Dansk Metal, Aarhus-afdeling (1883-)

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Åbyhøj Jernstøberi 1948 Fotograf ukendt

Pseudonymer

  • Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, Aarhus-afdeling
  • Dansk Metalarbejderforbund, Aarhus-afdeling

Fagforbundet Dansk Metal grundlagt i slutningen af 1800-tallet

Fagforbundet Dansk Metal blev oprettet som paraplyorganisation for de mange fagforeninger for smede og maskinarbejdere, som rundt omkring i landet blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet.

Smedenes mange adresser i Aarhus

I Aarhus havde Smedenes Fagforening eksisteret siden 1883. Især i de første årtier eksisterede et vist, hvis ikke fuldstændigt, sammenfald mellem fagforening og lokalafdeling af forbund. Afdelingen havde adresse i Frederiksgade frem til århundredskiftet, hvor den flyttede til Østergade 54, i 1915 til J.M. Mørks Gade 5, og i 1920 købte fagforeningen ejendommen Fredensgade 26. I 1930 blev Smedenes Stiftelse oprettet og overdraget skødet på Fredensgade 26. I 1934 opførtes i Jyllands Allé stiftelsens første beboelsesejendom med 39 lejligheder, hvor medlemmer af fagforeningen kunne leje boliger billigt. I 1938 opførte stiftelsen endnu en ejendom, som fik navnet "Stiftelsen, Afdeling II".

Personalet på Centralværkstedet, statsbanernes hovedværksted, der blev oprettet i 1881-82 på arealet mellem Jægergårdsgade, Spanien, Hovedbanegården og Århus Oliefabrik. Sammen med filialværkstedet i Mølleengen beskæftigede centralværkstedet i 1920erne i alt 146 ingeniører og funktionærer, samt 1400 arbejdere. 1926. Fotograf ukendt

Frichs og Centralværkstedets klubber

Under forbundets Aarhus-afdeling blev der oprettet adskillige lokale klubber, som blev fagorganisationens berøringsflade med medlemmerne og som oftest blev oprettet pr. arbejdsplads. På større arbejdspladser, f.eks. Søren Frichs A/S og DSB Centralværkstedet, blev der oprettet flere klubber efterhånden som medarbejdertallet steg.

Flere forbund fusionerer

Forbundet startede således med at omfatte én branche, men fra midten af 1900-tallet begyndte forbundet at optage mindre forbund, hvorved forbundets faglige virkeområde blev tilsvarende omfangsrigt. I 1957 blev Specialarbejderforbundet optaget i Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, i 1967 Dansk Metaltrykkerforbund, i 1968 Gørtler- og Metalarbejdernes Forbund, i 1969 Kobbersmedenes Forbund, i 1970 Dansk Formerforbund, i 1972 Dansk Kedel- og Maskinpasser Forbund, i 1976 Dansk Karetmager- og Karosseribyggerforbund, i 1976 Dansk Skibstømrer-, Rigger- og Sejlmagerforbund, i 1981 Dansk Maskinbesætningsforbund, i 1983 Dansk Jern- og Metalsliberforbund, i 1984 Guld- og Sølvarbejdernes Forbund i Danmark, og i 2003 Telekommunikationsforbundet i Danmark.

Dansk Metal (1995-)

De fleste af disse mindre forbund havde lokalafdelinger i Aarhus, hvorfor organisationsstrukturen stort set problemfrit kunne overføres direkte fra det gamle forbund til det nye hovedforbund, hvor Dansk Metals Aarhus-afdeling overtog opgaverne efter det gamle forbunds Aarhus-afdeling. Fra engang i slutningen af 1900-tallet blev Dansk Metal opdelt i en række afdelinger, som i nogen grad afspejler de optagne forbund. I 1972 skiftede Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund navn til Dansk Metalarbejderforbund, og ca. 1995 til Dansk Metal.

Litteratur og kilder

Se Aarhus Stadsarkivs materiale om: