Asylet Børnely
Sociale og velgørende institutioner
Børnely er en daginstitution, og fungerer som en integreret institution med både vuggestue og børnehave. Børnely har normalt til huse i Valdemarsgade 16, men er for tiden (2022) genhuset midlertidigt på Godsbanen.
Børnely blev etableret i 1884 af Sct. Stefansforeningen.
Sct. Stefanforenings Børneasyl
Børnely blev indviet i januar 1884 i ejendommen i Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12 under navnet Stefanforenings Børneasyl, der dog hurtigt blev ændret til Børnely. Bygningen blev opført som byens blot anden børnehave – eller børneasyl – som det hed dengang. Hans Hartvig Seedorffs Stræde havde dengang det gangsteragtige navn Pistolstræde. Officerer ved 3. Dragonregiment havde i sin tid skydebane på området, der fik navnet deraf. I 1892 blev navnet ændret til Asylvej, der igen i 1938 blev til Asylgade, for atter i 1977 at skifte navn til det nuværende Hans Hartvig Seedorffs Stræde, opkaldt efter den aarhusianske forfatter Hans Hartvig Seedorff.
Da asylet Børnely blev opført i 1880’erne var det for at opfylde et stort og stigende behov for pasning af børn fra fattige familier. Fra 1860’erne og frem oplevede Aarhus en voldsom befolkningsvækst. Fra at have haft godt 7.000 indbyggere i 1841 rundede Aarhus i 1901 et indbyggertal på 50.000. En betydelig del af de nye aarhusianere var fattigfolk fra landet, der søgte bedre muligheder inde i byen. I disse hjem var det nødvendigt med to indkomster, hvorfor behovet for institutioner som Børnely, som kunne passe børn, mens forældrene var på arbejde, var stort.
Bygget for private midler
Børnely var ikke noget kommunalt foretagende, men blev stiftet af Sct. Stefansforeningen, der var en søsterforening til Den danske Diakonissestiftelse på Frederiksberg.
I juli 1882 anmodede Stefansforeningen byrådet om at skænke en grund eller på anden måde yde økonomisk tilskud til opførelse af et nyt børneasyl. I Aarhus fandtes i forvejen Arveprinsesse Carolines Børneasyl, men grundet det stigende behov for pasning af børn gav byrådet Stefansforeningen tilsagn om et tilskud, der i marts 1883 blev fastsat til et rentefrit lån på 5.000 kr. Til gengæld skulle der i asylet indrettes to værelser med plads til 6-8 anbragte småbørn. Stefansforeningen fik selv en aftale i stand med købmand Spliid, der for 10.000 kr. solgte den bagerste del af hans grund på Frederiksgade 75-77 til det nye byggeprojekt.
Med det formelle på plads skulle finansieringen nu sikres, og her var det især byens borgerfruer, der trak i arbejdstøjet – knap 15.000 kr. skulle indsamles. Pengene blev indsamlet sideløbende med byggeriet af det nye børneasyl tog form. I Århus Stiftstidende 10. marts 1883 opfordres byens borgere til at yde et bidrag, og ud over den løbende indsamling blev arrangeret en stor basar, der strakte sig over dagene 7., 8., og 10. februar 1884 – altså efter bygningen var indviet. Kasserer for basaren var storkøbmanden Hans Broge, og mange andre af byens mest prominente borgere arbejdede aktivt i indsamlingen eller donerede penge til samme. Ud over penge blev der også indsamlet industrigenstande, utilberedte fødevarer, tilberedte fødevarer og vine og frugt, som alt sammen blev solgt på basaren.
To søstre og 100 børn
10. januar 1884 blev Stefanforeningens Børneasyl indviet af biskop dr. Fog, og de efterfølgende dage var den smukke bygning åbent for nysgerrige borgere, inden den blev indtaget af byens fattige børn.
Der var fra start af fuld smæk på brugen af det lille asyl. Da Stefansforeningen i 1886 holdt årsmøde i Vor Frue Kirke, kunne pastor Seidelin berette, at Børnely hver dag tog sig af henved 100 småbørn, som i de hårde vintermåneder også blev bespist med middagsmad. De mange børn blev blandt andet underholdt med arbejde i små værksteder, som diakonisserne havde sat op.
Derudover var bygningen også omdrejningspunktet for mange andre af foreningens aktiviteter som børnegudstjenester, Blå Korsmøder og Ydre Missionsmøder. De to små værelser, der efter kommunens anvisning var blevet indrettet til anbragte småbørn, blev aldrig taget i brug til dette. I 1885 blev lokalerne i stedet indrettet som bolig for foreningens to menighedsdiakonisser, hvor blandt andre diakonissesøster Gerda, nåede at bo fra 1886 til sin død i 1943.
Et nyt hjem i Valdemarsgade
Børnely havde til huse i ejendommen i Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12 - dengang Asylgade - indtil november 1954, hvor den blev flyttet til nye lokaler i Valdemarsgade 16. I juni 2018 blev institutionen genhuset på Thomas Koppelsgade på Godsbanen, grundet byggegener fra opførelsen af nye ejendomme på nabogrunden. Det er pr. 2022 endnu usikkert, hvornår Børnely kan vende tilbage til lokalerne i Valdemarsgade, da de gamle lokaler om omgivelser ønskes renoveret og moderniseret.
Se også
Kilde
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
Se arkivalier omhandlende Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12 på AarhusArkivet |
|
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
- Aarhus Byråds Forhandlinger: 06.07.1882, 15.02.1883, 22.02.1883,
- Århus Stiftstidende: 10.03.1883, 09.04.1883, 09.01.1884, 29.01.1884, 04.03.1884,
- Om bygningen og dens historie
- Kulturstyrelsens sag om fredningen af bygningen
