Aarhus Idrætsforening af 1900

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Aarhus 1900)

1. juli 1900 blev Aarhus Idrætsforening af 1900 oprettet. Foreningen dækker 16 forskellige idrætsgrene.

Forhistorie

I løbet af 1700-tallet begyndte folk at samle sig i foreningsfælleskaber eller selskaber, som de kaldtes. Grundlovsvedtagelsen i 1849 satte yderligere gang i foreningsdanmark, og efter krigen i 1864 havde danskerne for alvor brug for at samle sig i foreningslivets trygge rammer. I Aarhus opstod idrætsforeninger som Aarhus Gymnastik Forening, Aarhus Idræts-Club Fremad og Idrætsforeningen Olympia. Netop Olympia blev indirekte årsag til Aarhus 1900’s oprettelse.

Nogle af Olympias medlemmer var utilfredse med foreningens ledelse. Først på sommeren i 1900 inviterede typograflærling J.A.M. Rodholm, derfor ligesindede til diskussion i et lille kolonihavehus bag det gamle epidemisygehusNy Munkegade, hvor Samsøgades Skole ligger i dag. Resultatet blev at der et par uger senere, 1. juli år 1900, kunne holdes stiftende generalforsamling på Frederiksbjerg Privat-Borgerskole i Jægergårdsgade 66. På den stiftende generalforsamling deltog kun 9 personer, heraf valgtes følgende til bestyrelse: købmand L.H. Bøilesen som blev formand, Rodholm som blev næstformand, I.M. Løvschal som blev sekretær og Harald Larsen som blev kasserer. Selvom Rodholm betragtes som klubbens stifter, blev hans tid i klubben kort. Allerede i 1902 emigrerede han til USA, hvor han uddannede sig til præst.

De første år

Fra stiftelsen havde Aarhus 1900 atletik, fodbold, gymnastik, cricket, svømning og tennis på programmet. Indenfor gymnastik havde foreningen tilknyttet stabssergent Rasmus Nielsen som instruktør. Sergenten, der var kendt under tilnavnene ”Staben” og ”Kronborgs skræk” havde en hårde linje, og med den sikrede han Aarhus 1900’s første OL-deltagere ved OL i London i 1908. Her deltog både Charles Jensen og Ingvar M. Hansen. Også inden for cricket høstede foreningen succes, da det i 1903 blev til et jysk mesterskab over Esbjerg Boldklub med cifrene 83-69.

På atletiksiden var foreningen med helt fremme på nationalt plan i de første år. Organisatorisk kan det nævnes at Aarhus 1900 sammen med Silkeborg var primus motor i oprettelsen af Jydsk Athletik Forbund i 1907, og formand for det nye forbund, blev da også 1900’s egen formand købmand L.H. Bøilesen. Sportslig var klubben også med fra start. Samme år kunne Aarhus 1900 hive to guldmedaljer hjem, ved de første rigtige Danske Mesterskaber. I kuglestød vandt Jens Peter Holm med 10,61 meter, mens Thorvald Christensen i længdespring tog sejren hjem med 6,33 meter. Christensen stoppede sin aktive karriere i 1910, men fortsatte yderligere 35 år i klubben som bestyrelsesmedlem og sekretær.

Fra myremalm til cinders

I dag holder Aarhus 1900 Ateltik & Motion til på byens store flotte stadion, mens tennisafdelingen råder over hele to anlæg. Da foreningen blev stiftet, der for 115 år siden var forholdene noget mere beskedne.

De første år i foreningens levetid måtte medlemmer tage til takke med interimistiske træningsforhold rundt om i byen. På Galgebakken, hvor Universitetsparken ligger i dag, lå en nedlagt cykelbane som foreningen benyttede sammen med byens andre idrætsforeninger. Pladsen skulle også deles med fodfolkene fra kasernen i Høegh Guldbergs Gade. En ordning som ikke sjældent medførte uoverensstemmelser. Løsningen blev en ny myremalmsbelagt bane til byens idrætsforeninger ved Randers Landevej.

I 1912 fik Aarhus 1900 sine egne træningsområder, da foreningen indgik aftale med Marselisborg Kostskole (Marselisborg Gymnasium i dag), om benyttelse af skolens arealer. Indvielsen af Aarhus Stadion i 1920 betød ganske andre forhold for byens idrætsudøvere, der nu havde fået en rigtig cindersbane. Med de store stadionhaller blev det endog muligt for atleterne at forsætte deres træning om vinteren.

Underafdelinger

Gruppeportræt af gymnaster fra Aarhus 1900 Herregymnastik i 1935.

Aarhus 1900 i AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Se arkivalier omhandlende Aarhus 1900

Litteratur og kilder