Mejlgade 97
Mejlgade 97 og Mejlgade 99 ligger med facaden ud til Mejlgade, Østbanetorvet, Kystvejen og havnefronten. Ejendommene blev opført som én bygning og vil blive beskrevet som én. Bygningen blev opført i 1896 af tømrermester Chr. Andersen og murermester R. Petersen. Ejendommens karnap med mansardetagen blev påsat i 1934, og kvistene blev påsat i 1960.
Ejendommene blev i 2012 bedømt bevaringsværdige efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor de fik en bevaringsmæssig værdi på henholdsvis 2 og 4.
|
WaVE Kulturarvsområde
Mejlgade 97 og Mejlgade 99 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Kulturhistorisk beskrivelse
Baggrundshistorie
I juni 1896 anmodede tømrermester Chr. Andersen og murermester R. Petersen om tilladelse til at opføre en fireetages beboelsesejendom samt et sidehus, et baghus og en retiradebygning på matriklen ved Mejlgade 97 og Mejlgade 99, som de ejede.
I Aarhus Stiftstidende reklamerede Andersen for lejlighederne, der fandtes i den nye ejendom på Mejlgade. Lejlighederne havde fire store værelser, et loftsværelse/pigeværelse, en balkon og udsigt over Aarhusbugten. Hvis man var interesseret, kunne man henvende sig i Helgolandsgade 20 eller i selve ejendommen.
Vandklosetter blev indsat i ejendommen i 1914-1916, og i 1919 fjernede man retiradebygningen for til gengæld at lave tilbygninger til baghuset. Baghuset fik ydermere påført to etager til beboelse.
I 1917 bad den samtidige ejer, købmand S.P. Sørensen, om tilladelse til at opføre en grundmuret, papdækket, 1 etages staldbygning med foderloft og et grundmuret vognskur på matriklen. Byggeriet blev tilladt på betingelserne, at der blev lagt et frostbeskyttende lag over ledningen i baggården, da denne kun var 30 cm nede i jorden. Derudover skulle anlægget udføres i nøje overensstemmelse med spildevandsregulativet og arbejdet skulle anmeldes på stadsingeniørens kontor.
Tidligere bebyggelse på matriklen
Inden Kystvejen blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik Aarhusbugten helt op til Mejlgades matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje. Dette gjaldt også for matrikel 912F, hvor Mejlgade 97 og 99 senere skulle komme til at ligge.
Matriklen befandt sig i det meste af 1800-tallet ved bygrænsen og var ikke bebygget. Inden opførelsen af den nuværende bygning lå der dog et lille hus på to etager på matriklen. Mejlgade strakte sig foran matriklen og direkte bag ved den, var kysten. Egentlig ville tømrermester Andersen og murmester Petersen blot istandsætte det lille hus i 1896, men besluttede sig samme år for at søge om tilladelse til at opføre den store beboelsesejendom på fire etager i stedet for.
Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden
Bygningen blev opført til beboelse og har hovedsageligt bestået af private lejligheder. Enkelte erhverv har dog også ligget i bygningen. Grosserer S.P. Sørensen købte bygningen i 1916 og indrettede stueetagen på Mejlgade 99 til kontorer for en konfektureforretning, og Korsør Margarine flyttede deres oplag til Mejlgade 99 den 1. april 1917.
I 1940’erne havde Anker Christensen sit firma, Anker Christensen – Bageriartikler en gros., i ejendommen. Firmaet solgte bageriartikler til bageri-og konditorbranchen. Åge Ernst havde ligeledes sin forretning i bygningen i 1940’erne. Butikken solgte store Frue-Kjoler i Crepé Marocain.
De erhverv, der lå i bygningen på Mejlgade 97 og 99, havde en fordelagtig placering i forhold til den handel, der var tilknyttet havnemiljøet. Havnen blev udbygget i og udvidet i løbet af 1800-talet, og nye handelsmuligheder opstod. Med en placering mellem handlen i den gamle bykerne og det pulserende liv på havnen, havde ejendommens erhverv gode forudsætninger for at drive deres forretninger.
Arkitektonisk beskrivelse
Mejlgade 97
Bygningen er en 4,5-etages, 5-fags rødstensbygning med teglhængt mansard og 3 kviste; øvrige tag beklædt med tagpap. Karnap i midterfag beklædt med tagpap. Karnap i midterfag fra 2. til 4. etage afsluttet a f kvist i mansardtag. Beigemalet facadepuds. Konsolbåren, pudset hovedgesims under stort, kassetteopdelt tagudhæng med karnistagrender. Gennemgående, pudsede sålbænke med bl.a. mæanderbort på 3. og 4. etage samt glatpudset bånd mellem vinduer ved disses underkant på 2. etage. Ejendommen har pudsede vinduesindfatninger med udsmykning på 2. til 4. etage samt pudsede, dekorerede brystningsfelter under 2. etages vinduer. Underetagen er udført med en vandret opdeling af fremtrukne skifter udført som tovfriser, har pudsede sålbænke og er foroven afsluttet i en høj, pudset kordongesims med dekorationsfrise. Glatpudset og grågrønmalet sokkel med profileret overgangsled. Oprindelige, brun- og hvidmalede, 2-fags vinduer med overrammer, i underetagen dog 2 nye, tilsvarende vinduer. Helglasvinduer i karnapper og i 3-fags kviste. Oprindelige, grønmalede, 2- og 3-fags vinduer til kælder. Oprindelig, 3-delt gangport af stål med sprossede ruder i dør og sidepartier, disse med udsmykning i smedejern. Rombeformet, sprossedelt overvindue over gangport ligeledes udført med stålramme.
Mejlgade 99
Generel beskrivelse - se Mejlgade 97. Mejlgade 99 er udført med skiferbelagt sadeltag og har 2 nyere kviste. Det karakteristiske tagudhæng er fjernet. Oprindelige altaner med støbejernsrækværk fra 2. til 4. etage. Beigemalet facadepuds og mørk beigemalet sokkel. Nye, brunbejdsede helglasvinduer med fast overrude og tilsvarende altandør. Grønbejdsede helglasvinduer i kviste samt nye, grønbejdsede, 2-fags vinduer til kælder. Oprindelig, grønmalet, 2-fløjet port med fyldinger og 2- delt overvindue.
Miljøbeskrivelse
Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.
Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.
Se også
- Bygninger og adresser på Mejlgade.
Mejlgade 97 og Mejlgade 99 på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
|
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kulturmiljøer ved vandet
|
|
WaVE Kulturarvsområde
Mejlgade 97 og Mejlgade 99 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
Litteratur og kilder
- Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Mejlgade 97
- Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Mejlgade 99
- Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde
- Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
- Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Minejendom, Mejlgade 97
- Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Minejendom, Mejlgade 99
- Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
- AarhusWiki, Mejlgade, https://aarhuswiki.dk/wiki/Mejlgade
- Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 97
- Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 99
