Anonym

Årstal i Aarhus' historie: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Årstal i Aarhus' historie (vis kildekode)

Versionen fra 5. sep. 2023, 12:50

1.361 bytes tilføjet ,  5. september 2023
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
 
(20 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 115: Linje 115:
| 1310 || [[Esger Bonde (-1325)|Esger Bonde]] indvies til biskop 1310-1325
| 1310 || [[Esger Bonde (-1325)|Esger Bonde]] indvies til biskop 1310-1325
|-
|-
| 1322 || Første gang der nævnes et Helligåndskapel & spedalskhedshospital
| 1322 || Første gang der nævnes et Helligåndskapel og [[Sct. Karensgård|spedalskhedshospital]]
|-
|-
| 1325 || Ruten mellem Aarhus og Kalundborg belagt med en afgift. Afgiften fjernes året efter
| 1325 || Ruten mellem Aarhus og Kalundborg belagt med en afgift. Afgiften fjernes året efter
Linje 194: Linje 194:
| 1477 || Der gives tilladelse til at bygge ned til [[Aarhus Å|åen]], det vil sige uden for voldene på betingelse af, at der afsættes jord til et stræde ved åen ([[Åboulevarden]]) og en kørevej mellem gammel og ny bebyggelse ([[Skt. Clemens Stræde]]). Aarhus er således nedlagt som forsvarsby
| 1477 || Der gives tilladelse til at bygge ned til [[Aarhus Å|åen]], det vil sige uden for voldene på betingelse af, at der afsættes jord til et stræde ved åen ([[Åboulevarden]]) og en kørevej mellem gammel og ny bebyggelse ([[Skt. Clemens Stræde]]). Aarhus er således nedlagt som forsvarsby
|-
|-
| 1482 || Paven giver lov til bygning af kloster og kirke for karmelitterne
| 1482 || Paven giver lov til bygning af [[Karmeliterklostret|kloster og kirke for karmelitterne]]
|-
|-
| 1482 || [[Eiler Madsen Bølle (-1501)|Ejler Madsen Bølle]] indvies til biskop 1482-1491
| 1482 || [[Eiler Madsen Bølle (-1501)|Ejler Madsen Bølle]] indvies til biskop 1482-1491
Linje 225: Linje 225:
| 1520 || [[Ove Bille (ca. 1475-1555)|Ove Bille]] indvies til biskop, den sidste katolske biskop før Reformationen, 1520-1536  
| 1520 || [[Ove Bille (ca. 1475-1555)|Ove Bille]] indvies til biskop, den sidste katolske biskop før Reformationen, 1520-1536  
|-
|-
| 1521 || Mogens Lauritsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1521-1540
| 1521 || [[Mogens Lauridsen (- 1540)|Mogens Lauritsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1521-1540
|-
|-
| 1526 || Michel Jensen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1526-1546, måske til 1552
| 1526 || Michel Jensen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1526-1546, måske til 1552
Linje 231: Linje 231:
| 1537 || [[Mads Lang (-1557)|Mads Lang]] er Aarhus’ første superintendent, biskop, efter Reformationen og bor på [[Bispetorv]]. Peder Ebbesen Galt, bliver den første lensmand på [[Aarhusgård]]
| 1537 || [[Mads Lang (-1557)|Mads Lang]] er Aarhus’ første superintendent, biskop, efter Reformationen og bor på [[Bispetorv]]. Peder Ebbesen Galt, bliver den første lensmand på [[Aarhusgård]]
|-
|-
| 1540 || Knud Galthen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1540-1557
| 1540 || [[Knud Galthen ( - 1559)|Knud Galthen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1540-1557
|-
|-
| 1540 || Byen brænder og Christian 3. giver 5 års skattefrihed for borgerne
| 1540 || Byen brænder og Christian 3. giver 5 års skattefrihed for borgerne
Linje 239: Linje 239:
| 1546 || Christian 3. udsteder befaling om, at byen skal have tegltage
| 1546 || Christian 3. udsteder befaling om, at byen skal have tegltage
|-
|-
| 1552 || [[Laurids Fog]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1552-1574, måske til 1579
| 1552 || [[Laurids Fog (-1579)]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1552-1574, måske til 1579
|-
|-
| 1557 || [[Lauritz Bertelsen (1514-1588)|Lauritz Bertelsen]] indvies til biskop 1557-1587
| 1557 || [[Lauritz Bertelsen (1514-1588)|Lauritz Bertelsen]] indvies til biskop 1557-1587
Linje 251: Linje 251:
| 1580 || [[Dines Thøgersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1580-1588?
| 1580 || [[Dines Thøgersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1580-1588?
|-
|-
| 1584 || Niels Pedersen Bording (Borum)[[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1584-1615
| 1584 || [[Niels Pedersen Bording (-1616)|Niels Pedersen Bording]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1584-1615
|-
|-
| 1587 || [[Peder Jensen Windstrup (1549-1614)|Peder Jensen Vinstrup]] indvies til biskop 1587–1590
| 1587 || [[Peder Jensen Windstrup (1549-1614)|Peder Jensen Vinstrup]] indvies til biskop 1587–1590
|-
|-
| 1588 || Jørgen Jørgensen Sommerfeld [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1588-1608, måske til 1612
| 1588 || [[Jørgen Jørgensen Sommerfeld (1544-1618)|Jørgen Jørgensen Sommerfeld]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1588-1608, måske til 1612
|-
|-
| 1588 || [[Ole Worms Allé|Ole Worm]] 1588–1654 dansk læge, oldtidsforsker og polyhistor var født i Aarhus, studerede medicin ved flere europæiske universiteter og praktiserede en periode som læge i England
| 1588 || [[Ole Worms Allé|Ole Worm]] 1588–1654 dansk læge, oldtidsforsker og polyhistor var født i Aarhus, studerede medicin ved flere europæiske universiteter og praktiserede en periode som læge i England
Linje 278: Linje 278:
| 1606 || Bygningen ’[[Trods Katholm]]’ [[Mindegade 4]] opføres. I dag er adressen på [[Fredens Torv 1-3|Fredens Torv 1]]
| 1606 || Bygningen ’[[Trods Katholm]]’ [[Mindegade 4]] opføres. I dag er adressen på [[Fredens Torv 1-3|Fredens Torv 1]]
|-
|-
| 1608 || Oluf Rasmussen nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
| 1608 || [[Oluf Rasmussen ( - 1610)|Oluf Rasmussen]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
|-
| 1615 || [[Villum Johansen Worm]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1615-1618 og 1622-1624
| 1615 || [[Villum Johansen Worm]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1615-1618 og 1622-1624
|-
|-
| 1617 || Hans Hansen Grønbæk [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1617-1620?
| 1617 || [[Hans Hansen Grønbæk ( - 1624)|Hans Hansen Grønbæk]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1617-1620?
|-
|-
| 1619 || Peder Pedersen Borum (Skriver) [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1619-1622 og 1629-1641
| 1619 || [[Peder Pedersen Borum eller Skriver ( - 1651)|Peder Pedersen Borum (Skriver)]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1619-1622 og 1629-1641
|-
|-
| 1623 || Clemen Jensen Smagbier [[Borgmester i Aarhus|borgmester]], hans datter Maren Clemensdatter giftes med senere borgmester i Århus Anders Lydichsen
| 1623 || [[Clemen Jensen Smagbier (- 1626)|Clemen Jensen Smagbier]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]], hans datter Maren Clemensdatter giftes med senere borgmester i Aarhus [[Anders Lydichsen]]
|-
|-
| 1624 || [[Morten Jensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1624-1625
| 1624 || [[Morten Jensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1624-1625
|-
|-
| 1624 || Rasmus Pedersen Gius [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1624-1626 og 1632, gift med Kirsten, datter af borgmester i Århus Peder Pedersen
| 1624 || [[Rasmus Pedersen Gius ( - 1635)|Rasmus Pedersen Gius]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1624-1626 og 1632, gift med Kirsten, datter af borgmester i Aarhus Peder Pedersen
|-
|-
| 1625 || Jens Sørensen Stigsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1625-1626, [[Borgmester i Aarhus|en af 'de 24 mænd']]
| 1625 || [[Jens Sørensen Stigsen ( - 1644)|Jens Sørensen Stigsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1625-1626, [[Borgmester i Aarhus|en af 'de 24 mænd']]
|-
|-
| 1626 || Søren Jensen Frost [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1626 og 1632-1640
| 1626 || [[Søren Jensen Frost (1577-1642)|Søren Jensen Frost]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1626 og 1632-1640
|-
|-
| 1626 || [[Morten Madsen (1596-1643)|Morten Madsen]] indvies til biskop 1626-1643
| 1626 || [[Morten Madsen (1596-1643)|Morten Madsen]] indvies til biskop 1626-1643
Linje 300: Linje 300:
| 1627 || Christian IV's ryttere drager hærgende gennem byen, inden de kejserlige tyske styrker under ledelse af Albrecht von Wallenstein, kejserlig general, når frem og besætter/befrier Aarhus
| 1627 || Christian IV's ryttere drager hærgende gennem byen, inden de kejserlige tyske styrker under ledelse af Albrecht von Wallenstein, kejserlig general, når frem og besætter/befrier Aarhus
|-
|-
| 1628 || Jens Lauridsen Bording [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1628 og 1641-1642
| 1628 || [[Jens Lauridsen Bording (-1647)|Jens Lauridsen Bording}} [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1628 og 1641-1642
|-
|-
| 1637 || [[Thors Mølle]] ved [[Varna]] anlægges som krudtmølle
| 1637 || [[Thors Mølle]] ved [[Varna]] anlægges som krudtmølle
|-
|-
| 1641 || Jens Christensen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1641-1642
| 1641 || [[Jens Christensen (1611-)|Jens Christensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1641-1642
|-
|-
| 1642 || Christen Carlsen  [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1642 og 1653-1658 [[Borgmester i Aarhus|en af 'de 24 mænd']]
| 1642 || [[Christen Carlsen ( - 1658)|Christen Carlsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1642 og 1653-1658 [[Borgmester i Aarhus|en af 'de 24 mænd']]
|-
|-
| 1642 || Præstegården i [[Skolegade]] 15-17 bliver antageligt opført i 1642 af førstekapellanen ved Domkirken, Svend Hansen Arreboe  
| 1642 || Præstegården i [[Skolegade]] 15-17 bliver antageligt opført i 1642 af førstekapellanen ved Domkirken Svend Hansen Arreboe  
|-
|-
| 1642 || Lynnedslag i [[domkirken]] 25. maj hvorved tårnets træværk brænder og alle kirkeklokker, på nær én, smelter
| 1642 || Lynnedslag i [[domkirken]] 25. maj hvorved tårnets træværk brænder og alle kirkeklokker, på nær én, smelter
Linje 316: Linje 316:
| 1645 || [[Jacob Matthiesen (1602-1660)|Jacob Matthiesen]] indvies til biskop 1645-1660
| 1645 || [[Jacob Matthiesen (1602-1660)|Jacob Matthiesen]] indvies til biskop 1645-1660
|-
|-
| 1646 || Hans Pedersen Flensborg [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1646 og 1649-1650
| 1646 || [[Hans Pedersen Flensborg (1603-1650)|Hans Pedersen Flensborg]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1646 og 1649-1650
|-
|-
| 1646 || Rasmus Nielsen Skriver [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1646 og 1650-1652. Datteren Marie bliver gift med borgmester i Århus Christen Henrik Pedersen
| 1646 || [[Rasmus Nielsen Skriver (1653)|Rasmus Nielsen Skriver]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1646 og 1650-1652. Datteren Marie bliver gift med borgmester i Aarhus [[Christen Henrik Pedersen]]
|-
|-
| 1648 || [[Anders Lydichsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1648 og 1653-1659. Gifter sig med Maren, datter af borgmester i Århus Clemen Jensen Smagbier
| 1648 || [[Anders Lydichsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1648 og 1653-1659. Gifter sig med Maren, datter af borgmester i Aarhus [[Clemen Jensen Smagbier (- 1626)|Clemen Jensen Smagbier]]
|-
|-
| 1648 || [[Wulff Baltsersen|Wulff Baltzersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1648-1649
| 1648 || [[Wulff Baltsersen|Wulff Baltzersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1648-1649
|-
|-
| 1650 || Hans Jostsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1650-1652. Datteren Maren bliver gift med borgmester i Århus Jørgen Rasmussen Juel
| 1650 || [[Hans Jostsen (- 1652)|Hans Jostsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1650-1652. Datteren Maren bliver gift med borgmester i Aarhus [[Jørgen Rasmussen Juel]]
|-
|-
| 1659 || Christen Jensen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1659-1666
| 1659 || [[Christen Jensen ( - 1666)|Christen Jensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1659-1666
|-  
|-  
| 1659 || Byen bliver beskudt af 13 store svenske skibe, der ligger uden for [[Mindet]]
| 1659 || Byen bliver beskudt af 13 store svenske skibe, der ligger uden for [[Mindet]]
Linje 340: Linje 340:
| 1664 || [[Erik Mogensen Grave (1624-1691)|Erik Grave]] indvies til biskop 1664–1691
| 1664 || [[Erik Mogensen Grave (1624-1691)|Erik Grave]] indvies til biskop 1664–1691
|-
|-
| 1666 || Jesper Nielsen Hutfeld [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1666-1679
| 1666 || [[Jesper Nielsen Hutfeld (1626-1696)|Jesper Nielsen Hutfeld]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1666-1679
|-
|-
| 1668 || [[Jacob Søren Schandorph]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1668-1670
| 1668 || [[Jacob Søren Schandorph]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1668-1670
|-
|-
| 1670 || Jacob Michelsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1670-1678
| 1670 || [[Jacob Michelsen ( - 1678)|Jacob Michelsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1670-1678
|-
|-
| 1670 || [[Jørgen Rasmussen Juel]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1670-1681. Gift med Maren Hansdatter datter af borgmester i Århus Hans Jostsen
| 1670 || [[Jørgen Rasmussen Juel]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1670-1681. Gift med Maren Hansdatter datter af borgmester i Aarhus [[Hans Jostsen (- 1652)|Hans Jostsen]]
|-
|-
| 1676 || Niels Madsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1676-1680?
| 1676 || [[Niels Madsen ( - 1680)|Niels Madsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1676-1680
|-
|-
| 1679 || [[Jens Rasmussen Laasbye]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1679-1695. Hans søn Peder Jensen Laasbye bliver borgmester i Århus
| 1679 || [[Jens Rasmussen Laasbye]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1679-1695. Hans søn Peder Jensen Laasbye bliver borgmester i Aarhus
|-
|-
| 1681 || [[Michel Michelsen Malling (1638-1701)|Michel Michelsen Malling]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1681-1701. Hans datter Marie bliver gift med borgmester i Århus Hans Jensen Winther
| 1681 || [[Michel Michelsen Malling (1638-1701)|Michel Michelsen Malling]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1681-1701. Hans datter Marie bliver gift med borgmester i Aarhus [[Hans Jensen Winther (1648-1726)|Hans Jensen Winther]]
|-
|-
| 1684 || [[Havreballegård]] gods omdøbes til [[Marselisborg Gods]]
| 1684 || [[Havreballegård]] gods omdøbes til [[Marselisborg Gods]]
Linje 371: Linje 371:
| 1701 || Hans Jensen Winther [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1701-1726
| 1701 || Hans Jensen Winther [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1701-1726
|-
|-
| 1706 || Byen får sin egen skarpretter, den der forestår selve hængningen. Byens [[galgebakken|galgebakke]] er placeret der, hvor Ny Munkegade nu ender ved Universitetet
| 1706 || Byen får sin egen skarpretter, den der forestår selve hængningen. Byens [[galgebakken|galgebakke]] er placeret der, hvor [[Ny Munkegade]] nu ender ved [[Aarhus Universitet|Universitetet]]
|-
|-
| 1708 || Anders Henriksen Vendelboe [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1708-1710
| 1708 || Anders Henriksen Vendelboe [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1708-1710
Linje 377: Linje 377:
| 1710 || [[Basballe Slægten|Christen Jensen Basballe]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1710-1740 er en af Basballeslægtens betydeligste medlemmer
| 1710 || [[Basballe Slægten|Christen Jensen Basballe]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1710-1740 er en af Basballeslægtens betydeligste medlemmer
|-
|-
| 1713 || [[Aarhus Stift|Johannes Ocksen]] indvies til biskop 1713–1738
| 1713 || [[Johannes Ocksen (1667-1738)|Johannes Ocksen]] indvies til biskop 1713–1738
|-
|-
| 1716 || Leksikograf Jens Worm 1716-1790 konrektor på [[Katedralskolen]] bliver født
| 1716 || Leksikograf [[Jens Worm (1716-1790)|Jens Worm]] konrektor på [[Katedralskolen]] bliver født
|-  
|-  
| 1724 || [[Jægergården]], der oprindeligt er et markhus under [[Marselisborg Gods]], genopføres og kaldes Marselisborg Jægergaard
| 1724 || [[Jægergården]], der oprindeligt er et markhus under [[Marselisborg Gods]], genopføres og kaldes Marselisborg Jægergaard
Linje 391: Linje 391:
| 1737 || Der bygges et sprøjtehus nord for [[Domkirken]] og dermed dannes starten på et organiseret [[Aarhus Brandvæsen|brandvæsen]]
| 1737 || Der bygges et sprøjtehus nord for [[Domkirken]] og dermed dannes starten på et organiseret [[Aarhus Brandvæsen|brandvæsen]]
|-
|-
| 1738 || [[Aarhus Stift|Peder Jacobsen Hygom]] indvies til biskop 1738-1764
| 1738 || [[Peder Jacobsen Hygom (1628-1708)|Peder Jacobsen Hygom]] indvies til biskop 1738-1764
|-
|-
| 1739 || Søren Michelsen Gylling [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1739-1749
| 1739 || Søren Michelsen Gylling [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1739-1749
Linje 401: Linje 401:
| 1750 || [[Svaneapoteket]] oprettes i [[Vestergade|Vestergade 4]]
| 1750 || [[Svaneapoteket]] oprettes i [[Vestergade|Vestergade 4]]
|-  
|-  
| 1753 || [[Aarhus Toldkammer]] bliver oprettet i købmand Peder Brendstrups gård ved [[Aarhus Å|åens bred]], der senere opførtes i [[Den Gamle By]]
| 1753 || [[Aarhus Toldkammer]] bliver oprettet i købmand [[Peder Brendstrup (1712-1773)|Peder Brendstrups]] gård ved [[Aarhus Å|åens bred]], der senere opførtes i [[Den Gamle By]]
|-
|-
| 1759 || Aarhus får tranlamper, til en start dog kun to til oplysning ved [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|det gamle rådhus]] plus en enkelt ved [[Immervad]]
| 1759 || Aarhus får tranlamper, til en start dog kun to til oplysning ved [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|det gamle rådhus]] plus en enkelt ved [[Immervad]]
|-
|-
| 1762 || Frederik Christian Gleerup [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1762-1783
| 1762 || [[Frederik Christian Gleerup (1728 - 1783)|Frederik Christian Gleerup]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1762-1783
|-
|-
| 1764 || [[Aarhus Stift|Poul Mathias Bildsøe]] indvies til biskop 1764-1777
| 1764 || [[Poul Mathias Bildsøe (1710-1777)|Poul Mathias Bildsøe]] indvies til biskop 1764-1777
|-
|-
| 1769 || Aarhus købstad tæller 3.894 indbyggere
| 1769 || Aarhus købstad tæller 3.894 indbyggere
Linje 415: Linje 415:
| 1776 || Det nye herregårdskompleks på [[Moesgård herregård|Moesgaard]] bliver opført 1776-1784
| 1776 || Det nye herregårdskompleks på [[Moesgård herregård|Moesgaard]] bliver opført 1776-1784
|-
|-
| 1777 || [[Aarhus Stift|Jørgen Hee]] indvies til biskop 1777-1788
| 1777 || [[Jørgen Hee (1714-1788)|Jørgen Hee]] indvies til biskop 1777-1788
|-
|-
| 1783 || Niels Rode er [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] fra 1783-1800
| 1783 || Niels Rode er [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] fra 1783-1800
|-
|-
| 1784 || [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]] bliver [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|stiftamtmand]] over Aarhus
| 1784 || [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]] bliver [[Aarhus Stift|stiftamtmand]] over Aarhus
|-
|-
| 1787 || [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]] opretter en spindeskole i det gamle [[Vor Frue Kloster]] som hjælp til især de [[Fattige i Aarhus|fattige]] børn
| 1787 || [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]] opretter en spindeskole i det gamle [[Vor Frue Kloster]] som hjælp til især de [[Fattige i Aarhus|fattige]] børn
|-
|-
| 1788 || [[Aarhus Stift|Hector Frederik Janson]] indvies til biskop 1788-1805
| 1788 || [[Hector Frederik Janson (1737-1805)|Hector Frederik Janson]] indvies til biskop 1788-1805
|-
|-
| 1789 || Aarhus' første [[Hospital og sygehus|sygehus]] for [[Fattige i Aarhus|fattige]] bliver oprettet på [[Rosensgade]] 11
| 1789 || Aarhus' første [[Hospital og sygehus|sygehus]] for [[Fattige i Aarhus|fattige]] bliver oprettet på [[Rosensgade]] 11
Linje 429: Linje 429:
| 1789 || [[Fiskerhuset ved Aarhus Å]] beliggende omtrent en halv kilometer vest for det daværende [[Bryggeriet Ceres]], opføres
| 1789 || [[Fiskerhuset ved Aarhus Å]] beliggende omtrent en halv kilometer vest for det daværende [[Bryggeriet Ceres]], opføres
|-
|-
| 1790 || Byens første egentlige [[Hospital og sygehus|hospital]] opføres i [[Rosensgade]] på intiativ af [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]]
| 1790 || Byens første egentlige [[Hospital og sygehus|hospital]] opføres i [[Rosensgade]] på intiativ af [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]]
|-   
|-   
| 1793 || [[Fiskerhuset ved Giber Å]] ved [[Moesgård Strand]] opføres
| 1793 || [[Fiskerhuset ved Giber Å]] ved [[Moesgård Strand]] opføres
Linje 448: Linje 448:
| 1800 || I 1800-tallet sker der en afgørende ændring i [[Aarhus Havn|Aarhus Havns]] beliggenhed og form, idet den flytter fra åmundingen ud på havet
| 1800 || I 1800-tallet sker der en afgørende ændring i [[Aarhus Havn|Aarhus Havns]] beliggenhed og form, idet den flytter fra åmundingen ud på havet
|-
|-
| 1801 || Niels Hviid [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1801-1813
| 1801 || [[Niels Hviid]] bliver [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1801-1813
|-
|-
| 1801 || Aarhus købstad tæller 4.102 indbyggere
| 1801 || Aarhus købstad tæller 4.102 indbyggere
Linje 454: Linje 454:
| 1803 || Hospitalet på [[Vor Frue Kloster]] bliver lavet om til en arbejdsanstalt med både spinderi og klædefabrik
| 1803 || Hospitalet på [[Vor Frue Kloster]] bliver lavet om til en arbejdsanstalt med både spinderi og klædefabrik
|-
|-
| 1805 || [[Aarhus Stift|Andreas Birch]] indvies til biskop 1805-1829
| 1805 || [[Andreas Birch (1758-1829)|Andreas Birch]] indvies til biskop 1805-1829
|-
|-
| 1807 || [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)]], senere godsejer til [[Moesgård herregård]], fødes i Aarhus den 11. september
| 1807 || [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)]], senere godsejer til [[Moesgård herregård]], fødes i Aarhus den 11. september
Linje 462: Linje 462:
| 1810 || Den sidste begravelse på [[Skt. Olufs Kirkegård]] finder sted omkring 1810
| 1810 || Den sidste begravelse på [[Skt. Olufs Kirkegård]] finder sted omkring 1810
|-
|-
| 1813 || Jens Leegaard Schumacher [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1813-1818
| 1813 || [[Jens Leegaard Schumacher (1770-1829)|Jens Leegaard Schumacher]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1813-1818
|-
|-
| 1815 || [[Kronprindsens Klub]] og [[Det forenede dramatiske Selskab]] i Aarhus bliver slået sammen til [[Polyhymnia]]
| 1815 || [[Kronprindsens Klub]] og [[Det forenede dramatiske Selskab]] i Aarhus bliver slået sammen til [[Polyhymnia]]
Linje 480: Linje 480:
| 1828 || Stifter af Det danske Hedeselskab [[Enrico Mylius Dalgas]] kommer til verden i Napoli og dør i Aarhus i 1894
| 1828 || Stifter af Det danske Hedeselskab [[Enrico Mylius Dalgas]] kommer til verden i Napoli og dør i Aarhus i 1894
|-
|-
| 1829 || [[Aarhus Stift|Peter Hans Mønster]] indvies til biskop 1829-1830
| 1829 || [[Peter Hans Mønster (1773-1830)|Peter Hans Mønster]] indvies til biskop 1829-1830
|-
|-
| 1830 || [[Jens Paludan-Müller (1771-1845)]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1830-1845
| 1830 || [[Jens Paludan-Müller (1771-1845)]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1830-1845
Linje 492: Linje 492:
| 1834 || [[Elise Smiths Skole]] grundlægges i [[Nørre Allé]] 25
| 1834 || [[Elise Smiths Skole]] grundlægges i [[Nørre Allé]] 25
|-
|-
| 1837 || [[Nationalbankens Aarhus-filial|Danmarks Nationalbanks]] filial i Aarhus åbner i lejede lokaler og rykker i 1842 til [[Domkirkepladsen |Domkirkepladsen 1]]
| 1837 || [[Nationalbankens Aarhus-filial|Danmarks Nationalbanks]] filial i Aarhus åbner i lejede lokaler og rykker i 1842 til [[Domkirkepladsen|Domkirkepladsen 1]]
|-
|-
| 1838 || [[Hotel Royal]] åbner 24. maj på [[Store Torv]] og proklamerer at ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere”
| 1838 || [[Hotel Royal]] åbner 24. maj på [[Store Torv]] og proklamerer at ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere”
Linje 502: Linje 502:
| 1847 || [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] begynder sin virksomhed i [[Mindegade 8]]
| 1847 || [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] begynder sin virksomhed i [[Mindegade 8]]
|-
|-
| 1848 || Christian Ehlers Hertz [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1848-1866
| 1848 || [[Christian Ehlers Hertz (1795-1866)|Christian Ehlers Hertz]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1848-1866
|-
|-
|}
|}
Linje 513: Linje 513:
| 1850 || Aarhus tæller 7.886 indbyggere  
| 1850 || Aarhus tæller 7.886 indbyggere  
|-
|-
| 1851 || Den sidste stadsmusikant for Aarhus der leverer festmusik for borgerne, Peter Albrecht, dør 1769-1851
| 1851 || Den sidste stadsmusikant for Aarhus der leverer festmusik for borgerne, [[Peder Albrecht (1770-1851)|Peder Albrecht]], dør 1769-1851
|-
|-
| 1852 || [[Psykiatrisk Hospital|Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland]] også kaldet Jydske Asyl, tages i brug i [[Risskov]]
| 1852 || [[Psykiatrisk Hospital i Risskov|Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland]] også kaldet Jydske Asyl, tages i brug i [[Risskov]]
|-
|-
| 1853 || Koleraepidemien hærger Aarhus
| 1853 || Koleraepidemien hærger Aarhus
Linje 559: Linje 559:
| 1866 || Avisen [[Aarhus Amtstidende]] udkommer første gang 1. oktober med bønderne på landet som målgruppe
| 1866 || Avisen [[Aarhus Amtstidende]] udkommer første gang 1. oktober med bønderne på landet som målgruppe
|-
|-
| 1866 || [[N. Kochs Skole|N. Kochs skole]] hed oprindeligt "S. Lindhards højere Pigeskole". Skolen blev grundlagt af frøken Sophie Lindhard, som var dens leder de første 50 år
| 1866 || [[N. Kochs Skole|N. Kochs skole]] hed oprindeligt "S. Lindhards højere Pigeskole". Skolen blev grundlagt af frøken [[Sophie Dorothea Marie Jensine Lindhard|Sophie Lindhard]], som var dens leder de første 50 år
|-
|-
| 1866 || Den senere russiske zar Alexander III besøger [[Moesgård herregård|Moesgaard]]
| 1866 || Den senere russiske zar Alexander III besøger [[Moesgård herregård|Moesgaard]]
Linje 599: Linje 599:
| 1877 || [[Østbanegården]] opføres som hovedbanegård for [[Ryombanen|Aarhus-Ryomgård-banen]]
| 1877 || [[Østbanegården]] opføres som hovedbanegård for [[Ryombanen|Aarhus-Ryomgård-banen]]
|-
|-
| 1877 || [[Garnisonssygehuset|Garnisionssygehuset]], som er en del af militærområdet, opføres i [[Valdemarsgade]] og har 114 senge
| 1877 || [[Garnisonssygehuset (Valdemarsgade)|Garnisonssygehuset]], som er en del af militærområdet, opføres i [[Valdemarsgade]] og har 114 senge
|-
|-
| 1878 || [[Århus Jernbane Apotek]] åbner på hjørnet af [[Banegårdsgade]] og [[Ryesgade]] som Frederiksbjerg Apotek, skifter navn i 1918 til Jernbane-Apoteket og flytter i 1929 til [[Banegårdspladsen|Banegårdspladsen 8]]  
| 1878 || [[Århus Jernbane Apotek]] åbner på hjørnet af [[Banegårdsgade]] og [[Ryesgade]] som Frederiksbjerg Apotek, skifter navn i 1918 til Jernbane-Apoteket og flytter i 1929 til [[Banegårdspladsen|Banegårdspladsen 8]]  
Linje 607: Linje 607:
| 1880 || [[Valdemarsgades Skole]] indvies. Der er indgang til skolen fra såvel [[Valdemarsgade]] som den daværende [[Dagmarsgade]]
| 1880 || [[Valdemarsgades Skole]] indvies. Der er indgang til skolen fra såvel [[Valdemarsgade]] som den daværende [[Dagmarsgade]]
|-
|-
| 1880 || Købmand [[Frederik Ferdinand Salling|Ferdinand Salling]] fødes i Teglgaardsgade, nu [[Sjællandsgade]] (1880-1958)
| 1880 || Købmand [[Frederik Ferdinand Salling|Ferdinand Salling]] fødes i [[Teglgaardgade|Teglgaardsgade]], nu [[Sjællandsgade]] (1880-1958)
|-
|-
| 1881 || [[Sømandshjemmet]] indvies  i [[Havnegade]] 38
| 1881 || [[Sømandshjemmet]] indvies  i [[Havnegade]] 38
|-
|-
| 1881 || [[Aarhus Stift|Bruun Juul Fog]] indvies til biskop 1881-1884
| 1881 || [[Bruun Juul Fog (1819-1896)|Bruun Juul Fog]] indvies til biskop 1881-1884
|-
|-
| 1882 || [[Otto Mønsted Aarhus - OMA|Otto Mønsted]] grundlægger landets første margarinefabrik i [[Vestergade 11]], der i 1911 bliver til OMA - Otto Mønsted Aarhus  
| 1882 || [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]] grundlægger landets første margarinefabrik i [[Vestergade 11]], der i 1911 bliver til [[Otto Mønsted Aarhus - OMA|OMA - Otto Mønsted Aarhus]]
|-
|-
| 1882 || [[Aarhus Amtssygehus]] bliver indviet ved [[Kroghsgade]] i 1882
| 1882 || [[Aarhus Amtssygehus]] bliver indviet ved [[Kroghsgade]] i 1882
Linje 637: Linje 637:
| 1885 || [[Thorups Kælder|Thorups Bodega]] åbner på [[Store Torv 3]] i kælderen, der stammer fra det 13. århundrede
| 1885 || [[Thorups Kælder|Thorups Bodega]] åbner på [[Store Torv 3]] i kælderen, der stammer fra det 13. århundrede
|-
|-
| 1885 || [[Søbade Anstalten]] var den første kommunale søbadeanstalt i Aarhus
| 1885 || [[Aarhuus Søbade-Anstalt]] var den første kommunale søbadeanstalt i Aarhus
|-
|-
| 1886 || [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard]] kongelig valgt borgmester 1886-1905
| 1886 || [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard]] kongelig valgt borgmester 1886-1905
Linje 643: Linje 643:
| 1888 || Dominikanernes tidligere kapitelsal indvies til hospitalskirke. Benævnes senere [[Vor Frue Kirke|Klosterkirken]]
| 1888 || Dominikanernes tidligere kapitelsal indvies til hospitalskirke. Benævnes senere [[Vor Frue Kirke|Klosterkirken]]
|-
|-
| 1893 || [[Kommunehospitalet]]indvies den 20. oktober på [[Nørrebrogade]] 44. Patienterne overføres fra det gamle sygehus i Dynkarken
| 1893 || [[Kommunehospitalet]] indvies den 20. oktober på [[Nørrebrogade]] 44. Patienterne overføres fra det gamle sygehus i [[Dynkarken]]
|-
|-
| 1895 || En ny byggevedtægt, der tillader højere bygninger, vedtages
| 1895 || En ny byggevedtægt, der tillader højere bygninger, vedtages
Linje 674: Linje 674:
| 1904 || [[Aarhus Sporveje|Den elektriske sporvogn]] indvies
| 1904 || [[Aarhus Sporveje|Den elektriske sporvogn]] indvies
|-
|-
| 1905 || [[Aarhus Stift|Fredrik Christian Nielsen]] indvies til biskop 1905-1907
| 1905 || [[Fredrik Christian Nielsen (1846-1907)|Fredrik Christian Nielsen]] indvies til biskop 1905-1907
|-
|-
| 1905 || [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Lorentz Drechsel]] indsættes som kongelig udnævnt [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1905-1919
| 1905 || [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Lorentz Drechsel]] indsættes som kongelig udnævnt [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1905-1919
|-
|-
| 1907 || [[Aarhus Stift|Hans Sophus Sørensen]] indvies til biskop 1907-1916
| 1907 || [[Hans Sophus Sørensen (1856-1936)|Hans Sophus Sørensen]] indvies til biskop 1907-1916
|-
|-
| 1909 || [[Landsudstillingen 1909|Landsudstilling]], en landsdækkende industri- og håndværksudstilling finder sted i [[Tangkrogen]] fra 18. maj til 3. oktober
| 1909 || [[Landsudstillingen 1909|Landsudstilling]], en landsdækkende industri- og håndværksudstilling finder sted i [[Tangkrogen]] fra 18. maj til 3. oktober
Linje 696: Linje 696:
| 1921 || Byggeriet af [[Skt. Lukas Kirke]] på [[Ingerslevs Boulevard]] starter i 1921 og kirken indvies i 1926
| 1921 || Byggeriet af [[Skt. Lukas Kirke]] på [[Ingerslevs Boulevard]] starter i 1921 og kirken indvies i 1926
|-
|-
| 1923 || Et lille stykke af den kommende Nordre Ringgade frem til Skovvangsvej bliver anlagt i 1923-24, hvilket er starten på Ringgaden med Ringgadebroen
| 1923 || Et lille stykke af den kommende [[Nordre Ringgade]] frem til [[Skovvangsvej]] bliver anlagt i 1923-24, hvilket er starten på [[Ringgaden]] med [[Ringgadebroen]]
|-
|-
| 1925 || [[Mindeparken]] indvies den 5. juli med besøg af dansk-amerikanere
| 1925 || [[Mindeparken]] indvies den 5. juli med besøg af dansk-amerikanere
Linje 706: Linje 706:
| 1926 || [[Vor Frue Kirke]] beliggende i [[Vestergade]] fejrer 700 år jubilæum
| 1926 || [[Vor Frue Kirke]] beliggende i [[Vestergade]] fejrer 700 år jubilæum
|-
|-
| 1926 || Den nye teaterbygning til en halv million står klar i '[[Vennelyst]]'
| 1926 || Den nye [[Vennelystpavillonen|teaterbygning]] til en halv million står klar i '[[Vennelyst]]'
|-
|-
| 1926 || Aarhus tæller 75.000 indbyggere
| 1926 || Aarhus tæller 75.000 indbyggere
Linje 730: Linje 730:
| 1928 || Farvergården i [[Den Gamle By]] indvies
| 1928 || Farvergården i [[Den Gamle By]] indvies
|-
|-
| 1929 || De to Stiftelser tilhørende hhv. Borgerforeningen og [[Ensomme gamles Vel, Frederiksbjerg|Ensomme gamles Vel]] opføres i [[Stadion Allé]]
| 1929 || De to Stiftelser tilhørende hhv. Borgerforeningen og [[Ensomme Gamles Vel]] opføres i [[Stadion Allé]]
|-
|-
| 1929 || [[Dansk Kvindesamfunds Hus]] i [[Vestergade]] tages i brug
| 1929 || [[Dansk Kvindesamfunds Hus]] i [[Vestergade]] tages i brug
Linje 760: Linje 760:
| 1930 || Aarhus tæller 81.279 indbyggere
| 1930 || Aarhus tæller 81.279 indbyggere
|-
|-
| 1931 || [[Aarhus Stift|Fritz Charles Bruun-Rasmussen]] indvies til biskop 1931-1940
| 1931 || [[Fritz Charles Bruun-Rasmussen (1870-1964)|Fritz Charles Bruun-Rasmussen]] indvies til biskop 1931-1940
|-
|-
| 1931 || [[Aarhus Universitet]] opnår Rigsdagens anerkendelse og tilsagn om tilskud
| 1931 || [[Aarhus Universitet]] opnår Rigsdagens anerkendelse og tilsagn om tilskud
Linje 769: Linje 769:
|-
|-
| 1931 || Arbejdet med ombygningen af [[Aarhus Domkirke|Aarhus Domkirkes]] spir fuldendes
| 1931 || Arbejdet med ombygningen af [[Aarhus Domkirke|Aarhus Domkirkes]] spir fuldendes
|-
| 1931 || Stiftsprovst [[Aarhus Stift|Bruun Rasmussen]] bliver ny biskop
|-
|-
| 1931 || Dr. theol. [[Christian Julius Skat Hoffmeyer (1891-1979)|Christian Julius Skat Hoffmeyer]] overtager titlen som stiftsprovst
| 1931 || Dr. theol. [[Christian Julius Skat Hoffmeyer (1891-1979)|Christian Julius Skat Hoffmeyer]] overtager titlen som stiftsprovst
Linje 814: Linje 812:
| 1933 || [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|Hans Peder Christensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1933-1941
| 1933 || [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|Hans Peder Christensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1933-1941
|-
|-
| 1934 || Ægteparret [[Otto Mønsted Aarhus - OMA|Otto Mønsted]] og frue donerer 190.000 kr. til Aarhus by
| 1934 || Ægteparret [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]] og frue donerer 190.000 kr. til Aarhus by
|-
|-
| 1934 || Der indføres og vælges forældreråd ved alle byens skoler for at bygge bro mellem skole og hjem
| 1934 || Der indføres og vælges forældreråd ved alle byens skoler for at bygge bro mellem skole og hjem
Linje 820: Linje 818:
| 1934 || [[Den Gamle By]] fejrer 25-års jubilæum
| 1934 || [[Den Gamle By]] fejrer 25-års jubilæum
|-
|-
| 1934 || [[Marselisborgmonumentet]] indvies i overværelse af [[Kong Christian 10.]], Dronning Alexandrine, statsminister Thorvald Stauning, [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|borgmester H.P. Christensen]] og omkring 44.000 andre mennesker  
| 1934 || [[Marselisborgmonumentet]] indvies i overværelse af [[Kong Christian 10.]], Dronning Alexandrine, statsminister Thorvald Stauning, [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|borgmester H.P. Christensen]] og omkring 44.000 andre mennesker  
|-
|-
| 1934 || [[Aarhus Forbrændingsanstalt|Forbrændingsanstalten]] indvies
| 1934 || [[Aarhus Forbrændingsanstalt|Forbrændingsanstalten]] indvies
Linje 834: Linje 832:
| 1935 || [[Radiumstationen for Jylland|Radiumstationen]] med tilhørende radiologisk afdeling ved [[Kommunehospitalet]] indvies
| 1935 || [[Radiumstationen for Jylland|Radiumstationen]] med tilhørende radiologisk afdeling ved [[Kommunehospitalet]] indvies
|-
|-
| 1935 || Aarhus får et [[Århus byorkester|byorkester]], orkestret tæller 26 medlemmer og dirigenten er [[Thomas Jensen (1898-1963)]]
| 1935 || Aarhus får et [[Aarhus By-Orkester|byorkester]], orkestret tæller 26 medlemmer og dirigenten er [[Thomas Jensen (1898-1963)]]
|-
|-
| 1935 || Der indføres lyntog mellem Aarhus og København
| 1935 || Der indføres lyntog mellem Aarhus og København
Linje 858: Linje 856:
| 1938 || Grundstensnedlæggelse og fundamentering til det nye [[Aarhus Rådhus|rådhus]]
| 1938 || Grundstensnedlæggelse og fundamentering til det nye [[Aarhus Rådhus|rådhus]]
|-
|-
| 1938 || [[Århus Ridehal|Aarhus Ridehal]] i [[Kongsvang]] tages i brug
| 1938 || [[Aarhus Ridehal]] i [[Kongsvang]] tages i brug
|-
|-
| 1938 || [[Aarhus-Hallen]] står klar og indvies 1. april for enden af [[Skt. Knuds Gade]], i dag [[Skt. Knuds Torv]]
| 1938 || [[Aarhus-Hallen]] står klar og indvies 1. april for enden af [[Skt. Knuds Gade]], i dag [[Skt. Knuds Torv]]
Linje 904: Linje 902:
| 1942 || Et uønsket jubilæum: 16. januar har byen sin 50. luftalarm
| 1942 || Et uønsket jubilæum: 16. januar har byen sin 50. luftalarm
|-
|-
| 1943 ||[[Jysk teknologisk institution|Jydsk Teknologisk Institut]] åbner den 6. september
| 1943 ||[[Jysk Teknologisk Institut]] åbner den 6. september
|-
|-
| 1943 || [[Demokraten]] fejrer 60-års jubilæum
| 1943 || [[Demokraten]] fejrer 60-års jubilæum
Linje 975: Linje 973:
| 1980 || [[Aarhus Motor Compagni|Aarhus Motor-Compagni]] på [[Skolebakken]] går i betalingsstandsning
| 1980 || [[Aarhus Motor Compagni|Aarhus Motor-Compagni]] på [[Skolebakken]] går i betalingsstandsning
|-
|-
| 1980 || Diskotek Box 72 i [[Frederiksgade 72|Frederiksgade]] 72 ødelægges ved en brand
| 1980 || Diskotek [[Box 72]] i [[Frederiksgade 72]] ødelægges ved en brand
|-
|-
| 1980 || [[Civilforsvaret for Storårhus|Civilforsvaret]] fejrer 30 års jubilæum ved [[Kirstinesminde]]
| 1980 || [[Civilforsvaret for Storårhus|Civilforsvaret]] fejrer 30 års jubilæum ved [[Kirstinesminde]]
|-
|-
| 1980 || Harmoniorkestret Tonica fejrer 40 års jubilæum
| 1980 || [[Harmoniorkestret Tonica]] fejrer 40 års jubilæum
|-
|-
| 1980 || [[Ørnereden]] brænder ned natten mellem den 29. og 30. juni. Bygningen er blevet bygget til [[Landsudstillingen]] i 1909 men står først klar året efter. Stednavnet har været kendt siden 1860'erne
| 1980 || [[Ørnereden]] brænder ned natten mellem den 29. og 30. juni. Bygningen er blevet bygget til [[Landsudstillingen]] i 1909 men står først klar året efter. Stednavnet har været kendt siden 1860'erne
Linje 1.007: Linje 1.005:
| 1986 || [[AGF Fodbold|AGF]] bliver dansk mester i fodbold  
| 1986 || [[AGF Fodbold|AGF]] bliver dansk mester i fodbold  
|-
|-
| 1987 || Et halvtag med et toilet blev opstillet i >drankerlunden< nær [[Stjernepladsen]], skulle dette blive en succes, ville der andre steder i byen blive indrettet >drankerlunde<
| 1987 || Et halvtag med et toilet blev opstillet i 'drankerlunden' nær [[Stjernepladsen]], skulle dette blive en succes, ville der andre steder i byen blive indrettet 'drankerlunde'
|-
|-
| 1987 || [[Aarhus Byråd|Byrådet]] vedtager, at [[Scandinavian Center|Scandinavian Center Århus]] skal bygges bag ved [[Musikhuset Aarhus|Musikhuset]] Byggeriet begynder året efter, men går i stå på grund af pengenød - først i 1995 står centret færdig
| 1987 || [[Aarhus Byråd|Byrådet]] vedtager, at [[Scandinavian Center|Scandinavian Center Århus]] skal bygges bag ved [[Musikhuset Aarhus|Musikhuset]] Byggeriet begynder året efter, men går i stå på grund af pengenød - først i 1995 står centret færdig
Linje 1.021: Linje 1.019:
| 1987 || Indbyggere i [[Aarhus Kommune]]: 256.504 (pr. 1. juni)
| 1987 || Indbyggere i [[Aarhus Kommune]]: 256.504 (pr. 1. juni)
|-
|-
| 1987 || [[Hasle Ringvej]] mellem [[Viborgvej]] og [[Randersvej]] indvies 22. juni af trafikminister Frode Nør Christensen og borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] med en folkefest, hvor det bliver muligt at gå på det nye stykke Ringvej, før der åbnes for biltrafikken Ringvej Syd bliver færdig i 1985, og året efter færdiggøres Vejlby Ringvej - dermed er [[Ringvejen|ringen]] rundt om byen sluttet
| 1987 || [[Hasle Ringvej]] mellem [[Viborgvej]] og [[Randersvej]] indvies 22. juni af trafikminister Frode Nør Christensen og borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] med en folkefest, hvor det bliver muligt at gå på det nye stykke [[Ringvejen|Ringvej]], før der åbnes for biltrafikken [[Ringvej Syd]] bliver færdig i 1985, og året efter færdiggøres [[Vejlby Ringvej]] - dermed er [[Ringvejen|ringen]] rundt om byen sluttet
|-
|-
| 1987 || [[Århus Festival]] afholdes på [[Aarhus Stadion]], hvor store navne som Miles Davis, B.B. King og Frankie Miller var på programmet  
| 1987 || [[Århus Festival]] afholdes på [[Aarhus Stadion]], hvor store navne som Miles Davis, B.B. King og Frankie Miller var på programmet  
Linje 1.055: Linje 1.053:
| 1989 || [[Aarhus Byråd|Byrådet]] vedtager i  maj en frilægning af [[Aarhus Å|åen]] på 5x25 m, i første omgang under den nye  [[Skt. Clemens Bro]]. Projektet starter 10. juli
| 1989 || [[Aarhus Byråd|Byrådet]] vedtager i  maj en frilægning af [[Aarhus Å|åen]] på 5x25 m, i første omgang under den nye  [[Skt. Clemens Bro]]. Projektet starter 10. juli
|-
|-
| 1989 || I Pustervig åbner Carlton Bar & Brasserie
| 1989 || I [[Pustervig]] åbner Carlton Bar & Brasserie
|-
|-
| 1989 || Planerne om en flyveplads ved [[Borum]] opgives
| 1989 || Planerne om en flyveplads ved [[Borum]] opgives
Linje 1.065: Linje 1.063:
| 1989 || 14.000 løbere deltager i [[Marselisløbet]] den 3. september
| 1989 || 14.000 løbere deltager i [[Marselisløbet]] den 3. september
|-
|-
| 1989 || Gnags udgiver LP’en ”Mr. Swingking”, der er forudbestilt i 50.000 eksemplarer
| 1989 || [[Gnags]] udgiver LP’en ”Mr. Swingking”, der er forudbestilt i 50.000 eksemplarer
|-
|-
| 1989 || Pengebeholdningen fra [[Nationalbankens Aarhus-filial|Danmarks Nationalbanks nedlagte afdeling]] på [[Domkirkepladsen]] 1 transporteres med politieskorte via Kalundborgfærgen til København
| 1989 || Pengebeholdningen fra [[Nationalbankens Aarhus-filial|Danmarks Nationalbanks nedlagte afdeling]] på [[Domkirkepladsen]] 1 transporteres med politieskorte via Kalundborgfærgen til København
Linje 1.073: Linje 1.071:
| 1989 || Slagterbutikken Ankers Kød, der har ligget i [[M.P. Bruuns Gade]] 53 siden 1934, lukker, og lokalerne overtages af Føtex
| 1989 || Slagterbutikken Ankers Kød, der har ligget i [[M.P. Bruuns Gade]] 53 siden 1934, lukker, og lokalerne overtages af Føtex
|-
|-
| 1994 || [[Aarhus Stift|Kjeld Holm]] indvies til biskop 1994-2015
| 1994 || [[Kjeld Holm (1945-)t|Kjeld Holm]] indvies til biskop 1994-2015
|-
|-
| 1995 || Arbejdet med genåbningen af [[Åboulevarden]] går i gang
| 1995 || Arbejdet med genåbningen af [[Åboulevarden]] går i gang
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/75259...85570"