Postvæsenet i Aarhus

Fra AarhusWiki
Publikumshallen i Post og Telegrafbygningen i Kannikegade 16

Én efter én er de gamle posthuse forsvundet fra bybilledet i Aarhus. Det sidste egentlige posthus på Banegårdspladsen i Aarhus lukkede 21. oktober 2014, og dermed blev et stort kapitel i byens 400 år lange posthistorie afsluttet.

Christians IV's postvæsen

Det danske postvæsen har sin oprindelse i en forordning, som Christian IV udsendte juleaftensdag 1624. Før denne tid måtte man selv bekoste forsendelsen med egne bude, og det var omkostningsfuldt.

Aarhus var da en mindre jysk provinsby med ca. 4.000 indbyggere. Det var derfor kun naturligt, at den jyske hovedpostrute blev lagt uden om, og fik nærmeste stop i landstingsbyen Viborg.

Aarhus måtte nøjes med, at Magistraten aftalte med en pålidelig mand i byen, oftest ham som havde postbudene indlogeret, at han kunne håndtere posten til og fra byen. Byens først kendte postmester var Paulus Reinhardt Krahmer, som virkede omkring 1663-73.

I det lille bysamfund kom postvæsenet til at spille en betydelig rolle. Posthuset lå i postmesterens private bolig, og det blev hurtigt et samlingssted for byens borgere. Her kunne man både diskutere avisen, som dengang måtte fragtes fra København, og få den seneste lokale sladder. Brevene var dengang ikke så hemmelige, at det gjorde noget, og postarbejderne læste flittigt med over skulderen. Postmestrene havde dengang ligefrem en pligt til at indberette til Poststyrelsen, hvad der hændte af spændende ting og forhold.

Posthorn og det kongelige navnetræk var postbygningens kendetegn. Ellers kunne folk – specielt de udenbys - jo ikke vide, hvor posthuset lå. Forholdet til publikum var af den største betydning, og fra øverste sted fandt man det ligefrem nødvendigt at udstede retningslinier for god opførelse. ’Personalet måtte bevise enhver Høflighed som sømmelig er’ mens publikum skal ’begenge Postmesteren og hans Betjening med tilbørlig Civilité og Høflighed’. Skulle nogle finde på at gøre Alarm med ’Buldren, Skældsord eller Oprør, kan Postmesteren lade dem arrestere’. (Postforordningen af 1694). Sidstnævnte passus havde været i anvendelse – i København naturligvis.

Fra pløre til damp og skinner

I 1870'erne flyttede Aarhus Postkontor ind i på Fredenstorv 8. Siddende i midten ses Postmester Johan Ludvig Federspiel.

Transporten af post har altid været en af postvæsenets store udfordringer. Frem til 1650 var budene endnu gående, men for at speede leverancen op blev det bestemt, at hvert amt skulle udtage nogle bønder til at kører posten med vogn.

Postsækkene kom i slutningen af 1700-tallet fra København til Jylland hver 14. dag, og hertil kom ofte forsinkelser i postomdelingen. Problemet var vejenes elendige beskaffenhed. Specielt Østjyllands lerede jorde blev hurtigt forvandlet til det dybeste pløre.

Postmesteren i Aarhus, Niels Holm, skulle som en del af sit job sørger for, at pakker og breve kom fra Aarhus til Randers. Holm modtog flere klager over den langsommelig ekspedition, men han forsvarede sig med, at vejforholdene gjorde, at postvognen ofte blev tvunget til at køre ind over marker, moser og grøfter. Og så var der heller ikke nogen hjælp at hente hos bønderne, som ellers havde pligt til yde assistance, hvis postvognen kom i problemer.

Også rejsende måtte postmester Holm sørge for kom frem til deres destination. Det var typisk standspersoner eller velhavende folk som rejste dengang, og postvæsenets vogne var blandt de foretrukne transportformer – ikke mindst grundet prisen.

Året 1845 blev skelsættende for postvæsenet i Aarhus. For første gang blev der ansat bypost-bude, og aarhusianerne slap nu for afhente post på posthuset. Udbringningen kostede 2 skæppe pr. brev.

Forholdene for postvæsenet blev markant ændret med dampskibene og jernbanens komme. Nu kom der anderledes fart over omdelingen. Jernbanestrækningen fra København til Korsør, indviet i 1856, og dampskibet fra Korsør til Aarhus gjorde det muligt, at posten kunne være modtageren i hænde dagen efter den var afsendt.

I 1862 under meget festivitas blev Jyllands første banestrækning fra Aarhus til Randers indviet. Først året efter i 1863, da strækningen Langå-Viborg blev indviet begyndte postvæsenet at bruge strækningen. Dette var en kraftig forbedring af postomdelingen i Jylland, selvom hovedruten var og blev dog, for en tid endnu, Aarhus-Flensborg. De rejsende tog også godt mod den komfortable jernbanetransport, og som en konsekvens heraf mistede postvæsenet i Aarhus i 1869 sin eneret på befordring af rejsende.

Post og Telegrafbygningen i Kannikegade 16

Afdankede officerer

I marts 1822 døde Aarhus’ postmester Jørgen Christoph Lund. Et bredt felt ansøgte stillingen heriblandt ritmester Jørgen Tersling. Han havde ladet sin svigerfar ansøge på sine vegne, og svigerfaderen skildrede i rørende vendinger Terslings økonomiske kvaler med kone og fire børn. Generalpostdirektoratet foreslog da også 19 uddannede postmænd til embedet forud for Tersling, men takket være konens venskab med arveprinsessen fik ham embedet.

Tersling havde ikke den fjerneste ide om at drive et postvæsen, men det var for kongemagten en bekvem måde at få anbragt pensionerede eller afskedigede officerer på. Tersling fik i sin embedstid en række næser fra direktionen. Pakker og aviser kunne ligge på kontoret i lange tider, fordi adressen var ulæselig, og regnskabsvæsen var heller ikke just postmesterens stærke side.

Terslings eksempel var dog ingenlunde enestående. Flere af forgængerne havde heller ingen forudgående kvalifikationer til at bestride embedet, men venner på rette steder banede også vejen til jobbet for dem.

En af disse var Peter Theilade. Han var bosat i København, hvor han arbejdede som chef for Befordringsvæsenets revisionskontor. Da postmesterembedet i 1806 blev ledigt i Aarhus, søgte han dette. Han fik to år i stillingen. Da, der skulle ryddes op efter Theilade, fandt man hele 81 breve sendt til officerer i de spanske korps, som to år forinden var passeret gennem byen. Adresserne var ulæselige og officererne over alle bjerge, så brevene nåede aldrig de rette hænder.

I fastere rammer

Johan Ludvig Federspiel må til gengæld betegnes som en af de helt store postmestre i Aarhus postale historie. Han blev ansat i 1868 og kom fra en stilling som overkontrollør ved postvæsenet i København. Han var en af de første postmestre, som var uddannet inden for postvæsenet.

Ved hans tiltræden havde postvæsenet kun et par fuldmægtige og fire bude, og posthuset havde til huse i Mejlgade (nuværende nr. 8) ved Olufsgyde. I 1870 flyttede posthuset til Fredenstorv 8, som Federspiel købte. Den enorme befolkningstilvækst, som byen i disse år oplevede, og borgernes stigende læse og skrivefærdigheder gjorde gang på gang udvidelser af posthuset nødvendige. Hertil kom at frimærkets indførelse i 1851, og ophængningen af de røde postkasser havde gjort forsendelserne både billige og nemmere. Til sidst var postmester Federspiels egen lejlighed på 1. sal stort set også inddraget til kontorlokale.

I 1905 kunne Federspiels nyudpegede efterfølger Frederik Carl Hochberg Nagel overtage et postkontor, der var provinsens største. Posthuset flyttede i 1905 til nye og større lokaler i Kannikegade på teaterets gamle grund. Bygningen er opført under ledelse af kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann.

Efterhånden, som byen sprængte sine grænser, kom der flere postindleveringssteder til, og personalet voksede naturlig nok. Kampen for bedre rettigheder til kvinder havde i begyndelsen af god vind i sejlene, og dette afspejlede sig også inden for postvæsenet. I 1918 ansatte man således de to første kvindelige postbude. En nyhed, der var ledsaget af et Hurrah, i Århus Stiftstidende.

Mindre end 25 år skulle der gå, før det nye posthus i Kannikegade også blev for småt. I 1929 tog man det nye hovedpostkontor på Banegårdspladsen i brug. En naturlig placering i og med at det meste post blev fragtet på skinner.

Siden 1929 havde postvæsenets historie i Aarhus været bundet til bygningen på Banegårdspladsen, men den 21. oktober 2014 var det slut, da dørene blev lukket for sidste gang. Udviklingen for brev- og pakkepost løb fra de store postbygninger. Et nyt kapitel tog i stedet sin begyndelse, da der overalt i byen åbnede mindre pakkeafhentingsbutikker i supermarkeder og kiosker.

Postmestre i Aarhus

Mange pakker og breve er gennem årenes løb blevet langet over disken i den smukke posthus-sal. Mens aarhusianerne har ventet på tur, har kunstneren Axel P. Jensens flotte og imponerende vægmalerier været genstand for megen beundring.
1663 - 1675 Paulus Reinhardt Krahmer
1675 - 1712 Hans Bendixen Harding
1712 – 1731 Vinhandler Hans Weigner (Wegner)
1731 – 1733 Heinrich Weigner (får senere job ved Krigskancelliet)
1733 – 1744 Maria Weigner (enke efter Hans Weigner)
1744 – 1767 Christian Weigner (søn af Maria og Hans Weigner)
1767 – 1806 Niels Holm
1806 – 1808 Peter Theilade
1809 – 1822 Jørgen Christoph Lund
1822 – 1842 Jørgen Tersling
1842 – 1854 Carl Frederik Düring-Rosenkrantz
1854 – 1864 Johan Joachim Brechwoldt
1864 – 1865 Kammerraad C. F. A. L. Deichmann (28. maj 1865 udnævnt postmester i Kolding)
1865 – 1868 Grev Carl Christian Frederik Holck
1868 – 1904 Johan Ludvig Federspiel
1905 – 1924 Frederik Carl Hochberg Nagel
1924 – 1937 J. C. Mørck
1937 - 1955 Harald Emborg

Kilder og litteratur

  • Johannes Sestoft, Aarhus Postkontor gennem 300 år i Århus Stifts Årbog 1956, s. 215-278. Udgivet af Historisk Samfund for Århus Stift
  • Bent Holm Pedersen og Jens Ingvordsen, Århus Postkontors historie 1927-1980 i Århus Stifts Årbog, s. 93-131. Udgivet af Historisk Samfund for Århus Stift
  • Preben Rasmussens Samling, mappe Postvæsenet 2, læsesalen Stadsarkivet/Erhvervsarkivet.
  • Sejrs Sedler opslag postvæsen.
Fatal error: The format of the coordinate could not be determined. Parsing failed.