Karmeliterklostret
Karmeliterklostret var et kloster i Aarhus, der i sin samtid også blev kaldt Jomfru Marias kloster og Skt. Jørgens kloster. Det lå på Brobjerg mellem Frederiksgade og Christiansgade i perioden 1482-1541. Karmeliterklostret var indviet til tiggerordenen karmeliterne og var ét af fire sådanne klostre i Danmark.
Klostret opstod, efter biskop Jens Iversen Lange (-1482) i et pantebrev fra 1482 skænkede karmeliterordnen et kapel, der var indviet til Skt. Jørgen, Skt. Knud konge og Skt. Knud hertug, og som tilhørte bispestolen. Ordenen tog imod gaven og sørgede for, at der blev holdt gudstjenester i kapellet. Samtidig gav paven sin tilladelse til, at munkene byggede et kloster samme sted med bland andet kirkegård, klokker og klokketårn. Skt. Jørgen blev klostrets og kapellets skytshelgen, hvorfor sidstnævnte også blev kaldt Skt. Jørgens Kapel.
Klostret var færdigbygget inden 1498, da en bog, der blev trykt dette år, omtaler det som sådan. Af bogen fremgår det desuden, at jomfru Maria, Skt. Jørgen, Skt. Knud konge og Skt. Knud hertug "stod" i dets kirke. Det vil sige, at der fandtes ét eller flere altre med figurer eller billeder af helgenerne.
Der var tale om et stort klosteranlæg i fire fløje. Hele kompleksets længde målte 55 meter, kirkefløjen fra vest til øst 52 meter, klostergården fra syd til nord 19 meter og fra øst til vest 26 meter. De tre af anlæggets klosterfløje har indeholdt refugium, beboelsesceller mv., og den fjerde fløj har udgjort selve kirken. En korsgang har omgivet den rektangulære klostergård, i hvis midte klosterbrønden har befundet sig. Korsgangen har dannet forbindelsesgang mellem kirken og de tre klosterfløje.
Klostret fik dog kun en ganske kort leve tid. Den 14. november 1531 stadfæstede kongen et brev, hvorved munkene overdrog klostret med dets kirke og kirkegård til biskoppen, og 5. november 1541 gav Christian III sin tilladelse til, at Aarhus bys brandlidte borgere nedbrød klostret og dets kirke og benyttede dets sten og tømmer til genopførelse af deres huse. Klostrets nedbrydelse betød, at grunden blev fri til nye bebyggelser, der med tiden blev opført, og klostret blev glemt.
Man blev første gang opmærksom på eksistensen det gamle middelalderkloster, da man fandt levn derfra i forbindelse med udgravninger, der blev foretaget på grunden under et byggeprojekt i 1907.
I 1922 foretog Jyllands-Posten udgravninger af en gammel købmandsgård, der lå sammesteds, og fandt i den forbindelse flere genstande, der hang sammen med fundene fra 1907. Herefter blev yderligere arkæologiske undersøgelser foretaget med forankring i Århus Museum og bibliotekar Ejler Haugsted, hvorigennem det de følgende år blev muligt at danne sig et indtryk af klostrets arkitektoniske profil. Arbejdet lettedes af, at klostrets plan og mål viste sig at være de samme som det bevarede karmeliterkloster i Helsingør.
Se også
- Andre historiske, kristne bygninger og kirkegårde under Kirker i Aarhus Kommune
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
- E. Haugsted, Karmeliterklosteret i Aarhus. Jyllandsposten 1.1.1953.
- Nationalmuseet om forsvundne kirker i Aarhus, http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_1329-1358.pdf
