Arveprinsesse Carolines Børneasyl

Børn på Arveprinsesse Carolines Børneasyl i 1936 i anledningen af 100-års jubilæum. Fotograf: Aage Fredslund Andersen.

Arveprinsesse Carolines Børneasyl blev oprettet i 1836. Bagmanden bag oprettelsen var biskop Jens Paludan-Müller (1771-1845), som henvendte sig til en række medborgere, hvorefter planerne til oprettelsen af asylet blev påbegyndt. Et børneasyl er en slags børnehave, hvor det var muligt at få passet sine børn, mens man var på arbejde.

Arveprinsesse Caroline

Der er flere grunde til, at Børneasylet blev opkaldt efter Arveprinsesse Caroline. Det gav asylet en vis ”status”, at det var opkaldt efter en kongelig, og så lå der et håb om, at arveprinsessen ville støtte stedet økonomisk.

Arveprinsesse Caroline var knyttet til Aarhus i kraft af, at hendes mand, Arveprins Frederik Ferdinand, havde regiment i Aarhus. Efter at have været i kontakt med arveprinsessen pr. brev gav hun den 15. juli 1836 tilladelse til, at asylet måtte bære hendes navn. På samme tid sendte hun 550 rigsdaler til indretning og drift af asylet.

Arveprinsessen vedblev med jævnligt at sende bidrag til driften af asylet. Udover arveprinsessens donationer modtog asylet også donationer fra borgere i byen og enkelte gange fra andre kongelige.

Fil:Frue Kirkeplads 2-6,, 1915, ukendt fotograf.jpg

Frue Kirkeplads 2-6 i 1915. Ukendt fotograf.

Oprettelsen af asylet

Efter at arveprinsesse Caroline havde givet tilladelse til brug af sit navn, var næste skridt i oprettelsen af asylet at finde et egnet sted. Valget faldt på en bygning på Frue Kirkeplads 6, dengang Frue Kirkerist nr. 842.

Den første asylmoder på stedet blev Johanne Uth. En asylmoder var lederen af børneasylet. Johanne Uth var gift med malermester J. P. Uth, og hendes mand indgik også i driften af asylet. Johanne Uths første job blev at rejse til København for at få et indblik i indretningen og driften af de asyler, som allerede fandtes der.

For at finde forældre, der kunne have brug for at få deres børn på asylet, blev der indrykket en annonce i byens aviser. I den kunne man læse følgende: ”I Løbet af kort Tid bliver her i Byen aabnet et Asyl eller Bevaringsskole for smaa Børn, som ere mellem 2 og 6 Aar gamle. Hensigten med denne Indretning er at forskaffe Forældre af den arbejdende Klasse sikkert Tilsyn med deres smaa Børn, for at se desto mere uhindret kunne søge deres Erhverv. Nogen Undervisning vil blive forenet med Tilsynet, saavidt Børnenes Alder tillader det. Børnene modtages uden Betaling.”

Instruksen

Børneasylets formål blev opstillet i en instruks, som Johanne Uth udformede i samarbejde med andre personer, der var tilknyttet asylet. I instruksen kunne man læse, at asylets formål var: ”at danne en tilstand, hvor den barnlige natur, overladt til sin egen uskyldighed og ledet af en kærlighedsfuld og ægte kristen moderhånd, kan antage sit første præg.”

Derudover blev blandt andet fastlagt skoletiden, renlighed og mad.

Instruksen er præget af brugen af ordet 'skole'. Børnene skulle altså lære noget på asylet. I lighed med skolerne skulle der føres protokol over børnene samt forældrenes navne og bopæl.

Åbningen af børneasylet

Børneasylet blev indviet den 22. november 1836, hvilket var arveprins Frederik Ferdinands fødselsdag. Til åbningen deltog flere af byens borgere. Arveprinsessen var dog ikke selv til stede, men hun besøgte børneasylet ved andre lejligheder. I Aarhus Stiftstidende kunne man læse følgende notits om åbningen: ”Til højtideligholdelsen af Hans kongelige Højhed prins Frederik Ferdinands fødselsdag knytter sig i dag et for vor by såre glædeligt faktum, idet her i dag åbnes et asyl for små børn, der ene og alene skyldes denne Fyrstes menneskekærlige Gemalinde sin Tilværelse ligeledes vil have hende at takke for sin Vedligeholdelse. Således har den ædle Kongedatter sikret sig også en kommende Slægts taknemmelighed. Længe leve det elskte Fyrstepar!”

Driften af asylet

Johanne Uth fik ti rigsdalere årligt til at købe redskaber til vedligeholdelse af asylet. I starten var der plads til 17 børn på Asylet, men man var dog forberedt på, at antallet ville vokse. Derfor havde Johanne Uth fået lov til at ansætte en tjenestepige, hvis der kom flere børn. Johanne Uth var ansat på asylet i fem år. Herefter blev Line Møller ansat som asylmoder.

Asylet blev ud over asylmoderen ledet af en herrebestyrelse og en damekomité. Damekomitéen kom til at bestå af 12 damer. Den ledende dame, som fik titlen forstanderinde, blev stiftsamtmandinde Mette Margrethe Rosenørn.

I 1851 købte børneasylet den bygning, som de tidligere havde boet til leje i. Dette førte til flere forbedringer af forholdene. I 1859 stod den nyrenoverede bygning færdig, og året efter blev der indlagt vand i bygningen.

I 1914 kom der elektrisk lys på børneasylet. Der blev også installeret et moderne WC, så børnene ikke skulle bruge lokummet i gården.

Indlæser kort...

Flytning til Hjarnøgade

I 1919 flyttede børneasylet til en nybygget bygning på hjørnet af Hjarnøgade og Samsøgade, som asylet havde fået foræret af Aarhus Kommune. Bygningen var tegnet af arkitekt Marcus Bech Fritz (1868-1942).

I 2005 blev bygningen totalrenoveret, og der blev derved både plads til 40 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn.