Johannes Ocksen (1667-1738)

Fra AarhusWiki

Johannes Ocksen var biskop over Aarhus Stift i perioden 1713-1738.

Født 5. december 1667 i København, død 13. januar 1738.

Søn af silke- og klædekræmmer Thomas Ocksen (1624-1686) og Elisabeth Thofall (1634-1725)

Gift 9. juni 1696 med Anna Petersen, datter af en rådmand fra Flensborg.

Johannes Ocksen studerede oprindeligt medicin på Københavns Universitet, men efter han blev reddet ud af Operahuset ved Amalienborg under en voldsom brand i 1689, ændrede han sine planer og kastede sig over teologien. Han tog sin embedseksamen i 1690 og rejste herefter flere år i udlandet. Her studerede han først i Holland og derefter i England, hvor han en kort tid også tjente som hofprædikant hos den danske prins Jørgen. I 1691-1692 rejste han i Frankrig, Schweitz og Østrig og endte i Tyskland, hvor han en tid studerede i Leipzig. Under sit ophold i Tyskland kom han i kontakt med landet pietister, som influerede hans teologiske tilgang.

I 1693 vendte han tilbage til København, hvor han prædikener bar præg af de tyske pietisters indflydelse. Det vakte opmærksomhed - også ved hoffet, hvor Johannes Ocksen ofte blev kaldt til for at prædike for kong Christian V. Kongen udnævnte senere Ocksen til informator for sin yngste søn, prins Vilhelm.

I 1694 blev Johannes Ocksen præst ved Mariekirken i Flensborg, og kort tid derefter rejste der sig fra kristen ortodoks side sig en modstand mod Ocksens pietisme. Det førte til, at det teologiske fakultet i København 1703 i afgav en erklæring, hvori det udtalte et ønske om, at pietister - og især Ocksen - skulle "blive ved Guds Ord og de symbolske Bøger og ikke anbefale vildfarende og af rene Lærere forkastede pietistiske Bøger". Tilsyneladende påvirkede det dog hverken Ocksen eller hans karriere synderligt, og i 1707 udnævnte Frederik IV ham til 2. hofpræst. I 1708 blev han meddirektør ved de fattiges væsen, og i 1712 blev han biskop i Ribe. Allerede i 1713 blev han i stedet biskop i Aarhus, hvor han i 1714 blev kongeligt udnævnt doktor i teologi. Han blev i bispeembedet i Aarhus og var i øvrigt Missionskollegiets korresponderende medlem frem til sin død.

Se også

Litteratur og kilder