Mejlgade 26C

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Mejlgade 26D)
Indlæser kort...
Jens Nicolaj Grouleffs blikkenslagerforretning på Mejlgade 26. Her ses forhuset med adressen Mejlgade 26C og 26D, der stadig findes på Mejlgade i dag. Foto: Poul Pedersen (1928-2019), 1966
Mejlgade 26A. Huset er en tilbygning fra efter 1867 og findes stadig på Mejlgade. Foto: Poul Pedersen (1928-2019), 1966

Mejlgade 26C og 26D ligger med facaden ud mod Mejlgade. Det beskedne hus blev opført som et bindingsværkshus i 1775 af murermester og senere sæbesyder Johan Bardewick. Facaden blev omsat til grundmur i 1827, og sydgavlen fulgte i 1846. De første butiksvinduer blev indsat for blikkenslagermester Jens Grouleff i 1883.

Nabohuset Mejlgade 26A blev opført engang efter 1867 som en tilbygning til forhuset på Mejlgade 26C og 26D. Det nøjagtige år for opførelsen vides ikke, men sammenligner man matrikelkort og billeder fra midten af 1800-tallet ses det, at det lille hus fandtes på matriklen efter 1867 og før 1888.

Ejendommene blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5.

Kulturhistorisk beskrivelse

Baggrundshistorie

Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1865-1867. Kortet viser matrikel 869. Udsnittet viser, at gården på Mejlgade 26 havde et forhus mod Mejlgade og et baghus mod Skt. Olufs Kirkegård. Tilbygningen på Mejlgade 26A blev først bygget efter 1867 og fremgår derfor ikke af kortet. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 1 kort, Kort gyldigt 1865-1867, Plan 4.
Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1867-1888. Kortet viser, at den lille tilbygning, der nu er 26A, blev opført i denne tidsperiode. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 2 Ø-kort (25), Kort gyldigt 1867-1888, Plan 4.

Husene hørte tidligere til en gård, der i dag består af adresserne Mejlgade 26A, 26B, 26C og 26D. Mejlgade 26C og 26D var forhuset på den gamle købstadsgård, og på et tidspunkt mellem 1867 og 1888 blev tilbygningen 26A tilføjet til det eksisterende gadehus. Gårdens gamle baghus mod Skt. Olufs Kirkegård er i dag revet ned og erstattet med et moderne beboelseshus.

Bygningerne talte som én gård og var ejet af de samme personer frem til 2004, hvor baghuset blev revet ned og banede vej for opførelsen af et nyt beboelseshus. Selvom bygningerne på matriklen allerede i begyndelsen af 1900-tallet blev opdelt i A, B og C, var det således først med opførelsen af beboelseshuset på Mejlgade 26B i 2006, at adressen blev opdelt.

Før det nye husnummersystems indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 62, mens den derefter var Mejlgade 26. Matrikelnummeret er 869.

Erhverv og personer repræsenteret på matriklen gennem tiden

I 1780’erne tilhørte gården købmand Lauritz Gjeding, mens den i slutningen af 1700-tallet var ejet af Petra Bering von Wadschous. I 1803 solgte hun ejendommen videre til Kaptajn Julius von Braikel for 900 rigsdalere. I 1810 solgte kaptajnen ejendommen til kammerherre og stiftsamtsmand i Aarhus von Güldencrone for 2100 rigsdalere.

Güldencrone overdrog adressen til sæbefabrikant og lysestøber Otto Friderich Weinert. Weinert satte den 14. april 1810 en annonce i Aarhus Stiftstidende i anledning af, at han rykkede sin fabrik ind på Mejlgade 62. I annoncen beskrev Weinert sin taknemmelighed over, at stiftsbefalingsmanden havde banet vejen for, at man i Aarhus kunne anlægge en kongelig privilegeret sæbe-og lysestøberfabrik under ledelse af Weinert selv. Otto Weinert fremlagde, at hans produkter ”i alle Henseender tør sættes i Ligning med udenlandske Varer af samme sort”. Fabrikken skulle blandt andet producere ”københavnsk hvid blød Sæbe, blødagtig, ordinair russisk Sæbe, graaeagtig Sæbe og Grøn Sæbe”.

Skomagermester G. Zebitz ejede derefter gården, som han solgte videre til Karetmager Søren Loft i 1925. Søren Loft havde sin forretning og produktion i ejendommen. Ved hans død blev forretningen overdraget til hans enke Maren Loft, der drev produktionen sammen med flere karetmagerlærlinge, der også boede i ejendommen. Familien Loft ejede og drev erhverv fra ejendommen frem til 1880’erne. Sønnerne Hermann Loft og Andreas Loft overtog imidlertid karetmagerforretningen fra Maren Loft.

Loft-familien lejede en lille lejlighed ud i ejendommen, og i 1840’erne flyttede S. Sperlings Industri-Etablissement til gården. Senere flyttede Frederik Woer, der var maler og lakerer, ind på adressen. Han flyttede ud i 1861 og malermester N.C. Skouby overtog lejligheden og lokaler i det tilhørende værksted.

I 1870’erne boede rebslager I.H. Hørret og lærerinde E.S. Hørret til leje i gården. I 1880’erne havde bager I. Jensen sin bagerforretning i stueetagen på den ejendom, der vendte mod Mejlgade, mens Møbelsnedker I. Madsen også lejede sig ind på gården. I sidehuset-og baghuset havde ejerne, Hermann Loft og Andreas Loft, deres karetmagerproduktion og forretning.

Portræt af blikkenslagermester Jens N. Grouleff. Død 1901. Fotograf: Ukendt. Arkivskaber: Selskabet De Danske Våbenbrødres Afdeling i Århus. 1891

I 1883 købte blikkenslagermester Jens Nicolai Grouleff gården på Mejlgade 26 af H. og A. Loft for 14.000 kr. Grouleff døde d. 2. august 1901 og overdrog forretningen til sin søn blikkenslagermester Jens Emil Vilhelm Grouleff. Ejendommen var på dette tidspunkt ejet af enkefru V. Grouleff. I 1905 overtog Jens Grouleff dog ejerskabet af sin mor.

Af ejendommens byggesager fremgår det, at J.E.V. Grouleff i 1931 ansøgte kommunen om tilladelse til at rive alle bygninger på Mejlgade 26 ned for til gengæld at opføre to store beboelseshuse i stil med de huse, der ellers blev opført i området. Det ene skulle vende mod Mejlgade og skulle have fire etager med kælder til lager og husbrug samt en loftetage til værelse. Det andet skulle ligge på det område, hvor Mejlgade 26B ligger i dag. Det skulle være en grundmuret baghusbygning med tre etager til beboelse, værksted og kælder til lager. Bygningens areal skulle blive 112 m2 og vende mod Skt. Olufs Kirkegård.

Projektet blev dog ikke godkendt, da stadsarkitekten mente, at baghuset skulle tegnes om. Han skrev blandt andet: ”Ved facadens udformning er der tilsyneladende tilstræbt en moderne inddeling, denne er imidlertid ikke heldig og vil som baggrund for det smukke, lille anlæg virke umotiveret. Jeg skal derfor tillade mig at henstille til det ærede udvalg, at det ansøgte nægtes i den fremsendte form”. Grouleff opgav projektet og de gamle bygninger fra 1700-tallet fik lov til at blive stående.

Gården på Mejlgade 26 var i familien-Grouleffs eje frem til 2006, hvor den sidste Grouleff gik på pension og den nye beboelses ejendom blev opført. Det var ikke kun ejendommen, men også blikkenslagervirksomheden, der gik i arv frem til 2006. Blikkenslagermestrene kom alle til at hedde Jens Grouleff, mens mellemnavnet til tider varierede.

Den sidste Grouleff hed Jens Nicolaj Grouleff. Han var, ligesom sine forfædre, uddannet blikkenslager og var vokset op i ejendommen på Mejlgade 26. I begyndelsen af 1970’erne overtog han blikkenslagerfirmaet fra sin far. Senere blev han æresmedlem i blikkenslagerlaget. Butikken mod Mejlgade blev drevet af Grouleffs kone Margot Grouleff, der havde overtaget driften fra hans mor. Grouleff døde i 2013, 72 år gammel.

Tidligere bebyggelse og beboere på matriklen

På grunden mod Skt. Olufs Kirkegård og Kystvejen har man fundet rester af huse fra 1200-tallet og 1500-tallet. Af den ældste bebyggelse forekom kun rester af gulvlag fra anden halvdel af 1200-tallet. I 1300-talllet blev det efterfulgt af et hus, hvoraf nordgavlen til en ca. 6,8 m bred kælder fremkom af udgravningen. Gavlen lå tilbagetrukket og havde en trappeopgang af granit ud mod Mejlgade. Huset var formentlig af bindingsværk og havde flere etager.

Huset blev revet ned og kælderen blev fyldt ud i 1400-tallet. De næste 100 år lå der tre forskellige huse på adressen. Det første hus blev opført på en syld af kampesten med fodtømmer og havde lergulv. Det hus fandtes i omkring 25 år, før det blev afløst af det næste, der var et bindingsværkshus med lerklinede tavl og en kraftig kampestenssyld. Det sidste hus blev opført omkring år 1500 og mindede i sin udformning om det forrige. Huset blev formentlig revet ned omkring 1575.

Arkitektonisk beskrivelse af bygningen på Mejlgade 26C og 26D

Det lille, nu grundmurede hus har oprindeligt omfattet otte vinduesfag. Kun to af disse samt en butiksdør antyder endnu den gamle fagdeling, idet der er indsat større butiksruder i resten af facaden. Ydervæggen er af mursten, tegl, kalksandsten og cementsten. Facaden er pudset og gråmalet og har til gaden en profiltrukket hovedgesims med puds og stuk. Det pæne valmtag er teglhængt; desværre er tagskæringerne dækket med cementmørtel i stedet for rygningssten. I taget ses i øvrigt et par smukke taskekviste, der ligesom de to resterende vinduer i facaden har pæne sprossevinduer.

Se også

Mejlgade 26 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Mejlgade 26

Litteratur og kilder