Mejlgade 101
Mejlgade 101 og Mejlgade 103 er sammenbyggede og blev opført på samme tid, i samme arkitektoniske stil og af de samme bygherrer. De vil derfor blive beskrevet i én samlet beskrivelse. Mejlgade 101 og 103 ligger med facaden ud til Mejlgade, Østbanetorvet, Kystvejen og havnefronten. Ejendommene blev opført i 1896 af tømrermestrene J.Chr. Jensen og Sørensen. Det vides ikke, hvem arkitekten bag projektet er.
Ejendommene blev i 2012 bedømt bevaringsværdige efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor de fik en bevaringsmæssig værdi på henholdsvis 3 og 4.
|
WaVE Kulturarvsområde
Mejlgade 101 og 103 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Kulturhistorisk beskrivelse
Baggrundshistorie
I november og december 1895 anmodede tømrermestrene J.Chr. Jensen og Sørensen om tilladelse til at opføre to sammenhængende beboelsesejendomme på tre etager samt et værksted på én etage på de matrikler, der i dag er Mejlgade 101 og 103. Byggeriet blev godkendt på betingelse af, at hele gården skulle kloakeres og forsynes med behørige kummer til alle ned-og afløb. Derudover skulle gårdspladsen belægges med beton efter sundhedskommissionens anvisning, og der måtte ikke placeres noget fast – såsom skure og halvtage – på gårdspladsen.
Bygningerne blev opført året efter. Den bestod af de to ejendommes forhuse og sidehuse, mens en retiradebygning og et værksted blev opført i baggården. I 1912-1914 installerede man vandklosetter og i 1934 indsatte man et centralvarmeanlæg.
Tidligere bebyggelse på matriklen
Inden Kystvejen blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik Aarhusbugten helt op til Mejlgades matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje. Dette gjaldt også for matrikel 1121, hvor Mejlgade 101 og 103 senere skulle komme til at ligge. Foran matriklen strakte Mejlgade sig, og lige foran den lå kysten.
I slutningen af 1800-tallet var matrikel 1121 stort set ubebygget. Matriklen lå i byens udkant, og man var først nu begyndt at opføre ejendomme på området. Matriklen var en del af to tønder land, som var ejet af sagfører N. Knudsen, og som lå overfor Østbanegården. På det store område lå der kun fire små ejendomme. Knudsen ønskede at sælge og havde i løbet af 1890’erne flere notitser i aviserne. Området, der var til salg, strakte sig mellem Mejlgade, Østbanetorvet og Knudrisgade. Knudsen ønskede at opdele og bortsælge dette område til bebyggelse af nye ejendomme. Mejlgade 101 og 103 blev således det første egentlige byggeri på adresserne.
Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden
Bygningerne blev opført til beboelse og har hovedsageligt bestået af private lejligheder.
Bygningerne og Aarhushistorien
Bygningerne ved deres opførelse
Bygningerne var ved deres opførelse både mondæne og moderne. De første beboere var direktører, forretningsførerne, fabrikanter og handelsfuldmægtige. Lejlighederne i de nyopførte ejendomme havde da også fem værelser, et pigeværelse, et pulterkammer, en strygestue med ovn og en ”smuk” udsigt over Aarhusbugten. Ejendommene var således attraktive for de byens velstående borgere, der søgte væk fra den trange, sammenklemte midtby, hvor der var sket en fortætning som et resultat af den stigende befolkningstilvækst, som sås fra midten af 1800-tallet.
Gamle lejligheder på en populær adresse
I 1990 bragte Aarhus Stiftstidende en artikel om en af lejlighederne på Mejlgade 101. I 1990’erne var lejlighederne populære, men det skyldtes i højere grad bygningens placering i midtbyen, mere end lejlighedernes stand og faciliteter. Lejlighederne krævede en omfattende renovering for at ”svare til en families krav i slutningen af det 20. århundrede”.
Mejlgade 101 og 103 lå på dette tidspunkt ud til den befærdede Kystvejen, og byen var ekspanderet voldsomt siden bygningens opførelse i 1896. Da de blev opført, lå ejendommene i udkanten af byen, mens den i 1990 befandt sig i byens centrum og således havde en attraktiv placering.
Arkitektonisk beskrivelse
Mejlgade 101
Bygningen er en 4-etages, grundmuret, hvidmalet bygning med skifertag og 2 skorstene. Hvidmalet facadepuds. Høj, pudset og udsmykket hovedgesims med tandsnit og æggestavsornament under stort, kassetteopdelt træudhæng med karnistagrende. Gennemgående, pudsede sålbænke på 2. til 4. etage. Pudsede vinduesindfatninger på 2. til 4. etage rundbue med bladmotiv; på 3. etage rundbuede vinduer under fordakninger med tandsnit, segmentfronton og ornamentik med maskehoved. I yderfagene pudsede og ornamenterede brystninger i yderfag. På 2. etage fordakninger over yderfag og trekantsfronton over midterfag samt kraftig fordakning, kannelerede, konsolbårne indfatninger og brystninger udført med balustre i sidefag. Pudsede bånd mellem vinduer i flugt med disses tværposte på 2. og 3. etage samt mellem fordakninger på 2. etage.
Bygningen har en delvis kvaderfuget underetage med kraftig, gennemgående og pudset sålbænk. Etagen er foroven afsluttet af kordongesims. Glatpudset og gråmalet kælderetage og sokkel med let fremhævet overgangsled. Oprindelige, grønmalede, 2- og 3-fags vinduer samt oprindelige, grønmalede, 2-fags vinduer til kælder. Oprindelig, grønmalet, 2-fløjet fyldingsport med 2-delt overvindue. Den arkitektoniske kvalitet: god. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: god. Kvalitetsgruppe I.
Mejlgade 103
Generel beskrivelse – se Mejlgade 101. Mejlgade 103 har 1 skorsten samt 4 ovenlysvinduer. Oprindeligt, stort tagudhæng er fjernet. Beigemalet facadepuds, mørk beigemalet kælderetage over gråmalet sokkel. Nye, hvidmalede helglasvinduer med fast overrude. Nyere fyldingsdør i naturtræ med småsprossede, facetslebne ruder og overvindue i oprindelig, brunmalet karm. Oprindelig, gråmalet fyldingsdør til kælder. Den arkitektoniske kvalitet: god. Den bygningsmæssige tilstand: god. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: god. Kvalitetsgruppe I.
Miljøbeskrivelse
Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.
Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.
Se også
- Bygninger og adresser på Mejlgade.
Mejlgade 101 og 103 på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
|
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kulturmiljøer ved vandet
|
|
WaVE Kulturarvsområde
Mejlgade 101 og Mejlgade 103 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Litteratur og kilder
- Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/registranter/stenbro/side10.htm
- Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012)
- Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi
- Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Mejlgade 101
- Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Mejlgade 103
- Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
- Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Minejendom, Mejlgade 101
- Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Minejendom, Mejlgade 103
- Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
- AarhusWiki, Mejlgade, https://aarhuswiki.dk/wiki/Mejlgade
- Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 101
- Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 103
- Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 2. marts 1894, s. 4
- Jyllandsposten (1871-1937), 26. marts 1893, s. 4
