Mejlgade 105

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Mejlgade 105. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv
Mejlgade 105 hører til den bygningshistoriske kategori:
Private hjem; Etageejendomme


Mejlgade 105 ligger med facaden mod Østbanetorvet, Kystvejen og Aarhusbugten. Bygningen blev opført i 1895 for tømrermester R.N. Holst, mens arkitekten var Nic. Petersen. I 1922 blev ejendommen forhøjet med en etage og kvistene påsat for fabrikanterne Jul. Jensen og Madsen. Arkitekten bag dette projekt var Vilhelm Carl Puck.

Ejendommen blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5.

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Mejlgade 105 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Kulturhistorisk beskrivelse

Baggrundshistorie

I november 1893 anmodede tømrermester R.N. Holst om tilladelse til at opføre en treetages beboelsesbygning med kælder på matrikel 1121, som han ejede. Kælderen skulle også indrettes til beboelse, og derudover skulle der opføres to sidehuse og en retiradebygning på matriklen.

Byggeriet blev godkendt på betingelserne, at hele gården blev kloakeret og forsynes med de behørige kummer med ned-og afløb, at gårdspladsen blev tildækket med beton efter sundhedskommissionens anvisning, og at der i gården ikke blev opført noget fast som eksempelvis skure, halvtag osv.

I 1912 installerede man vandklosetter, og i 1914 søgte den daværende ejer dampskibsekspeditør I.P. Petersen om tilladelse til at opføre en treetages tilbygning til WC og badeværelse på ejendommen. Byggeriet blev godkendt.

I 1919 søgte man om lov til at indrette mansardetagen til pigeværelser. Byggeriet blev godkendt på betingelse af, at der blev anbragt en faststående kakkelovn i hvert værelse.

I 1922 opførte man en ekstra etage af grundmur ud mod gaden. Etagen skulle bruges til beboelse.

Tidligere bebyggelse på matriklen

Inden Kystvejen blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik Aarhusbugten helt op til Mejlgades matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje. Dette gjaldt også for matrikel 1121, hvor Mejlgade 105 senere skulle komme til at ligge. Foran matriklen strakte Mejlgade sig, og lige foran den lå kysten.

I slutningen af 1800-tallet var matrikel 1121 stort set ubebygget. Matriklen lå i byens udkant, og man var først nu begyndt at opføre ejendomme på området. Matriklen var en del af to tønder land, som var ejet af sagfører N. Knudsen, og som lå overfor Østbanegården. På det store område lå der kun fire små ejendomme. Knudsen ønskede at sælge og havde i løbet af 1890’erne flere notitser i aviserne. Området, der var til salg, strakte sig mellem Mejlgade, Østbanetorvet og Knudrisgade. Knudsen ønskede at opdele og bortsælge dette område til bebyggelse af nye ejendomme. Byggeriet på Mejlgade 105 blev derfor det første på den adresse.

Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden

Bygningen blev opført til beboelse og har hovedsageligt bestået af private lejligheder.

Bygningen og Aarhushistorien

Bygningen var ved sin opførelse en del af en lang række beboelsesejendomme, som blev opført ved kyststrækningen i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Mange af ejendommene var tiltænkt de velstillede aarhusborgere, der søgte væk fra den trange og sammenklemte bymidte. De nye ejendomme tilbød plads, luft og udsigt over Aarhusbugten.

Ejendommen på Mejlgade 105 var dog ikke så mondæn som eksempelvis naboejendommen på Mejlgade 101 og 103. I ejendommens første år boede der gartnere, bogholdere, sømænd, arbejdsmænd og en kreaturhandler. Kreaturhandleren, Victor Ziegler, solgte blandt andet hø og halm fra adressen.

Ved bygningens opførelse lå den i udkanten af byen, og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der blandt andet lå længere mod syd på Kystvejen eller Skolebakken. Alligevel havde ejendommen en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen. For sømænd og andre, der i deres erhverv var tilknyttet havnen, lå bygningen godt. Sømanden M. Christensen, også kaldet ”Rulle”, var en af dem, der boede i ejendommen og arbejdede på havet og ved havnen.

Arkitektonisk beskrivelse

Bygningen er en 4 1/2-etages, 4-fags, grundmuret, rødmalet bygning på en høj kælder. Ejendommen er udført med tegltag og 4 kviste. Konsolbåren karnap fra 2.-4. etage, foroven afsluttet i stor, dominerende kvist: Kikkenborg. Karnappens konsoller hviler på pilastre i kælder- og underetagen. Beigemalet facadepuds. Mindre, pudset hovedgesims, muret trempel med blændingsfelter og kraftig pudset bånd over 4. etages vinduer. Gennemgående, pudsede sålbænke samt pudsede vinduesindfatninger på 2. til 4. etage. Fordakninger over 2. og 3. etages vinduer.

Underetagen er udført med pudsede dør- og vinduesindfatninger med fordakninger samt pudsede brystninger med bosser under vinduerne. Muret kælderetage med pudset og profileret bånd mod underetage. Pudset, gråmalet sokkel og skiferbelagt trappe ved indgangsparti. Nye, hvidmalede helglasvinduer med fast overrude samt nyere, hvidmalede helglasvinduer med 2-delt trækrude til kælder. Oprindelig fyldingsdør i naturtræ med sidepartier og overvindue.

Ejendommen har en ny, gråmalet, pladebeklædt kælderdør med fast sideparti isat rude. Oprindeligt støbejernsgelænder ved kælder-nedgang. Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: god. Kvalitetsgruppe II.

Miljøbeskrivelse

Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra SkansepalæetStrandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.

Se også

Mejlgade 105 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Mejlgade 105

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Mejlgade 105 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Litteratur og kilder

  • Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/registranter/stenbro/side10.htm
  • Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012)
  • Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi
  • Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Mejlgade 105
  • Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde
  • Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
  • Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Minejendom, Mejlgade 105
  • Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
  • AarhusWiki, Mejlgade, https://aarhuswiki.dk/wiki/Mejlgade
  • Aarhus Vejviser, 1876-1980
  • Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 105
  • Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 15. december 1898, s. 4
  • Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 2. marts 1894, s. 4
  • Jyllandsposten (1871-1937), 26. marts 1893, s. 4