet i mange år, men lejede den ud til købmand Niels Christian Kaas de første år. Han flyttede ind i 1842, hvor matriklen blev beskrevet således: "Bygningerne bestaae af et Forhuus 9 Fag 2. Etage, der er indrettet til Beboelse for tvende Familier, et Sidehuus 26 Fag 1-Etage og et Baghuus 8 Fag, har en rummelig Gaardsplads og en stor Hauge."

Kaas begyndte med det samme at drive forretning fra adressen og annoncerede følgende i Aarhus Stiftstidende:

At jeg fra i Dag har etableret en Kjøbmandshan-
del i Gaarden No. 136 paa Middelgade, best. af Co-
lonial & Urtekram, Isenkram, Støbegods, Jern og
Steenkul m. m., tillader jeg mig herved at be-
kjendtgjøre. Formaalet for mine Bestræbelser
skal stedse være en reel Behandling.
Aarhuus, d. 29. November 1842
N. Chr. Kaas

At Mejlgade 35 på dette tidspunkt havde husnummer 136 skyldtes det fortløbende husnummersystem, som man brugte i Aarhus frem til 1869.

Kaas flyttede fra adressen i 1849, hvorefter F.K. Bøgh flyttede ind. Han indrettede et såkaldt dampskæreri på matriklen, formodentlig i en bagbygning. Her blev der dagligt skåret tømmer, planker og brædder i forskellige tykkelser, der kunne købes på udsalg. Ud til Mejlgade flyttede F. Tipsmarks kolonialhandel ind, hvorfra der bl.a. blev solgt ris-, sago- og kartoffelmel, vanilje, kanel, nelliker, søde og bitre mandler, perlesago fra Ostindien og sukker fra St. Croix.

Omkring 1854 solgte Bøgh Mejlgade 35 til snedkermester Lars Christopher Theilgaard (1806-1876) og købmand Johan Grundtvig Lihme (1814-1890). Lihme startede en urtekramhandel fra adressen, mens Theilgaard overtog dampskæreriet. I 1871 omdannede han det til et "Nyt Meubelmagazin og Snedkerværksted for Udførelse af saavel Luxus som moderne Meubler". Det blev senere blot kaldt "Theilgaards Damp-Save- og Høvleværk".

Senere blev grunden købt af trævarefabrikant H.I. Nielsen, som i 1889 opførte et nyt, treetages forhus derpå. Det er dét forhus, der ligger der endnu i dag.

Jydsk Møbelfabrik

I 1912 købte snedkermestrene Valdemar Juul (1878-1954) og Henrik Rasmussen Mejlgade 35, hvor de flyttede deres forholdsvis nystartede virksomhed, Jydsk Møbelfabrik, til. Senere tilkøbte de Mejlgade 37 og fabriksbygningerne på de to adresser blev bygget sammen. Til sidst købte de også Mejlgade 39 og udvidede virksomheden hertil. I processen blev der i baggården til Mejlgade 39 opført en stor 6-etagers tilbygning til de to eksisterende fabriksbygninger i nr. 35-37. Resultatet blev ét stort, sammenhængende fabrikskompleks, der stod færdig i juli 1917. Komplekset strakte sig over alle tre adressers baggårde og fik navnet "Mejlgaarden". Under overskriften Aarhusiansk Storindustri beskrev Aarhus Stiftstidende den nye bygning som en imponerende fabriksbygning, der rummede alle produktionstrin i møbelindustrien "fra de store Tørrerier i Kælderen til Afslibnings- og Lakererværkstederne i øverste Etage." De skrev endvidere:

"Fabriken raader over et Utal af sindrige Maskiner, som smukt og i Løbet af faa Sekunder præster Arbejde som i mange Tilfælde aldeles ikke vilde kunne udføres ved Haandens Hjælp og i alt Fald vilde tage en Tid, som vilde bringe Piserne op paa en Højde langt over den nuværende. Der er Maskiner imellem som udfører et med Billedskæreri ikke ubeslægtet Arbejde.
Produktionen, som synes organiseret efter nyeste og bedste Mønster, er meget stærkt specialiseret. Der arbejdes udelukkende i Eg, og den aldeles overvejende del af Færdigproduktet er Spisestuemøbler. ...
... Arbejdsforholdene synes at nærme sig det ideelle hvad Lokalerne angaar. De er mægtige, lyse, friske og smukt udstyrede Rum."

Fabrikskomplekset blev tegnet af Wilhelm Th. Klemann og rummede ikke kun Jydsk Møbelfabrik, men også flere andre møbelfabrikanter og snedkerier, der benyttede sig af industriel fremstrilling. Med tiden blev det store fabriksområdet i baggårdene til Mejlgade 35-39 kendt som "Industrigaarden".

Den 7. februar 1936 udbrød der en stor brand i Jydsk Møbelfabriks fabriksbygning, der brændte ned til grunden. Der gik dog ikke længe, før Valdemar Juul, der på dette tidspunkt ejede matriklerne alene, genopbyggede den hurtigt. Allerede i juli samme år blev kransen hejst på den nye bygning.

I 1950 solgte Juul Mejlgade 35-37 til Akts. C.C. Winthers Eftfl. Ejendommen brændte igen ned i 1957, men blev endnu en gang hurtigt genopbygget.

Skulle gøre plads til gadegennembrud

Efter branden 7. februar 1936 lå baggårdsbygningen i Mejlgade 35-39 i ruiner, men det skabte potentiale for nye måder at udnytte grunden på. Allerede den 8. februar 1936 - dagen efter den voldsomme brand - kunne Aarhus Stiftstidende annoncere, at Valdemar Juul havde udtalt, at han havde til hensigt snart at få genopbygget baggårdsbygningen. Han ville dog først tale med borgmester H.P. Christensen om, hvorvidt Aarhus Kommune var interesseret i at anlægge en gade henover hans grunde.

Gaden var ikke Juuls idé, men en plan Aarhus Byråd havde haft i støbeskeen i tre årtier. Siden 1906-1907 havde det været på tale at lave et gadegennembrud i form af en forlængelse af Bispegade mod nord. I 1936 havde planen taget form, så gadegennembruddet skulle gå på tværs af Rosensgade og Graven og derefter gennem baggårdende mellem Mejlgade og Studsgade, hvor gaden skulle munde ud i Rykind. Herefter skulle den fortsætte gennem matriklerne på den anden side af Studsgade og løbe parallelt med Paradisgade, til den ramte Nørregade.

Juuls konkrete planer kunne afsløres i avisen få dage senere, da man den 11. februar 1936 kunne læse:

Arkitekt Klemann og Fabrikant Juul har udarbejdet en foreløbig Plan over Bebyggelsen af Arealet mellem Mejlgade og Studsgade, hvor den store Brand forleden fandt Sted. Planen gælder dog kun i Tilfælde af, at Aarhus Kommune vil anlægge en ny Gade fra Rosensgade til Studsgade, som da vil komme til at gaa over Fabrikant Juuls Grunde.
- Saafremt Aarhus Kommune ønsker det, udtaler Fabrikant Juul, har jeg ikke noget imod, at der føres en Gade over mine Grunde, og jeg er villig til at sælge. ... Ønsker Kommunen ikke at føre en ny Gade igennem, bliver Komplekset sandsynligvis opført nogenlunde i dets gamle Skikkelse, blot i en mere moderne Form.

Gadegennembrudsplanerne blev bearbejdet ved Aarhus Bygningskommission og derefter Byrådets Udvidelsesudvalg, der fandt, at det ville blive for dyrt at realisere dem. De blev derfor skrinlagt, og allerede den 3. april 1936 kunne Stiften berette, at Juul var gået i gang med at genopføre sin store fabriksbygning. Den stod færdig cirka tre måneder senere, hvormed det for en tid var udelukket, at et gadegennembrud kunne føres gennem Juuls baggårde. Tankerne om at skabe bedre trafikale forhold for især bilister i området fortsatte dog og førte senere til Frederiksgade-Kommissionens plan om anlæggelsen af Ny Hovedgade.

Mejlgade 35 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Mejlgade 35

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Mejlgade_35&oldid=81837"