Jørgen Tersling (1778-1842)

Fra AarhusWiki

Jørgen Tersling (født 7. januar 1778, død 6. maj 1842), var postmester i Aarhus. perioden 1822-1842). Jørgen arbejdede desuden som Kornet, kar. Sekondløjtnant i 1804, Sekondløjtnant 1809, kar. Premierløjtnant 1810, kar. Ritmester 1812, Ritmester 1820, kar. Major i 1832.

Privatliv

Jørgen Tersling blev 27. maj 1811 gift med Thalia Magdalene Sophie Krieger (født 1789, død i oktober 1878, 88 år gammel).

Stillingen som postmester

I marts 1822 døde Aarhus’ postmester Jørgen Christoph Lund. Et bredt felt ansøgte stillingen heriblandt ritmester Jørgen Tersling. Han havde ladet sin svigerfar ansøge på sine vegne, og svigerfaderen skildrede i rørende vendinger Terslings økonomiske kvaler med kone og fire børn. Generalpostdirektoratet foreslog da også 19 uddannede postmænd til embedet forud for Tersling, men takket være konens venskab med arveprinsessen fik ham embedet.

Tersling havde ikke den fjerneste ide om at drive et postvæsen, men det var for kongemagten en bekvem måde at få anbragt pensionerede eller afskedigede officerer på. Tersling fik i sin embedstid en række næser fra direktionen. Pakker og aviser kunne ligge på kontoret i lange tider, fordi adressen var ulæselig, og regnskabsvæsen var heller ikke just postmesterens stærke side. Terslings eksempel var dog ingenlunde enestående. Flere af forgængerne havde heller ingen forudgående kvalifikationer til at bestride embedet, men venner på rette steder banede også vejen til jobbet for dem.

Kilder og litteratur