Årstal i Aarhus' historie: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
No edit summary |
mNo edit summary |
||
| (34 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
| 934 || Byen får et fremskudt maritimt søforsvar i form af flådeenheder udstationeret på Samsø og på Helgenæs i Århusbugten | | 934 || Byen får et fremskudt maritimt søforsvar i form af flådeenheder udstationeret på Samsø og på Helgenæs i Århusbugten | ||
|- | |- | ||
| 948 || [[ | | 948 || [[Reginbrand (-978)|Reginbrand]] bliver omkring 948 bispeviet i Aarhus af [[Aarhus Stift|biskop Adaldag]] af Hamborg-Bremen. Med pavens fuldmagt var det den første nordiske bispevielse | ||
|- | |- | ||
| 988 || [[Aarhus Stift|Bispesædet]] bliver nedlagt i år 988. Aarhus bliver bispesæde igen i år 1070, hvor byggeriet af byens første domkirke, [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai Kirke]], begynder | | 988 || [[Aarhus Stift|Bispesædet]] bliver nedlagt i år 988. Aarhus bliver bispesæde igen i år 1070, hvor byggeriet af byens første domkirke, [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai Kirke]], begynder | ||
| Linje 26: | Linje 26: | ||
| 1053 || Landet inddeles i otte stifter, hvoraf Aarhus bliver det ene | | 1053 || Landet inddeles i otte stifter, hvoraf Aarhus bliver det ene | ||
|- | |- | ||
| 1070 || [[ | | 1070 || [[Kristjern|Christian]] nævnes som biskop i Aarhus og deltager desuden i et af de sidste vikingetogter til England i 1069-70 | ||
|- | |- | ||
| 1070 || [[Skt. Nicolai Domkirke]] var Aarhus bys første domkirke. Opførelsen er sandsynligvis påbegyndt omkring 1060 i forbindelse med, at Aarhus blev udnævnt som en af Danmarks nye stiftsbyer | | 1070 || [[Skt. Nicolai Domkirke]] var Aarhus bys første domkirke. Opførelsen er sandsynligvis påbegyndt omkring 1060 i forbindelse med, at Aarhus blev udnævnt som en af Danmarks nye stiftsbyer | ||
| Linje 39: | Linje 39: | ||
| 1132 || Hos Saxo nævnes det, at byen i 1132 fungerede som krigshavn på grund af stridigheder om kongemagten | | 1132 || Hos Saxo nævnes det, at byen i 1132 fungerede som krigshavn på grund af stridigheder om kongemagten | ||
|- | |- | ||
| 1134 || Ulkil, Ulkeld eller Ulfketel nævnes som [[Aarhus Stift|biskop]]. Falder i slaget ved Fodevig i Skåne samme år, hvor han dræbes tillige med fire andre biskopper | | 1134 || [[Ulkild (-1134)|Ulkil]], Ulkeld eller Ulfketel nævnes som [[Aarhus Stift|biskop]]. Falder i slaget ved Fodevig i Skåne samme år, hvor han dræbes tillige med fire andre biskopper | ||
|- | |- | ||
| 1138 || Illuge nævnes som [[Aarhus Stift|biskop]] | | 1138 || [[Illuge]] nævnes som [[Aarhus Stift|biskop]] | ||
|- | |- | ||
| 1157 || Eskil nævnes som [[Aarhus Stift|biskop]]. Han skænker i 1164 en grund til et cistercienserkloster i Sabro, der bliver en forløber for Øm Kloster | | 1157 || [[Eskild (-1166)|Eskil]] nævnes som [[Aarhus Stift|biskop]]. Han skænker i 1164 en grund til et cistercienserkloster i Sabro, der bliver en forløber for Øm Kloster | ||
|- | |- | ||
| 1158 || Byen brænder under et sørøveroverfald af venderne | | 1158 || Byen brænder under et sørøveroverfald af venderne | ||
| Linje 49: | Linje 49: | ||
| 1160 || [[Volden]] udvides og forstærkes | | 1160 || [[Volden]] udvides og forstærkes | ||
|- | |- | ||
| 1165 || Svend indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1165-1191. Han tager, med kongens og pavens tilladelse, Veng Kloster fra benediktinerne og giver det til cistercienserne. Svend er begravet i Øm Kloster | | 1165 || [[Svend (-1191)|Svend]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1165-1191. Han tager, med kongens og pavens tilladelse, Veng Kloster fra benediktinerne og giver det til cistercienserne. Svend er begravet i Øm Kloster | ||
|- | |- | ||
| 1176 || Proces i Aarhus med Absalon vedrørende komplot mod Valdemar | | 1176 || Proces i Aarhus med Absalon vedrørende komplot mod Valdemar | ||
| Linje 55: | Linje 55: | ||
| 1180 || [[Skt. Niels af Aarhus|"Hellig-Niels"]] dør. Der sættes et mindekorset til ære for Niels på [[Skt. Olufs Kirkegård]] | | 1180 || [[Skt. Niels af Aarhus|"Hellig-Niels"]] dør. Der sættes et mindekorset til ære for Niels på [[Skt. Olufs Kirkegård]] | ||
|- | |- | ||
| 1191 || [[Peder Vognsen]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1191-1204. Han beslutter, at der i Aarhus skal bygges en domkirke indenfor voldene, desuden testamenterer han sin bogsamling til kirken | | 1191 || [[Peder Vognsen (-1204)]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1191-1204. Han beslutter, at der i Aarhus skal bygges en domkirke indenfor voldene, desuden testamenterer han sin bogsamling til kirken | ||
|- | |- | ||
| 1195 || [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], Skt. Clemens Kirke på [[Bispetorv]] påbegyndes | | 1195 || [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], Skt. Clemens Kirke på [[Bispetorv]] påbegyndes | ||
| Linje 61: | Linje 61: | ||
| 1195 || [[Aarhus Katedralskole|Aarhus Katedralskoles]] oprindelse i [[Skolegyde]] er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den eksisterede i 1195 | | 1195 || [[Aarhus Katedralskole|Aarhus Katedralskoles]] oprindelse i [[Skolegyde]] er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den eksisterede i 1195 | ||
|- | |- | ||
| 1197 || Pave Cølestin 3. stadfæster [[ | | 1197 || Pave Cølestin 3. stadfæster biskop [[Peder Vognsen (-1204)|Peder Vognsens]] oprettelse af seks kannikepræbender | ||
|- | |- | ||
|} | |} | ||
| Linje 72: | Linje 72: | ||
| 1203 || [[Skt. Olufs Kirke]], der lå på hjørnet af [[Sankt Olufs Gade]] og [[Skolebakken]] og [[Vor Frue Kirke]], hvis beliggenhed ikke kendes, bliver nævnt i et gavebrev | | 1203 || [[Skt. Olufs Kirke]], der lå på hjørnet af [[Sankt Olufs Gade]] og [[Skolebakken]] og [[Vor Frue Kirke]], hvis beliggenhed ikke kendes, bliver nævnt i et gavebrev | ||
|- | |- | ||
| 1204 || [[ | | 1204 || [[Skjalm Vognsen (-1215)|Skjalm Vognsen]] indvies til biskop 1204-1215. Han er broder til [[Peder Vognsen (-1204)]] | ||
|- | |- | ||
| 1215 || [[ | | 1215 || [[Ebbe Vognsen (-1234)|Ebbe Vognsen]] indvies til biskop 1215-1224. Han opretter to nye præbender ved domkirken | ||
|- | |- | ||
| 1224 || [[ | | 1224 || [[Peder Elafsen (-1246)|Peder Elavsøn]], Elafsen indvies til biskop 1224-1246. Han er Øm klosters velynder | ||
|- | |- | ||
| 1240 || [[Skt. Nicolai Domkirke]] omdannes til Dominikanerkloster, og det meste af domkirken nedrives | | 1240 || [[Skt. Nicolai Domkirke]] omdannes til Dominikanerkloster, og det meste af domkirken nedrives | ||
| Linje 82: | Linje 82: | ||
| 1246 || Der er [[Aarhus Stift|strid om bispevalget]], derfor er embedet ubesat i perioden 1246–1249 | | 1246 || Der er [[Aarhus Stift|strid om bispevalget]], derfor er embedet ubesat i perioden 1246–1249 | ||
|- | |- | ||
| 1249 || [[ | | 1249 || [[Peder Ugotsen (-1260)|Peder Ugotsøn]] indvies til biskop. Han betragtes som værende Øm Klosters fjende | ||
|- | |- | ||
| 1250 ca. || [[Volden]] bygges og der er opføres en stor portbygning, [[Borgporten]] | | 1250 ca. || [[Volden]] bygges og der er opføres en stor portbygning, [[Borgporten]] | ||
| Linje 90: | Linje 90: | ||
| 1254 || En kommission nedsættes af paven med henblik på at kåre [[Skt. Niels af Aarhus|Niels]] til helgen | | 1254 || En kommission nedsættes af paven med henblik på at kåre [[Skt. Niels af Aarhus|Niels]] til helgen | ||
|- | |- | ||
| 1261 || [[ | | 1261 || [[Tyge (-1272)|Tyge 1.]] indvies til biskop 1261-1272. Han ligger i strid med munkene Øm Kloster | ||
|- | |- | ||
| 1266 || [[ | | 1266 || [[Tyge (-1272)|Tyge 1.]] opretter et velanset kantorembede i Domkirken | ||
|- | |- | ||
| 1284 || Første gang der nævnes et [[Aarhus Byråd|byråd]] og et [[Aarhus byvåben|bysegl]] i Aarhus | | 1284 || Første gang der nævnes et [[Aarhus Byråd|byråd]] og et [[Aarhus byvåben|bysegl]] i Aarhus | ||
|- | |- | ||
| 1288 || [[ | | 1288 || [[Jens Assersøn (-1306)|Jens Assersøn]] indvies til biskop 1288-1306. Han bliver senere begravet i [[Domkirken]], hvor hans ligsten er dækplade på alteret i Domkirken | ||
|- | |- | ||
|} | |} | ||
| Linje 107: | Linje 107: | ||
| 1300- || Byens første [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] bygges i begyndelsen af 1300-tallet midt på det nuværende [[Store Torv]] | | 1300- || Byens første [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] bygges i begyndelsen af 1300-tallet midt på det nuværende [[Store Torv]] | ||
|- | |- | ||
| 1303 || [[ | | 1303 || Biskop [[Jens Assersøn (-1306)|Jens Assersøn]] tillægger skolemesterembedet Vellev Kirke | ||
|- | |- | ||
| 1306 || [[ | | 1306 || Biskop [[Jens Assersøn (-1306)|Jens Assersøn]] sikrer sig jord til udvidelse af kirken mod vest | ||
|- | |- | ||
| 1306 || [[ | | 1306 || [[Esger Juel (-1325)|Esger Juel]] indvies til biskop 1306-1310 | ||
|- | |- | ||
| 1310 || [[ | | 1310 || [[Esger Bonde (-1325)|Esger Bonde]] indvies til biskop 1310-1325 | ||
|- | |- | ||
| 1322 || Første gang der nævnes et Helligåndskapel | | 1322 || Første gang der nævnes et Helligåndskapel og [[Sct. Karensgård|spedalskhedshospital]] | ||
|- | |- | ||
| 1325 || Ruten mellem Aarhus og Kalundborg belagt med en afgift. Afgiften fjernes året efter | | 1325 || Ruten mellem Aarhus og Kalundborg belagt med en afgift. Afgiften fjernes året efter | ||
|- | |- | ||
| 1325 || [[ | | 1325 || [[Svend]] indvies til biskop 1325-1352 | ||
|- | |- | ||
| 1350 || Den første [[Aarhus Domkirke|domkirke]] på [[Bispetorvet]] står færdig ca. 1350 | | 1350 || Den første [[Aarhus Domkirke|domkirke]] på [[Bispetorvet]] står færdig ca. 1350 | ||
|- | |- | ||
| 1352 || [[ | | 1352 || [[Poul (-1366)|Poul]] indvies til biskop 1352-1369 | ||
|- | |- | ||
| 1356 || Aarhus' ældste [[Aarhus byvåben|bysegl]] bevares i Lübeck-arkiv | | 1356 || Aarhus' ældste [[Aarhus byvåben|bysegl]] bevares i Lübeck-arkiv | ||
|- | |- | ||
| 1369 || [[ | | 1369 || [[Oluf (-1386)|Oluf]] indvies til biskop 1369-1386 | ||
|- | |- | ||
| 1386 || [[ | | 1386 || [[Peder Jensen Lodehat (-1416)|Peder Jensen Lodehat]] indvies til biskop 1386-1395 | ||
|- | |- | ||
| 1395 || Johannes Smed [[Borgmester i Aarhus|proconsule]] 1395-1424 | | 1395 || [[Johannes Smed]] [[Borgmester i Aarhus|proconsule]] 1395-1424 | ||
|- | |- | ||
| 1395 || [[ | | 1395 || [[Bo Mogensen Lang (-1423)|Bo Mogensen]] indvies til biskop 1395-1424. Han grundlægger Vestkapellet, hvor han begraves | ||
|- | |- | ||
| 1395 || Peder Vinmand - nævnes som [[Borgmester i Aarhus|proconsule]], en betegnelse, der senere fordanskes til borgmester 1395 og 1404 | | 1395 || [[Peder Vinmand]] - nævnes som [[Borgmester i Aarhus|proconsule]], en betegnelse, der senere fordanskes til borgmester 1395 og 1404 | ||
|- | |- | ||
|} | |} | ||
| Linje 144: | Linje 144: | ||
! År !! Begivenhed | ! År !! Begivenhed | ||
|- | |- | ||
| 1404 || Jens Brun nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1404 og nævnes i 1416 som 'bymand' | | 1404 || [[Jens Brun]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1404 og nævnes i 1416 som 'bymand' | ||
|- | |- | ||
| 1416 || Thyri Esbernsen nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1416 | | 1416 || [[Thyri Esbernsen]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1416 | ||
|- | |- | ||
| 1416 || Erik Litle nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] og i 1428 som rådmand | | 1416 || [[Erik Litle]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] og i 1428 som rådmand | ||
|- | |- | ||
| 1418 || Eskil Mogensen nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] | | 1418 || [[Eskil Mogensen]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] | ||
|- | |- | ||
| 1418 || Bertel Gørval nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] | | 1418 || [[Bertel Gørval]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] | ||
|- | |- | ||
| 1423 || Jens Pedersen nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] | | 1423 || [[Jens Pedersen]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] | ||
|- | |- | ||
| 1424 || [[ | | 1424 || [[Ulrik Stygge (-1449)|Ulrik Stygge]] indvies til biskop 1424-1449. Han er begravet i [[Domkirken]]. | ||
|- | |- | ||
| 1438 || Mogens Nielsen nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] | | 1438 || [[Mogens Nielsen]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] | ||
|- | |- | ||
| 1440 || Jens Hvidsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1440-1445 og ?-1459 | | 1440 || [[Jens Hvidsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1440-1445 og ?-1459 | ||
|- | |- | ||
| 1440 || Peder Skytte [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1440-1445 | | 1440 || [[Peder Skytte]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1440-1445 | ||
|- | |- | ||
| 1441 || 2. juli udsteder Christoffer af Bayern [[Århus købstads privilegium|Aarhus' ældste købstadsprivilegier]], hvilket betragtes som byens dåbsattest | | 1441 || 2. juli udsteder Christoffer af Bayern [[Århus købstads privilegium|Aarhus' ældste købstadsprivilegier]], hvilket betragtes som byens dåbsattest | ||
|- | |- | ||
| 1445 || Peder Litle nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] | | 1445 || [[Peder Litle]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] | ||
|- | |- | ||
| 1446 || Rektor for [[Aarhus Katedralskole]], kantor ved [[Aarhus Domkirke]] og digter af latinske sange og skuespil, | | 1446 || Rektor for [[Aarhus Katedralskole]], kantor ved [[Aarhus Domkirke]] og digter af latinske sange og skuespil, [[Morten Børup (1446-1526)]] eller Borup, kommer til verden i Skanderborg. Han redigerer desuden Breviarium Arhusiense, der indeholder en del hymner og trykkes i 1519 | ||
|- | |- | ||
| 1449 || [[ | | 1449 || [[Jens Iversen Lange (-1482)|Jens Iversen Lange]] indvies til biskop 1449-1482. Han er begravet i kirken | ||
|- | |- | ||
| 1450 || | | 1450 || [[Aarhus Domkirke]] ombygges ca. år 1450 | ||
|- | |- | ||
| 1450 || [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|Byens andet rådhus]] tilskrives anden halvdel af 1400-tallet. Det ligger, meget bemærkelsesværdigt, parallelt med [[domkirken|domkirkens]] vestfacade, altså mod [[Store Torv]] | | 1450 || [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|Byens andet rådhus]] tilskrives anden halvdel af 1400-tallet. Det ligger, meget bemærkelsesværdigt, parallelt med [[domkirken|domkirkens]] vestfacade, altså mod [[Store Torv]] | ||
|- | |- | ||
| 1456 || Christian Mandrup [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1456-1474 | | 1456 || [[Christian Mandrup]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1456-1474 | ||
|- | |- | ||
| 1460 || I den gamle bydel Brobjerg mellem [[Frederiksgade]] og [[Christiansgade]] ligger der i perioden 1460-1541 et kloster indviet til tiggerordenen [[Karmeliterklostret| | | 1460 || I den gamle bydel [[Brobjerg]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Christiansgade]] ligger der i perioden 1460-1541 et kloster indviet til tiggerordenen [[Karmeliterklostret|karmeliterne]] | ||
|- | |- | ||
| 1461 || Der udstedes en kongelig befaling om, at gejstlige skal betale skat af visse gårde og af alle tilkøb | | 1461 || Der udstedes en kongelig befaling om, at gejstlige skal betale skat af visse gårde og af alle tilkøb | ||
|- | |- | ||
| 1462 || Mathias Pedersen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1462-1470, muligvis til 1476 | | 1462 || [[Mathias Pedersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1462-1470, muligvis til 1476 | ||
|- | |- | ||
| 1470 || Jens Iversen Lange bygger ny [[Aarhusgård|bispegård]] 1470'erne ved [[Nationalbankens Aarhus-filial|Nationalbanken]] | | 1470 || [[Jens Iversen Lange (-1482)|Jens Iversen Lange]] bygger ny [[Aarhusgård|bispegård]] 1470'erne ved [[Nationalbankens Aarhus-filial|Nationalbanken]] | ||
|- | |- | ||
| 1471 || Claus Pedersen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1471-1491 | | 1471 || [[Claus Pedersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1471-1491 | ||
|- | |- | ||
| 1475 || Der udstedes en forordning, der forbyder byens håndværkere at tjene føden ved andet end deres eget håndværk | | 1475 || Der udstedes en forordning, der forbyder byens håndværkere at tjene føden ved andet end deres eget håndværk | ||
|- | |- | ||
| 1476 || Jens Madsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1476-1497, muligvis til 1504 | | 1476 || [[Jens Madsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1476-1497, muligvis til 1504 | ||
|- | |- | ||
| 1477 || Der gives tilladelse til at bygge ned til åen, det vil sige uden for voldene på betingelse af, at der afsættes jord til et stræde ved åen ([[Åboulevarden]]) og en kørevej mellem gammel og ny bebyggelse ([[Skt. Clemens Stræde]]). Aarhus er således nedlagt som forsvarsby | | 1477 || Der gives tilladelse til at bygge ned til [[Aarhus Å|åen]], det vil sige uden for voldene på betingelse af, at der afsættes jord til et stræde ved åen ([[Åboulevarden]]) og en kørevej mellem gammel og ny bebyggelse ([[Skt. Clemens Stræde]]). Aarhus er således nedlagt som forsvarsby | ||
|- | |- | ||
| 1482 || Paven giver lov til bygning af kloster og kirke for karmelitterne | | 1482 || Paven giver lov til bygning af [[Karmeliterklostret|kloster og kirke for karmelitterne]] | ||
|- | |- | ||
| 1482 || [[ | | 1482 || [[Eiler Madsen Bølle (-1501)|Ejler Madsen Bølle]] indvies til biskop 1482-1491 | ||
|- | |- | ||
| 1490 || [[ | | 1490 || [[Ove Bille (ca. 1475-1555)|Ove Bille]] indvies til biskop 1520-1536 | ||
|- | |- | ||
| 1491 || [[ | | 1491 || [[Niels Clausen Skade (-1531)|Niels Clausen]] indvies til biskop 1491-1520 | ||
|- | |- | ||
| 1496 || Erik Pedersen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1496-1512 | | 1496 || [[Erik Pedersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1496-1512 | ||
|- | |- | ||
| 1496 || Borgmestre og råd indgår et forlig med domkapitlet efter en klage til kong Hans over, at man skal betale seks mark i grundskyld til domkirkens byggefond. Kirken modtager til gengæld afgifter af otte huse i byen. | | 1496 || [[Borgmester i Aarhus|Borgmestre]] og råd indgår et forlig med [[Aarhus Domkapitel|domkapitlet]] efter en klage til kong Hans over, at man skal betale seks mark i grundskyld til domkirkens byggefond. Kirken modtager til gengæld afgifter af otte huse i byen. | ||
|- | |- | ||
| 1499 || I [[ | | 1499 || I [[Karmeliterklostret]] trykkes en af de første bøger i Danmark, Skt. Jørgens bogen, Historien om Hellig Jørgen, Patron for den hellige Jomfru Marias Kirke. Den er muligvis gået tabt ved Københavns ildebrand i 1728 | ||
|- | |- | ||
|} | |} | ||
| Linje 217: | Linje 217: | ||
| 1505 || Kong Hans giver Aarhus privilegier, det vil sige retten til, at al handel inden for en radius på fire mil omkring byen, dog med hensyntagen til Horsens, Grenå og Randers | | 1505 || Kong Hans giver Aarhus privilegier, det vil sige retten til, at al handel inden for en radius på fire mil omkring byen, dog med hensyntagen til Horsens, Grenå og Randers | ||
|- | |- | ||
| 1507 || Niels Andersen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1507-1521 | | 1507 || [[Niels Andersen (1909-1982)|Niels Andersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1507-1521 | ||
|- | |- | ||
| 1508 || Niels Klausen skænker flere ting til [[Domkirken]] blandt andet Lektoriet | | 1508 || Niels Klausen skænker flere ting til [[Domkirken]] blandt andet Lektoriet | ||
| Linje 223: | Linje 223: | ||
| 1519 || Brevarium Arhusiense, det første bogtryk fremstillet i Aarhus | | 1519 || Brevarium Arhusiense, det første bogtryk fremstillet i Aarhus | ||
|- | |- | ||
| 1520 || [[ | | 1520 || [[Ove Bille (ca. 1475-1555)|Ove Bille]] indvies til biskop, den sidste katolske biskop før Reformationen, 1520-1536 | ||
|- | |- | ||
| 1521 || Mogens Lauritsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1521-1540 | | 1521 || [[Mogens Lauridsen (- 1540)|Mogens Lauritsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1521-1540 | ||
|- | |- | ||
| 1526 || Michel Jensen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1526-1546, måske til 1552 | | 1526 || Michel Jensen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1526-1546, måske til 1552 | ||
|- | |- | ||
| 1537 || [[ | | 1537 || [[Mads Lang (-1557)|Mads Lang]] er Aarhus’ første superintendent, biskop, efter Reformationen og bor på [[Bispetorv]]. Peder Ebbesen Galt, bliver den første lensmand på [[Aarhusgård]] | ||
|- | |- | ||
| 1540 || Knud Galthen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1540-1557 | | 1540 || [[Knud Galthen ( - 1559)|Knud Galthen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1540-1557 | ||
|- | |- | ||
| 1540 || Byen brænder og Christian 3. giver 5 års skattefrihed for borgerne | | 1540 || Byen brænder og Christian 3. giver 5 års skattefrihed for borgerne | ||
| Linje 239: | Linje 239: | ||
| 1546 || Christian 3. udsteder befaling om, at byen skal have tegltage | | 1546 || Christian 3. udsteder befaling om, at byen skal have tegltage | ||
|- | |- | ||
| 1552 || Laurids Fog [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1552-1574, måske til 1579 | | 1552 || [[Laurids Fog (-1579)]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1552-1574, måske til 1579 | ||
|- | |- | ||
| 1557 || [[ | | 1557 || [[Lauritz Bertelsen (1514-1588)|Lauritz Bertelsen]] indvies til biskop 1557-1587 | ||
|- | |- | ||
| 1559 || Peder Knudsen Skriver (Fog) [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1559-1575, måske til 1579 | | 1559 || Peder Knudsen Skriver (Fog) [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1559-1575, måske til 1579 | ||
| Linje 249: | Linje 249: | ||
| 1579 || Lauritz Christensen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1579-1584 | | 1579 || Lauritz Christensen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1579-1584 | ||
|- | |- | ||
| 1580 || Dines Thøgersen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1580-1588? | | 1580 || [[Dines Thøgersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1580-1588? | ||
|- | |- | ||
| 1584 || Niels Pedersen Bording ( | | 1584 || [[Niels Pedersen Bording (-1616)|Niels Pedersen Bording]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1584-1615 | ||
|- | |- | ||
| 1587 || [[ | | 1587 || [[Peder Jensen Windstrup (1549-1614)|Peder Jensen Vinstrup]] indvies til biskop 1587–1590 | ||
|- | |- | ||
| 1588 || Jørgen Jørgensen Sommerfeld [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1588-1608, måske til 1612 | | 1588 || [[Jørgen Jørgensen Sommerfeld (1544-1618)|Jørgen Jørgensen Sommerfeld]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1588-1608, måske til 1612 | ||
|- | |- | ||
| 1588 || [[Ole Worms Allé|Ole Worm]] 1588–1654 dansk læge, oldtidsforsker og polyhistor var født i Aarhus, studerede medicin ved flere europæiske universiteter og praktiserede en periode som læge i England | | 1588 || [[Ole Worms Allé|Ole Worm]] 1588–1654 dansk læge, oldtidsforsker og polyhistor var født i Aarhus, studerede medicin ved flere europæiske universiteter og praktiserede en periode som læge i England | ||
|- | |- | ||
| 1591 || [[ | | 1591 || [[Albert Hansen (-1593)|Albert Hansen]] indvies til biskop 1591–1593 | ||
|- | |- | ||
| 1593 || [[ | | 1593 || [[Jens Gjødesen (1550-1626)|Jens Gjødesen]] indvies til biskop 1593–1626 | ||
|- | |- | ||
| 1592 || [[Varna Mølle]] bygges ved [[Skambækken|Skambækkens]] nedre løb, senere Varnabækken og får i 1829 navnet [[Varna]] | | 1592 || [[Varna Mølle]] bygges ved [[Skambækken|Skambækkens]] nedre løb, senere Varnabækken og får i 1829 navnet [[Varna]] | ||
|- | |- | ||
| 1596 || Aarhus får kongeligt apotekerprivilegium og [[Løveapoteket]] åbner på [[Store Torv]] | | 1596 || Aarhus får kongeligt apotekerprivilegium og [[Løveapoteket]] åbner på [[Store Torv]] | ||
|- | |- | ||
| 1597 || [[Borgmestergården]] | | 1597 || [[Borgmestergården]] ved [[Immervad]] og [[Lille Torv]] opføres | ||
|- | |- | ||
|} | |} | ||
| Linje 276: | Linje 276: | ||
! År !! Begivenhed | ! År !! Begivenhed | ||
|- | |- | ||
| 1606 || Bygningen | | 1606 || Bygningen ’[[Trods Katholm]]’ [[Mindegade 4]] opføres. I dag er adressen på [[Fredens Torv 1-3|Fredens Torv 1]] | ||
|- | |- | ||
| 1608 || Oluf Rasmussen nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] | | 1608 || [[Oluf Rasmussen ( - 1610)|Oluf Rasmussen]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] | ||
|- | |- | ||
| 1615 || Villum Johansen Worm [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1615-1618 og 1622-1624 | | 1615 || [[Villum Johansen Worm]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1615-1618 og 1622-1624 | ||
|- | |- | ||
| 1617 || Hans Hansen Grønbæk [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1617-1620? | | 1617 || [[Hans Hansen Grønbæk ( - 1624)|Hans Hansen Grønbæk]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1617-1620? | ||
|- | |- | ||
| 1619 || Peder Pedersen Borum (Skriver) [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1619-1622 og 1629-1641 | | 1619 || [[Peder Pedersen Borum eller Skriver ( - 1651)|Peder Pedersen Borum (Skriver)]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1619-1622 og 1629-1641 | ||
|- | |- | ||
| 1623 || Clemen Jensen Smagbier [[Borgmester i Aarhus|borgmester]], hans datter Maren Clemensdatter giftes med senere borgmester i | | 1623 || [[Clemen Jensen Smagbier (- 1626)|Clemen Jensen Smagbier]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]], hans datter Maren Clemensdatter giftes med senere borgmester i Aarhus [[Anders Lydichsen]] | ||
|- | |- | ||
| 1624 || Morten Jensen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1624-1625 | | 1624 || [[Morten Jensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1624-1625 | ||
|- | |- | ||
| 1624 || Rasmus Pedersen Gius [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1624-1626 og 1632, gift med Kirsten, datter af borgmester i | | 1624 || [[Rasmus Pedersen Gius ( - 1635)|Rasmus Pedersen Gius]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1624-1626 og 1632, gift med Kirsten, datter af borgmester i Aarhus Peder Pedersen | ||
|- | |- | ||
| 1625 || Jens Sørensen Stigsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1625-1626, [[Borgmester i Aarhus|en af 'de 24 mænd']] | | 1625 || [[Jens Sørensen Stigsen ( - 1644)|Jens Sørensen Stigsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1625-1626, [[Borgmester i Aarhus|en af 'de 24 mænd']] | ||
|- | |- | ||
| 1626 || Søren Jensen Frost [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1626 og 1632-1640 | | 1626 || [[Søren Jensen Frost (1577-1642)|Søren Jensen Frost]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1626 og 1632-1640 | ||
|- | |- | ||
| 1626 || [[ | | 1626 || [[Morten Madsen (1596-1643)|Morten Madsen]] indvies til biskop 1626-1643 | ||
|- | |- | ||
| 1627 || Christian IV's ryttere drager hærgende gennem byen, inden de kejserlige tyske styrker under ledelse af Albrecht von Wallenstein, kejserlig general, når frem og besætter/befrier Aarhus | | 1627 || Christian IV's ryttere drager hærgende gennem byen, inden de kejserlige tyske styrker under ledelse af Albrecht von Wallenstein, kejserlig general, når frem og besætter/befrier Aarhus | ||
|- | |- | ||
| 1628 || Jens Lauridsen Bording [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1628 og 1641-1642 | | 1628 || [[Jens Lauridsen Bording (-1647)|Jens Lauridsen Bording}} [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1628 og 1641-1642 | ||
|- | |- | ||
| 1637 || [[Thors Mølle]] ved [[Varna]] anlægges som krudtmølle | | 1637 || [[Thors Mølle]] ved [[Varna]] anlægges som krudtmølle | ||
|- | |- | ||
| 1641 || Jens Christensen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1641-1642 | | 1641 || [[Jens Christensen (1611-)|Jens Christensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1641-1642 | ||
|- | |- | ||
| 1642 || Christen Carlsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1642 og 1653-1658 [[Borgmester i Aarhus|en af 'de 24 mænd']] | | 1642 || [[Christen Carlsen ( - 1658)|Christen Carlsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1642 og 1653-1658 [[Borgmester i Aarhus|en af 'de 24 mænd']] | ||
|- | |- | ||
| 1642 || Præstegården i [[Skolegade]] 15-17 bliver antageligt opført i 1642 af førstekapellanen ved Domkirken | | 1642 || Præstegården i [[Skolegade]] 15-17 bliver antageligt opført i 1642 af førstekapellanen ved Domkirken Svend Hansen Arreboe | ||
|- | |- | ||
| 1642 || Lynnedslag i [[domkirken]] 25. maj hvorved tårnets træværk brænder og alle kirkeklokker, på nær én, smelter | | 1642 || Lynnedslag i [[domkirken]] 25. maj hvorved tårnets træværk brænder og alle kirkeklokker, på nær én, smelter | ||
| Linje 314: | Linje 314: | ||
| 1644 || Astronom [[Ole Rømer]] fødes i Aarhus | | 1644 || Astronom [[Ole Rømer]] fødes i Aarhus | ||
|- | |- | ||
| 1645 || [[ | | 1645 || [[Jacob Matthiesen (1602-1660)|Jacob Matthiesen]] indvies til biskop 1645-1660 | ||
|- | |- | ||
| 1646 || Hans Pedersen Flensborg [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1646 og 1649-1650 | | 1646 || [[Hans Pedersen Flensborg (1603-1650)|Hans Pedersen Flensborg]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1646 og 1649-1650 | ||
|- | |- | ||
| 1646 || Rasmus Nielsen Skriver [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1646 og 1650-1652. Datteren Marie bliver gift med borgmester i | | 1646 || [[Rasmus Nielsen Skriver (1653)|Rasmus Nielsen Skriver]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1646 og 1650-1652. Datteren Marie bliver gift med borgmester i Aarhus [[Christen Henrik Pedersen]] | ||
|- | |- | ||
| 1648 || Anders Lydichsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1648 og 1653-1659. Gifter sig med Maren, datter af borgmester i | | 1648 || [[Anders Lydichsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1648 og 1653-1659. Gifter sig med Maren, datter af borgmester i Aarhus [[Clemen Jensen Smagbier (- 1626)|Clemen Jensen Smagbier]] | ||
|- | |- | ||
| 1648 || Wulff Baltzersen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1648-1649 | | 1648 || [[Wulff Baltsersen|Wulff Baltzersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1648-1649 | ||
|- | |- | ||
| 1650 || Hans Jostsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1650-1652. Datteren Maren bliver gift med borgmester i | | 1650 || [[Hans Jostsen (- 1652)|Hans Jostsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1650-1652. Datteren Maren bliver gift med borgmester i Aarhus [[Jørgen Rasmussen Juel]] | ||
|- | |- | ||
| 1659 || Christen Jensen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1659-1666 | | 1659 || [[Christen Jensen ( - 1666)|Christen Jensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1659-1666 | ||
|- | |- | ||
| 1659 || Byen bliver beskudt af 13 store svenske skibe, der ligger uden for [[Mindet]] | | 1659 || Byen bliver beskudt af 13 store svenske skibe, der ligger uden for [[Mindet]] | ||
|- | |- | ||
| 1660 || [[ | | 1660 || [[Hans Enevoldsen Brochmand (1621-1664)|Hans Brochmand]] indvies til biskop 1660–1664 | ||
|- | |- | ||
| 1660 || Efter enevælden kommer [[Havreballegård]], beliggende hvor [[ | | 1660 || Efter enevælden kommer [[Havreballegård]], beliggende hvor [[Marselisborg Gymansium]] ligger i dag, i privateje. Den første ejer er nederlænderen [[Gabriel Marselis (1609-1673)]], der har lånt Frederik III store summer til Danmarks krige | ||
|- | |- | ||
| 1662 || Gabriel Marselis overtager [[Moesgård herregård]] | | 1662 || [[Gabriel Marselis (1609-1673)|Gabriel Marselis]] overtager [[Moesgård herregård]] | ||
|- | |- | ||
| 1664 || Christen Henrik Pedersen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1664-1667. Gift med Marie Broberg, datter af borgmester i Århus Rasmus Nielsen Skriver | | 1664 || [[Christen Henrik Pedersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1664-1667. Gift med Marie Broberg, datter af borgmester i Århus Rasmus Nielsen Skriver | ||
|- | |- | ||
| 1664 || [[ | | 1664 || [[Erik Mogensen Grave (1624-1691)|Erik Grave]] indvies til biskop 1664–1691 | ||
|- | |- | ||
| 1666 || Jesper Nielsen Hutfeld [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1666-1679 | | 1666 || [[Jesper Nielsen Hutfeld (1626-1696)|Jesper Nielsen Hutfeld]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1666-1679 | ||
|- | |- | ||
| 1668 || Jacob Søren Schandorph [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1668-1670 | | 1668 || [[Jacob Søren Schandorph]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1668-1670 | ||
|- | |- | ||
| 1670 || Jacob Michelsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1670-1678 | | 1670 || [[Jacob Michelsen ( - 1678)|Jacob Michelsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1670-1678 | ||
|- | |- | ||
| 1670 || Jørgen Rasmussen Juel [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1670-1681. Gift med Maren Hansdatter datter af borgmester i | | 1670 || [[Jørgen Rasmussen Juel]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1670-1681. Gift med Maren Hansdatter datter af borgmester i Aarhus [[Hans Jostsen (- 1652)|Hans Jostsen]] | ||
|- | |- | ||
| 1676 || Niels Madsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1676-1680 | | 1676 || [[Niels Madsen ( - 1680)|Niels Madsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1676-1680 | ||
|- | |- | ||
| 1679 || Jens Rasmussen Laasbye [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1679-1695. Hans søn Peder Jensen Laasbye bliver borgmester i | | 1679 || [[Jens Rasmussen Laasbye]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1679-1695. Hans søn Peder Jensen Laasbye bliver borgmester i Aarhus | ||
|- | |- | ||
| 1681 || Michel Michelsen Malling [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1681-1701. Hans datter Marie bliver gift med borgmester i | | 1681 || [[Michel Michelsen Malling (1638-1701)|Michel Michelsen Malling]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1681-1701. Hans datter Marie bliver gift med borgmester i Aarhus [[Hans Jensen Winther (1648-1726)|Hans Jensen Winther]] | ||
|- | |- | ||
| 1684 || [[Havreballegård]] gods omdøbes til [[Marselisborg Gods]] | | 1684 || [[Havreballegård]] gods omdøbes til [[Marselisborg Gods]] | ||
|- | |- | ||
| 1686 || Sidste hekseproces i Aarhus. Det drejer sig om Karen Madsdatter, der anklages for at have forgjort Jens Lauritsen Bjerre | | 1686 || Sidste hekseproces i Aarhus. Det drejer sig om [[Karen Madsdatter]], der anklages for at have forgjort Jens Lauritsen Bjerre | ||
|- | |- | ||
| 1691 || [[ | | 1691 || [[Johan Braem (1648-1713)|Johannes Braem]] indvies til biskop 1691–1713 | ||
|- | |- | ||
| 1695 || Jens Christensen Basballe [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1695-1708. Sønnen Christen Jensen Basballe borgmester i Århus | | 1695 || Jens Christensen Basballe [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1695-1708. Sønnen Christen Jensen Basballe borgmester i Århus | ||
| Linje 371: | Linje 371: | ||
| 1701 || Hans Jensen Winther [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1701-1726 | | 1701 || Hans Jensen Winther [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1701-1726 | ||
|- | |- | ||
| 1706 || Byen får sin egen skarpretter, den der forestår selve hængningen. Byens [[galgebakken|galgebakke]] er placeret der, hvor Ny Munkegade nu ender ved Universitetet | | 1706 || Byen får sin egen skarpretter, den der forestår selve hængningen. Byens [[galgebakken|galgebakke]] er placeret der, hvor [[Ny Munkegade]] nu ender ved [[Aarhus Universitet|Universitetet]] | ||
|- | |- | ||
| 1708 || Anders Henriksen Vendelboe [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1708-1710 | | 1708 || Anders Henriksen Vendelboe [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1708-1710 | ||
| Linje 377: | Linje 377: | ||
| 1710 || [[Basballe Slægten|Christen Jensen Basballe]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1710-1740 er en af Basballeslægtens betydeligste medlemmer | | 1710 || [[Basballe Slægten|Christen Jensen Basballe]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1710-1740 er en af Basballeslægtens betydeligste medlemmer | ||
|- | |- | ||
| 1713 || [[ | | 1713 || [[Johannes Ocksen (1667-1738)|Johannes Ocksen]] indvies til biskop 1713–1738 | ||
|- | |- | ||
| 1716 || Leksikograf Jens Worm 1716-1790 konrektor på [[Katedralskolen]] bliver født | | 1716 || Leksikograf [[Jens Worm (1716-1790)|Jens Worm]] konrektor på [[Katedralskolen]] bliver født | ||
|- | |- | ||
| 1724 || [[Jægergården]], der oprindeligt er et markhus under [[Marselisborg Gods]], genopføres og kaldes Marselisborg Jægergaard | | 1724 || [[Jægergården]], der oprindeligt er et markhus under [[Marselisborg Gods]], genopføres og kaldes Marselisborg Jægergaard | ||
| Linje 391: | Linje 391: | ||
| 1737 || Der bygges et sprøjtehus nord for [[Domkirken]] og dermed dannes starten på et organiseret [[Aarhus Brandvæsen|brandvæsen]] | | 1737 || Der bygges et sprøjtehus nord for [[Domkirken]] og dermed dannes starten på et organiseret [[Aarhus Brandvæsen|brandvæsen]] | ||
|- | |- | ||
| 1738 || [[ | | 1738 || [[Peder Jacobsen Hygom (1628-1708)|Peder Jacobsen Hygom]] indvies til biskop 1738-1764 | ||
|- | |- | ||
| 1739 || Søren Michelsen Gylling [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1739-1749 | | 1739 || Søren Michelsen Gylling [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1739-1749 | ||
| Linje 401: | Linje 401: | ||
| 1750 || [[Svaneapoteket]] oprettes i [[Vestergade|Vestergade 4]] | | 1750 || [[Svaneapoteket]] oprettes i [[Vestergade|Vestergade 4]] | ||
|- | |- | ||
| 1753 || [[Aarhus Toldkammer]] bliver oprettet i købmand Peder Brendstrups gård ved [[Aarhus Å|åens bred]], der senere opførtes i [[Den Gamle By]] | | 1753 || [[Aarhus Toldkammer]] bliver oprettet i købmand [[Peder Brendstrup (1712-1773)|Peder Brendstrups]] gård ved [[Aarhus Å|åens bred]], der senere opførtes i [[Den Gamle By]] | ||
|- | |- | ||
| 1759 || Aarhus får tranlamper, til en start dog kun to til oplysning ved [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|det gamle rådhus]] plus en enkelt ved [[Immervad]] | | 1759 || Aarhus får tranlamper, til en start dog kun to til oplysning ved [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|det gamle rådhus]] plus en enkelt ved [[Immervad]] | ||
|- | |- | ||
| 1762 || Frederik Christian Gleerup [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1762-1783 | | 1762 || [[Frederik Christian Gleerup (1728 - 1783)|Frederik Christian Gleerup]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1762-1783 | ||
|- | |- | ||
| 1764 || [[ | | 1764 || [[Poul Mathias Bildsøe (1710-1777)|Poul Mathias Bildsøe]] indvies til biskop 1764-1777 | ||
|- | |- | ||
| 1769 || Aarhus købstad tæller 3.894 indbyggere | | 1769 || Aarhus købstad tæller 3.894 indbyggere | ||
| Linje 415: | Linje 415: | ||
| 1776 || Det nye herregårdskompleks på [[Moesgård herregård|Moesgaard]] bliver opført 1776-1784 | | 1776 || Det nye herregårdskompleks på [[Moesgård herregård|Moesgaard]] bliver opført 1776-1784 | ||
|- | |- | ||
| 1777 || [[ | | 1777 || [[Jørgen Hee (1714-1788)|Jørgen Hee]] indvies til biskop 1777-1788 | ||
|- | |- | ||
| 1783 || Niels Rode er [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] fra 1783-1800 | | 1783 || Niels Rode er [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] fra 1783-1800 | ||
|- | |- | ||
| 1784 || [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]] bliver [[Aarhus Stift | | 1784 || [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]] bliver [[Aarhus Stift|stiftamtmand]] over Aarhus | ||
|- | |- | ||
| 1787 || [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]] opretter en spindeskole i det gamle [[Vor Frue Kloster]] som hjælp til især de [[Fattige i Aarhus|fattige]] børn | | 1787 || [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]] opretter en spindeskole i det gamle [[Vor Frue Kloster]] som hjælp til især de [[Fattige i Aarhus|fattige]] børn | ||
|- | |- | ||
| 1788 || [[ | | 1788 || [[Hector Frederik Janson (1737-1805)|Hector Frederik Janson]] indvies til biskop 1788-1805 | ||
|- | |- | ||
| 1789 || Aarhus' første [[Hospital og sygehus|sygehus]] for [[Fattige i Aarhus|fattige]] bliver oprettet på [[Rosensgade]] 11 | | 1789 || Aarhus' første [[Hospital og sygehus|sygehus]] for [[Fattige i Aarhus|fattige]] bliver oprettet på [[Rosensgade]] 11 | ||
| Linje 429: | Linje 429: | ||
| 1789 || [[Fiskerhuset ved Aarhus Å]] beliggende omtrent en halv kilometer vest for det daværende [[Bryggeriet Ceres]], opføres | | 1789 || [[Fiskerhuset ved Aarhus Å]] beliggende omtrent en halv kilometer vest for det daværende [[Bryggeriet Ceres]], opføres | ||
|- | |- | ||
| 1790 || | | 1790 || Byens første egentlige [[Hospital og sygehus|hospital]] opføres i [[Rosensgade]] på intiativ af [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]] | ||
|- | |- | ||
| 1793 || [[Fiskerhuset ved Giber Å]] ved [[Moesgård Strand]] opføres | | 1793 || [[Fiskerhuset ved Giber Å]] ved [[Moesgård Strand]] opføres | ||
| Linje 448: | Linje 448: | ||
| 1800 || I 1800-tallet sker der en afgørende ændring i [[Aarhus Havn|Aarhus Havns]] beliggenhed og form, idet den flytter fra åmundingen ud på havet | | 1800 || I 1800-tallet sker der en afgørende ændring i [[Aarhus Havn|Aarhus Havns]] beliggenhed og form, idet den flytter fra åmundingen ud på havet | ||
|- | |- | ||
| 1801 || Niels Hviid [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1801-1813 | | 1801 || [[Niels Hviid]] bliver [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1801-1813 | ||
|- | |- | ||
| 1801 || Aarhus købstad tæller 4.102 indbyggere | | 1801 || Aarhus købstad tæller 4.102 indbyggere | ||
| Linje 454: | Linje 454: | ||
| 1803 || Hospitalet på [[Vor Frue Kloster]] bliver lavet om til en arbejdsanstalt med både spinderi og klædefabrik | | 1803 || Hospitalet på [[Vor Frue Kloster]] bliver lavet om til en arbejdsanstalt med både spinderi og klædefabrik | ||
|- | |- | ||
| 1805 || [[ | | 1805 || [[Andreas Birch (1758-1829)|Andreas Birch]] indvies til biskop 1805-1829 | ||
|- | |- | ||
| 1807 || [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)]], senere godsejer til [[Moesgård herregård]], fødes i Aarhus den 11. september | | 1807 || [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)]], senere godsejer til [[Moesgård herregård]], fødes i Aarhus den 11. september | ||
| Linje 462: | Linje 462: | ||
| 1810 || Den sidste begravelse på [[Skt. Olufs Kirkegård]] finder sted omkring 1810 | | 1810 || Den sidste begravelse på [[Skt. Olufs Kirkegård]] finder sted omkring 1810 | ||
|- | |- | ||
| 1813 || Jens Leegaard Schumacher [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1813-1818 | | 1813 || [[Jens Leegaard Schumacher (1770-1829)|Jens Leegaard Schumacher]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1813-1818 | ||
|- | |- | ||
| 1815 || [[Kronprindsens Klub]] og [[Det forenede dramatiske Selskab]] i Aarhus bliver slået sammen til [[Polyhymnia]] | | 1815 || [[Kronprindsens Klub]] og [[Det forenede dramatiske Selskab]] i Aarhus bliver slået sammen til [[Polyhymnia]] | ||
| Linje 480: | Linje 480: | ||
| 1828 || Stifter af Det danske Hedeselskab [[Enrico Mylius Dalgas]] kommer til verden i Napoli og dør i Aarhus i 1894 | | 1828 || Stifter af Det danske Hedeselskab [[Enrico Mylius Dalgas]] kommer til verden i Napoli og dør i Aarhus i 1894 | ||
|- | |- | ||
| 1829 || [[ | | 1829 || [[Peter Hans Mønster (1773-1830)|Peter Hans Mønster]] indvies til biskop 1829-1830 | ||
|- | |- | ||
| 1830 || [[Jens Paludan-Müller (1771-1845)]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1830-1845 | | 1830 || [[Jens Paludan-Müller (1771-1845)]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1830-1845 | ||
| Linje 492: | Linje 492: | ||
| 1834 || [[Elise Smiths Skole]] grundlægges i [[Nørre Allé]] 25 | | 1834 || [[Elise Smiths Skole]] grundlægges i [[Nørre Allé]] 25 | ||
|- | |- | ||
| 1837 || [[Nationalbankens Aarhus-filial|Danmarks Nationalbanks]] filial i Aarhus åbner i lejede lokaler og rykker i 1842 til [[Domkirkepladsen |Domkirkepladsen 1]] | | 1837 || [[Nationalbankens Aarhus-filial|Danmarks Nationalbanks]] filial i Aarhus åbner i lejede lokaler og rykker i 1842 til [[Domkirkepladsen|Domkirkepladsen 1]] | ||
|- | |- | ||
| 1838 || [[Hotel Royal]] åbner 24. maj på [[Store Torv]] og proklamerer at ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere” | | 1838 || [[Hotel Royal]] åbner 24. maj på [[Store Torv]] og proklamerer at ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere” | ||
| Linje 502: | Linje 502: | ||
| 1847 || [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] begynder sin virksomhed i [[Mindegade 8]] | | 1847 || [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] begynder sin virksomhed i [[Mindegade 8]] | ||
|- | |- | ||
| 1848 || Christian Ehlers Hertz [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1848-1866 | | 1848 || [[Christian Ehlers Hertz (1795-1866)|Christian Ehlers Hertz]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1848-1866 | ||
|- | |- | ||
|} | |} | ||
| Linje 513: | Linje 513: | ||
| 1850 || Aarhus tæller 7.886 indbyggere | | 1850 || Aarhus tæller 7.886 indbyggere | ||
|- | |- | ||
| 1851 || Den sidste stadsmusikant for Aarhus der leverer festmusik for borgerne, | | 1851 || Den sidste stadsmusikant for Aarhus der leverer festmusik for borgerne, [[Peder Albrecht (1770-1851)|Peder Albrecht]], dør 1769-1851 | ||
|- | |- | ||
| 1852 || [[Psykiatrisk Hospital|Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland]] også kaldet Jydske Asyl, tages i brug i [[Risskov]] | | 1852 || [[Psykiatrisk Hospital i Risskov|Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland]] også kaldet Jydske Asyl, tages i brug i [[Risskov]] | ||
|- | |- | ||
| 1853 || Koleraepidemien hærger Aarhus | | 1853 || Koleraepidemien hærger Aarhus | ||
| Linje 559: | Linje 559: | ||
| 1866 || Avisen [[Aarhus Amtstidende]] udkommer første gang 1. oktober med bønderne på landet som målgruppe | | 1866 || Avisen [[Aarhus Amtstidende]] udkommer første gang 1. oktober med bønderne på landet som målgruppe | ||
|- | |- | ||
| 1866 || [[N. Kochs Skole|N. Kochs skole]] hed oprindeligt "S. Lindhards højere Pigeskole". Skolen blev grundlagt af frøken Sophie Lindhard, som var dens leder de første 50 år | | 1866 || [[N. Kochs Skole|N. Kochs skole]] hed oprindeligt "S. Lindhards højere Pigeskole". Skolen blev grundlagt af frøken [[Sophie Dorothea Marie Jensine Lindhard|Sophie Lindhard]], som var dens leder de første 50 år | ||
|- | |- | ||
| 1866 || Den senere russiske zar Alexander III besøger [[Moesgård herregård|Moesgaard]] | | 1866 || Den senere russiske zar Alexander III besøger [[Moesgård herregård|Moesgaard]] | ||
| Linje 579: | Linje 579: | ||
| 1871 || [[Aarhus Oliefabrik]] stiftes under navnet Aarhus Palmekærnefabrik. Fabrikken opføres ved [[Jægergårdsgade]] | | 1871 || [[Aarhus Oliefabrik]] stiftes under navnet Aarhus Palmekærnefabrik. Fabrikken opføres ved [[Jægergårdsgade]] | ||
|- | |- | ||
| 1872 || [[Aarhus | | 1872 || [[Vandforsyningen i Aarhus|Aarhus kommunes vandværk]] anlægges med vandforsyning fra [[Aarhus Å|åen]] 8. december. | ||
|- | |- | ||
| 1872 || [[Forældreskolen]] på [[Marselis Boulevard]] åbner | | 1872 || [[Forældreskolen]] på [[Marselis Boulevard]] åbner | ||
| Linje 599: | Linje 599: | ||
| 1877 || [[Østbanegården]] opføres som hovedbanegård for [[Ryombanen|Aarhus-Ryomgård-banen]] | | 1877 || [[Østbanegården]] opføres som hovedbanegård for [[Ryombanen|Aarhus-Ryomgård-banen]] | ||
|- | |- | ||
| 1877 || [[Garnisonssygehuset| | | 1877 || [[Garnisonssygehuset (Valdemarsgade)|Garnisonssygehuset]], som er en del af militærområdet, opføres i [[Valdemarsgade]] og har 114 senge | ||
|- | |- | ||
| 1878 || [[Århus Jernbane Apotek]] åbner på hjørnet af [[Banegårdsgade]] og [[Ryesgade]] som Frederiksbjerg Apotek, skifter navn i 1918 til Jernbane-Apoteket og flytter i 1929 til [[Banegårdspladsen|Banegårdspladsen 8]] | | 1878 || [[Århus Jernbane Apotek]] åbner på hjørnet af [[Banegårdsgade]] og [[Ryesgade]] som Frederiksbjerg Apotek, skifter navn i 1918 til Jernbane-Apoteket og flytter i 1929 til [[Banegårdspladsen|Banegårdspladsen 8]] | ||
| Linje 607: | Linje 607: | ||
| 1880 || [[Valdemarsgades Skole]] indvies. Der er indgang til skolen fra såvel [[Valdemarsgade]] som den daværende [[Dagmarsgade]] | | 1880 || [[Valdemarsgades Skole]] indvies. Der er indgang til skolen fra såvel [[Valdemarsgade]] som den daværende [[Dagmarsgade]] | ||
|- | |- | ||
| 1880 || Købmand [[Frederik Ferdinand Salling|Ferdinand Salling]] fødes i Teglgaardsgade, nu [[Sjællandsgade]] (1880-1958) | | 1880 || Købmand [[Frederik Ferdinand Salling|Ferdinand Salling]] fødes i [[Teglgaardgade|Teglgaardsgade]], nu [[Sjællandsgade]] (1880-1958) | ||
|- | |- | ||
| 1881 || [[Sømandshjemmet]] indvies i [[Havnegade]] 38 | | 1881 || [[Sømandshjemmet]] indvies i [[Havnegade]] 38 | ||
|- | |- | ||
| 1881 || [[ | | 1881 || [[Bruun Juul Fog (1819-1896)|Bruun Juul Fog]] indvies til biskop 1881-1884 | ||
|- | |- | ||
| 1882 || [[Otto Mønsted | | 1882 || [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]] grundlægger landets første margarinefabrik i [[Vestergade 11]], der i 1911 bliver til [[Otto Mønsted Aarhus - OMA|OMA - Otto Mønsted Aarhus]] | ||
|- | |- | ||
| 1882 || [[Aarhus Amtssygehus]] bliver indviet ved [[Kroghsgade]] i 1882 | | 1882 || [[Aarhus Amtssygehus]] bliver indviet ved [[Kroghsgade]] i 1882 | ||
| Linje 637: | Linje 637: | ||
| 1885 || [[Thorups Kælder|Thorups Bodega]] åbner på [[Store Torv 3]] i kælderen, der stammer fra det 13. århundrede | | 1885 || [[Thorups Kælder|Thorups Bodega]] åbner på [[Store Torv 3]] i kælderen, der stammer fra det 13. århundrede | ||
|- | |- | ||
| 1885 || [[Søbade | | 1885 || [[Aarhuus Søbade-Anstalt]] var den første kommunale søbadeanstalt i Aarhus | ||
|- | |- | ||
| 1886 || [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard]] kongelig valgt borgmester 1886-1905 | | 1886 || [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard]] kongelig valgt borgmester 1886-1905 | ||
| Linje 643: | Linje 643: | ||
| 1888 || Dominikanernes tidligere kapitelsal indvies til hospitalskirke. Benævnes senere [[Vor Frue Kirke|Klosterkirken]] | | 1888 || Dominikanernes tidligere kapitelsal indvies til hospitalskirke. Benævnes senere [[Vor Frue Kirke|Klosterkirken]] | ||
|- | |- | ||
| 1893 || [[Kommunehospitalet]]indvies den 20. oktober på [[Nørrebrogade]] 44. Patienterne overføres fra det gamle sygehus i Dynkarken | | 1893 || [[Kommunehospitalet]] indvies den 20. oktober på [[Nørrebrogade]] 44. Patienterne overføres fra det gamle sygehus i [[Dynkarken]] | ||
|- | |- | ||
| 1895 || En ny byggevedtægt, der tillader højere bygninger, vedtages | | 1895 || En ny byggevedtægt, der tillader højere bygninger, vedtages | ||
| Linje 649: | Linje 649: | ||
| 1896 || Aarhus køber [[Marselisborg Gods]] med tilhørende jorder | | 1896 || Aarhus køber [[Marselisborg Gods]] med tilhørende jorder | ||
|- | |- | ||
| 1897 || Slotsarkitekt [[Thorvald Jørgensen]] opfører en ny og imponerende pavillon som afløser den første nedbrændte [[ | | 1897 || Slotsarkitekt [[Thorvald Jørgensen]] opfører en ny og imponerende pavillon som afløser den første nedbrændte [[Vennelystpavillonen|Vennelyst Pavillon]]. Ved en brand i 1908 går denne bygning imidlertid også til grunde | ||
|- | |- | ||
| 1899 || [[Marselisborg Gods|Marselisborgs]] jorder indlemmes i Aarhus | | 1899 || [[Marselisborg Gods|Marselisborgs]] jorder indlemmes i Aarhus | ||
| Linje 674: | Linje 674: | ||
| 1904 || [[Aarhus Sporveje|Den elektriske sporvogn]] indvies | | 1904 || [[Aarhus Sporveje|Den elektriske sporvogn]] indvies | ||
|- | |- | ||
| 1905 || [[ | | 1905 || [[Fredrik Christian Nielsen (1846-1907)|Fredrik Christian Nielsen]] indvies til biskop 1905-1907 | ||
|- | |- | ||
| 1905 || [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Lorentz Drechsel]] indsættes som kongelig udnævnt [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1905-1919 | | 1905 || [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Lorentz Drechsel]] indsættes som kongelig udnævnt [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1905-1919 | ||
|- | |- | ||
| 1907 || [[ | | 1907 || [[Hans Sophus Sørensen (1856-1936)|Hans Sophus Sørensen]] indvies til biskop 1907-1916 | ||
|- | |- | ||
| 1909 || [[Landsudstillingen 1909|Landsudstilling]], en landsdækkende industri- og håndværksudstilling finder sted i [[Tangkrogen]] fra 18. maj til 3. oktober | | 1909 || [[Landsudstillingen 1909|Landsudstilling]], en landsdækkende industri- og håndværksudstilling finder sted i [[Tangkrogen]] fra 18. maj til 3. oktober | ||
| Linje 696: | Linje 696: | ||
| 1921 || Byggeriet af [[Skt. Lukas Kirke]] på [[Ingerslevs Boulevard]] starter i 1921 og kirken indvies i 1926 | | 1921 || Byggeriet af [[Skt. Lukas Kirke]] på [[Ingerslevs Boulevard]] starter i 1921 og kirken indvies i 1926 | ||
|- | |- | ||
| 1923 || Et lille stykke af den kommende Nordre Ringgade frem til Skovvangsvej bliver anlagt i 1923-24, hvilket er starten på Ringgaden med Ringgadebroen | | 1923 || Et lille stykke af den kommende [[Nordre Ringgade]] frem til [[Skovvangsvej]] bliver anlagt i 1923-24, hvilket er starten på [[Ringgaden]] med [[Ringgadebroen]] | ||
|- | |- | ||
| 1925 || [[Mindeparken]] indvies den 5. juli med besøg af dansk-amerikanere | | 1925 || [[Mindeparken]] indvies den 5. juli med besøg af dansk-amerikanere | ||
| Linje 706: | Linje 706: | ||
| 1926 || [[Vor Frue Kirke]] beliggende i [[Vestergade]] fejrer 700 år jubilæum | | 1926 || [[Vor Frue Kirke]] beliggende i [[Vestergade]] fejrer 700 år jubilæum | ||
|- | |- | ||
| 1926 || Den nye teaterbygning til en halv million står klar i '[[Vennelyst]]' | | 1926 || Den nye [[Vennelystpavillonen|teaterbygning]] til en halv million står klar i '[[Vennelyst]]' | ||
|- | |- | ||
| 1926 || Aarhus tæller 75.000 indbyggere | | 1926 || Aarhus tæller 75.000 indbyggere | ||
| Linje 730: | Linje 730: | ||
| 1928 || Farvergården i [[Den Gamle By]] indvies | | 1928 || Farvergården i [[Den Gamle By]] indvies | ||
|- | |- | ||
| 1929 || De to Stiftelser tilhørende hhv. Borgerforeningen og [[Ensomme | | 1929 || De to Stiftelser tilhørende hhv. Borgerforeningen og [[Ensomme Gamles Vel]] opføres i [[Stadion Allé]] | ||
|- | |- | ||
| 1929 || [[Dansk Kvindesamfunds Hus]] i [[Vestergade]] tages i brug | | 1929 || [[Dansk Kvindesamfunds Hus]] i [[Vestergade]] tages i brug | ||
| Linje 760: | Linje 760: | ||
| 1930 || Aarhus tæller 81.279 indbyggere | | 1930 || Aarhus tæller 81.279 indbyggere | ||
|- | |- | ||
| 1931 || [[ | | 1931 || [[Fritz Charles Bruun-Rasmussen (1870-1964)|Fritz Charles Bruun-Rasmussen]] indvies til biskop 1931-1940 | ||
|- | |- | ||
| 1931 || [[Aarhus Universitet]] opnår Rigsdagens anerkendelse og tilsagn om tilskud | | 1931 || [[Aarhus Universitet]] opnår Rigsdagens anerkendelse og tilsagn om tilskud | ||
| Linje 770: | Linje 770: | ||
| 1931 || Arbejdet med ombygningen af [[Aarhus Domkirke|Aarhus Domkirkes]] spir fuldendes | | 1931 || Arbejdet med ombygningen af [[Aarhus Domkirke|Aarhus Domkirkes]] spir fuldendes | ||
|- | |- | ||
| 1931 || Dr. theol. [[Christian Julius Skat Hoffmeyer (1891-1979)|Christian Julius Skat Hoffmeyer]] overtager titlen som stiftsprovst | |||
| 1931 || Dr. theol. [[Christian Julius Skat Hoffmeyer]] overtager titlen som stiftsprovst | |||
|- | |- | ||
| 1931 || På Kalundborg-ruten indsættes et nyt motorskib "Kalundborg" den 18. april | | 1931 || På Kalundborg-ruten indsættes et nyt motorskib "Kalundborg" den 18. april | ||
| Linje 814: | Linje 812: | ||
| 1933 || [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|Hans Peder Christensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1933-1941 | | 1933 || [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|Hans Peder Christensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1933-1941 | ||
|- | |- | ||
| 1934 || Ægteparret [[Otto Mønsted | | 1934 || Ægteparret [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]] og frue donerer 190.000 kr. til Aarhus by | ||
|- | |- | ||
| 1934 || Der indføres og vælges forældreråd ved alle byens skoler for at bygge bro mellem skole og hjem | | 1934 || Der indføres og vælges forældreråd ved alle byens skoler for at bygge bro mellem skole og hjem | ||
| Linje 820: | Linje 818: | ||
| 1934 || [[Den Gamle By]] fejrer 25-års jubilæum | | 1934 || [[Den Gamle By]] fejrer 25-års jubilæum | ||
|- | |- | ||
| 1934 || [[Marselisborgmonumentet]] indvies i overværelse af | | 1934 || [[Marselisborgmonumentet]] indvies i overværelse af [[Kong Christian 10.]], Dronning Alexandrine, statsminister Thorvald Stauning, [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|borgmester H.P. Christensen]] og omkring 44.000 andre mennesker | ||
|- | |- | ||
| 1934 || [[Aarhus Forbrændingsanstalt|Forbrændingsanstalten]] indvies | | 1934 || [[Aarhus Forbrændingsanstalt|Forbrændingsanstalten]] indvies | ||
| Linje 834: | Linje 832: | ||
| 1935 || [[Radiumstationen for Jylland|Radiumstationen]] med tilhørende radiologisk afdeling ved [[Kommunehospitalet]] indvies | | 1935 || [[Radiumstationen for Jylland|Radiumstationen]] med tilhørende radiologisk afdeling ved [[Kommunehospitalet]] indvies | ||
|- | |- | ||
| 1935 || Aarhus får et [[ | | 1935 || Aarhus får et [[Aarhus By-Orkester|byorkester]], orkestret tæller 26 medlemmer og dirigenten er [[Thomas Jensen (1898-1963)]] | ||
|- | |- | ||
| 1935 || Der indføres lyntog mellem Aarhus og København | | 1935 || Der indføres lyntog mellem Aarhus og København | ||
| Linje 858: | Linje 856: | ||
| 1938 || Grundstensnedlæggelse og fundamentering til det nye [[Aarhus Rådhus|rådhus]] | | 1938 || Grundstensnedlæggelse og fundamentering til det nye [[Aarhus Rådhus|rådhus]] | ||
|- | |- | ||
| 1938 || [[ | | 1938 || [[Aarhus Ridehal]] i [[Kongsvang]] tages i brug | ||
|- | |- | ||
| 1938 || [[Aarhus-Hallen]] står klar og indvies 1. april for enden af [[Skt. Knuds Gade]], i dag [[Skt. Knuds Torv]] | | 1938 || [[Aarhus-Hallen]] står klar og indvies 1. april for enden af [[Skt. Knuds Gade]], i dag [[Skt. Knuds Torv]] | ||
| Linje 880: | Linje 878: | ||
| 1939 || Antallet af turister dette år anslås til 49.390 | | 1939 || Antallet af turister dette år anslås til 49.390 | ||
|- | |- | ||
| 1940 || [[Christian Julius Skat Hoffmeyer | | 1940 || [[Christian Julius Skat Hoffmeyer (1891-1979)|Christian Julius Skat Hoffmeyer] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1940-1961 | ||
|- | |- | ||
| 1940 || Indtil dette tidspunkt holder Aarhus sig inden for [[Ringgaden|Ringgaden]] | | 1940 || Indtil dette tidspunkt holder Aarhus sig inden for [[Ringgaden|Ringgaden]] | ||
| Linje 904: | Linje 902: | ||
| 1942 || Et uønsket jubilæum: 16. januar har byen sin 50. luftalarm | | 1942 || Et uønsket jubilæum: 16. januar har byen sin 50. luftalarm | ||
|- | |- | ||
| 1943 ||[[Jysk | | 1943 ||[[Jysk Teknologisk Institut]] åbner den 6. september | ||
|- | |- | ||
| 1943 || [[Demokraten]] fejrer 60-års jubilæum | | 1943 || [[Demokraten]] fejrer 60-års jubilæum | ||
| Linje 937: | Linje 935: | ||
| 1962 || [[Kai Jensen (1899-1963)|Kai Jensen]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1962-1963 | | 1962 || [[Kai Jensen (1899-1963)|Kai Jensen]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1962-1963 | ||
|- | |- | ||
| 1963 || [[Henning Niels Høirup]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1963-1979 | | 1963 || [[Henning Niels Høirup (1909-1995)|Henning Niels Høirup]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1963-1979 | ||
|- | |- | ||
| 1965 || Lørdag den 4. september 1965 kan borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] stille sig på [[Bispetorv]] og åbne den første [[Aarhus Festuge]] | | 1965 || Lørdag den 4. september 1965 kan borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] stille sig på [[Bispetorv]] og åbne den første [[Aarhus Festuge]] | ||
| Linje 943: | Linje 941: | ||
| 1971 || [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1971-1981 | | 1971 || [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1971-1981 | ||
|- | |- | ||
| 1979 || [[Herluf Eriksen]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1979-1994 | | 1979 || [[Herluf Eriksen (1924-2016)|Herluf Eriksen]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1979-1994 | ||
|- | |- | ||
| 1980 || Aarhus tæller 244.839 indbyggere | | 1980 || Aarhus tæller 244.839 indbyggere | ||
| Linje 975: | Linje 973: | ||
| 1980 || [[Aarhus Motor Compagni|Aarhus Motor-Compagni]] på [[Skolebakken]] går i betalingsstandsning | | 1980 || [[Aarhus Motor Compagni|Aarhus Motor-Compagni]] på [[Skolebakken]] går i betalingsstandsning | ||
|- | |- | ||
| 1980 || Diskotek Box 72 i [[Frederiksgade 72 | | 1980 || Diskotek [[Box 72]] i [[Frederiksgade 72]] ødelægges ved en brand | ||
|- | |- | ||
| 1980 || [[Civilforsvaret for Storårhus|Civilforsvaret]] fejrer 30 års jubilæum ved [[Kirstinesminde]] | | 1980 || [[Civilforsvaret for Storårhus|Civilforsvaret]] fejrer 30 års jubilæum ved [[Kirstinesminde]] | ||
|- | |- | ||
| 1980 || Harmoniorkestret Tonica fejrer 40 års jubilæum | | 1980 || [[Harmoniorkestret Tonica]] fejrer 40 års jubilæum | ||
|- | |- | ||
| 1980 || [[Ørnereden]] brænder ned natten mellem den 29. og 30. juni. Bygningen er blevet bygget til [[Landsudstillingen]] i 1909 men står først klar året efter. Stednavnet har været kendt siden 1860'erne | | 1980 || [[Ørnereden]] brænder ned natten mellem den 29. og 30. juni. Bygningen er blevet bygget til [[Landsudstillingen]] i 1909 men står først klar året efter. Stednavnet har været kendt siden 1860'erne | ||
| Linje 993: | Linje 991: | ||
| 1980 || [[Aarhus Renholdningsselskab]] flytter til Bautavej i [[Hasle]] | | 1980 || [[Aarhus Renholdningsselskab]] flytter til Bautavej i [[Hasle]] | ||
|- | |- | ||
| 1982 || [[Thorkild Simonsen (1926-) | | 1982 || [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1982-1997 | ||
|- | |- | ||
| 1982 || [[Musikhuset]] indvies 27. august på det tidligere kasserneareal | | 1982 || [[Musikhuset]] indvies 27. august på det tidligere kasserneareal | ||
|- | |- | ||
| 1986 || De nyvalgte [[Rådmænd i Aarhus Byråd|Rådmænd]] og -kvinde 1986-1990 (indtil 2006 blev magistratsafdelingerne benævnt Magistratens 1. Afdeling til Magistratens 5. Afdeling): | | 1986 || De nyvalgte [[Rådmænd i Aarhus Byråd|Rådmænd]] og -kvinde 1986-1990 (indtil 2006 blev magistratsafdelingerne benævnt Magistratens 1. Afdeling til Magistratens 5. Afdeling): | ||
* [[Borgmester i Aarhus|Borgmester]]: [[Thorkild Simonsen (1926-) | * [[Borgmester i Aarhus|Borgmester]]: [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]], [[Socialdemokratiet]] | ||
* Magistratens 1. afdeling. Rådmand [[Bjarne Ørum (1935-2009)|Bjarne Ørum]], [[Det Radikale Venstre]] | * Magistratens 1. afdeling. Rådmand [[Bjarne Ørum (1935-2009)|Bjarne Ørum]], [[Det Radikale Venstre]] | ||
* Magistratens 2. afdeling. Rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf Peder Christensen]], [[Det Konservative Folkeparti]] | * Magistratens 2. afdeling. Rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf Peder Christensen]], [[Det Konservative Folkeparti]] | ||
| Linje 1.007: | Linje 1.005: | ||
| 1986 || [[AGF Fodbold|AGF]] bliver dansk mester i fodbold | | 1986 || [[AGF Fodbold|AGF]] bliver dansk mester i fodbold | ||
|- | |- | ||
| 1987 || Et halvtag med et toilet blev opstillet i | | 1987 || Et halvtag med et toilet blev opstillet i 'drankerlunden' nær [[Stjernepladsen]], skulle dette blive en succes, ville der andre steder i byen blive indrettet 'drankerlunde' | ||
|- | |- | ||
| 1987 || [[Aarhus Byråd|Byrådet]] vedtager, at [[Scandinavian Center|Scandinavian Center Århus]] skal bygges bag ved [[Musikhuset Aarhus|Musikhuset]] Byggeriet begynder året efter, men går i stå på grund af pengenød - først i 1995 står centret færdig | | 1987 || [[Aarhus Byråd|Byrådet]] vedtager, at [[Scandinavian Center|Scandinavian Center Århus]] skal bygges bag ved [[Musikhuset Aarhus|Musikhuset]] Byggeriet begynder året efter, men går i stå på grund af pengenød - først i 1995 står centret færdig | ||
| Linje 1.021: | Linje 1.019: | ||
| 1987 || Indbyggere i [[Aarhus Kommune]]: 256.504 (pr. 1. juni) | | 1987 || Indbyggere i [[Aarhus Kommune]]: 256.504 (pr. 1. juni) | ||
|- | |- | ||
| 1987 || [[Hasle Ringvej]] mellem [[Viborgvej]] og [[Randersvej]] indvies 22. juni af trafikminister Frode Nør Christensen og borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-) | | 1987 || [[Hasle Ringvej]] mellem [[Viborgvej]] og [[Randersvej]] indvies 22. juni af trafikminister Frode Nør Christensen og borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] med en folkefest, hvor det bliver muligt at gå på det nye stykke [[Ringvejen|Ringvej]], før der åbnes for biltrafikken [[Ringvej Syd]] bliver færdig i 1985, og året efter færdiggøres [[Vejlby Ringvej]] - dermed er [[Ringvejen|ringen]] rundt om byen sluttet | ||
|- | |- | ||
| 1987 || [[Århus Festival]] afholdes på [[Aarhus Stadion]], hvor store navne som Miles Davis, B.B. King og Frankie Miller var på programmet | | 1987 || [[Århus Festival]] afholdes på [[Aarhus Stadion]], hvor store navne som Miles Davis, B.B. King og Frankie Miller var på programmet | ||
| Linje 1.055: | Linje 1.053: | ||
| 1989 || [[Aarhus Byråd|Byrådet]] vedtager i maj en frilægning af [[Aarhus Å|åen]] på 5x25 m, i første omgang under den nye [[Skt. Clemens Bro]]. Projektet starter 10. juli | | 1989 || [[Aarhus Byråd|Byrådet]] vedtager i maj en frilægning af [[Aarhus Å|åen]] på 5x25 m, i første omgang under den nye [[Skt. Clemens Bro]]. Projektet starter 10. juli | ||
|- | |- | ||
| 1989 || I Pustervig åbner Carlton Bar & Brasserie | | 1989 || I [[Pustervig]] åbner Carlton Bar & Brasserie | ||
|- | |- | ||
| 1989 || Planerne om en flyveplads ved [[Borum]] opgives | | 1989 || Planerne om en flyveplads ved [[Borum]] opgives | ||
| Linje 1.065: | Linje 1.063: | ||
| 1989 || 14.000 løbere deltager i [[Marselisløbet]] den 3. september | | 1989 || 14.000 løbere deltager i [[Marselisløbet]] den 3. september | ||
|- | |- | ||
| 1989 || Gnags udgiver LP’en ”Mr. Swingking”, der er forudbestilt i 50.000 eksemplarer | | 1989 || [[Gnags]] udgiver LP’en ”Mr. Swingking”, der er forudbestilt i 50.000 eksemplarer | ||
|- | |- | ||
| 1989 || Pengebeholdningen fra [[Nationalbankens Aarhus-filial|Danmarks Nationalbanks nedlagte afdeling]] på [[Domkirkepladsen]] 1 transporteres med politieskorte via Kalundborgfærgen til København | | 1989 || Pengebeholdningen fra [[Nationalbankens Aarhus-filial|Danmarks Nationalbanks nedlagte afdeling]] på [[Domkirkepladsen]] 1 transporteres med politieskorte via Kalundborgfærgen til København | ||
| Linje 1.073: | Linje 1.071: | ||
| 1989 || Slagterbutikken Ankers Kød, der har ligget i [[M.P. Bruuns Gade]] 53 siden 1934, lukker, og lokalerne overtages af Føtex | | 1989 || Slagterbutikken Ankers Kød, der har ligget i [[M.P. Bruuns Gade]] 53 siden 1934, lukker, og lokalerne overtages af Føtex | ||
|- | |- | ||
| 1994 || [[ | | 1994 || [[Kjeld Holm (1945-)t|Kjeld Holm]] indvies til biskop 1994-2015 | ||
|- | |- | ||
| 1995 || Arbejdet med genåbningen af [[Åboulevarden]] går i gang | | 1995 || Arbejdet med genåbningen af [[Åboulevarden]] går i gang | ||
Nuværende version fra 5. sep. 2023, 11:50
Før år 1000
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 770 | Ifølge de seneste arkæologiske udgravninger med fund af nogle glasperler, er Aros (Aarhus) grundlagt omkring år 770. Aros betyder åens munding |
| 934 | Byen får et fremskudt maritimt søforsvar i form af flådeenheder udstationeret på Samsø og på Helgenæs i Århusbugten |
| 948 | Reginbrand bliver omkring 948 bispeviet i Aarhus af biskop Adaldag af Hamborg-Bremen. Med pavens fuldmagt var det den første nordiske bispevielse |
| 988 | Bispesædet bliver nedlagt i år 988. Aarhus bliver bispesæde igen i år 1070, hvor byggeriet af byens første domkirke, Skt. Nicolai Kirke, begynder |
År 1000-1099
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1037 | Kong Hardeknud og hans fætter og efterfølger til tronen, Magnus den Gode, skaber et møntværksted i byen i 1037-1047 |
| 1043 | Kong Magnus og Knud den Stores søstersøn, Sven Estridsen mødes i et søslag på Aarhusbugten ved Helgenæs, hvor Svend som taber må flygte til Sverige |
| 1053 | Landet inddeles i otte stifter, hvoraf Aarhus bliver det ene |
| 1070 | Christian nævnes som biskop i Aarhus og deltager desuden i et af de sidste vikingetogter til England i 1069-70 |
| 1070 | Skt. Nicolai Domkirke var Aarhus bys første domkirke. Opførelsen er sandsynligvis påbegyndt omkring 1060 i forbindelse med, at Aarhus blev udnævnt som en af Danmarks nye stiftsbyer |
År 1100-1199
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1132 | Hos Saxo nævnes det, at byen i 1132 fungerede som krigshavn på grund af stridigheder om kongemagten |
| 1134 | Ulkil, Ulkeld eller Ulfketel nævnes som biskop. Falder i slaget ved Fodevig i Skåne samme år, hvor han dræbes tillige med fire andre biskopper |
| 1138 | Illuge nævnes som biskop |
| 1157 | Eskil nævnes som biskop. Han skænker i 1164 en grund til et cistercienserkloster i Sabro, der bliver en forløber for Øm Kloster |
| 1158 | Byen brænder under et sørøveroverfald af venderne |
| 1160 | Volden udvides og forstærkes |
| 1165 | Svend indvies til biskop 1165-1191. Han tager, med kongens og pavens tilladelse, Veng Kloster fra benediktinerne og giver det til cistercienserne. Svend er begravet i Øm Kloster |
| 1176 | Proces i Aarhus med Absalon vedrørende komplot mod Valdemar |
| 1180 | "Hellig-Niels" dør. Der sættes et mindekorset til ære for Niels på Skt. Olufs Kirkegård |
| 1191 | Peder Vognsen (-1204) indvies til biskop 1191-1204. Han beslutter, at der i Aarhus skal bygges en domkirke indenfor voldene, desuden testamenterer han sin bogsamling til kirken |
| 1195 | Domkirken, Skt. Clemens Kirke på Bispetorv påbegyndes |
| 1195 | Aarhus Katedralskoles oprindelse i Skolegyde er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den eksisterede i 1195 |
| 1197 | Pave Cølestin 3. stadfæster biskop Peder Vognsens oprettelse af seks kannikepræbender |
År 1200-1299
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1203 | Skt. Olufs Kirke, der lå på hjørnet af Sankt Olufs Gade og Skolebakken og Vor Frue Kirke, hvis beliggenhed ikke kendes, bliver nævnt i et gavebrev |
| 1204 | Skjalm Vognsen indvies til biskop 1204-1215. Han er broder til Peder Vognsen (-1204) |
| 1215 | Ebbe Vognsen indvies til biskop 1215-1224. Han opretter to nye præbender ved domkirken |
| 1224 | Peder Elavsøn, Elafsen indvies til biskop 1224-1246. Han er Øm klosters velynder |
| 1240 | Skt. Nicolai Domkirke omdannes til Dominikanerkloster, og det meste af domkirken nedrives |
| 1246 | Der er strid om bispevalget, derfor er embedet ubesat i perioden 1246–1249 |
| 1249 | Peder Ugotsøn indvies til biskop. Han betragtes som værende Øm Klosters fjende |
| 1250 ca. | Volden bygges og der er opføres en stor portbygning, Borgporten |
| 1250 | Kannikekomplekset opføres syd for Domkirken 1250-1300 |
| 1254 | En kommission nedsættes af paven med henblik på at kåre Niels til helgen |
| 1261 | Tyge 1. indvies til biskop 1261-1272. Han ligger i strid med munkene Øm Kloster |
| 1266 | Tyge 1. opretter et velanset kantorembede i Domkirken |
| 1284 | Første gang der nævnes et byråd og et bysegl i Aarhus |
| 1288 | Jens Assersøn indvies til biskop 1288-1306. Han bliver senere begravet i Domkirken, hvor hans ligsten er dækplade på alteret i Domkirken |
År 1300-1399
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1300- | Byens første rådhus bygges i begyndelsen af 1300-tallet midt på det nuværende Store Torv |
| 1303 | Biskop Jens Assersøn tillægger skolemesterembedet Vellev Kirke |
| 1306 | Biskop Jens Assersøn sikrer sig jord til udvidelse af kirken mod vest |
| 1306 | Esger Juel indvies til biskop 1306-1310 |
| 1310 | Esger Bonde indvies til biskop 1310-1325 |
| 1322 | Første gang der nævnes et Helligåndskapel og spedalskhedshospital |
| 1325 | Ruten mellem Aarhus og Kalundborg belagt med en afgift. Afgiften fjernes året efter |
| 1325 | Svend indvies til biskop 1325-1352 |
| 1350 | Den første domkirke på Bispetorvet står færdig ca. 1350 |
| 1352 | Poul indvies til biskop 1352-1369 |
| 1356 | Aarhus' ældste bysegl bevares i Lübeck-arkiv |
| 1369 | Oluf indvies til biskop 1369-1386 |
| 1386 | Peder Jensen Lodehat indvies til biskop 1386-1395 |
| 1395 | Johannes Smed proconsule 1395-1424 |
| 1395 | Bo Mogensen indvies til biskop 1395-1424. Han grundlægger Vestkapellet, hvor han begraves |
| 1395 | Peder Vinmand - nævnes som proconsule, en betegnelse, der senere fordanskes til borgmester 1395 og 1404 |
År 1400-1499
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1404 | Jens Brun nævnes som borgmester 1404 og nævnes i 1416 som 'bymand' |
| 1416 | Thyri Esbernsen nævnes som borgmester 1416 |
| 1416 | Erik Litle nævnes som borgmester og i 1428 som rådmand |
| 1418 | Eskil Mogensen nævnes som borgmester |
| 1418 | Bertel Gørval nævnes som borgmester |
| 1423 | Jens Pedersen nævnes som borgmester |
| 1424 | Ulrik Stygge indvies til biskop 1424-1449. Han er begravet i Domkirken. |
| 1438 | Mogens Nielsen nævnes som borgmester |
| 1440 | Jens Hvidsen borgmester 1440-1445 og ?-1459 |
| 1440 | Peder Skytte borgmester 1440-1445 |
| 1441 | 2. juli udsteder Christoffer af Bayern Aarhus' ældste købstadsprivilegier, hvilket betragtes som byens dåbsattest |
| 1445 | Peder Litle nævnes som borgmester |
| 1446 | Rektor for Aarhus Katedralskole, kantor ved Aarhus Domkirke og digter af latinske sange og skuespil, Morten Børup (1446-1526) eller Borup, kommer til verden i Skanderborg. Han redigerer desuden Breviarium Arhusiense, der indeholder en del hymner og trykkes i 1519 |
| 1449 | Jens Iversen Lange indvies til biskop 1449-1482. Han er begravet i kirken |
| 1450 | Aarhus Domkirke ombygges ca. år 1450 |
| 1450 | Byens andet rådhus tilskrives anden halvdel af 1400-tallet. Det ligger, meget bemærkelsesværdigt, parallelt med domkirkens vestfacade, altså mod Store Torv |
| 1456 | Christian Mandrup borgmester 1456-1474 |
| 1460 | I den gamle bydel Brobjerg mellem Frederiksgade og Christiansgade ligger der i perioden 1460-1541 et kloster indviet til tiggerordenen karmeliterne |
| 1461 | Der udstedes en kongelig befaling om, at gejstlige skal betale skat af visse gårde og af alle tilkøb |
| 1462 | Mathias Pedersen borgmester 1462-1470, muligvis til 1476 |
| 1470 | Jens Iversen Lange bygger ny bispegård 1470'erne ved Nationalbanken |
| 1471 | Claus Pedersen borgmester 1471-1491 |
| 1475 | Der udstedes en forordning, der forbyder byens håndværkere at tjene føden ved andet end deres eget håndværk |
| 1476 | Jens Madsen borgmester 1476-1497, muligvis til 1504 |
| 1477 | Der gives tilladelse til at bygge ned til åen, det vil sige uden for voldene på betingelse af, at der afsættes jord til et stræde ved åen (Åboulevarden) og en kørevej mellem gammel og ny bebyggelse (Skt. Clemens Stræde). Aarhus er således nedlagt som forsvarsby |
| 1482 | Paven giver lov til bygning af kloster og kirke for karmelitterne |
| 1482 | Ejler Madsen Bølle indvies til biskop 1482-1491 |
| 1490 | Ove Bille indvies til biskop 1520-1536 |
| 1491 | Niels Clausen indvies til biskop 1491-1520 |
| 1496 | Erik Pedersen borgmester 1496-1512 |
| 1496 | Borgmestre og råd indgår et forlig med domkapitlet efter en klage til kong Hans over, at man skal betale seks mark i grundskyld til domkirkens byggefond. Kirken modtager til gengæld afgifter af otte huse i byen. |
| 1499 | I Karmeliterklostret trykkes en af de første bøger i Danmark, Skt. Jørgens bogen, Historien om Hellig Jørgen, Patron for den hellige Jomfru Marias Kirke. Den er muligvis gået tabt ved Københavns ildebrand i 1728 |
År 1500-1599
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1505 | Kong Hans giver Aarhus privilegier, det vil sige retten til, at al handel inden for en radius på fire mil omkring byen, dog med hensyntagen til Horsens, Grenå og Randers |
| 1507 | Niels Andersen borgmester 1507-1521 |
| 1508 | Niels Klausen skænker flere ting til Domkirken blandt andet Lektoriet |
| 1519 | Brevarium Arhusiense, det første bogtryk fremstillet i Aarhus |
| 1520 | Ove Bille indvies til biskop, den sidste katolske biskop før Reformationen, 1520-1536 |
| 1521 | Mogens Lauritsen borgmester 1521-1540 |
| 1526 | Michel Jensen borgmester 1526-1546, måske til 1552 |
| 1537 | Mads Lang er Aarhus’ første superintendent, biskop, efter Reformationen og bor på Bispetorv. Peder Ebbesen Galt, bliver den første lensmand på Aarhusgård |
| 1540 | Knud Galthen borgmester 1540-1557 |
| 1540 | Byen brænder og Christian 3. giver 5 års skattefrihed for borgerne |
| 1541 | Karmeliterklostret nedbrydes og anvendes til genbrugsmateriale |
| 1546 | Christian 3. udsteder befaling om, at byen skal have tegltage |
| 1552 | Laurids Fog (-1579) borgmester 1552-1574, måske til 1579 |
| 1557 | Lauritz Bertelsen indvies til biskop 1557-1587 |
| 1559 | Peder Knudsen Skriver (Fog) borgmester 1559-1575, måske til 1579 |
| 1564 | Købstæderne betaler skat til kongen efter deres betydning |
| 1579 | Lauritz Christensen borgmester 1579-1584 |
| 1580 | Dines Thøgersen borgmester 1580-1588? |
| 1584 | Niels Pedersen Bording borgmester 1584-1615 |
| 1587 | Peder Jensen Vinstrup indvies til biskop 1587–1590 |
| 1588 | Jørgen Jørgensen Sommerfeld borgmester 1588-1608, måske til 1612 |
| 1588 | Ole Worm 1588–1654 dansk læge, oldtidsforsker og polyhistor var født i Aarhus, studerede medicin ved flere europæiske universiteter og praktiserede en periode som læge i England |
| 1591 | Albert Hansen indvies til biskop 1591–1593 |
| 1593 | Jens Gjødesen indvies til biskop 1593–1626 |
| 1592 | Varna Mølle bygges ved Skambækkens nedre løb, senere Varnabækken og får i 1829 navnet Varna |
| 1596 | Aarhus får kongeligt apotekerprivilegium og Løveapoteket åbner på Store Torv |
| 1597 | Borgmestergården ved Immervad og Lille Torv opføres |
År 1600-1699
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1606 | Bygningen ’Trods Katholm’ Mindegade 4 opføres. I dag er adressen på Fredens Torv 1 |
| 1608 | Oluf Rasmussen nævnes som borgmester |
| 1615 | Villum Johansen Worm borgmester 1615-1618 og 1622-1624 |
| 1617 | Hans Hansen Grønbæk borgmester 1617-1620? |
| 1619 | Peder Pedersen Borum (Skriver) borgmester 1619-1622 og 1629-1641 |
| 1623 | Clemen Jensen Smagbier borgmester, hans datter Maren Clemensdatter giftes med senere borgmester i Aarhus Anders Lydichsen |
| 1624 | Morten Jensen borgmester 1624-1625 |
| 1624 | Rasmus Pedersen Gius borgmester 1624-1626 og 1632, gift med Kirsten, datter af borgmester i Aarhus Peder Pedersen |
| 1625 | Jens Sørensen Stigsen borgmester 1625-1626, en af 'de 24 mænd' |
| 1626 | Søren Jensen Frost borgmester 1626 og 1632-1640 |
| 1626 | Morten Madsen indvies til biskop 1626-1643 |
| 1627 | Christian IV's ryttere drager hærgende gennem byen, inden de kejserlige tyske styrker under ledelse af Albrecht von Wallenstein, kejserlig general, når frem og besætter/befrier Aarhus |
| 1628 | [[Jens Lauridsen Bording (-1647)|Jens Lauridsen Bording}} borgmester 1628 og 1641-1642 |
| 1637 | Thors Mølle ved Varna anlægges som krudtmølle |
| 1641 | Jens Christensen borgmester 1641-1642 |
| 1642 | Christen Carlsen borgmester 1642 og 1653-1658 en af 'de 24 mænd' |
| 1642 | Præstegården i Skolegade 15-17 bliver antageligt opført i 1642 af førstekapellanen ved Domkirken Svend Hansen Arreboe |
| 1642 | Lynnedslag i domkirken 25. maj hvorved tårnets træværk brænder og alle kirkeklokker, på nær én, smelter |
| 1644 | Astronom Ole Rømer fødes i Aarhus |
| 1645 | Jacob Matthiesen indvies til biskop 1645-1660 |
| 1646 | Hans Pedersen Flensborg borgmester 1646 og 1649-1650 |
| 1646 | Rasmus Nielsen Skriver borgmester 1646 og 1650-1652. Datteren Marie bliver gift med borgmester i Aarhus Christen Henrik Pedersen |
| 1648 | Anders Lydichsen borgmester 1648 og 1653-1659. Gifter sig med Maren, datter af borgmester i Aarhus Clemen Jensen Smagbier |
| 1648 | Wulff Baltzersen borgmester 1648-1649 |
| 1650 | Hans Jostsen borgmester 1650-1652. Datteren Maren bliver gift med borgmester i Aarhus Jørgen Rasmussen Juel |
| 1659 | Christen Jensen borgmester 1659-1666 |
| 1659 | Byen bliver beskudt af 13 store svenske skibe, der ligger uden for Mindet |
| 1660 | Hans Brochmand indvies til biskop 1660–1664 |
| 1660 | Efter enevælden kommer Havreballegård, beliggende hvor Marselisborg Gymansium ligger i dag, i privateje. Den første ejer er nederlænderen Gabriel Marselis (1609-1673), der har lånt Frederik III store summer til Danmarks krige |
| 1662 | Gabriel Marselis overtager Moesgård herregård |
| 1664 | Christen Henrik Pedersen borgmester 1664-1667. Gift med Marie Broberg, datter af borgmester i Århus Rasmus Nielsen Skriver |
| 1664 | Erik Grave indvies til biskop 1664–1691 |
| 1666 | Jesper Nielsen Hutfeld borgmester 1666-1679 |
| 1668 | Jacob Søren Schandorph borgmester 1668-1670 |
| 1670 | Jacob Michelsen borgmester 1670-1678 |
| 1670 | Jørgen Rasmussen Juel borgmester 1670-1681. Gift med Maren Hansdatter datter af borgmester i Aarhus Hans Jostsen |
| 1676 | Niels Madsen borgmester 1676-1680 |
| 1679 | Jens Rasmussen Laasbye borgmester 1679-1695. Hans søn Peder Jensen Laasbye bliver borgmester i Aarhus |
| 1681 | Michel Michelsen Malling borgmester 1681-1701. Hans datter Marie bliver gift med borgmester i Aarhus Hans Jensen Winther |
| 1684 | Havreballegård gods omdøbes til Marselisborg Gods |
| 1686 | Sidste hekseproces i Aarhus. Det drejer sig om Karen Madsdatter, der anklages for at have forgjort Jens Lauritsen Bjerre |
| 1691 | Johannes Braem indvies til biskop 1691–1713 |
| 1695 | Jens Christensen Basballe borgmester 1695-1708. Sønnen Christen Jensen Basballe borgmester i Århus |
År 1700-1799
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1701 | Hans Jensen Winther borgmester 1701-1726 |
| 1706 | Byen får sin egen skarpretter, den der forestår selve hængningen. Byens galgebakke er placeret der, hvor Ny Munkegade nu ender ved Universitetet |
| 1708 | Anders Henriksen Vendelboe borgmester 1708-1710 |
| 1710 | Christen Jensen Basballe borgmester 1710-1740 er en af Basballeslægtens betydeligste medlemmer |
| 1713 | Johannes Ocksen indvies til biskop 1713–1738 |
| 1716 | Leksikograf Jens Worm konrektor på Katedralskolen bliver født |
| 1724 | Jægergården, der oprindeligt er et markhus under Marselisborg Gods, genopføres og kaldes Marselisborg Jægergaard |
| 1726 | Ditlev Eggers borgmester 1726-1735 |
| 1730 | Aarhus Domkirke får nyt orgel bygget af den tyske orgelbygger Lambert Daniel Kastens, Hamborg |
| 1735 | Peder Jensen Laasbye borgmester 1735-1760 |
| 1737 | Der bygges et sprøjtehus nord for Domkirken og dermed dannes starten på et organiseret brandvæsen |
| 1738 | Peder Jacobsen Hygom indvies til biskop 1738-1764 |
| 1739 | Søren Michelsen Gylling borgmester 1739-1749 |
| 1740 | Mogens Andreas Geertsen borgmester 1740-1769 |
| 1749 | Den første skole med gratis skolegang bliver oprettet i Aarhus |
| 1750 | Svaneapoteket oprettes i Vestergade 4 |
| 1753 | Aarhus Toldkammer bliver oprettet i købmand Peder Brendstrups gård ved åens bred, der senere opførtes i Den Gamle By |
| 1759 | Aarhus får tranlamper, til en start dog kun to til oplysning ved det gamle rådhus plus en enkelt ved Immervad |
| 1762 | Frederik Christian Gleerup borgmester 1762-1783 |
| 1764 | Poul Mathias Bildsøe indvies til biskop 1764-1777 |
| 1769 | Aarhus købstad tæller 3.894 indbyggere |
| 1772 | Christian Drakenberg begraves i Aarhus 146 år gammel |
| 1776 | Det nye herregårdskompleks på Moesgaard bliver opført 1776-1784 |
| 1777 | Jørgen Hee indvies til biskop 1777-1788 |
| 1783 | Niels Rode er borgmester fra 1783-1800 |
| 1784 | Ove Høegh-Guldberg (1731-1808) bliver stiftamtmand over Aarhus |
| 1787 | Ove Høegh-Guldberg (1731-1808) opretter en spindeskole i det gamle Vor Frue Kloster som hjælp til især de fattige børn |
| 1788 | Hector Frederik Janson indvies til biskop 1788-1805 |
| 1789 | Aarhus' første sygehus for fattige bliver oprettet på Rosensgade 11 |
| 1789 | Fiskerhuset ved Aarhus Å beliggende omtrent en halv kilometer vest for det daværende Bryggeriet Ceres, opføres |
| 1790 | Byens første egentlige hospital opføres i Rosensgade på intiativ af Ove Høegh-Guldberg (1731-1808) |
| 1793 | Fiskerhuset ved Giber Å ved Moesgård Strand opføres |
| 1794 | Byens første avis Aarhuus Stiftstidende ser dagens lys |
| 1795 | Kronprindsens Klub, et selskab hvor man mødes for at diskutere emner som litteratur, bliver stiftet i Kannikegade |
År 1800-1849
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1800 | Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus bliver oprettet 5. januar. Selskabet holder blandt andet til i en del af Løveapoteket på Store Torv |
| 1800 | I 1800-tallet sker der en afgørende ændring i Aarhus Havns beliggenhed og form, idet den flytter fra åmundingen ud på havet |
| 1801 | Niels Hviid bliver borgmester 1801-1813 |
| 1801 | Aarhus købstad tæller 4.102 indbyggere |
| 1803 | Hospitalet på Vor Frue Kloster bliver lavet om til en arbejdsanstalt med både spinderi og klædefabrik |
| 1805 | Andreas Birch indvies til biskop 1805-1829 |
| 1807 | Torkild Christian Dahl (1807-1872), senere godsejer til Moesgård herregård, fødes i Aarhus den 11. september |
| 1808 | Byen er besat af spanske lejesoldater fra 22. februar til 9. august |
| 1810 | Den sidste begravelse på Skt. Olufs Kirkegård finder sted omkring 1810 |
| 1813 | Jens Leegaard Schumacher borgmester 1813-1818 |
| 1815 | Kronprindsens Klub og Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus bliver slået sammen til Polyhymnia |
| 1815 | Andreas Severin Weis (1815-1889), senere mølleejer, fødes i Aarhus 1815-1889 |
| 1818 | Søndre Kirkegård, hvor Rådhusparken senere anlægges, tages i brug |
| 1818 | Hans Astrup Fleischer (1785–1847) borgmester 1818-1847 |
| 1821 | Aarhus Stiftsbibliotek bliver oprettet som det første offentligt tilgængelige bibliotek i Aarhus |
| 1824 | Den jødiske kirkegård i Frederiks Allé indvies |
| 1828 | Prins Ferdinands Tegneskole for Kunstnere og Håndværkere, forløberen til Aarhus Tekniske Skole, åbner i lokaler i Rådhuset på Store Torv |
| 1828 | Stifter af Det danske Hedeselskab Enrico Mylius Dalgas kommer til verden i Napoli og dør i Aarhus i 1894 |
| 1829 | Peter Hans Mønster indvies til biskop 1829-1830 |
| 1830 | Jens Paludan-Müller (1771-1845) indvies til biskop 1830-1845 |
| 1830 | Vennelystparken, den ældste park i Aarhus, åbner for offentligheden |
| 1830 | H.C. Andersen besøger Aarhus første gang |
| 1831 | H.P. Ingerslev, senere ejer af Marselisborg Gods fødes 3. maj |
| 1834 | Elise Smiths Skole grundlægges i Nørre Allé 25 |
| 1837 | Danmarks Nationalbanks filial i Aarhus åbner i lejede lokaler og rykker i 1842 til Domkirkepladsen 1 |
| 1838 | Hotel Royal åbner 24. maj på Store Torv og proklamerer at ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere” |
| 1840 | Aarhus købstad tæller 7.087 indbyggere |
| 1845 | Gerhard Peter Brammer (1801-1884) indvies til biskop 1845-1881 |
| 1847 | Hans Broge begynder sin virksomhed i Mindegade 8 |
| 1848 | Christian Ehlers Hertz borgmester 1848-1866 |
År 1850-1899
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1850 | Aarhus tæller 7.886 indbyggere |
| 1851 | Den sidste stadsmusikant for Aarhus der leverer festmusik for borgerne, Peder Albrecht, dør 1769-1851 |
| 1852 | Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland også kaldet Jydske Asyl, tages i brug i Risskov |
| 1853 | Koleraepidemien hærger Aarhus |
| 1853 | En nedlagt skole i Dynkarken indrettes til koleralazaret |
| 1853 | H.C. Andersen besøger Moesgaard Herregård og Vilhelmsborg |
| 1854 | Frichs fabrikken etableres på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé |
| 1855 | Byen får gaslamper i januar. Da der bliver tændt for gassen, har bystyret opstillet 164 gadelygter |
| 1856 | Sygehuset i Dynkarken bliver indviet den 11. april og får navnet 'Aarhuus nye sygehospital' |
| 1856 | Ceres bryggerierne etableres der, hvor landevejene til Silkeborg og Viborg mødes |
| 1856 | Aarhus tredje rådhus bliver opført i årene 1856-1857 på hjørnet af Mejlgade og Domkirkepladsen - denne bygning rummer i dag Kvindemuseet |
| 1857 | Med Næringsfrihedsloven vedtagelse gjorde Rigsdagen op med købstædernes privilegier og håndværkerlavenes monopol |
| 1857 | Bispegården i Sønder Allé opføres |
| 1859 | Rådhuset foran domkirken nedrives |
| 1859 | Den første Aarhus vejviser ser dagens lys og udgives af bogtrykker P. Nielsen, mens 2. udgave først udkommer i 1869 |
| 1860 | Aarhus købstad tæller 11.009 indbyggere |
| 1862 | 2. september bliver Aarhus Hovedbanegård indviet af Frederik VII |
| 1862 | Jernbaneforbindelsen mellem Aarhus og Randers indvies med bl.a. Frederik VII og grevinde Danner ombord |
| 1862 | Den første jydske jernbanelinie Aarhus- Langå indvies |
| 1862 | Jernbaneværkstedet, senere DSB's Centralværksteder etableres |
| 1862 | Paradisgades skole åbner 1. november |
| 1863 | Sygekassen Aarhus blev stiftet som Foreningen af Haandværkere og Fabriksarbejdere til gensidig Understøttelse |
| 1863 | Hans Ostenfeldt Lange, senere ægyptolog, fødes |
| 1866 | Avisen Aarhus Amtstidende udkommer første gang 1. oktober med bønderne på landet som målgruppe |
| 1866 | N. Kochs skole hed oprindeligt "S. Lindhards højere Pigeskole". Skolen blev grundlagt af frøken Sophie Lindhard, som var dens leder de første 50 år |
| 1866 | Den senere russiske zar Alexander III besøger Moesgaard |
| 1866 | Ulrich Christian von Schmidten indsættes som kongelig valgt borgmester |
| 1868 | Magasin du Nord åbner i Aarhus med adresse på Vestergade i gården ved Svaneapoteket |
| 1869 | Aarhus Folkebibliotek åbner i Vestergade, forløberen for Hovedbiblioteket, der i 1934 flytter til Mølleparken |
| 1870 | Aarhus købstad tæller 15.025 indbyggere |
| 1870 | Fattiggården i Vester Allé åbner. |
| 1871 | Skolebakken og Kystvejen anlægges |
| 1871 | Jyllands Posten udkommer for første gang 2. oktober i den daværende teaterbygning i Kannikegade og bliver trykt i Mejlgade |
| 1871 | Aarhus Oliefabrik stiftes under navnet Aarhus Palmekærnefabrik. Fabrikken opføres ved Jægergårdsgade |
| 1872 | Aarhus kommunes vandværk anlægges med vandforsyning fra åen 8. december. |
| 1872 | Forældreskolen på Marselis Boulevard åbner |
| 1872 | Sct. Olufs Badeanstalt åbner på Kystvejen 5, året efter Kystvejen bliver anlagt |
| 1873 | Sankt Knuds Skole åbner i Ryesgade |
| 1873 | Botanisk Have anlægges mellem Eugen Warmings Vej, Vestervang, Langelandsgade og Den Gamle By |
| 1874 | En del af Viby indlemmes i Aarhus |
| 1875 | Dragonkasernen i Vester Allé tages i brug. Placeringen skyldes blandt andet at dragonerne i forvejen har et ridehus her – bygget i 1860 |
| 1876 | Nordre Kirkegaard, der ligger på Trøjborg, indvies som aflastning for Søndre Kirkegård |
| 1877 | Aarhus Museum, nu Huset, åbner i Vester Allé på en grund stillet til rådighed af Andreas Severin Weis (1815-1889), ejer af Aarhus Mølle |
| 1877 | Østbanegården opføres som hovedbanegård for Aarhus-Ryomgård-banen |
| 1877 | Garnisonssygehuset, som er en del af militærområdet, opføres i Valdemarsgade og har 114 senge |
| 1878 | Århus Jernbane Apotek åbner på hjørnet af Banegårdsgade og Ryesgade som Frederiksbjerg Apotek, skifter navn i 1918 til Jernbane-Apoteket og flytter i 1929 til Banegårdspladsen 8 |
| 1879 | En lokal byggevedtægt, der betyder, at der skal være mindst to trapper i huse på mere end to etager, indføres |
| 1880 | Valdemarsgades Skole indvies. Der er indgang til skolen fra såvel Valdemarsgade som den daværende Dagmarsgade |
| 1880 | Købmand Ferdinand Salling fødes i Teglgaardsgade, nu Sjællandsgade (1880-1958) |
| 1881 | Sømandshjemmet indvies i Havnegade 38 |
| 1881 | Bruun Juul Fog indvies til biskop 1881-1884 |
| 1882 | Otto Mønsted grundlægger landets første margarinefabrik i Vestergade 11, der i 1911 bliver til OMA - Otto Mønsted Aarhus |
| 1882 | Aarhus Amtssygehus bliver indviet ved Kroghsgade i 1882 |
| 1883 | Aarhus Telefonselskab - senere Jydsk Telefon grundlægges |
| 1883 | Asylet Børnely i Asylgade, nu Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12, åbner med pladser til 100 børn |
| 1883 | Frederiks Allé skole |
| 1884 | Johannes Clausen (1830-1905) indvies til biskop 1884-1905 |
| 1884 | Avisen Demokraten udkommer 1. oktober. Avisen holder fra 1936 og til lukning i 1974 til i Demokratens Bladhus på Banegårdspladsen |
| 1884 | Byes anden banegård indvies samme sted, da den første bygning hurtigt viser sig at være for lille |
| 1884 | Aarhus Sporvejsselskab indgår i 1883 en 30-årig koncessionsaftale med Aarhus Kommune om driften af en hestetrukket omnibus gennem nedlagte hjulspor, også betegnet 'sporvej' |
| 1884 | En ny banegård bygges |
| 1884 | Skt. Clemens Bro bygges |
| 1885 | Thorups Bodega åbner på Store Torv 3 i kælderen, der stammer fra det 13. århundrede |
| 1885 | Aarhuus Søbade-Anstalt var den første kommunale søbadeanstalt i Aarhus |
| 1886 | Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard kongelig valgt borgmester 1886-1905 |
| 1888 | Dominikanernes tidligere kapitelsal indvies til hospitalskirke. Benævnes senere Klosterkirken |
| 1893 | Kommunehospitalet indvies den 20. oktober på Nørrebrogade 44. Patienterne overføres fra det gamle sygehus i Dynkarken |
| 1895 | En ny byggevedtægt, der tillader højere bygninger, vedtages |
| 1896 | Aarhus køber Marselisborg Gods med tilhørende jorder |
| 1897 | Slotsarkitekt Thorvald Jørgensen opfører en ny og imponerende pavillon som afløser den første nedbrændte Vennelyst Pavillon. Ved en brand i 1908 går denne bygning imidlertid også til grunde |
| 1899 | Marselisborgs jorder indlemmes i Aarhus |
År 1900-1949
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1900 | E. Brummerstedts boghandel åbner 15. august i Guldsmedgade 1 |
| 1900 | Aarhus 1900 bliver etableret ved en stiftende generalforsamling afholdt på privatskolen på Jægergårdsvej, i dag Jægergårdsgade |
| 1901 | Aarhus tæller ca. 52.847 indbyggere |
| 1902 | Marselisborg Slot står færdigt og foræres til prinseparret, Prins Christian (senere Kong Christian 10.) og prinsesse Alexandrine |
| 1902 | Fra åbningen i 1902 har Statsbiblioteket adresse på Vester Allé 12 i en biblioteksbygning tegnet af kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann. |
| 1902 | Hammelbanen indvies. Banen starter fra Hammelbanegården i Carl Blochs Gade |
| 1904 | Den elektriske sporvogn indvies |
| 1905 | Fredrik Christian Nielsen indvies til biskop 1905-1907 |
| 1905 | Ernst Christopher Lorentz Drechsel indsættes som kongelig udnævnt borgmester 1905-1919 |
| 1907 | Hans Sophus Sørensen indvies til biskop 1907-1916 |
| 1909 | Landsudstilling, en landsdækkende industri- og håndværksudstilling finder sted i Tangkrogen fra 18. maj til 3. oktober |
| 1909 | Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt opføres i en ombygget kostald på Badevej bag Spanien og Grønland |
| 1913 | Marselisborg Hospital indvies den 31. maj, i første omgang som epidemisygehus pga. placeringen uden for byen |
| 1916 | Thomas Larsen Schiøler (1861-1939) indvies til biskop 1916-1931 |
| 1919 | Jakob Jensen bliver byens første folkevalgte borgmester 1919-1932 |
| 1920 | Aarhus Stadion ved Stadion Allé indvies |
| 1921 | Naturhistorisk Museum etableres |
| 1921 | Byggeriet af Skt. Lukas Kirke på Ingerslevs Boulevard starter i 1921 og kirken indvies i 1926 |
| 1923 | Et lille stykke af den kommende Nordre Ringgade frem til Skovvangsvej bliver anlagt i 1923-24, hvilket er starten på Ringgaden med Ringgadebroen |
| 1925 | Mindeparken indvies den 5. juli med besøg af dansk-amerikanere |
| 1926 | Knud Ørbæk Holch kongelig udnævnt borgmester 1926-1939 |
| 1926 | Byrådet påbegynder en stor udvidelse af Gas- og Elektricitetsværket på østsiden af Spanien |
| 1926 | Vor Frue Kirke beliggende i Vestergade fejrer 700 år jubilæum |
| 1926 | Den nye teaterbygning til en halv million står klar i 'Vennelyst' |
| 1926 | Aarhus tæller 75.000 indbyggere |
| 1927 | Vestre Kirkegård bliver indviet |
| 1927 | På Riisvang Stadion, Hans Egedes Vej i Århus Nord afsløres billedhugger Jean Gauguins værk, Diskoskasteren |
| 1927 | Kapelmester og dirigent Thomas Jensen (1898-1963) overtager dirigentstokke på Aarhus Teater |
| 1927 | Aarhus tæller 76.976 indbyggere |
| 1927 | Jysk Musikkonservatorium indvies |
| 1928 | Den nuværende og tredje banegårdsbygning indvies |
| 1928 | Oliefabrikkens og Jydsk Andels- Foderstofforretnings store siloer og pakhuse i Sydhavnen tages i brug |
| 1928 | Det ny Elektricitetsværk på østsiden af Spanien tages i brug |
| 1928 | Jydske Universitet indvies i Teknisk skole i Nørre Allé |
| 1928 | Farvergården i Den Gamle By indvies |
| 1929 | De to Stiftelser tilhørende hhv. Borgerforeningen og Ensomme Gamles Vel opføres i Stadion Allé |
| 1929 | Dansk Kvindesamfunds Hus i Vestergade tages i brug |
| 1929 | Den tredje banegårdsbygning indvies, da den forrige bliver for lille |
| 1929 | Hovedpostkontoret indvies på Banegårdspladsen |
| 1929 | Elektricitetsværket indvies |
| 1930 | Søndergade asfalteres |
| 1930 | Sporvognenes spor bliver dobbeltsporet fra remisen på Dalgas Avenue til Østbanegården |
| 1930 | Den nye rutebilstation mellem Sønder Allé, Fredensgade og Ny Banegårdsgade indvies |
| 1930 | Gartnernes Auktionshal i Mølleengen indvies |
| 1930 | Mølleparken indvies |
| 1930 | Bronzefiguren, Elskovskampen af Johannes Bjerg, afsløres i Mølleparken |
| 1930 | Aarhus Teater på Bispetorvet får en drejescene |
| 1930 | Søndergade får lyskurve til regulering af trafikken |
| 1930 | Undervisningsminister Borgbjerg fremsætter forslag om statsstøtte til Det Jydske Universitet |
| 1930 | Aarhus tæller 81.279 indbyggere |
| 1931 | Fritz Charles Bruun-Rasmussen indvies til biskop 1931-1940 |
| 1931 | Aarhus Universitet opnår Rigsdagens anerkendelse og tilsagn om tilskud |
| 1931 | Opførelsen af Folkebiblioteket i Mølleparken påbegyndes |
| 1931 | Den lille Rosengaard fra Randers opføres i Den Gamle By |
| 1931 | Arbejdet med ombygningen af Aarhus Domkirkes spir fuldendes |
| 1931 | Dr. theol. Christian Julius Skat Hoffmeyer overtager titlen som stiftsprovst |
| 1931 | På Kalundborg-ruten indsættes et nyt motorskib "Kalundborg" den 18. april |
| 1931 | Randersvej fuldføres |
| 1931 | På Lille Torv etableres der en rundkørsel |
| 1931 | Sporvejenes dobbeltspor forlænges fra Østbanetorvet til Tordenskjoldsgade |
| 1931 | Domkirkespirets ombygning fuldendes, den gamle hane får en lueforgyldning og urværket sættes i gang på årets sidste dag af Bertram Rasmussen |
| 1932 | Zoologisk Have i Havreballeskoven indvies |
| 1932 | En Dirt-Track Bane til motorsport åbner på Niels Ebbesens Vej, den nuværende Randersvej nær vandtårnet |
| 1932 | Grundstenen til den første nye universitetsbygning lægges i overværelse af Kong Christian X, undervisningsminister Borgbjerg, borgmester Jakob Jensen og med hjælp af murermester Rasmussen |
| 1932 | Kalkstenen til Marselisborgmonumentet til indskrift for de 4.140 faldne danskere fra 1. verdenskrig ankommer til Aarhus fra Verdun |
| 1932 | Aarhus Sporveje indkøber 10 trambusser |
| 1932 | Selve overdækningen af Åboulevarden bliver påbegyndt i 1932 ved Christians Bro, og i 1940 er åen overdækket helt til havnen |
| 1932 | Borgmester Jakob Jensen fratræder sit embede som borgmester efter 15 år på posten |
| 1932 | Smed H.P. Christensen borgmester |
| 1932 | Aarhus nærmer sig de 85.000 indbyggere |
| 1933 | Aarhus Universitet indvies 11. september under overværelse af bl.a. Kong Christian X |
| 1933 | Badeanstalten i Spanien indvies få dage efter Universitetet den 15. september |
| 1933 | Den Permanente Søbadeanstalt udfor Salonen i Riis Skov tages i brug |
| 1933 | Den nye Lystbådehavn indvies |
| 1933 | Ny Carlsberg-Fonden bekoster seks amoriner, der skabes af billedhuggeren Johannes Bjerg til at omkranse den sokkel, som det elskende og kæmpende par står på i bassinet i Mølleparken |
| 1933 | Hans Peder Christensen borgmester 1933-1941 |
| 1934 | Ægteparret Otto Mønsted og frue donerer 190.000 kr. til Aarhus by |
| 1934 | Der indføres og vælges forældreråd ved alle byens skoler for at bygge bro mellem skole og hjem |
| 1934 | Den Gamle By fejrer 25-års jubilæum |
| 1934 | Marselisborgmonumentet indvies i overværelse af Kong Christian 10., Dronning Alexandrine, statsminister Thorvald Stauning, borgmester H.P. Christensen og omkring 44.000 andre mennesker |
| 1934 | Forbrændingsanstalten indvies |
| 1934 | Folkebiblioteket i Mølleparken indvies |
| 1934 | Aarhus Bikube, beliggende i Mejlgade lukker med et underskud på ca. 1 million og overtages derefter af Aarhus Privatbank |
| 1935 | Aarhus kommune køber Moesgård Strand |
| 1935 | Amtssygehuset indvies |
| 1935 | Radiumstationen med tilhørende radiologisk afdeling ved Kommunehospitalet indvies |
| 1935 | Aarhus får et byorkester, orkestret tæller 26 medlemmer og dirigenten er Thomas Jensen (1898-1963) |
| 1935 | Der indføres lyntog mellem Aarhus og København |
| 1936 | Pavillonen i Risskov omdannes til et vandrehjem |
| 1936 | Aarhus Idrætspark får en ståtribune til 5.000 mennesker og kan nu rumme 21.000 tilskuere men mangler stadig en overdækning |
| 1937 | Skovvangskolen indvies i april |
| 1937 | Belysningsvæsnets ny administrationsbygning indvies |
| 1937 | Kommunehospitalets nye kirurgiske afdeling og funktionær- og lægeboliger indvies |
| 1937 | Frue Kirkeplads frilægges efter at man har nedbrudt de sidste af bygningerne Vestergade 12 - 22 |
| 1937 | Et Zoologisk museum på Universitets grund påbegyndes |
| 1937 | Byggeriet af Ortopædisk Hospital ved Randers Landevej påbegyndes |
| 1937 | Aarhus Oliefabrik udvider ud til Bruunsgade |
| 1938 | Grundstensnedlæggelse og fundamentering til det nye rådhus |
| 1938 | Aarhus Ridehal i Kongsvang tages i brug |
| 1938 | Aarhus-Hallen står klar og indvies 1. april for enden af Skt. Knuds Gade, i dag Skt. Knuds Torv |
| 1938 | Ringgadebroen med de syv buer, bygget i beton, står færdig til indvielse den 1. juni 1938 |
| 1938 | Aarhus Universitet fejrer 10-års jubilæum |
| 1938 | Aarhus får et turistbureau |
| 1939 | Erik Høgstrøm konstitueret borgmester 1939-1941 |
| 1939 | Kommunehospitalet får en børneafdeling |
| 1939 | Statsbanerne tager den nye 4 etagers værkstedsbygning ud mod Jægergårdsgade i brug |
| 1939 | Der arbejdes med planer om en flyveplads ved Kirstinesminde |
| 1939 | Der arbejdes med planer om et nyt kasernebyggeri på Skejby Mark |
| 1939 | Antallet af turister dette år anslås til 49.390 |
| 1940 | [[Christian Julius Skat Hoffmeyer (1891-1979)|Christian Julius Skat Hoffmeyer] indvies til biskop 1940-1961 |
| 1940 | Indtil dette tidspunkt holder Aarhus sig inden for Ringgaden |
| 1940 | Aarhus tæller 99.881 indbyggere |
| 1940 | Antallet af turister dette år anslås til 21.080 |
| 1941 | Aarhus Rådhus indvies 2. juli 1941, det er byens fjerde rådhus |
| 1941 | Aarhus-borger nr. 100.000 kommer til verden. Det er et drengebarn, søn af smed Krogh Johansen og hustru. |
| 1941 | Aarhus fejrer 500-års jubilæum 2. juli med deltagelse af kronprinseparret |
| 1941 | 500 år siden, Christoffer af Bayerns udstedelse af købstadsprivilegier til Aarhus |
| 1941 | Antallet af turister dette år anslås til 48.565 |
| 1941 | Den 73-årige smed og borgmester H.P. Christensen tager afsked med embedet efter 33 år |
| 1942 | Einar Stecher Christensen borgmester 1942-1945 |
| 1942 | Et uønsket jubilæum: 16. januar har byen sin 50. luftalarm |
| 1943 | Jysk Teknologisk Institut åbner den 6. september |
| 1943 | Demokraten fejrer 60-års jubilæum |
| 1943 | Aarhuus Stiftstidende fejrer 150-års jubilæum |
| 1945 | Svend Unmack Larsen borgmester 1945-1958 |
| 1944 | Frederik 9. 1899-1972 indtræder som konge |
| 1948 | Aarhus Byråd vedtager 9. september, at byens navn fremover skal staves med bolle-Å efter en bekendtgørelse fra Udenrigsministeriet. Dette ændres atter i 2011 |
År 1950-1999
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1950 | Aarhus Byråd vedtager med 17 stemmer mod 4 at indføre magistratsstyre og forlader det såkaldte udvalgsstyre med mange udvalg |
| 1954 | Aarhus-Hallen lægger gulv til 6-dagesløb. Det niende og sidst afholdes i februar 1961 |
| 1954 | Søbadeanstalten Ballehage opføres med materialerne fra den tidligere Søndre Badeanstalt, der nedlægges samme år |
| 1955 | Kryptkirken genopdages under en restaurering af Vor Frue Kirke og genindvies 10. november 1957 |
| 1955 | AGF bliver danske mestre i fodbold for første gang |
| 1958 | Bernhardt Jensen borgmester 1958-1971 |
| 1962 | Kai Jensen indvies til biskop 1962-1963 |
| 1963 | Henning Niels Høirup indvies til biskop 1963-1979 |
| 1965 | Lørdag den 4. september 1965 kan borgmester Bernhardt Jensen stille sig på Bispetorv og åbne den første Aarhus Festuge |
| 1971 | Orla Hyllested borgmester 1971-1981 |
| 1979 | Herluf Eriksen indvies til biskop 1979-1994 |
| 1980 | Aarhus tæller 244.839 indbyggere |
| 1980 | Overbibliotekar ved Statsbiblioteket, Emanuel Jensen Sejr (1891-1980) født i 1891, afgår ved døden |
| 1980 | Aarhus får to nye foreninger, Århus Skiklub og en dansk-tyrkisk forening |
| 1980 | Høje oliepriser gør, at træ fra Marselisborgskovene forsvinder på ulovlig vis |
| 1980 | Amtsrådet vedtager en regionplan med den såkaldte Bilka-klausul: varehuse må ikke værre større end 3.000 km |
| 1980 | Kosan overtager Frichs fabrikken for 13,6 millioner kr. |
| 1981 | Stakladen afholder mindeaften for studenterlederen Rudi Dutschke, der er død den 24. december 1979 |
| 1980 | Bülent Ecevits holder tale for 600 tyrkiske borgere i Rådhushallen |
| 1980 | Busrejseselskabet Gislev Rejser etableres i Frederiks Alle 22 |
| 1980 | Aarhus Cyklebane får en ny tribune, efter der en decembernat i 1979 udbryder en voldsom brand i hovedtribunen |
| 1980 | Folkebevægelsen mod EF afholder Kulturmarked i Gellerupcentret med stor tilslutning |
| 1980 | Kim Larsen og senere 10cc giver koncert i Vejlby-Risskov Hallen |
| 1980 | Brobjergskolen fejrer 100-års dag. Skolen bliver oprettet under navnet Søndre Byskole |
| 1980 | Århus Tømrerlaug fejrer 100-års jubilæum |
| 1980 | Aarhus Motor-Compagni på Skolebakken går i betalingsstandsning |
| 1980 | Diskotek Box 72 i Frederiksgade 72 ødelægges ved en brand |
| 1980 | Civilforsvaret fejrer 30 års jubilæum ved Kirstinesminde |
| 1980 | Harmoniorkestret Tonica fejrer 40 års jubilæum |
| 1980 | Ørnereden brænder ned natten mellem den 29. og 30. juni. Bygningen er blevet bygget til Landsudstillingen i 1909 men står først klar året efter. Stednavnet har været kendt siden 1860'erne |
| 1980 | Muskelsvindfonden afholder en todages strandfestival i Tangkrogen med popmusik |
| 1980 | Gellerup-Centret skifter navn til City Vest |
| 1980 | Ikea åbner i midlertidige lokaler ved Graham Bells Vej |
| 1980 | Kaabers Musikforlag i Ryesgade 16 lukker |
| 1980 | Aarhus Renholdningsselskab flytter til Bautavej i Hasle |
| 1982 | Thorkild Simonsen (1926-2022) borgmester 1982-1997 |
| 1982 | Musikhuset indvies 27. august på det tidligere kasserneareal |
| 1986 | De nyvalgte Rådmænd og -kvinde 1986-1990 (indtil 2006 blev magistratsafdelingerne benævnt Magistratens 1. Afdeling til Magistratens 5. Afdeling):
|
| 1986 | AGF bliver dansk mester i fodbold |
| 1987 | Et halvtag med et toilet blev opstillet i 'drankerlunden' nær Stjernepladsen, skulle dette blive en succes, ville der andre steder i byen blive indrettet 'drankerlunde' |
| 1987 | Byrådet vedtager, at Scandinavian Center Århus skal bygges bag ved Musikhuset Byggeriet begynder året efter, men går i stå på grund af pengenød - først i 1995 står centret færdig |
| 1987 | Resten af Frederiksgade mellem Østergade og Rådhuspladsen bliver gågade |
| 1987 | Der uddeles støtte til 27 lokalradiostationer |
| 1987 | 21. maj nedbrænder Bødker Balles Gård i Frederiksgade ved en påsat brand |
| 1987 | AGF vinder pokalfinalen i fodbold |
| 1987 | Indbyggere i Aarhus Kommune: 256.504 (pr. 1. juni) |
| 1987 | Hasle Ringvej mellem Viborgvej og Randersvej indvies 22. juni af trafikminister Frode Nør Christensen og borgmester Thorkild Simonsen (1926-2022) med en folkefest, hvor det bliver muligt at gå på det nye stykke Ringvej, før der åbnes for biltrafikken Ringvej Syd bliver færdig i 1985, og året efter færdiggøres Vejlby Ringvej - dermed er ringen rundt om byen sluttet |
| 1987 | Århus Festival afholdes på Aarhus Stadion, hvor store navne som Miles Davis, B.B. King og Frankie Miller var på programmet |
| 1987 | Grøn Koncert flytter til Vestereng, hvor Anne Linnet og Thomas Helmig spiller og Jacob Hougaard er konferencier |
| 1987 | Det er dansk-fransk kulturår, og det er også temaet for Aarhus Festuge - Aarhus bliver dermed bemærket af Frankrig, der bl.a. sender fem af sine førende danse-ensembler |
| 1987 | Et af Den Jyske Operas helt store tilløbsstykker i dette år er Richard Wagners Nibelungens ring |
| 1987 | Cykelparkeringsanlæg på Bruuns Bro med nedgang til perronerne åbnes - dermed håber man at få sat en stopper for det stigende cykelkaos foran banegården |
| 1987 | Skejby Sygehus, som har været projekteret siden 1978, indvies af sundhedsminister Agnete Laustsen |
| 1987 | Hjem til Aarhus af bandet På Slaget 12 bliver et kæmpe hit og bliver kåret som Europas bedste nationale hit af musikmagasinet Billboard |
| 1987 | Dronning Margrethe II har 29. okt. påtaget sig hvervet som protektor for Den Gamle Bys Venner |
| 1987 | Det er andet år, at der er indsat natbusser - de er indsat i fire weekender omkring jul - i alt benytter 34.000 passagerer sig af dem |
| 1989 | Århus Symfoniorkester får prøvelokaler i den ombyggede Frichs fabrik |
| 1989 | Al vask på amtets sygehuse samles på Kommunehospitalet |
| 1989 | E. Brummerstedts boghandel i Søndergade lukker efter 89 års virke i byen |
| 1989 | AGF spiller på hjemmebane mod Barcelona men taber 0-1 |
| 1989 | Aarhus Stiftstidende flytter til Olof Palmes Allé |
| 1989 | Spejdermuseet åbner på hjørnet af Helgenæsgade og Molsgade |
| 1989 | Byrådet vedtager i maj en frilægning af åen på 5x25 m, i første omgang under den nye Skt. Clemens Bro. Projektet starter 10. juli |
| 1989 | I Pustervig åbner Carlton Bar & Brasserie |
| 1989 | Planerne om en flyveplads ved Borum opgives |
| 1989 | Århus får en ny sportsklub med knap 10 personer, der kører på mountain bikes |
| 1989 | Aarhuus Stiftstidende indvier sin nye bygning i Skejby på Olof Palmes Allé 39 og ændrer navn til Aarhus Stiftstidende |
| 1989 | 14.000 løbere deltager i Marselisløbet den 3. september |
| 1989 | Gnags udgiver LP’en ”Mr. Swingking”, der er forudbestilt i 50.000 eksemplarer |
| 1989 | Pengebeholdningen fra Danmarks Nationalbanks nedlagte afdeling på Domkirkepladsen 1 transporteres med politieskorte via Kalundborgfærgen til København |
| 1989 | Byrådet vedtager den århusianske Brundtland-rapport, der skal halvere energiforbruget til gavn for miljøet |
| 1989 | Slagterbutikken Ankers Kød, der har ligget i M.P. Bruuns Gade 53 siden 1934, lukker, og lokalerne overtages af Føtex |
| 1994 | Kjeld Holm indvies til biskop 1994-2015 |
| 1995 | Arbejdet med genåbningen af Åboulevarden går i gang |
| 1995 | Scandinavian Center Aarhus tegnet af Friis & Moltke og opført 1992-1995 åbner på Margrethepladsen 2 |
| 1997 | Flemming Knudsen borgmester 1997-2001 |
Fra år 2000
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 2002 | Louise Gade bliver borgmester |
| 2006 | Nicolai Wammen bliver borgmester |
| 2011 | Jacob Bundsgaard Johansen bliver borgmester |
| 2015 | Henrik Wigh-Poulsen indvies til biskop 2015- |
Litteratur og kilder
- AarhusWiki
- Aarhus Vejviser
- Aarhus Stiftstidende
- Wikipedia
- Kurt Lundskov ”Det Gamle Aarhus” (læst 2019)
- Sejrs sedler
- Gyldendals Den Store Danske
- Danmarks Kirker Nationalmuseet
- Dis-Danmark
- Aarhus Stift
- Kulturarv.dk
