Hector Frederik Janson (1737-1805)
Hector Frederik Janson (født den 2. oktober 1737 i Golzwarden i Oldenburg, død den 4. februar 1805 i Aarhus og begravet i Aarhus Domkirke, hvor han der findes en mindetavle over ham) var biskop i Aarhus i perioden 1789-1805.
Han var søn af sognepræst og assessor Gustav Ludwig Janson (ca. 1710-1788) og Elisabeth Beate Janson, født Schloifer (1702-1775).
Gift den 23. januar 1771 med Anna Marie Stendrup (1752-1806), datter af assessor i Hofretten og senere etatsråd Jacob Stendrup (1718-1791) og Anna Magdalene Charlotte Wittmack (ca. 1727-1783). Tilsyneladende fik Janson og hans hustru ingen børn.
Hector Frederik Janson studerede teologi i Göttingen, indtil han omkring 1758 blev hovmester for lensgreve Conrad Detlev Reventlows børn. I 1766 blev han tysk slotspræst i København og i 1772 blev han tysk hofprædikant, hvor han var højt anset og fik mange betydningsfulde venner og bekendte.
I 1774 blev Janson Professor Ordinarius i teologi og forsvarede senere samme år en disputats for at opnå en doktorgrad i teologi. Som lærer stod Janson ofte i skyggen af sine kolleger, men var ellers både pædagogisk og vellidt. Han skulle have været en dygtig forelæser, der formåede at gøre tørt stof både levende og tiltrækkende.
I 1782 blev han medlem af Generalkirkeinspektionskollegiet og indtog i 1783 posten som Summus theologus. Her arbejdede han tæt sammen med kancellipræsident Schack-Rathlou og kom herfra til at medvirke til store ændringer af Københavns Universitets styre og undervisning. Det startede i 1785, hvor han fik til opgave at udfærdige et forslag til en forandring af universitetsfundatsen. I 1786 blev han udnævnt til universitetets prokansler, og i 1787 udgav han skriftet Beskrivelse over samtlige Det kgl. Universitæt i Kiøbenhavn tilhørende Midler og Indkomster, der for første gang gav offentligheden besked om, hvilke midler universitetet besad, og hvordan de anvendtes. Derpå påbegyndte han udarbejdelsen af en samlet plan for universitetets omorganisering, og hans tanker kom i høj grad til at præge den nye fundats af 7. maj 1788. Nogle af punkterne, der udsprang fra Jansons idéer, var bl.a., at professorerne skulle vise større flid i deres embedsførelse, at de virkelig holdt de forelæsninger, de påstod, og at de fremlagde stoffet i en form, der var til at forstå for de studerende. Desuden blev det akademiske år delt i to semestre og eksamensvæsnet ændret og skærpet.
Janson fik dog ikke indført alle de nye tiltag, han havde ønsket sig, og da han i 1788 skulle begynde at samarbejde med universitetets nye patron, hertugen af Augustenborg, der af personlighed stort set var Jansons modsætning, valgte han at trække sig fra universitetet. Til gengæld blev han allerede året efter, i 1789, udnævnt til biskop i Aarhus. Denne post bestred han frem til sin død.
Så vidt det kan ses, var han en nidkær og konservativ biskop, der stillede høje krav til præsterne i Aarhus Stift og gennem visitatser førte nøje tilsyn med kirke- og skoleforhold. Også i sit ydre fremstod Janson som en myndig bispeskikkelse, men under overfladen skulle han have været en usædvanlig munter og elskværdig mand, og han nød megen agtelse både hos konservative og liberale.
Se også
Litteratur og kilder
- Dansk Biografisk Leksikon, "HULTMANN—JOACHIM FREDERIK", J.H. Schultz Forlag, 1937
