Hans Sophus Sørensen (1856-1936)

Fra AarhusWiki
Biskop Hans Sophus Sørensen. Fotograf Thomas Pedersen, 1925, Den Gamle Bys billedsamling.

Hans Sophus Sørensen var seminarieforstander og biskop over Aarhus Stift i 1907-1916.

Født 3. januar 1856 i Askvad Skole i Sæby ved Slagelse, død 6. december 1936 i Vejle.

Søn af lærer Johan Ludvig Mathiesen Sørensen (1816-1902) og Anna Jacobine Nyholm (1823-1895).

Gift 7. juni 1881 i Rørvig med Julie Sophie Kongsted (1855-1938).

Hans Sophus Sørensen blev student i 1874 og fik allerede i 1875 arbejde ved Københavns skolevæsen, hvor han var lærer i syv år. I 1879 blev han cand.teol., og i 1881 blev han personel kapellan for Jelling og Hover. Denne kombination af lærer- og kirkeligt arbejde skulle følge ham resten af livet.

I 1883 blev Hans Sophus Sørensen sognepræst for Jelling og Hover sogne samt forstander for Jelling seminarium. De to embeder blev dog splittet ad i 1894, og i den forbindelse valgte Sørensen forstanderembedet. I denne stilling førte han Jelling seminariums grundtvigske traditioner videre.

I 1899 fik han tilbudt det nyoprettede hverv som kultusministeriets konsulent i skolesager, der var forbundet med stillingen som formand for censorerne ved lærereksamen, hvilket han tog imod. Ved hans klare, faste og respektindgydende personlighed vandt han i høj grad skoleverdenens tillid og agtelse og fik stor indflydelse på gennemførelsen af den nye skolelov.

I 1903 blev Hans Sophus Sørensen udnævnt til biskop over Lolland-Falster Stift, men blev i 1907 forflyttet til Aarhus Stift, hvor hans personlighed og arbejde også vandt påskønnelse. Han tog dog sin afsked fra embedet i 1916, efter at den liberale teolog, Niels Peter Arboe Rasmussen, blev frifundet fra en anklage om at have brudt sit præsteløfte ved blandt andet at udtale, at kirkelige dogmer som jomfrufødslen o.l. ikke hørte til kernen i kristendommen. Frifindelsen resulterede i, at der i 1916 måtte vedtages en særlov, for at Arboe Rasmussen kunne virke som sognepræst i Vålse, selvom Hans Sophus Sørensen var stærkt imod dette.

Både sagen og resultatet, der i Hans Sophus Sørensens optik krænkede bispeembedets ret og værdighed, skabte en stor uklarhed hos ham og var hovedårsagen til, at han i 1916 søgte embedet som sognepræst i Nørup ved Vejle for at komme væk fra bispeembedet. Her blev han til 1925, hvor han tog sin afsked på grund af alderdom.

Se også

Litteratur og kilder