Dansk Kedel- og Maskinpasser Forbund, Aarhus-afdeling (1897-1972)
Dansk Kedel- og Maskinpasser Forbunds Aarhus-afdeling - under Den kommunale fællesrepræsentation i Århus - blev stiftet den 25. januar 1897 under navnet Fyrbødernes syge- og hjælpeforening for Århus og omegn, der frem til år 1900 var tilsluttet Dansk Kedel- og Maskinpasserforbund.
For at blive medlem skulle man have bestået kedelpasserprøven. Desuden skulle man være indehaver af et af fabriksdirektoratet godkendt certifikat med ret til at passe og være ansvarlig for ethvert kedelanlæg på jorden.
Den lokale Aarhus-afdeling hørte under landsforbundet. Både forbund og Aarhus-afdeling blev grundlagt i 1897. Lokalafdelingen fungerede tillige som fagforening under navnet Kedel- og Maskinpassernes Fagforening i Aarhus og Omegn. Forbundet blev i 1972 lagt ind under Dansk Metalarbejderforbund.
Foreningen hørte endvidere under Midtkraft fra 1951.
Litteratur og kilder
- Århus Kommunalhåndbog 1951
- Se Aarhus Stadsarkivs materialer om Dansk Kedel- og Maskinpasserforbund