Mejlgade 95

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Mejlgade 95 på hjørnet af Mejlgade og Molsgade. Foto: Poul Pedersen (1928-2019), 1986
Mejlgade 95 hører til den bygningshistoriske kategori:
Private hjem; Etageejendomme


Mejlgade 95 er en hjørneejendom, der ligger på hjørnet af Mejlgade og Molsgade. Den ene facade findes mod Østbanetorvet, Kystvejen og havnefronten, mens den anden vender mod Molsgade. Ejendommen har også adressen Molsgade 2.

Bygningen blev opført i 1901 af snedkermester L. Jørgensen og tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen. Underetagen blev ændret ved en ombygning i 1971.

I 1970'erne fik bygningen tilnavnene Smedenes hus og Smedehuset, da Smedeforbundet rykkede ind på adressen.

Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Mejlgade 95 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Kulturhistorisk beskrivelse

Baggrundshistorie

I 1901 anmodede snedkermester L. Jørgensen om tilladelse til at opføre en fire etages beboelsesbygning på matrikel nr. 912g og 912m, der lå på hjørnet mellem Mejlgade og Molsgade. Ejendommen ville få en separat retiradebygning. Den nye bygning skulle få en anselig størrelse, og L. Jørgensen måtte søge om tilladelse til at opføre en større bygning, end hvad egentlig var tilladt.

Borgmesterkontoret godkendte byggeriet med vilkårene: At loftsetagen kun blev indrettet til pulterkamre, og at disse alene blev omgivet af træmmevægge, at der udstedtes en deklaration om, at hverken kælderen eller loftsetagen blev indrettet til beboelsesrum af nogen art, at hele gården blev kloakeret og forsynet med kummer for alle af-og nedløb, at hele gårdspladsen blev belagt med cementbeton efter Sundhedskommissionens nærmere anvisning, og at der i gården ikke måtte anbringes noget som helst fast såsom skure, halvtage, faste skarnkasser osv.

Tidligere bebyggelse på matriklen

Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1865-1867. Kortet viser, at matrikel 912 var én stor matrikel, der strakte sig fra Mejlgade til det nuværende Knudrisgade. Stykket mod den offentlige holdeplads og kysten var ikke bebygget. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 1 kort, Kort gyldigt 1865-1867, Plan 4

Inden Kystvejen blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik Aarhusbugten helt op til Mejlgades matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne havde som oftest baghaver ud mod vandet. Dette gjaldt også for matrikel 912, hvor Mejlgade 95 senere skulle komme til at ligge.

Molsgade blev først anlagt omkring år 1900, og før det var gaden blot en gangsti, der gik mellem matriklerne, som vendte ud mod Mejlgade. Matriklen strakte sig over et større område fra Mejlgade mod Knudrisgade. Foran matrikel 912 lå en offentlig holdeplads og på den anden side af den, strakte kysten sig. En del af den offentlige holdeplads blev inddraget ved opførelsen af beboelsesejendommen Mejlgade 95 i 1901.

Matriklen var i løbet af 1800-tallet stort set ubebygget. Kun på et lille område mod det den nuværende Knudrisgade var bebygget. Matriklen lå desuden lige op af byen jorder og befandt sig således i løbet af 1800-talle i byens udkant.

I 1896, ganske få år før opførelsen af beboelsesejendommen på Mejlgade 95, opførte den tidligere ejer af matriklen tømmermester N. Svenningsen et savværk bedækket med tagpap på adressen. Savværket lå mod Knudrisgade og fandtes derfor ikke på det område, der senere skulle blive til Mejlgade 95. Omkring århundredeskiftet blev matriklen opdelt, så den fik tildelt numre fra A til M, og snedkermester L. Jørgensen opførte den store hjørneejendom på den del af matriklen, der vendte mod Kystvejen og Havnefronten.

Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden

Bygningen blev opført til beboelse og har hovedsageligt bestået af private lejligheder. Enkelte erhverv har dog også ligget i bygningen. I 1918 havde brandforsikringsselskabet Phoenix Assurance Company lokaler i ejendommen, og i 1949 lå HERA Radio i bygningen.

I 1971 rykkede Smedeforbundet ind i hjørneejendommen. Forbundet havde brug for mere plads, og de gamle lokaler i Fredensgade var ikke store nok. Foreningen renoverede ejendommen for to millioner kroner og bygningen fik herefter navnet Smedenes hus eller Smedehuset. Forbundet havde rod i ”Smedenes og Maskinarbejdernes Fagforening”, som blev oprettet i 1883. I 1973 blev navnet ”Dansk Metal Aarhus”.

Bygningen og Aarhushistorien

Metal Aarhus

Ejendommen på Mejlgade 95 blev hovedkvarter for de aarhusianske smede. I anledningen af Metal Aarhus’ 100-års jubilæum den 13. oktober 1983, beskrev Aarhus Amtstidende, at ejendommen emmede af faglig aktivitet. Hver dag kom beskæftigede, arbejdsledige, tillidsfolk og repræsentanter for andre organisationer samt kursister og deltagere i studiekredse.

Avisen beskrev, hvordan huset beskæftigede 19 mennesker. I stueetagen lå ekspeditionen, hvor næsten 800 mennesker havde deres gang, alene fordi de var arbejdsløse. På første sal holdt formanden og de faglige sekretærer til sammen med de lønnede formænd for de tre største klubber. På anden sal lå store mødelokaler, der var beregnet til konferencer og kulturelle sammenkomster. Det var her, at fagforeningen ville invitere til den store jubilæumsfest.

Ved foreningens opstart i 1883 var 40 smede tilknyttet projektet. I 1983 var 8.567 aarhusianske smede (inklusive efterlønnere og pensionister) medlemmer af foreningen. Kun 20 af medlemmerne var kvinder.

Arkitektonisk beskrivelse

Ejendommen er en 4-etagers, 12-fags rødstenshjørnebygning med 7 fag mod Molsgade, 4 fag mod Mejlgade og 1 smigfag. Bygningen har et skifertag med 1 skorsten og en gråmalet facadepuds.

Ejendommen har en muret hovedgesims udført i formsten med savskifte under spidsbuet frise med pudsede felter. Konsolbårne karnapper fra 2. til 3. etage på smigfag og facade mod Mejlgade afsluttet i altan med muret brystning på 4. etage. Konsolbårne altaner med nyere rækværk på 3. og 4. etage mod Molsgade. Gennemgående, pudset sålbænk over mønstermuret bånd på 4. etage og gennemgående, pudsede og dekorerede bånd over vindue på 2. til 4. etage samt under vindue på 3. etage. Vinduesindfatninger af formsten på 2. til 4. etage samt buede stik med pudset slutsten og mønsterpudset spejl over 3. og 4. etages vinduer. Pudsede, lodrette spændingsfelter på brystning under 3. etages vinduer og brystning på karnapaltaner.

Bygningen har fladbuede dør- og vinduesåbninger i underetagen med indfatninger i formsten og pudsede slutsten, pudsede bånd over og mellem vinduer samt kraftig pudset kordongesims. Brystninger under vinduer i underetagen udført af sort skifer Sokkel af granitkvadre med overgangsled af formsten. Nye, grønbejdsede, 1- og 3-fags vinduer med overrammer og tilsvarende altandørspartier, 2 3-fags vinduer mod Molsgade afblændet med plade. Nye 1 - og 2-fags aluminiumsvinduer i underetagen og nyt karruseldørsparti mod Mejlgade ligeledes af aluminium.

Ejendommen har en tilbagetrukket, brunbejdset, bræddebeklædt port mod Mejlgade. Den arkitektoniske kvalitet: god. Den bygningsmæssige tilstand: god. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II. Dårligt tilpassede vinduer og uheldig pladebeklædning i underetagen.

Miljøbeskrivelse

Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra SkansepalæetStrandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.

Se også

Mejlgade 95 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

[ https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=54893 Mejlgade 95]

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Mejlgade 95 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Litteratur og kilder