Årstal i Aarhus' historie: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
 
(374 mellemliggende versioner af 8 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
==Før år 1000==
700-tallene Mindre bebyggelse på nordsiden af [[Aarhus Å|åen]]


940-erne Aros (Aarhus) anlægges i 940-tallet på kongens befaling som flådestation
== Før år 1000==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 770 || Ifølge de seneste arkæologiske udgravninger med fund af nogle glasperler, er [[Aarhus' historie|Aros (Aarhus)]] grundlagt omkring år 770. Aros betyder åens munding
|-
| 934 || Byen får et fremskudt maritimt søforsvar i form af flådeenheder udstationeret på Samsø og på Helgenæs i Århusbugten
|-
| 948 || [[Reginbrand (-978)|Reginbrand]] bliver omkring 948 bispeviet i Aarhus af [[Aarhus Stift|biskop Adaldag]] af Hamborg-Bremen. Med pavens fuldmagt var det den første nordiske bispevielse
|-
| 988 || [[Aarhus Stift|Bispesædet]] bliver nedlagt i år 988. Aarhus bliver bispesæde igen i år 1070, hvor byggeriet af byens første domkirke, [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai Kirke]], begynder
|-
|}


948 Reginbrand Aarhus-bisp. Der udnævnes 3 biskopper i Danmark. Den ene er R.
== År 1000-1099==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1037 || Kong Hardeknud og hans fætter og efterfølger til tronen, Magnus den Gode, skaber et møntværksted i byen i 1037-1047
|-
| 1043 || Kong Magnus og Knud den Stores søstersøn, Sven Estridsen mødes i et søslag på Aarhusbugten ved Helgenæs, hvor Svend som taber må flygte til Sverige
|-
| 1053 || Landet inddeles i otte stifter, hvoraf Aarhus bliver det ene
|-
| 1070  || [[Kristjern|Christian]] nævnes som  biskop i Aarhus og deltager desuden i et af de sidste vikingetogter til England i 1069-70
|-
| 1070 || [[Skt. Nicolai Domkirke]] var Aarhus bys første domkirke. Opførelsen er sandsynligvis påbegyndt omkring 1060 i forbindelse med, at Aarhus blev udnævnt som en af Danmarks nye stiftsbyer
|-
|}


988 - 1065 Ingen bisp i Aarhus
== År 1100-1199==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1132 || Hos Saxo nævnes det, at byen i 1132 fungerede som krigshavn på grund af stridigheder om kongemagten
|-
| 1134 || [[Ulkild (-1134)|Ulkil]], Ulkeld eller Ulfketel nævnes som [[Aarhus Stift|biskop]]. Falder i slaget ved Fodevig i Skåne samme år, hvor han dræbes tillige med fire andre biskopper
|-
| 1138 || [[Illuge]] nævnes som [[Aarhus Stift|biskop]]
|-
| 1157 || [[Eskild (-1166)|Eskil]] nævnes som [[Aarhus Stift|biskop]]. Han skænker i 1164 en grund til et cistercienserkloster i Sabro, der bliver en forløber for Øm Kloster
|-
| 1158 || Byen brænder under et sørøveroverfald af venderne
|-
| 1160 || [[Volden]] udvides og forstærkes
|-
| 1165 || [[Svend (-1191)|Svend]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1165-1191. Han tager, med kongens og pavens tilladelse, Veng Kloster fra benediktinerne og giver det til cistercienserne. Svend er begravet i Øm Kloster
|-
| 1176 || Proces i Aarhus med Absalon vedrørende komplot mod Valdemar
|-
| 1180 || [[Skt. Niels af Aarhus|"Hellig-Niels"]] dør. Der sættes et mindekorset til ære for Niels på [[Skt. Olufs Kirkegård]]
|-
| 1191 || [[Peder Vognsen (-1204)]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1191-1204. Han beslutter, at der i Aarhus skal bygges en domkirke indenfor voldene, desuden testamenterer han sin bogsamling til kirken
|-
| 1195 || [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], Skt. Clemens Kirke på [[Bispetorv]] påbegyndes
|-
| 1195 ||  [[Aarhus Katedralskole|Aarhus Katedralskoles]] oprindelse i [[Skolegyde]] er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den eksisterede i 1195
|-
| 1197 || Pave Cølestin 3. stadfæster biskop [[Peder Vognsen (-1204)|Peder Vognsens]] oprettelse af seks kannikepræbender
|-
|}


==År 1000-1099==
== År 1200-1299==
1037 -1047 Der præges mønter i Aarhusaf Hardeknud og Magnus
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1203 || [[Skt. Olufs Kirke]], der lå på hjørnet af [[Sankt Olufs Gade]] og [[Skolebakken]] og [[Vor Frue Kirke]], hvis beliggenhed ikke kendes, bliver nævnt i et gavebrev
|-
| 1204 || [[Skjalm Vognsen (-1215)|Skjalm Vognsen]] indvies til biskop 1204-1215. Han er broder til [[Peder Vognsen (-1204)]]
|-
| 1215 || [[Ebbe Vognsen (-1234)|Ebbe Vognsen]] indvies til biskop 1215-1224. Han opretter to nye præbender ved domkirken
|-
| 1224 || [[Peder Elafsen (-1246)|Peder Elavsøn]], Elafsen indvies til biskop 1224-1246. Han er Øm klosters velynder
|-
| 1240 || [[Skt. Nicolai Domkirke]] omdannes til Dominikanerkloster, og det meste af domkirken nedrives
|-
| 1246 || Der er [[Aarhus Stift|strid om bispevalget]], derfor er embedet ubesat i perioden 1246–1249
|-
| 1249 || [[Peder Ugotsen (-1260)|Peder Ugotsøn]] indvies til biskop. Han betragtes som værende Øm Klosters fjende
|-
| 1250 ca. || [[Volden]] bygges og der er opføres en stor portbygning, [[Borgporten]]
|-
| 1250 || Kannikekomplekset opføres syd for [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] 1250-1300
|-
| 1254 || En kommission nedsættes af paven med henblik på at kåre [[Skt. Niels af Aarhus|Niels]] til helgen
|-
| 1261 || [[Tyge (-1272)|Tyge 1.]] indvies til biskop 1261-1272. Han ligger i strid med munkene Øm Kloster
|-
| 1266 || [[Tyge (-1272)|Tyge 1.]] opretter et velanset kantorembede i Domkirken
|-
| 1284 || Første gang der nævnes et [[Aarhus Byråd|byråd]] og et [[Aarhus byvåben|bysegl]] i Aarhus
|-
| 1288 || [[Jens Assersøn (-1306)|Jens Assersøn]] indvies til biskop 1288-1306. Han bliver senere begravet i [[Domkirken]], hvor hans  ligsten er dækplade på alteret i Domkirken
|-
|}


1043 Flådeslag på bugten ( Kong Magnus ctr. Sven Ulfsen)
== År 1300-1399==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1300- || Byens første [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] bygges i begyndelsen af 1300-tallet midt på det nuværende [[Store Torv]]
|-
| 1303 || Biskop [[Jens Assersøn (-1306)|Jens Assersøn]] tillægger skolemesterembedet Vellev Kirke
|-
| 1306 || Biskop [[Jens Assersøn (-1306)|Jens Assersøn]] sikrer sig jord til udvidelse af kirken mod vest
|-
| 1306 || [[Esger Juel (-1325)|Esger Juel]] indvies til biskop 1306-1310
|-
| 1310 || [[Esger Bonde (-1325)|Esger Bonde]] indvies til biskop 1310-1325
|-
| 1322 || Første gang der nævnes et Helligåndskapel og [[Sct. Karensgård|spedalskhedshospital]]
|-
| 1325 || Ruten mellem Aarhus og Kalundborg belagt med en afgift. Afgiften fjernes året efter
|-
| 1325 || [[Svend]] indvies til biskop 1325-1352
|-
| 1350 || Den første [[Aarhus Domkirke|domkirke]] på [[Bispetorvet]] står færdig ca. 1350
|-
| 1352 || [[Poul (-1366)|Poul]] indvies til biskop 1352-1369
|-
| 1356 || Aarhus' ældste [[Aarhus byvåben|bysegl]] bevares i Lübeck-arkiv
|-
| 1369 || [[Oluf (-1386)|Oluf]] indvies til biskop 1369-1386
|-
| 1386 || [[Peder Jensen Lodehat (-1416)|Peder Jensen Lodehat]] indvies til biskop 1386-1395
|-
| 1395 || [[Johannes Smed]] [[Borgmester i Aarhus|proconsule]] 1395-1424
|-
| 1395 || [[Bo Mogensen Lang (-1423)|Bo Mogensen]] indvies til biskop 1395-1424. Han grundlægger Vestkapellet, hvor han begraves
|-
| 1395 || [[Peder Vinmand]] - nævnes som [[Borgmester i Aarhus|proconsule]], en betegnelse, der senere fordanskes til borgmester 1395 og 1404
|-
|}


1060’erne Christian bisp i Aarhus. Landet inddelt i 8 stifter, og Aarhus bliver stiftsby.
== År 1400-1499==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1404 || [[Jens Brun]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1404 og nævnes i 1416 som 'bymand'
|-
| 1416 || [[Thyri Esbernsen]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1416
|-
| 1416 || [[Erik Litle]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] og i 1428 som rådmand
|-
| 1418 || [[Eskil Mogensen]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
| 1418 || [[Bertel Gørval]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
| 1423 || [[Jens Pedersen]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
| 1424 || [[Ulrik Stygge (-1449)|Ulrik Stygge]] indvies til biskop 1424-1449. Han er begravet i [[Domkirken]].
|-
| 1438 || [[Mogens Nielsen]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
| 1440 || [[Jens Hvidsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1440-1445 og ?-1459
|-
| 1440 || [[Peder Skytte]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1440-1445
|-
| 1441 || 2. juli udsteder Christoffer af Bayern [[Århus købstads privilegium|Aarhus' ældste købstadsprivilegier]], hvilket betragtes som byens dåbsattest
|-
| 1445 || [[Peder Litle]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
| 1446 || Rektor for [[Aarhus Katedralskole]], kantor ved [[Aarhus Domkirke]] og digter af latinske sange og skuespil, [[Morten Børup (1446-1526)]] eller Borup, kommer til verden i Skanderborg. Han redigerer desuden Breviarium Arhusiense, der indeholder en del hymner og trykkes i 1519
|-
| 1449 || [[Jens Iversen Lange (-1482)|Jens Iversen Lange]] indvies til biskop 1449-1482. Han er begravet i kirken
|-
| 1450 || [[Aarhus Domkirke]] ombygges ca. år 1450
|-
| 1450 || [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|Byens andet rådhus]] tilskrives anden halvdel af 1400-tallet. Det ligger, meget bemærkelsesværdigt, parallelt med [[domkirken|domkirkens]] vestfacade, altså mod [[Store Torv]]
|-
| 1456 || [[Christian Mandrup]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1456-1474
|-
| 1460 || I den gamle bydel [[Brobjerg]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Christiansgade]] ligger der i perioden 1460-1541 et kloster indviet til tiggerordenen [[Karmeliterklostret|karmeliterne]]
|-
| 1461 || Der udstedes en kongelig befaling om, at gejstlige skal betale skat af visse gårde og af alle tilkøb
|-
| 1462 || [[Mathias Pedersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1462-1470, muligvis til 1476
|-
| 1470 || [[Jens Iversen Lange (-1482)|Jens Iversen Lange]] bygger ny [[Aarhusgård|bispegård]] 1470'erne ved [[Nationalbankens Aarhus-filial|Nationalbanken]]
|-
| 1471 || [[Claus Pedersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1471-1491
|-
| 1475 || Der udstedes en forordning, der forbyder byens håndværkere at tjene føden ved andet end deres eget håndværk
|-
| 1476 || [[Jens Madsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1476-1497, muligvis til 1504
|-
| 1477 || Der gives tilladelse til at bygge ned til [[Aarhus Å|åen]], det vil sige uden for voldene på betingelse af, at der afsættes jord til et stræde ved åen ([[Åboulevarden]]) og en kørevej mellem gammel og ny bebyggelse ([[Skt. Clemens Stræde]]). Aarhus er således nedlagt som forsvarsby
|-
| 1482 || Paven giver lov til bygning af [[Karmeliterklostret|kloster og kirke for karmelitterne]]
|-
| 1482 || [[Eiler Madsen Bølle (-1501)|Ejler Madsen Bølle]] indvies til biskop 1482-1491
|-
| 1490 || [[Ove Bille (ca. 1475-1555)|Ove Bille]] indvies til biskop 1520-1536
|-
| 1491 || [[Niels Clausen Skade (-1531)|Niels Clausen]] indvies til biskop 1491-1520
|-
| 1496 || [[Erik Pedersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1496-1512
|-
| 1496 || [[Borgmester i Aarhus|Borgmestre]] og råd indgår et forlig med [[Aarhus Domkapitel|domkapitlet]] efter en klage til kong Hans over, at man skal betale seks mark i grundskyld til domkirkens byggefond. Kirken modtager til gengæld afgifter af otte huse i byen.
|-
| 1499 || I [[Karmeliterklostret]] trykkes en af de første bøger i Danmark, Skt. Jørgens bogen, Historien om Hellig Jørgen, Patron for den hellige Jomfru Marias Kirke. Den er muligvis gået tabt ved Københavns ildebrand i 1728
|-
|}


1070 Bisp Christian på plyndringstogt til England
== År 1500-1599==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1505 || Kong Hans giver Aarhus privilegier, det vil sige retten til, at al handel inden for en radius på fire mil omkring byen, dog med hensyntagen til Horsens, Grenå og Randers
|-
| 1507 || [[Niels Andersen (1909-1982)|Niels Andersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1507-1521
|-
| 1508 || Niels Klausen skænker flere ting til [[Domkirken]] blandt andet Lektoriet
|-
| 1519 || Brevarium Arhusiense, det første bogtryk fremstillet i Aarhus
|-
| 1520 || [[Ove Bille (ca. 1475-1555)|Ove Bille]] indvies til biskop, den sidste katolske biskop før Reformationen, 1520-1536
|-
| 1521 || [[Mogens Lauridsen (- 1540)|Mogens Lauritsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1521-1540
|-
| 1526 || Michel Jensen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1526-1546, måske til 1552
|-
| 1537 || [[Mads Lang (-1557)|Mads Lang]] er Aarhus’ første superintendent, biskop, efter Reformationen og bor på [[Bispetorv]]. Peder Ebbesen Galt, bliver den første lensmand på [[Aarhusgård]]
|-
| 1540 || [[Knud Galthen ( - 1559)|Knud Galthen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1540-1557
|-
| 1540 || Byen brænder og Christian 3. giver 5 års skattefrihed for borgerne
|-
| 1541 || [[Karmeliterklostret]] nedbrydes og anvendes til genbrugsmateriale
|-
| 1546 || Christian 3. udsteder befaling om, at byen skal have tegltage
|-
| 1552 || [[Laurids Fog (-1579)]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1552-1574, måske til 1579
|-
| 1557 || [[Lauritz Bertelsen (1514-1588)|Lauritz Bertelsen]] indvies til biskop 1557-1587
|-
| 1559 || Peder Knudsen Skriver (Fog) [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1559-1575, måske til 1579
|-
| 1564 || Købstæderne betaler skat til kongen efter deres betydning
|-
| 1579 || Lauritz Christensen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1579-1584
|-
| 1580 || [[Dines Thøgersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1580-1588?
|-
| 1584 || [[Niels Pedersen Bording (-1616)|Niels Pedersen Bording]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1584-1615
|-
| 1587 || [[Peder Jensen Windstrup (1549-1614)|Peder Jensen Vinstrup]] indvies til biskop 1587–1590
|-
| 1588 || [[Jørgen Jørgensen Sommerfeld (1544-1618)|Jørgen Jørgensen Sommerfeld]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1588-1608, måske til 1612
|-
| 1588 || [[Ole Worms Allé|Ole Worm]] 1588–1654 dansk læge, oldtidsforsker og polyhistor var født i Aarhus, studerede medicin ved flere europæiske universiteter og praktiserede en periode som læge i England
|-
| 1591 || [[Albert Hansen (-1593)|Albert Hansen]] indvies til biskop 1591–1593
|-
| 1593 || [[Jens Gjødesen (1550-1626)|Jens Gjødesen]] indvies til biskop 1593–1626
|-
| 1592 || [[Varna Mølle]] bygges ved [[Skambækken|Skambækkens]] nedre løb, senere Varnabækken og får i 1829 navnet [[Varna]]
|-
| 1596 || Aarhus får kongeligt apotekerprivilegium og [[Løveapoteket]] åbner på [[Store Torv]]
|-
| 1597 || [[Borgmestergården]] ved [[Immervad]] og [[Lille Torv]] opføres
|-
|}


1070  ca. Kryptkirke ([[Vor Frue Kirke]]) bygges og kaldes Sct. Nicolai
== År 1600-1699==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1606 || Bygningen ’[[Trods Katholm]]’ [[Mindegade 4]] opføres. I dag er adressen på [[Fredens Torv 1-3|Fredens Torv 1]]
|-
| 1608 || [[Oluf Rasmussen ( - 1610)|Oluf Rasmussen]] nævnes som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
| 1615 || [[Villum Johansen Worm]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1615-1618 og 1622-1624
|-
| 1617 || [[Hans Hansen Grønbæk ( - 1624)|Hans Hansen Grønbæk]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1617-1620?
|-
| 1619 || [[Peder Pedersen Borum eller Skriver ( - 1651)|Peder Pedersen Borum (Skriver)]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1619-1622 og 1629-1641
|-
| 1623 || [[Clemen Jensen Smagbier (- 1626)|Clemen Jensen Smagbier]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]], hans datter Maren Clemensdatter giftes med senere borgmester i Aarhus [[Anders Lydichsen]]
|-
| 1624 || [[Morten Jensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1624-1625
|-
| 1624 || [[Rasmus Pedersen Gius ( - 1635)|Rasmus Pedersen Gius]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1624-1626 og 1632, gift med Kirsten, datter af borgmester i Aarhus Peder Pedersen
|-
| 1625 || [[Jens Sørensen Stigsen ( - 1644)|Jens Sørensen Stigsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1625-1626, [[Borgmester i Aarhus|en af 'de 24 mænd']]
|-
| 1626 || [[Søren Jensen Frost (1577-1642)|Søren Jensen Frost]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1626 og 1632-1640
|-
| 1626 || [[Morten Madsen (1596-1643)|Morten Madsen]] indvies til biskop 1626-1643
|-
| 1627 || Christian IV's ryttere drager hærgende gennem byen, inden de kejserlige tyske styrker under ledelse af Albrecht von Wallenstein, kejserlig general, når frem og besætter/befrier Aarhus
|-
| 1628 || [[Jens Lauridsen Bording (-1647)|Jens Lauridsen Bording}} [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1628 og 1641-1642
|-
| 1637 || [[Thors Mølle]] ved [[Varna]] anlægges som krudtmølle
|-
| 1641 || [[Jens Christensen (1611-)|Jens Christensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1641-1642
|-
| 1642 || [[Christen Carlsen ( - 1658)|Christen Carlsen]]  [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1642 og 1653-1658 [[Borgmester i Aarhus|en af 'de 24 mænd']]
|-
| 1642 || Præstegården i [[Skolegade]] 15-17 bliver antageligt opført i 1642 af førstekapellanen ved Domkirken Svend Hansen Arreboe
|-
| 1642 || Lynnedslag i [[domkirken]] 25. maj hvorved tårnets træværk brænder og alle kirkeklokker, på nær én, smelter
|-
| 1644 || Astronom [[Ole Rømer]] fødes i Aarhus
|-
| 1645 || [[Jacob Matthiesen (1602-1660)|Jacob Matthiesen]] indvies til biskop 1645-1660
|-
| 1646 || [[Hans Pedersen Flensborg (1603-1650)|Hans Pedersen Flensborg]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1646 og 1649-1650
|-
| 1646 || [[Rasmus Nielsen Skriver (1653)|Rasmus Nielsen Skriver]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1646 og 1650-1652. Datteren Marie bliver gift med borgmester i Aarhus [[Christen Henrik Pedersen]]
|-
| 1648 || [[Anders Lydichsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1648 og 1653-1659. Gifter sig med Maren, datter af borgmester i Aarhus [[Clemen Jensen Smagbier (- 1626)|Clemen Jensen Smagbier]]
|-
| 1648 || [[Wulff Baltsersen|Wulff Baltzersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1648-1649
|-
| 1650 || [[Hans Jostsen (- 1652)|Hans Jostsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1650-1652. Datteren Maren bliver gift med borgmester i Aarhus [[Jørgen Rasmussen Juel]]
|-
| 1659 || [[Christen Jensen ( - 1666)|Christen Jensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1659-1666
|-
| 1659 || Byen bliver beskudt af 13 store svenske skibe, der ligger uden for [[Mindet]]
|-
| 1660 || [[Hans Enevoldsen Brochmand (1621-1664)|Hans Brochmand]] indvies til biskop 1660–1664
|-
| 1660 || Efter enevælden kommer [[Havreballegård]], beliggende hvor [[Marselisborg Gymansium]] ligger i dag, i privateje. Den første ejer er nederlænderen [[Gabriel Marselis (1609-1673)]], der har lånt Frederik III store summer til Danmarks krige
|-
| 1662 || [[Gabriel Marselis (1609-1673)|Gabriel Marselis]] overtager [[Moesgård herregård]]
|-
| 1664 || [[Christen Henrik Pedersen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1664-1667. Gift med Marie Broberg, datter af borgmester i Århus Rasmus Nielsen Skriver
|-
| 1664 || [[Erik Mogensen Grave (1624-1691)|Erik Grave]] indvies til biskop 1664–1691
|-
| 1666 || [[Jesper Nielsen Hutfeld (1626-1696)|Jesper Nielsen Hutfeld]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1666-1679
|-
| 1668 || [[Jacob Søren Schandorph]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1668-1670
|-
| 1670 || [[Jacob Michelsen ( - 1678)|Jacob Michelsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1670-1678
|-
| 1670 || [[Jørgen Rasmussen Juel]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1670-1681. Gift med Maren Hansdatter datter af borgmester i Aarhus [[Hans Jostsen (- 1652)|Hans Jostsen]]
|-
| 1676 || [[Niels Madsen ( - 1680)|Niels Madsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1676-1680
|-
| 1679 || [[Jens Rasmussen Laasbye]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1679-1695. Hans søn Peder Jensen Laasbye bliver borgmester i Aarhus
|-
| 1681 || [[Michel Michelsen Malling (1638-1701)|Michel Michelsen Malling]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1681-1701. Hans datter Marie bliver gift med borgmester i Aarhus [[Hans Jensen Winther (1648-1726)|Hans Jensen Winther]]
|-
| 1684 || [[Havreballegård]] gods omdøbes til [[Marselisborg Gods]]
|-
| 1686 || Sidste hekseproces i Aarhus. Det drejer sig om [[Karen Madsdatter]], der anklages for at have forgjort Jens Lauritsen Bjerre
|-
| 1691 || [[Johan Braem (1648-1713)|Johannes Braem]] indvies til biskop 1691–1713
|-
| 1695 || Jens Christensen Basballe [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1695-1708. Sønnen Christen Jensen Basballe borgmester i Århus 
|-
|}


==År 1100-1199==
== År 1700-1799==
1132 Aarhusbugt som krigshavn af Magnus under stridigheder om kongemagten
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1701 || Hans Jensen Winther [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1701-1726
|-
| 1706 || Byen får sin egen skarpretter, den der forestår selve hængningen. Byens [[galgebakken|galgebakke]] er placeret der, hvor [[Ny Munkegade]] nu ender ved [[Aarhus Universitet|Universitetet]]
|-
| 1708 || Anders Henriksen Vendelboe [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1708-1710
|-
| 1710 || [[Basballe Slægten|Christen Jensen Basballe]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1710-1740 er en af Basballeslægtens betydeligste medlemmer
|-
| 1713 || [[Johannes Ocksen (1667-1738)|Johannes Ocksen]] indvies til biskop 1713–1738
|-
| 1716 || Leksikograf [[Jens Worm (1716-1790)|Jens Worm]] konrektor på [[Katedralskolen]] bliver født
|-
| 1724 || [[Jægergården]], der oprindeligt er et markhus under [[Marselisborg Gods]], genopføres og kaldes Marselisborg Jægergaard
|-
| 1726 || Ditlev Eggers [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1726-1735
|-
| 1730 || [[Aarhus Domkirke]] får nyt orgel bygget af den tyske orgelbygger Lambert Daniel Kastens, Hamborg
|-
| 1735 || Peder Jensen Laasbye [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1735-1760
|-
| 1737 || Der bygges et sprøjtehus nord for [[Domkirken]] og dermed dannes starten på et organiseret [[Aarhus Brandvæsen|brandvæsen]]
|-
| 1738 || [[Peder Jacobsen Hygom (1628-1708)|Peder Jacobsen Hygom]] indvies til biskop 1738-1764
|-
| 1739 || Søren Michelsen Gylling [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1739-1749
|-
| 1740 || Mogens Andreas Geertsen [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1740-1769
|-
| 1749 || Den første [[Skolevæsenet i Aarhus|skole]] med gratis skolegang bliver oprettet i Aarhus
|-
| 1750 || [[Svaneapoteket]] oprettes i [[Vestergade|Vestergade 4]]
|-
| 1753 || [[Aarhus Toldkammer]] bliver oprettet i købmand [[Peder Brendstrup (1712-1773)|Peder Brendstrups]] gård ved [[Aarhus Å|åens bred]], der senere opførtes i [[Den Gamle By]]
|-
| 1759 || Aarhus får tranlamper, til en start dog kun to til oplysning ved [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|det gamle rådhus]] plus en enkelt ved [[Immervad]]
|-
| 1762 || [[Frederik Christian Gleerup (1728 - 1783)|Frederik Christian Gleerup]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1762-1783
|-
| 1764 || [[Poul Mathias Bildsøe (1710-1777)|Poul Mathias Bildsøe]] indvies til biskop 1764-1777
|-
| 1769 || Aarhus købstad tæller 3.894 indbyggere
|-
| 1772|| [[Christian Jacobsen Drakenberg|Christian Drakenberg]] begraves i Aarhus 146 år gammel
|- 
| 1776 || Det nye herregårdskompleks på [[Moesgård herregård|Moesgaard]] bliver opført 1776-1784
|-
| 1777 || [[Jørgen Hee (1714-1788)|Jørgen Hee]] indvies til biskop 1777-1788
|-
| 1783 || Niels Rode er [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] fra 1783-1800
|-
| 1784 || [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]] bliver [[Aarhus Stift|stiftamtmand]] over Aarhus
|-
| 1787 || [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]] opretter en spindeskole i det gamle [[Vor Frue Kloster]] som hjælp til især de [[Fattige i Aarhus|fattige]] børn
|-
| 1788 || [[Hector Frederik Janson (1737-1805)|Hector Frederik Janson]] indvies til biskop 1788-1805
|-
| 1789 || Aarhus' første [[Hospital og sygehus|sygehus]] for [[Fattige i Aarhus|fattige]] bliver oprettet på [[Rosensgade]] 11
|-
| 1789 || [[Fiskerhuset ved Aarhus Å]] beliggende omtrent en halv kilometer vest for det daværende [[Bryggeriet Ceres]], opføres
|-
| 1790 || Byens første egentlige [[Hospital og sygehus|hospital]] opføres i [[Rosensgade]] på intiativ af [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]]
|- 
| 1793 || [[Fiskerhuset ved Giber Å]] ved [[Moesgård Strand]] opføres
|-
| 1794 || Byens første avis [[Aarhuus Stiftstidende]] ser dagens lys
|-
| 1795 || [[Kronprindsens Klub]], et selskab hvor man mødes for at diskutere emner som litteratur, bliver stiftet i [[Kannikegade]]
|-
|}


1134    Illuge - bisp
== År 1800-1849==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1800 || [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus]] bliver oprettet 5. januar. Selskabet holder blandt andet til i en del af [[Løveapoteket]] på [[Store Torv]]
|-
| 1800 || I 1800-tallet sker der en afgørende ændring i [[Aarhus Havn|Aarhus Havns]] beliggenhed og form, idet den flytter fra åmundingen ud på havet
|-
| 1801 || [[Niels Hviid]] bliver [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1801-1813
|-
| 1801 || Aarhus købstad tæller 4.102 indbyggere
|-
| 1803 || Hospitalet på [[Vor Frue Kloster]] bliver lavet om til en arbejdsanstalt med både spinderi og klædefabrik
|-
| 1805 || [[Andreas Birch (1758-1829)|Andreas Birch]] indvies til biskop 1805-1829
|-
| 1807 || [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)]], senere godsejer til [[Moesgård herregård]], fødes i Aarhus den 11. september
|-
| 1808 || Byen er besat af [[Spanien|spanske lejesoldater]]  fra 22. februar til 9. august
|-
| 1810 || Den sidste begravelse på [[Skt. Olufs Kirkegård]] finder sted omkring 1810
|-
| 1813 || [[Jens Leegaard Schumacher (1770-1829)|Jens Leegaard Schumacher]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1813-1818
|-
| 1815 || [[Kronprindsens Klub]] og [[Det forenede dramatiske Selskab]] i Aarhus bliver slået sammen til [[Polyhymnia]]
|-
| 1815|| [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], senere [[Aarhus Mølle|mølleejer]], fødes i Aarhus 1815-1889
|-
| 1818 || [[Søndre Kirkegård]], hvor [[Rådhusparken]] senere anlægges, tages i brug
|-
| 1818 || [[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1818-1847
|-
| 1821 || [[Biblioteker i Aarhus|Aarhus Stiftsbibliotek]] bliver oprettet som det første offentligt tilgængelige bibliotek i Aarhus
|-
| 1824 || Den [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård|jødiske kirkegård]] i [[Frederiks Allé]] indvies
|-
| 1828 || [[Arveprins Frederik Ferdinand|Prins Ferdinands]] Tegneskole for Kunstnere og Håndværkere, forløberen til [[Aarhus Tekniske Skole]], åbner i lokaler i [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|Rådhuset på Store Torv]]
|-
| 1828 || Stifter af Det danske Hedeselskab [[Enrico Mylius Dalgas]] kommer til verden i Napoli og dør i Aarhus i 1894
|-
| 1829 || [[Peter Hans Mønster (1773-1830)|Peter Hans Mønster]] indvies til biskop 1829-1830
|-
| 1830 || [[Jens Paludan-Müller (1771-1845)]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1830-1845
|-
| 1830 || [[Vennelystparken]], den ældste park i Aarhus, åbner for offentligheden
|-
| 1830 || H.C. Andersen besøger Aarhus første gang
|-
| 1831 || [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|H.P. Ingerslev]], senere ejer af [[Marselisborg Gods]] fødes 3. maj
|-
| 1834 || [[Elise Smiths Skole]] grundlægges i [[Nørre Allé]] 25
|-
| 1837 || [[Nationalbankens Aarhus-filial|Danmarks Nationalbanks]] filial i Aarhus åbner i lejede lokaler og rykker i 1842 til [[Domkirkepladsen|Domkirkepladsen 1]]
|-
| 1838 || [[Hotel Royal]] åbner 24. maj på [[Store Torv]] og proklamerer at ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere”
|-
| 1840||  Aarhus købstad tæller 7.087 indbyggere
|-
| 1845 || [[Gerhard Peter Brammer (1801-1884)]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1845-1881
|-
| 1847 || [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] begynder sin virksomhed i [[Mindegade 8]]
|-
| 1848 || [[Christian Ehlers Hertz (1795-1866)|Christian Ehlers Hertz]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1848-1866
|-
|}


1134 Ulkil - bisp. Dræbes tillige med 4 andre bisper i slag.
== År 1850-1899==
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 1850 || Aarhus tæller 7.886 indbyggere
|-
| 1851 || Den sidste stadsmusikant for Aarhus der leverer festmusik for borgerne, [[Peder Albrecht (1770-1851)|Peder Albrecht]], dør 1769-1851
|-
| 1852 || [[Psykiatrisk Hospital i Risskov|Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland]] også kaldet Jydske Asyl, tages i brug i [[Risskov]]
|-
| 1853 || Koleraepidemien hærger Aarhus
|-
| 1853 || En nedlagt skole i [[Dynkarken]] indrettes til koleralazaret
|-
| 1853 || H.C. Andersen besøger [[Moesgård herregård|Moesgaard Herregård]] og [[Vilhelmsborg]]
|-
| 1854 || [[Frichs fabrikken]] etableres på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]]
|-
| 1855 || Byen får [[Aarhus Gasværk|gaslamper]] i januar. Da der bliver tændt for gassen, har bystyret opstillet 164 gadelygter
|-
| 1856 || [[Sygehuset i Dynkarken]] bliver indviet den 11. april og får navnet 'Aarhuus nye sygehospital'
|-
| 1856 || [[Bryggeriet Ceres|Ceres bryggerierne]] etableres der, hvor landevejene til Silkeborg og Viborg mødes
|-
| 1856 || [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus tredje rådhus]] bliver opført i årene 1856-1857 på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Domkirkepladsen]] - denne bygning rummer i dag [[Kvindemuseet]]
|-
| 1857 || Med Næringsfrihedsloven vedtagelse gjorde Rigsdagen op med købstædernes privilegier og håndværkerlavenes monopol
|-
| 1857 || [[Bispegården]] i [[Sønder Allé]] opføres
|-
| 1859 || [[Aarhus Rådhus|Rådhuset]] foran domkirken nedrives
|-
| 1859 || Den første [[Aarhus vejviser]] ser dagens lys og udgives af bogtrykker P. Nielsen, mens 2. udgave først udkommer i 1869
|-
| 1860 || Aarhus købstad tæller 11.009 indbyggere
|-
| 1862 || 2. september bliver [[Aarhus Hovedbanegård]] indviet af Frederik VII
|-
| 1862 || Jernbaneforbindelsen mellem [[Aarhus Hovedbanegård|Aarhus og Randers]] indvies med bl.a. Frederik VII og grevinde Danner ombord
|-
| 1862 || [[Aarhus Hovedbanegård|Den første jydske jernbanelinie Aarhus- Langå indvies]]
|-
| 1862 || Jernbaneværkstedet, senere [[Centralværkstedet|DSB's Centralværksteder]] etableres
|-
| 1862 || [[Paradisgades Skole|Paradisgades skole]] åbner 1. november
|-
| 1863 || [[Sygekassen i Aarhus|Sygekassen Aarhus]] blev stiftet som Foreningen af Haandværkere og Fabriksarbejdere til gensidig Understøttelse
|-
| 1863 || Hans Ostenfeldt Lange, senere ægyptolog, fødes
|-
| 1866 || Avisen [[Aarhus Amtstidende]] udkommer første gang 1. oktober med bønderne på landet som målgruppe
|-
| 1866 || [[N. Kochs Skole|N. Kochs skole]] hed oprindeligt "S. Lindhards højere Pigeskole". Skolen blev grundlagt af frøken [[Sophie Dorothea Marie Jensine Lindhard|Sophie Lindhard]], som var dens leder de første 50 år
|-
| 1866 || Den senere russiske zar Alexander III besøger [[Moesgård herregård|Moesgaard]]
|-
| 1866 || [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]] indsættes som kongelig valgt borgmester
|-
| 1868 || [[Magasin du Nord]] åbner i Aarhus med adresse på [[Vestergade]] i gården ved [[Svaneapoteket]]
|-
| 1869 || [[Biblioteker i Aarhus|Aarhus Folkebibliotek]] åbner i [[Vestergade]], forløberen for [[Hovedbiblioteket]], der i 1934 flytter til [[Mølleparken]]
|-
| 1870 || Aarhus købstad tæller 15.025 indbyggere
|-
| 1870 || [[Fattiggården]] i [[Vester Allé]] åbner.
|-
| 1871 || [[Skolebakken]] og [[Kystvejen]] anlægges
|-
| 1871 || [[Jyllands-Posten|Jyllands Posten]] udkommer for første gang 2. oktober i den daværende teaterbygning i [[Kannikegade]] og bliver trykt i [[Mejlgade]]
|-
| 1871 || [[Aarhus Oliefabrik]] stiftes under navnet Aarhus Palmekærnefabrik. Fabrikken opføres ved [[Jægergårdsgade]]
|-
| 1872 || [[Vandforsyningen i Aarhus|Aarhus kommunes vandværk]] anlægges med vandforsyning fra [[Aarhus Å|åen]] 8. december.
|-
| 1872 || [[Forældreskolen]] på [[Marselis Boulevard]] åbner
|-
| 1872 || [[Sct. Olufs Badeanstalt]] åbner på [[Kystvejen]] 5, året efter Kystvejen bliver anlagt
|-
| 1873 || [[Sankt Knuds Skole]] åbner i [[Ryesgade]]
|-
| 1873 || [[Botanisk Have]] anlægges mellem [[Eugen Warmings Vej]], [[Vestervang]], [[Langelandsgade]] og [[Den Gamle By]]
|-
| 1874 || En del af [[Viby]] indlemmes i Aarhus
|-
| 1875 || Dragonkasernen i [[Vester Allé]] tages i brug. Placeringen skyldes blandt andet at dragonerne i forvejen har et [[Ridehuset|ridehus]] her – bygget i 1860
|-
| 1876 || [[Nordre Kirkegård|Nordre Kirkegaard]], der ligger på [[Trøjborg]], indvies som aflastning for [[Søndre Kirkegård]]
|-
| 1877 || [[Aarhus Museum]], nu [[Huset]], åbner i [[Vester Allé]] på en grund stillet til rådighed af [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], ejer af [[Aarhus Mølle]]
|-
| 1877 || [[Østbanegården]] opføres som hovedbanegård for [[Ryombanen|Aarhus-Ryomgård-banen]]
|-
| 1877 || [[Garnisonssygehuset (Valdemarsgade)|Garnisonssygehuset]], som er en del af militærområdet, opføres i [[Valdemarsgade]] og har 114 senge
|-
| 1878 || [[Århus Jernbane Apotek]] åbner på hjørnet af [[Banegårdsgade]] og [[Ryesgade]] som Frederiksbjerg Apotek, skifter navn i 1918 til Jernbane-Apoteket og flytter i 1929 til [[Banegårdspladsen|Banegårdspladsen 8]]
|-
| 1879 || En lokal byggevedtægt, der betyder, at der skal være mindst to trapper i huse på mere end to etager, indføres
|-
| 1880 || [[Valdemarsgades Skole]] indvies. Der er indgang til skolen fra såvel [[Valdemarsgade]] som den daværende [[Dagmarsgade]]
|-
| 1880 || Købmand [[Frederik Ferdinand Salling|Ferdinand Salling]] fødes i [[Teglgaardgade|Teglgaardsgade]], nu [[Sjællandsgade]] (1880-1958)
|-
| 1881 || [[Sømandshjemmet]] indvies  i [[Havnegade]] 38
|-
| 1881 || [[Bruun Juul Fog (1819-1896)|Bruun Juul Fog]] indvies til biskop 1881-1884
|-
| 1882 || [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]] grundlægger landets første margarinefabrik i [[Vestergade 11]], der i 1911 bliver til [[Otto Mønsted Aarhus - OMA|OMA - Otto Mønsted Aarhus]]
|-
| 1882 || [[Aarhus Amtssygehus]] bliver indviet ved [[Kroghsgade]] i 1882
|-
| 1883 || [[Aarhus Telefonselskab]] - senere [[Jydsk Telefon]] grundlægges
|-
| 1883 || [[Asylet Børnely]] i [[Asylgade]], nu [[Hans Hartvig Seedorffs Stræde]] 12, åbner med pladser til 100 børn
|-
| 1883 || [[Frederiks Allés Skole|Frederiks Allé skole]]
|-
| 1884 || [[Johannes Clausen (1830-1905)]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1884-1905
|-
| 1884 || Avisen [[Demokraten]] udkommer 1. oktober. Avisen holder fra 1936 og til lukning i 1974 til i Demokratens Bladhus på [[Banegårdspladsen]]
|-
| 1884 || Byes anden [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] indvies samme sted, da den første bygning hurtigt viser sig at være for lille
|-
| 1884 || [[Sporvogne i Aarhus|Aarhus Sporvejsselskab]] indgår i 1883 en 30-årig koncessionsaftale med [[Aarhus Kommune]] om driften af en hestetrukket omnibus gennem nedlagte hjulspor, også betegnet 'sporvej'
|-
| 1884 || En ny [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] bygges
|-
| 1884 || [[Skt. Clemens Bro]] bygges
|-
| 1885 || [[Thorups Kælder|Thorups Bodega]] åbner på [[Store Torv 3]] i kælderen, der stammer fra det 13. århundrede
|-
| 1885 || [[Aarhuus Søbade-Anstalt]] var den første kommunale søbadeanstalt i Aarhus
|-
| 1886 || [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard]] kongelig valgt borgmester 1886-1905
|-
| 1888 || Dominikanernes tidligere kapitelsal indvies til hospitalskirke. Benævnes senere [[Vor Frue Kirke|Klosterkirken]]
|-
| 1893 || [[Kommunehospitalet]] indvies den 20. oktober på [[Nørrebrogade]] 44. Patienterne overføres fra det gamle sygehus i [[Dynkarken]]
|-
| 1895 || En ny byggevedtægt, der tillader højere bygninger, vedtages
|-
| 1896 || Aarhus køber [[Marselisborg Gods]] med tilhørende jorder
|-
| 1897 || Slotsarkitekt [[Thorvald Jørgensen]] opfører en ny og imponerende pavillon som afløser den første nedbrændte [[Vennelystpavillonen|Vennelyst Pavillon]]. Ved en brand i 1908 går denne bygning imidlertid også til grunde
|-
| 1899 || [[Marselisborg Gods|Marselisborgs]] jorder indlemmes i Aarhus
|-
|}


1158 Byen er brændt ved sørøveroverfald af venderne
== År 1900-1949==
 
{| class="wikitable"
1160 Volden er udvidet og forstærket
|-
 
! År !! Begivenhed
1165 Eskil - bisp til dette år
|-
 
| 1900 || E. Brummerstedts boghandel åbner 15. august i [[Guldsmedgade]] 1
1165 - 1191 Svend - bisp i Aarhus
|-
 
| 1900 || [[Aarhus 1900]] bliver etableret ved en stiftende generalforsamling afholdt på privatskolen på Jægergårdsvej, i dag [[Jægergårdsgade]]
1176 Proces i Aarhusmed Absalon vedr. komplot mod Valdemar
|-
 
| 1901 || Aarhus tæller ca. 52.847 indbyggere
1180 "Hellig-Niels" dør
|-
 
| 1902 || [[Marselisborg Slot]] står færdigt og foræres til prinseparret, Prins Christian (senere [[Kong Christian 10.]]) og prinsesse Alexandrine
1191 - 1204 Peder Vognsen - bisp
|-
 
| 1902 || Fra åbningen i 1902 har [[Statsbiblioteket]] adresse på [[Vester Allé 12]] i en biblioteksbygning tegnet af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]].
1195 [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] på [[Bispetorv]] påbegyndes - [[Skt. Clemens Kirke]].  
|-
 
| 1902 || [[Hammelbanen]] indvies. Banen starter fra [[Hammelbanegården]] i [[Carl Blochs Gade]]
P. Vognsen testamenterer sin bogsamling til kirken
|-
 
| 1904 || [[Aarhus Sporveje|Den elektriske sporvogn]] indvies
1197 Paven stadfæster biskop Peders oprettelse af 6 kannikeprebender
|-
 
| 1905 || [[Fredrik Christian Nielsen (1846-1907)|Fredrik Christian Nielsen]] indvies til biskop 1905-1907
==År 1200-1299==
|-
1200 ca. Den første [[Aarhus Katedralskole|Katedralskole]]
| 1905 || [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Lorentz Drechsel]] indsættes som kongelig udnævnt [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1905-1919
 
|-
1203 [[Skt. Olufs Kirke]] og Vor Frue Kirke (hvis beliggenhed ikke kendes) nævnt i et gavebrev - domkirken er i brug
| 1907 || [[Hans Sophus Sørensen (1856-1936)|Hans Sophus Sørensen]] indvies til biskop 1907-1916
 
|-
1200 - erne Den første bispegård opføres v/[[Nationalbankens Aarhus-filial|Nationalbanken]]
| 1909 || [[Landsudstillingen 1909|Landsudstilling]], en landsdækkende industri- og håndværksudstilling finder sted i [[Tangkrogen]] fra 18. maj til 3. oktober
 
|-
1204 - 1215 Skjalm Vognsen biskop (broder til Peder)
| 1909 || [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]] opføres i en ombygget kostald på Badevej bag [[Spanien]] og [[Grønland]]
 
|-
1215 - 1224 Biskop Ebbe (opretter 2 nye prebender ved domkirken)
| 1913 || [[Marselisborg Hospital]] indvies den 31. maj, i første omgang som epidemisygehus pga. placeringen uden for byen
 
|-
1224 - 1246 Peder Elavsøn bisp - Øms klosters velynder
| 1916 || [[Thomas Larsen Schiøler (1861-1939)]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1916-1931
 
|-
1231 Valdemar Sejrs jordebog: Aarhuser kongemagtens by, ca. 2000 personer excl. gejstlige i Aarhus
| 1919 || [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] bliver byens første folkevalgte [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1919-1932
 
|-
1235 ca. Skt. Nicolai (Vor Frue) omdannes til Dominikanerkloster)
| 1920 || [[Aarhus Stadion]] ved [[Stadion Allé]] indvies
 
|-
1249 - 1262 Peder Ugotsøn bisp. Øm Klosters fjende
|1921 || [[Naturhistorisk Museum]] etableres
 
|-
1250 ca. Volden åbnet og der er opført en stor portbygning - [[Borgporten]]
| 1921 || Byggeriet af [[Skt. Lukas Kirke]] på [[Ingerslevs Boulevard]] starter i 1921 og kirken indvies i 1926
 
|-
1250 - 1300 Kannikekomplekset opføres syd for Domkirken
| 1923 || Et lille stykke af den kommende [[Nordre Ringgade]] frem til [[Skovvangsvej]] bliver anlagt i 1923-24, hvilket er starten på [[Ringgaden]] med [[Ringgadebroen]]
 
|-
1254 - 1255 Kommissioner nedsættes af paven: Skal Niels være Helgen
| 1925 || [[Mindeparken]] indvies den 5. juli med besøg af dansk-amerikanere
 
|-
1262 - 1272 Tyge 1. bisp. Står mod Øm Kloster i striden med Kongen
| 1926 || [[Knud Ørbæk Holch (1869-1941)|Knud Ørbæk Holch]] kongelig udnævnt [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1926-1939
 
|-
1266 Tyge opretter et kantorembede i Domkirken
| 1926 || [[Aarhus Byråd|Byrådet]] påbegynder en stor udvidelse af [[Aarhus Gasværk|Gas- og Elektricitetsværket]]  på østsiden af [[Spanien]]
 
|-
1284 Første gang der nævnes et byråd og et bysegl i Aarhus
| 1926 || [[Vor Frue Kirke]] beliggende i [[Vestergade]] fejrer 700 år jubilæum
 
|-
1288 - 1306 Jens Assersen (Jens 1. ) bisp. Begravet i Domkirken. Alterpladen.
| 1926 || Den nye [[Vennelystpavillonen|teaterbygning]] til en halv million står klar i '[[Vennelyst]]'
 
|-
==År 1300-1399==
| 1926 || Aarhus tæller 75.000 indbyggere
1300 beg. [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|Rådhus]] foran domkirken bygges
|-
 
| 1927 || [[Vestre Kirkegård]] bliver indviet
1303 Jens 1. bisp tillægger skolemesterembedet Vellev Kirke
|-
 
| 1927 || På [[Riisvang Stadion]], [[Hans Egedes Vej]] i Århus Nord afsløres billedhugger Jean Gauguins værk, Diskoskasteren
1306 Bisp Jens 1. sikrer sig jord til udvidelse af kirken mod vest.
|-
 
| 1927 || Kapelmester og dirigent [[Thomas Jensen (1898-1963)]] overtager dirigentstokke på [[Aarhus Teater]]
1322 Første gang der nævnes et Helligåndskapel & spedalskhedshospital
|-
 
| 1927 || Aarhus tæller 76.976 indbyggere
1325 Ruten mellem Aarhus og Kalundborg belagt med afgift. Afgiften måtte fjernes året efter
|-
 
| 1927 || [[Jysk Musikkonservatorium]] indvies
1350 ca. Den første domkirke på Bispetorvet færdig
|-
 
| 1928 || Den nuværende og tredje [[Aarhus Hovedbanegård|banegårdsbygning]] indvies
1356 Ældste bysegl bevaret i Lübeck-arkiv
|-
 
| 1928 || [[Århus Oliefabrik|Oliefabrikkens]] og [[Dansk Landbrugs Grovvareselskab|Jydsk Andels- Foderstofforretnings]] store siloer og pakhuse i [[Sydhavnen]] tages i brug
1386 - 1395 Peder Jensen Lodehat bisp.
|-
 
| 1928 || Det ny [[Elektricitet i Aarhus|Elektricitetsværk]] på østsiden af [[Spanien]] tages i brug
1395 - 1424 Bo Mogensen bisp. Grundlægger Vestkapel, hvor han begraves.
|-
 
| 1928 || [[Aarhus Universitet|Jydske Universitet]] indvies i [[Teknisk Skole|Teknisk skole]] i [[Nørre Allé]]
==År 1400-1499==
|-
1424 - 1449 Ulrik Stygge bisp - begravet i kirken
| 1928 || Farvergården i [[Den Gamle By]] indvies
 
|-
1441 1. priviligie fra Christoffer af Bayern
| 1929 || De to Stiftelser tilhørende hhv. Borgerforeningen og [[Ensomme Gamles Vel]] opføres i [[Stadion Allé]]
 
|-
1449 - 1482 Jens Iversen Lange - bisp- begravet i kirken. Ombygger i gotik.
| 1929 || [[Dansk Kvindesamfunds Hus]] i [[Vestergade]] tages i brug
 
|-
1450 ca. Domkirken ombygges.
| 1929 || [[Aarhus Hovedbanegård|Den tredje banegårdsbygning]] indvies, da den forrige bliver for lille
 
|-
1461 Kgl. befaling om, at gejstlige skulle betale skat af visse gårde og af alle tilkøb
| 1929 || [[Postvæsenet i Aarhus|Hovedpostkontoret]] indvies på [[Banegårdspladsen]]
 
|-
1462 Der ligger et kapel på det senere karmelitterklosters grund.
| 1929 || [[Elektricitet i Aarhus|Elektricitetsværket]] indvies
 
|-
1470'erne Jens Iversen Lange bygger ny bispegård v/Nationalbanken
| 1930 || [[Søndergade]] asfalteres
 
|-
1475 Forordning, der ”forbød” byens håndværkere at tjene føden ved andet end deres eget håndværk
| 1930 || [[Sporvogne i Aarhus|Sporvognenes]] spor bliver dobbeltsporet fra remisen på [[Dalgas Avenue]] til [[Østbanegården]]
 
|-
1477 Der gives tilladelse til at bygge ned til åen, dvs. uden for voldene på betingelse af , at der afsættes jord til et stræde ved åen ([[Åboulevarden]]) og en kørevej mellem gammel og ny bebyggelse ([[Sct. Clemensstræde]]). Aarhuser således nedlagt som forsvarsby.
| 1930 || Den nye [[Aarhus Rutebilstation|rutebilstation]] mellem [[Sønder Allé]], [[Fredensgade]] og [[Ny Banegårdsgade]] indvies
 
|-
1482 Paven giver lov til bygning af kloster og kirke for karmelitterne
| 1930 || [[Gartnernes Salgsforening i Aarhus|Gartnernes Auktionshal]] i [[Mølleengen]] indvies
 
|-
1482 - 1491 Ejler Bølle bisp - kamp mod byrådet.
| 1930 || [[Mølleparken]] indvies
 
|-
1491 - 1520 Niels Clausen bisp - det gotiske kors' skaber
| 1930 || Bronzefiguren, [[Elskovskampen]] af [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)|Johannes Bjerg]], afsløres i [[Mølleparken]]
 
|-
1496 Overenskomst mellem kirken og byen
| 1930 || [[Aarhus Teater]] på [[Bispetorvet]] får en drejescene
 
|-
1498 Skt. Jørgens bogen trykkes i Karmelitterklostret
| 1930 || [[Søndergade]] får lyskurve til regulering af trafikken
 
|-
==År 1500-1599==
| 1930 || Undervisningsminister Borgbjerg fremsætter forslag om statsstøtte til [[Aarhus Universitet|Det Jydske Universitet]]
1505 Privilegier til Aarhus, der forbød fremmede købmænd at handle med bønderne i en omkreds af 4 mil. Desuden måtte bønderne ikke handle med adelsmænd, præster eller andre bønder.
|-
 
| 1930 || Aarhus tæller 81.279 indbyggere
1508 Niels Klausen skænker flere ting til Domkirken bl.a. Lektoriet
|-
 
| 1931 || [[Fritz Charles Bruun-Rasmussen (1870-1964)|Fritz Charles Bruun-Rasmussen]] indvies til biskop 1931-1940
1520 - 1536 Ove Bilde bisp - den sidste katolske
|-
 
| 1931 || [[Aarhus Universitet]] opnår Rigsdagens anerkendelse og tilsagn om tilskud
1522 Jens Andersen er den første, der prædiker Luther i Aarhus
|-
 
| 1931 || Opførelsen af [[Biblioteket i Mølleparken|Folkebiblioteket]] i [[Mølleparken]] påbegyndes
1536 Man ved meget lidt om reformationen i Aarhus.  
|-
 
| 1931 || Den lille Rosengaard fra Randers opføres i [[Den Gamle By]]
1537 Mads Lang er Aarhus’ første superintendent (bisp) og bor på Bispetorv. Lensmanden, Peder Galt, kom til at bo på den gamle bispegård. Lensmanden er nu den, der havde magten
|-
 
| 1931 || Arbejdet med ombygningen af [[Aarhus Domkirke|Aarhus Domkirkes]] spir fuldendes
1540 Byen brænder og kongen giver 5 års skattefrihed for borgerne
|-
 
| 1931 || Dr. theol. [[Christian Julius Skat Hoffmeyer (1891-1979)|Christian Julius Skat Hoffmeyer]] overtager titlen som stiftsprovst
1541 Karmelitterklostret nedbrydes og anvendes til genbrugsmateriale
|-
 
| 1931 || På Kalundborg-ruten indsættes et nyt motorskib "Kalundborg" den 18. april
1546 Kongen udsteder befaling om, at byen skulle have tegltage
|-
 
| 1931 || [[Randersvej]] fuldføres
1564 Købstæderne betalte skat til kongen efter deres betydning. Aarhusi 3. kategori
|-
 
| 1931 || På [[Lille Torv]] etableres der en rundkørsel
1596 Aarhus får apotekerprivilegium. [[Løveapoteket]] - lå opr. på den anden side af gaden
|-
 
| 1931 || [[Aarhus Sporveje|Sporvejenes]] dobbeltspor forlænges fra [[Østbanetorvet]] til [[Tordenskjoldsgade]]
==År 1600-1699==
|-
1602 - 1603 Pest i Aarhus. 800 dør
| 1931 || [[Domkirken|Domkirkespirets]] ombygning fuldendes, den gamle hane får en lueforgyldning og urværket sættes i gang på årets sidste dag af Bertram Rasmussen
 
|-
1618 - 1620 Pest i Aarhus
| 1932 || [[Zoologisk Have i Aarhus|Zoologisk Have]] i [[Havreballeskoven]] indvies
 
|-
1625 Aarhushavde 100 skibe
| 1932 || En Dirt-Track Bane til motorsport åbner på [[Niels Ebbesens Vej]], den nuværende [[Randersvej]] nær [[Vandtårnet ved Randersvej|vandtårnet]]
 
|-
1627 Kongens folk plyndrer Aarhusog kort efter bliver byen besat af kejserens folk
| 1932 || Grundstenen til den første nye [[Aarhus Universitet|universitetsbygning]] lægges i overværelse af [[Kong Christian X|Kong Christian X]], undervisningsminister Borgbjerg, [[Jakob Jensen (1858-1942)|borgmester Jakob Jensen]] og med hjælp af murermester Rasmussen
 
|-
1634 Børnekopper i Aarhus
| 1932 || Kalkstenen til [[Marselisborgmonumentet]] til indskrift for de 4.140 faldne danskere fra 1. verdenskrig ankommer til Aarhus fra Verdun
 
|-
1634 [[Mindebro]]. [[Mindegade]] meget fin gade med ydre og indre port
| 1932 || [[Aarhus Sporveje]] indkøber 10 trambusser
 
|-
1642 Præstegården i [[Skolegade]] bygges - et renæssancehus
| 1932 || Selve overdækningen af [[Åboulevarden]] bliver påbegyndt i 1932 ved [[Christians Bro]], og i 1940 er [[Aarhus Å|åen]] overdækket helt til [[Aarhus Havn|havnen]]
 
|-
1642 Tordenvejr, lynnedslag ned i domkirken og tårnets træværk, 6 kirkeklokker og spiret brændte
| 1932 || [[Jakob Jensen (1858-1942)|Borgmester Jakob Jensen]] fratræder sit embede som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] efter 15 år på posten
 
|-
1644 Torsteson-krigene: Fjenden er i Aarhus
| 1932 || Smed [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
 
|-
1658 - 1660 Svenskekrigene. Herefter kom ”vennerne” polakker og brandenburgere, som også plyndrede og skulle indkvarteres
| 1932 || Aarhus nærmer sig de 85.000 indbyggere
 
|-
1659 Byen beskudt af 13 store svenske skibe, som lå uden for [[Mindet]]
| 1933 || [[Aarhus Universitet]] indvies 11. september under overværelse af bl.a. [[Kong Christian X]]
 
|-
1659 Pest i Aarhus
| 1933 || [[Badeanstalten Spanien|Badeanstalten]] i [[Spanien]] indvies få dage efter Universitetet den 15. september
 
|-
1684 Havreballegård gods bliver omdøbt til [[Marselisborg Gods]].
| 1933 || [[Den Permanente Søbadeanstalt]] udfor [[Sjette Frederiks Kro|Salonen]] i [[Riis Skov]] tages i brug
 
|-
1686 Hekseproces i Aarhus
| 1933 || Den nye [[Lystbådehavnen|Lystbådehavn]] indvies
 
|-
==År 1700-1799==
| 1933 || Ny Carlsberg-Fonden bekoster seks amoriner, der skabes af billedhuggeren [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)|Johannes Bjerg]] til at omkranse den sokkel, som [[Elskovskampen| det elskende og kæmpende par]] står på i bassinet i [[Mølleparken]]
1710-1740 [[Christen Jensen Basballe]] var borgmester i Aarhus.
|-
 
| 1933 || [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|Hans Peder Christensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1933-1941
1730 [[Aarhus Domkirke]] får nyt orgel.
|-
 
| 1934 || Ægteparret [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]] og frue donerer 190.000 kr. til Aarhus by
1737 Byen får sit første sprøjtehus og dermed starten på et organiseret brandvæsen.
|-
 
| 1934 || Der indføres og vælges forældreråd ved alle byens skoler for at bygge bro mellem skole og hjem
1749 Den første skole med gratis skolegang bliver oprettet i Aarhus.
|-
 
| 1934 || [[Den Gamle By]] fejrer 25-års jubilæum
1753 [[Aarhus Toldkammer]] bliver oprettet i købmand Peder Brendstrups gård ved åen.
|-
 
| 1934 || [[Marselisborgmonumentet]] indvies i overværelse af [[Kong Christian 10.]], Dronning Alexandrine, statsminister Thorvald Stauning, [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|borgmester H.P. Christensen]] og omkring 44.000 andre mennesker
1776-84 Det nye herregårdskompleks på Moesgaard bliver opført.
|-
 
| 1934 || [[Aarhus Forbrændingsanstalt|Forbrændingsanstalten]] indvies
1784 [[Ove Høegh-Guldberg]] bliver [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|stiftamtmand]] over Aarhus.
|-
 
| 1934 || [[Biblioteket i Mølleparken|Folkebiblioteket]] i [[Mølleparken]] indvies
1787 Spindeskolen åbner i det gamle [[Vor Frue Kloster]].
|-
 
| 1934 || Aarhus Bikube, beliggende i [[Mejlgade]] lukker med et underskud på ca. 1 million og overtages derefter af [[Aarhus Privatbank]]
1789 Aarhus' første sygehus for fattige bliver oprettet på [[Rosensgade]] 11.
|-
 
| 1935 || [[Aarhus Kommune|Aarhus kommune]] køber [[Moesgård Strand]]
1794 [[Aarhus Stiftstidende]] udkommer for første gang.
|-
 
| 1935 || [[Amtssygehuset]] indvies
1795 [[Kronprindsens Klub]] bliver stiftet.
|-
 
| 1935 || [[Radiumstationen for Jylland|Radiumstationen]] med tilhørende radiologisk afdeling ved [[Kommunehospitalet]] indvies
==År 1800-1849==
|-
1800 [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus]] bliver oprettet.
| 1935 || Aarhus får et [[Aarhus By-Orkester|byorkester]], orkestret tæller 26 medlemmer og dirigenten er [[Thomas Jensen (1898-1963)]]
 
|-
1801 Folketælling viser 4.102 indbyggere mod ca. 4000 omkring år 1500 dvs. uændret
| 1935 || Der indføres lyntog mellem Aarhus og København
 
|-
1803 Spindeskolen bliver omdannet til en arbejdsanstalt med spinderi og klædefabrik.
| 1936 || [[Aarhus Vandrerhjem|Pavillonen i Risskov]] omdannes til et vandrehjem
 
|-
1808 Byen er besat af [[Spanien|spanske lejesoldater]] fra 22. feb. til 9. aug.
| 1936 || [[Aarhus Idrætspark]] får en ståtribune til 5.000 mennesker og kan nu rumme 21.000 tilskuere men mangler stadig en overdækning
 
|-
1815 Kronprindsens Klub og Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus bliver slået sammen til [[Polyhymnia]].
| 1937 || [[Skovvangskolen]] indvies i april
 
|-
1817 Det første badehus åbent for offentligheden bliver bygget af skibsbygmester [[Bonne Bonnesen (1783-1846)|Bonne Bonnesen]].
| 1937 || [[Aarhus Belysningsvæsen|Belysningsvæsnets]] ny administrationsbygning indvies
 
|-
1820 Hospitalet på [[Vor Frue Kloster]] bliver lavet om til Arbejds- og Forsørgelsesanstalten.
| 1937 || [[Kommunehospitalet|Kommunehospitalets]] nye kirurgiske afdeling og funktionær- og lægeboliger indvies
 
|-
1821 [[Aarhus Stiftsbibliotek]] bliver oprettet som det første offentligt tilgængelige bibliotek i Aarhus.
| 1937 || [[Frue Kirkeplads]] frilægges efter at man har nedbrudt de sidste af bygningerne [[Vestergade]] 12 - 22
 
|-
1827 Den jødiske kirkegård på Frederiks Allé bliver oprettet.
| 1937 || Et [[Naturhistorisk Museum|Zoologisk museum]] på [[Aarhus Universitet|Universitets]] grund påbegyndes
 
|-
1828 Prins Ferdinands Tegneskole, forløberen til [[Aarhus Tekniske Skole]], åbner.
| 1937 || Byggeriet af [[Hospital og sygehus|Ortopædisk Hospital]] ved [[Randersvej|Randers Landevej]] påbegyndes
 
|-
1830 Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for allé-gaderne
| 1937 || [[Aarhus Oliefabrik]] udvider ud til [[Bruunsgade]]
 
|-
1830 [[Vennelystparken]] åbner for offentligheden.
| 1938 || Grundstensnedlæggelse og fundamentering til det nye [[Aarhus Rådhus|rådhus]]
 
|-
1830’erne Vejene til/fra Aarhus begyndte at blive forbedret
| 1938 || [[Aarhus Ridehal]] i [[Kongsvang]] tages i brug
 
|-
1837 Den første [[Nationalbank]]
| 1938 || [[Aarhus-Hallen]] står klar og indvies 1. april for enden af [[Skt. Knuds Gade]], i dag [[Skt. Knuds Torv]]
 
|-
1838 [[Hotel Royal]] bygges
| 1938 || [[Ringgadebroen]] med de syv buer, bygget i beton, står færdig til indvielse den 1. juni 1938
 
|-
1845 Et projekt for kysthavnen vedtages
| 1938 || [[Aarhus Universitet]] fejrer 10-års jubilæum
 
|-
1847 [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] begynder sin virksomhed i [[Mindegade 8]]
| 1938 || Aarhus får et [[Århus Turistforening|turistbureau]]
 
|-
==År 1850-1899==
| 1939 || [[Erik Høgstrøm]] konstitueret [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1939-1941
1850 Ca. 8.000 indbyggere dvs. fordobling på 50 år
|-
 
| 1939 || [[Kommunehospitalet]] får en børneafdeling
1851 Den sidste stadsmusikant for Aarhus, Peter Albrecht, dør.
|-
 
| 1939 || Statsbanerne tager den nye 4 etagers værkstedsbygning ud mod [[Jægergårdsgade]] i brug
1853 Koleraepidemi i Aarhus
|-
 
| 1939 || Der arbejdes med planer om en flyveplads ved [[Kirstinesminde]]
1854 [[Aarhus Havn]] er fra dette år
|-
 
| 1939 || Der arbejdes med planer om et nyt kasernebyggeri på [[Skejby|Skejby Mark]]
1856 [[Bryggeriet Ceres]] etableres på sin nuværende placering.
|-
 
| 1939 || Antallet af turister dette år anslås til 49.390
1857 Rådhuset flyttes
|-
 
| 1940 || [[Christian Julius Skat Hoffmeyer (1891-1979)|Christian Julius Skat Hoffmeyer] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1940-1961
1857 Næringslov vedtages, der bryder købstædernes monopol
|-
 
| 1940 || Indtil dette tidspunkt holder Aarhus sig inden for [[Ringgaden|Ringgaden]]
1859 Rådhuset foran domkirken nedrives
|-
 
| 1940 || Aarhus tæller 99.881 indbyggere
1862 [[Aarhus Hovedbanegård|Den første jydske jernbanelinie Aarhus- Langå indvies]]
|-
 
| 1940 || Antallet af turister dette år anslås til 21.080
1866 - 1886 [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrik Chr. v. Schmidten]] kongeligt valgt borgmester
|-
 
| 1941 || [[Aarhus Rådhus]] indvies 2. juli 1941, det er byens fjerde rådhus
1870 Fattiggården på Vester Allé åbner.
|-
 
| 1941 || [[Aarhus’ borger nr. 100.000|Aarhus-borger nr. 100.000]] kommer til verden. Det er et drengebarn, søn af smed Krogh Johansen og hustru.
1871 Skolebakken og Kystvejen anlægges
|-
 
| 1941 || Aarhus fejrer 500-års jubilæum 2. juli med deltagelse af kronprinseparret
1874 En del af [[Viby]] indlemmes i Aarhus
|-
 
| 1941 || 500 år siden, Christoffer af Bayerns udstedelse af købstadsprivilegier til Aarhus
1879 En lokal byggevedtægt, der betød, at der skulle være mindst to trapper i huse på mere end to etager
|-
 
| 1941 || Antallet af turister dette år anslås til 48.565
1880 - 1882 [[Aarhus Amtssygehus|Det gamle amtssygehus]] opføres
|-
 
| 1941 || Den 73-årige smed og [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] tager afsked med embedet efter 33 år
1884 En ny [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] bygges
|-
 
| 1942 || [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Einar Stecher Christensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1942-1945
1884 [[Skt. Clemens Bro]] bygges
|-
 
| 1942 || Et uønsket jubilæum: 16. januar har byen sin 50. luftalarm
1886 - 1905 [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Fr. Chr. Bernh. S. Vestergaard]] kongelig valgt borgmester
|-
 
| 1943 ||[[Jysk Teknologisk Institut]] åbner den 6. september
1888 Dominikanernes tidligere kapitelsal indvies til hospitalskirke. Benævnes senere Klosterkirken
|-
 
| 1943 || [[Demokraten]] fejrer 60-års jubilæum
1892 - 1893 Kommunehospitaler opføres
|-
 
| 1943 || [[Aarhuus Stiftstidende]] fejrer 150-års jubilæum
1895 Ny byggevedtægt, der tillader højere bygninger
|-
 
| 1945 || [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1945-1958
1896 Aarhus køber [[Marselisborg Gods]] med tilhørende jord
|-
 
| 1944 || Frederik 9. 1899-1972 indtræder som konge
1899 Marselisborgs jorder indlemmes i Aarhus
|-
 
| 1948 || [[Aarhus Byråd]] vedtager 9. september, at byens navn fremover skal staves med bolle-Å efter en bekendtgørelse fra Udenrigsministeriet. Dette ændres atter i 2011
==År 1900-1949==
|-
1901 Ca. 52.000 indbyggere dvs. 6-7 dobling på 50 år, København og andre købstæder 3 dobling
|}
 
1902 [[Marselisborg Slot]], [[Statsbiblioteket]] og [[Hammelbanen]] indvies
 
1904 [[Aarhus Sporveje|Den elektriske sporvogn]] Marselisborg og Risskov oprettes
 
1905 - 1919 [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christoph L. Drechsel]] kongeligt valgt borgmester
 
1909 [[Landsudstillingen i Aarhus]]
 
1919 - 1932 [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] første folkevalgte borgmester
 
1920 [[Aarhus Stadion]] ved [[Stadion Allé]] indvies
 
1921 - 1926 [[Lucaskirken]] bygges
 
1928 [[Aarhus Universitet]] indvies
 
1928 - 1938 [[Ringgaderne]] anlægges og [[Ringgadebroen]] bygges
 
1930 Aarhus får sin første [[Aarhus Rutebil|rutebilstation]]
 
1932 - 1939 [[Åboulevarden]] anlægges
 
1933 - 1941 [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|Hans Peder Christensen]] borgmester
 
1940 Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Ringgaderne
 
1941 [[Aarhus Rådhus]] er færdigt
 
1942 - 1945 [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Einar Stecher Christensen]] borgmester
 
1945 - 1958 [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] borgmester


== År 1950-1999==
== År 1950-1999==
1954 [[6-dagesløb i Aarhus|6-dages løbene]] kommer til Aarhus
{| class="wikitable"
 
|-
1955 [[Vor Frue Kirke|Kryptkirken]] genopdages
! År !! Begivenhed
 
|-
1955 [[AGF Fodbold|AGF]] bliver danske mestre i fodbold for første gang
| 1950 || [[Aarhus Byråd]] vedtager med 17 stemmer mod 4 at indføre [[Magistratsstyre|magistratsstyre]] og forlader det såkaldte udvalgsstyre med mange udvalg
 
|-
1958 - 1971 [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] borgmester
| 1954 || [[Aarhus-Hallen]] lægger gulv til [[6-dagesløb i Aarhus|6-dagesløb]]. Det niende og sidst afholdes i februar 1961
 
|-
1965 Den første [[Aarhus Festuge|Festuge i Aarhus]]
| 1954 || [[Ballehage|Søbadeanstalten Ballehage]] opføres med materialerne fra den tidligere Søndre Badeanstalt, der nedlægges samme år
 
|-
1970 Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Ydre Ringvej
| 1955 || [[Vor Frue Kirke|Kryptkirken]] genopdages under en restaurering af [[Vor Frue Kirke]] og genindvies 10. november 1957
 
|-
1971 - 1981 [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] borgmester i Aarhus
| 1955 || [[AGF Fodbold|AGF]] bliver danske mestre i fodbold for første gang
 
|-
1982 [[Thorkild Simonsen (1926-)|Thorkild Simonsen]] bliver borgmester
| 1958 || [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1958-1971
 
|-
1982 [[Musikhuset]] indvies
| 1962 || [[Kai Jensen (1899-1963)|Kai Jensen]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1962-1963
 
|-
1993 [[Åboulevarden]] lukkes for biltrafik
| 1963 || [[Henning Niels Høirup (1909-1995)|Henning Niels Høirup]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1963-1979
 
|-
1995 [[Scandinavien Congress Center]] åbnes
| 1965 || Lørdag den 4. september 1965 kan borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] stille sig på [[Bispetorv]] og åbne den første [[Aarhus Festuge]]
 
|-
1997 [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] bliver borgmester, da Thorkild Simonsen bliver indenrigsminister
| 1971 || [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1971-1981
|-
| 1979 || [[Herluf Eriksen (1924-2016)|Herluf Eriksen]] indvies til [[Aarhus Stift|biskop]] 1979-1994
|-
| 1980 || Aarhus tæller 244.839 indbyggere
|-
| 1980 || Overbibliotekar ved [[Statsbiblioteket]], [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)]] født i 1891, afgår ved døden
|-
| 1980 || Aarhus får to nye foreninger, Århus Skiklub og en dansk-tyrkisk forening
|-
| 1980 || Høje oliepriser gør, at træ fra [[Marselisborgskovene]] forsvinder på ulovlig vis
|-
| 1980 || Amtsrådet vedtager en regionplan med den såkaldte Bilka-klausul: varehuse må ikke værre større end 3.000 km
|-
| 1980 || Kosan overtager [[Frichs fabrikken]] for 13,6 millioner kr.
|-
| 1981 || Stakladen afholder mindeaften for studenterlederen [[Rudi Dutschke]], der er død den 24. december 1979
|-
| 1980 || Bülent Ecevits holder tale for 600 tyrkiske borgere i [[Aarhus Rådhus|Rådhushallen]]
|-
| 1980 || Busrejseselskabet Gislev Rejser etableres i [[Frederiks Alle]] 22
|-
| 1980 || [[Aarhus Cyklebane]] får en ny tribune, efter der en decembernat i 1979 udbryder en voldsom brand i hovedtribunen
|-
| 1980 || Folkebevægelsen mod EF afholder Kulturmarked i [[City Vest|Gellerupcentret]] med stor tilslutning
|-
| 1980 || Kim Larsen og senere 10cc giver koncert i [[Vejlby-Risskov Hallen]]
|-
| 1980 || [[Brobjergskolen]] fejrer 100-års dag. Skolen bliver oprettet under navnet [[Søndre Byskole]]
|-
| 1980 || Århus Tømrerlaug fejrer 100-års jubilæum
|-
| 1980 || [[Aarhus Motor Compagni|Aarhus Motor-Compagni]] på [[Skolebakken]] går i betalingsstandsning
|-
| 1980 || Diskotek [[Box 72]] i [[Frederiksgade 72]] ødelægges ved en brand
|-
| 1980 || [[Civilforsvaret for Storårhus|Civilforsvaret]] fejrer 30 års jubilæum ved [[Kirstinesminde]]
|-
| 1980 || [[Harmoniorkestret Tonica]] fejrer 40 års jubilæum
|-
| 1980 || [[Ørnereden]] brænder ned natten mellem den 29. og 30. juni. Bygningen er blevet bygget til [[Landsudstillingen]] i 1909 men står først klar året efter. Stednavnet har været kendt siden 1860'erne
|-
| 1980 || Muskelsvindfonden afholder en todages strandfestival i [[Tangkrogen]] med popmusik
|-
| 1980 || [[City Vest|Gellerup-Centret]] skifter navn til City Vest
|-
| 1980 || Ikea åbner i midlertidige lokaler ved [[Graham Bells Vej]]
|-
| 1980 || Kaabers Musikforlag i [[Ryesgade]] 16 lukker
|-
| 1980 || [[Aarhus Renholdningsselskab]] flytter til Bautavej i [[Hasle]]
|-
| 1982 || [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1982-1997
|-
| 1982 || [[Musikhuset]] indvies 27. august på det tidligere kasserneareal
|-
| 1986 ||  De nyvalgte [[Rådmænd i Aarhus Byråd|Rådmænd]] og -kvinde 1986-1990 (indtil 2006 blev magistratsafdelingerne benævnt Magistratens 1. Afdeling til Magistratens 5. Afdeling):
* [[Borgmester i Aarhus|Borgmester]]: [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]], [[Socialdemokratiet]] 
* Magistratens 1. afdeling. Rådmand [[Bjarne Ørum (1935-2009)|Bjarne Ørum]], [[Det Radikale Venstre]]
* Magistratens 2. afdeling. Rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf Peder Christensen]], [[Det Konservative Folkeparti]]
* Magistratens 3. afdeling. Rådmand [[Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009)|Jens Arbjerg Pedersen]], Socialdemokratiet
* Magistratens 4. afdeling. Rådmand [[Thorkild Ibsen (1948-)|Thorkild Ibsen]], [[Socialistisk Folkeparti]]
* Magistratens 5. afdeling. Rådkvinde [[Lone Hindø (1948-)|Lone Hindø]], Socialistisk Folkeparti (Aarhus’ første kvindelige rådmand (rådkvinde))
|-
| 1986 || [[AGF Fodbold|AGF]] bliver dansk mester i fodbold
|-
| 1987 || Et halvtag med et toilet blev opstillet i 'drankerlunden' nær [[Stjernepladsen]], skulle dette blive en succes, ville der andre steder i byen blive indrettet 'drankerlunde'
|-
| 1987 || [[Aarhus Byråd|Byrådet]] vedtager, at [[Scandinavian Center|Scandinavian Center Århus]] skal bygges bag ved [[Musikhuset Aarhus|Musikhuset]] Byggeriet begynder året efter, men går i stå på grund af pengenød - først i 1995 står centret færdig
|-
| 1987 || Resten af [[Frederiksgade]] mellem [[Østergade]] og [[Rådhuspladsen]] bliver gågade
|-
| 1987 || Der uddeles støtte til 27 lokalradiostationer
|-
| 1987 || 21. maj nedbrænder [[Bødker Balles Gård]] i [[Frederiksgade]] ved en påsat brand
|-
| 1987 || [[AGF Fodbold|AGF]] vinder pokalfinalen i fodbold
|-
| 1987 || Indbyggere i [[Aarhus Kommune]]: 256.504 (pr. 1. juni)
|-
| 1987 || [[Hasle Ringvej]] mellem [[Viborgvej]] og [[Randersvej]] indvies 22. juni af trafikminister Frode Nør Christensen og borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] med en folkefest, hvor det bliver muligt at gå på det nye stykke [[Ringvejen|Ringvej]], før der åbnes for biltrafikken [[Ringvej Syd]] bliver færdig i 1985, og året efter færdiggøres [[Vejlby Ringvej]] - dermed er [[Ringvejen|ringen]] rundt om byen sluttet
|-
| 1987 || [[Århus Festival]] afholdes på [[Aarhus Stadion]], hvor store navne som Miles Davis, B.B. King og Frankie Miller var på programmet
|-
| 1987 || [[Grøn Koncert]] flytter til [[Vestereng]], hvor [[Anne Linnet]] og [[Thomas Helmig]] spiller og [[Jacob Hougaard]] er konferencier
|-
| 1987 || Det er dansk-fransk kulturår, og det er også temaet for Aarhus Festuge - Aarhus bliver dermed bemærket af Frankrig, der bl.a. sender fem af sine førende danse-ensembler
|-
| 1987 || Et af [[Den Jyske Opera]]s helt store tilløbsstykker i dette år er Richard Wagners ''Nibelungens ring''
|-
| 1987 || Cykelparkeringsanlæg på [[Bruuns Bro]] med nedgang til perronerne åbnes - dermed håber man at få sat en stopper for det stigende cykelkaos foran banegården
|-
| 1987 || [[Skejby Sygehus]], som har været projekteret siden 1978, indvies af sundhedsminister Agnete Laustsen
|-
| 1987 || ''Hjem til Aarhus'' af bandet [[På Slaget 12]] bliver et kæmpe hit og bliver kåret som Europas bedste nationale hit af musikmagasinet ''Billboard''
|-
| 1987 || Dronning Margrethe II har 29. okt. påtaget sig hvervet som protektor for [[Den Gamle By]]s Venner
|-
| 1987 || Det er andet år, at der er indsat natbusser - de er indsat i fire weekender omkring jul - i alt benytter 34.000 passagerer sig af dem
|-
| 1989 || [[Aarhus Symfoniorkester|Århus Symfoniorkester]] får prøvelokaler i den ombyggede [[Frichs fabrikken|Frichs fabrik]]
|-
| 1989 || Al vask på amtets sygehuse samles på [[Kommunehospitalet]]
|-
| 1989 || E. Brummerstedts boghandel i [[Søndergade]] lukker efter 89 års virke i byen
|-
| 1989 || [[AGF]] spiller på hjemmebane mod Barcelona men taber 0-1
|-
| 1989 || [[Aarhus Stiftstidende]] flytter til [[Olof Palmes Allé]]
|-
| 1989 || Spejdermuseet åbner på hjørnet af [[Helgenæsgade]] og [[Molsgade]]
|-
| 1989 || [[Aarhus Byråd|Byrådet]] vedtager i  maj en frilægning af [[Aarhus Å|åen]] på 5x25 m, i første omgang under den nye  [[Skt. Clemens Bro]]. Projektet starter 10. juli
|-
| 1989 || I [[Pustervig]] åbner Carlton Bar & Brasserie
|-
| 1989 || Planerne om en flyveplads ved [[Borum]] opgives
|-
| 1989 || Århus får en ny sportsklub med knap 10 personer, der kører på mountain bikes
|-
| 1989 || [[Aarhuus Stiftstidende]] indvier sin nye bygning i [[Skejby]] på [[Olof Palmes Allé]] 39 og ændrer navn til [[Aarhus Stiftstidende]]
|-
| 1989 || 14.000 løbere deltager i [[Marselisløbet]] den 3. september
|-
| 1989 || [[Gnags]] udgiver LP’en ”Mr. Swingking”, der er forudbestilt i 50.000 eksemplarer
|-
| 1989 || Pengebeholdningen fra [[Nationalbankens Aarhus-filial|Danmarks Nationalbanks nedlagte afdeling]] på [[Domkirkepladsen]] 1 transporteres med politieskorte via Kalundborgfærgen til København
|-
| 1989 || Byrådet vedtager den århusianske Brundtland-rapport, der skal halvere energiforbruget til gavn for miljøet
|-
| 1989 || Slagterbutikken Ankers Kød, der har ligget i [[M.P. Bruuns Gade]] 53 siden 1934, lukker, og lokalerne overtages af Føtex
|-
| 1994 || [[Kjeld Holm (1945-)t|Kjeld Holm]] indvies til biskop 1994-2015
|-
| 1995 || Arbejdet med genåbningen af [[Åboulevarden]] går i gang
|-
| 1995 || [[Scandinavian Center|Scandinavian Center Aarhus]] tegnet af Friis & Moltke og opført 1992-1995 åbner på Margrethepladsen 2
|-
| 1997 || [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 1997-2001
|-
|}


== Fra år 2000 ==
== Fra år 2000 ==
2002 [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] bliver borgmester.
{| class="wikitable"
|-
! År !! Begivenhed
|-
| 2002 || [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] bliver [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
| 2006 || [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] bliver [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
| 2011 || [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard Johansen]] bliver [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]
|-
| 2015 || [[Aarhus Stift|Henrik Wigh-Poulsen]] indvies til biskop 2015-
|-
|}


2006 [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] bliver borgmester
==Litteratur og kilder==
*AarhusWiki
*Aarhus Vejviser
*Aarhus Stiftstidende
*Wikipedia
*Kurt Lundskov ”[https://aarhus.lundskov.dk/ Det Gamle Aarhus]” (læst 2019)
*Sejrs sedler
*Gyldendals Den Store Danske
*Danmarks Kirker Nationalmuseet
*Dis-Danmark
*Aarhus Stift
*Kulturarv.dk


[[Kategori:Historiske perioder & temaer]]
[[Kategori:Vikingetiden]]
[[Kategori:Indtil 1536]]
[[Kategori:1660-1814]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]
[[Kategori:Besættelsen]]
[[Kategori:Det 21. århundrede]]

Nuværende version fra 5. sep. 2023, 11:50

Før år 1000

År Begivenhed
770 Ifølge de seneste arkæologiske udgravninger med fund af nogle glasperler, er Aros (Aarhus) grundlagt omkring år 770. Aros betyder åens munding
934 Byen får et fremskudt maritimt søforsvar i form af flådeenheder udstationeret på Samsø og på Helgenæs i Århusbugten
948 Reginbrand bliver omkring 948 bispeviet i Aarhus af biskop Adaldag af Hamborg-Bremen. Med pavens fuldmagt var det den første nordiske bispevielse
988 Bispesædet bliver nedlagt i år 988. Aarhus bliver bispesæde igen i år 1070, hvor byggeriet af byens første domkirke, Skt. Nicolai Kirke, begynder

År 1000-1099

År Begivenhed
1037 Kong Hardeknud og hans fætter og efterfølger til tronen, Magnus den Gode, skaber et møntværksted i byen i 1037-1047
1043 Kong Magnus og Knud den Stores søstersøn, Sven Estridsen mødes i et søslag på Aarhusbugten ved Helgenæs, hvor Svend som taber må flygte til Sverige
1053 Landet inddeles i otte stifter, hvoraf Aarhus bliver det ene
1070 Christian nævnes som biskop i Aarhus og deltager desuden i et af de sidste vikingetogter til England i 1069-70
1070 Skt. Nicolai Domkirke var Aarhus bys første domkirke. Opførelsen er sandsynligvis påbegyndt omkring 1060 i forbindelse med, at Aarhus blev udnævnt som en af Danmarks nye stiftsbyer

År 1100-1199

År Begivenhed
1132 Hos Saxo nævnes det, at byen i 1132 fungerede som krigshavn på grund af stridigheder om kongemagten
1134 Ulkil, Ulkeld eller Ulfketel nævnes som biskop. Falder i slaget ved Fodevig i Skåne samme år, hvor han dræbes tillige med fire andre biskopper
1138 Illuge nævnes som biskop
1157 Eskil nævnes som biskop. Han skænker i 1164 en grund til et cistercienserkloster i Sabro, der bliver en forløber for Øm Kloster
1158 Byen brænder under et sørøveroverfald af venderne
1160 Volden udvides og forstærkes
1165 Svend indvies til biskop 1165-1191. Han tager, med kongens og pavens tilladelse, Veng Kloster fra benediktinerne og giver det til cistercienserne. Svend er begravet i Øm Kloster
1176 Proces i Aarhus med Absalon vedrørende komplot mod Valdemar
1180 "Hellig-Niels" dør. Der sættes et mindekorset til ære for Niels på Skt. Olufs Kirkegård
1191 Peder Vognsen (-1204) indvies til biskop 1191-1204. Han beslutter, at der i Aarhus skal bygges en domkirke indenfor voldene, desuden testamenterer han sin bogsamling til kirken
1195 Domkirken, Skt. Clemens Kirke på Bispetorv påbegyndes
1195 Aarhus Katedralskoles oprindelse i Skolegyde er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den eksisterede i 1195
1197 Pave Cølestin 3. stadfæster biskop Peder Vognsens oprettelse af seks kannikepræbender

År 1200-1299

År Begivenhed
1203 Skt. Olufs Kirke, der lå på hjørnet af Sankt Olufs Gade og Skolebakken og Vor Frue Kirke, hvis beliggenhed ikke kendes, bliver nævnt i et gavebrev
1204 Skjalm Vognsen indvies til biskop 1204-1215. Han er broder til Peder Vognsen (-1204)
1215 Ebbe Vognsen indvies til biskop 1215-1224. Han opretter to nye præbender ved domkirken
1224 Peder Elavsøn, Elafsen indvies til biskop 1224-1246. Han er Øm klosters velynder
1240 Skt. Nicolai Domkirke omdannes til Dominikanerkloster, og det meste af domkirken nedrives
1246 Der er strid om bispevalget, derfor er embedet ubesat i perioden 1246–1249
1249 Peder Ugotsøn indvies til biskop. Han betragtes som værende Øm Klosters fjende
1250 ca. Volden bygges og der er opføres en stor portbygning, Borgporten
1250 Kannikekomplekset opføres syd for Domkirken 1250-1300
1254 En kommission nedsættes af paven med henblik på at kåre Niels til helgen
1261 Tyge 1. indvies til biskop 1261-1272. Han ligger i strid med munkene Øm Kloster
1266 Tyge 1. opretter et velanset kantorembede i Domkirken
1284 Første gang der nævnes et byråd og et bysegl i Aarhus
1288 Jens Assersøn indvies til biskop 1288-1306. Han bliver senere begravet i Domkirken, hvor hans ligsten er dækplade på alteret i Domkirken

År 1300-1399

År Begivenhed
1300- Byens første rådhus bygges i begyndelsen af 1300-tallet midt på det nuværende Store Torv
1303 Biskop Jens Assersøn tillægger skolemesterembedet Vellev Kirke
1306 Biskop Jens Assersøn sikrer sig jord til udvidelse af kirken mod vest
1306 Esger Juel indvies til biskop 1306-1310
1310 Esger Bonde indvies til biskop 1310-1325
1322 Første gang der nævnes et Helligåndskapel og spedalskhedshospital
1325 Ruten mellem Aarhus og Kalundborg belagt med en afgift. Afgiften fjernes året efter
1325 Svend indvies til biskop 1325-1352
1350 Den første domkirke på Bispetorvet står færdig ca. 1350
1352 Poul indvies til biskop 1352-1369
1356 Aarhus' ældste bysegl bevares i Lübeck-arkiv
1369 Oluf indvies til biskop 1369-1386
1386 Peder Jensen Lodehat indvies til biskop 1386-1395
1395 Johannes Smed proconsule 1395-1424
1395 Bo Mogensen indvies til biskop 1395-1424. Han grundlægger Vestkapellet, hvor han begraves
1395 Peder Vinmand - nævnes som proconsule, en betegnelse, der senere fordanskes til borgmester 1395 og 1404

År 1400-1499

År Begivenhed
1404 Jens Brun nævnes som borgmester 1404 og nævnes i 1416 som 'bymand'
1416 Thyri Esbernsen nævnes som borgmester 1416
1416 Erik Litle nævnes som borgmester og i 1428 som rådmand
1418 Eskil Mogensen nævnes som borgmester
1418 Bertel Gørval nævnes som borgmester
1423 Jens Pedersen nævnes som borgmester
1424 Ulrik Stygge indvies til biskop 1424-1449. Han er begravet i Domkirken.
1438 Mogens Nielsen nævnes som borgmester
1440 Jens Hvidsen borgmester 1440-1445 og ?-1459
1440 Peder Skytte borgmester 1440-1445
1441 2. juli udsteder Christoffer af Bayern Aarhus' ældste købstadsprivilegier, hvilket betragtes som byens dåbsattest
1445 Peder Litle nævnes som borgmester
1446 Rektor for Aarhus Katedralskole, kantor ved Aarhus Domkirke og digter af latinske sange og skuespil, Morten Børup (1446-1526) eller Borup, kommer til verden i Skanderborg. Han redigerer desuden Breviarium Arhusiense, der indeholder en del hymner og trykkes i 1519
1449 Jens Iversen Lange indvies til biskop 1449-1482. Han er begravet i kirken
1450 Aarhus Domkirke ombygges ca. år 1450
1450 Byens andet rådhus tilskrives anden halvdel af 1400-tallet. Det ligger, meget bemærkelsesværdigt, parallelt med domkirkens vestfacade, altså mod Store Torv
1456 Christian Mandrup borgmester 1456-1474
1460 I den gamle bydel Brobjerg mellem Frederiksgade og Christiansgade ligger der i perioden 1460-1541 et kloster indviet til tiggerordenen karmeliterne
1461 Der udstedes en kongelig befaling om, at gejstlige skal betale skat af visse gårde og af alle tilkøb
1462 Mathias Pedersen borgmester 1462-1470, muligvis til 1476
1470 Jens Iversen Lange bygger ny bispegård 1470'erne ved Nationalbanken
1471 Claus Pedersen borgmester 1471-1491
1475 Der udstedes en forordning, der forbyder byens håndværkere at tjene føden ved andet end deres eget håndværk
1476 Jens Madsen borgmester 1476-1497, muligvis til 1504
1477 Der gives tilladelse til at bygge ned til åen, det vil sige uden for voldene på betingelse af, at der afsættes jord til et stræde ved åen (Åboulevarden) og en kørevej mellem gammel og ny bebyggelse (Skt. Clemens Stræde). Aarhus er således nedlagt som forsvarsby
1482 Paven giver lov til bygning af kloster og kirke for karmelitterne
1482 Ejler Madsen Bølle indvies til biskop 1482-1491
1490 Ove Bille indvies til biskop 1520-1536
1491 Niels Clausen indvies til biskop 1491-1520
1496 Erik Pedersen borgmester 1496-1512
1496 Borgmestre og råd indgår et forlig med domkapitlet efter en klage til kong Hans over, at man skal betale seks mark i grundskyld til domkirkens byggefond. Kirken modtager til gengæld afgifter af otte huse i byen.
1499 I Karmeliterklostret trykkes en af de første bøger i Danmark, Skt. Jørgens bogen, Historien om Hellig Jørgen, Patron for den hellige Jomfru Marias Kirke. Den er muligvis gået tabt ved Københavns ildebrand i 1728

År 1500-1599

År Begivenhed
1505 Kong Hans giver Aarhus privilegier, det vil sige retten til, at al handel inden for en radius på fire mil omkring byen, dog med hensyntagen til Horsens, Grenå og Randers
1507 Niels Andersen borgmester 1507-1521
1508 Niels Klausen skænker flere ting til Domkirken blandt andet Lektoriet
1519 Brevarium Arhusiense, det første bogtryk fremstillet i Aarhus
1520 Ove Bille indvies til biskop, den sidste katolske biskop før Reformationen, 1520-1536
1521 Mogens Lauritsen borgmester 1521-1540
1526 Michel Jensen borgmester 1526-1546, måske til 1552
1537 Mads Lang er Aarhus’ første superintendent, biskop, efter Reformationen og bor på Bispetorv. Peder Ebbesen Galt, bliver den første lensmand på Aarhusgård
1540 Knud Galthen borgmester 1540-1557
1540 Byen brænder og Christian 3. giver 5 års skattefrihed for borgerne
1541 Karmeliterklostret nedbrydes og anvendes til genbrugsmateriale
1546 Christian 3. udsteder befaling om, at byen skal have tegltage
1552 Laurids Fog (-1579) borgmester 1552-1574, måske til 1579
1557 Lauritz Bertelsen indvies til biskop 1557-1587
1559 Peder Knudsen Skriver (Fog) borgmester 1559-1575, måske til 1579
1564 Købstæderne betaler skat til kongen efter deres betydning
1579 Lauritz Christensen borgmester 1579-1584
1580 Dines Thøgersen borgmester 1580-1588?
1584 Niels Pedersen Bording borgmester 1584-1615
1587 Peder Jensen Vinstrup indvies til biskop 1587–1590
1588 Jørgen Jørgensen Sommerfeld borgmester 1588-1608, måske til 1612
1588 Ole Worm 1588–1654 dansk læge, oldtidsforsker og polyhistor var født i Aarhus, studerede medicin ved flere europæiske universiteter og praktiserede en periode som læge i England
1591 Albert Hansen indvies til biskop 1591–1593
1593 Jens Gjødesen indvies til biskop 1593–1626
1592 Varna Mølle bygges ved Skambækkens nedre løb, senere Varnabækken og får i 1829 navnet Varna
1596 Aarhus får kongeligt apotekerprivilegium og Løveapoteket åbner på Store Torv
1597 Borgmestergården ved Immervad og Lille Torv opføres

År 1600-1699

År Begivenhed
1606 Bygningen ’Trods Katholm’ Mindegade 4 opføres. I dag er adressen på Fredens Torv 1
1608 Oluf Rasmussen nævnes som borgmester
1615 Villum Johansen Worm borgmester 1615-1618 og 1622-1624
1617 Hans Hansen Grønbæk borgmester 1617-1620?
1619 Peder Pedersen Borum (Skriver) borgmester 1619-1622 og 1629-1641
1623 Clemen Jensen Smagbier borgmester, hans datter Maren Clemensdatter giftes med senere borgmester i Aarhus Anders Lydichsen
1624 Morten Jensen borgmester 1624-1625
1624 Rasmus Pedersen Gius borgmester 1624-1626 og 1632, gift med Kirsten, datter af borgmester i Aarhus Peder Pedersen
1625 Jens Sørensen Stigsen borgmester 1625-1626, en af 'de 24 mænd'
1626 Søren Jensen Frost borgmester 1626 og 1632-1640
1626 Morten Madsen indvies til biskop 1626-1643
1627 Christian IV's ryttere drager hærgende gennem byen, inden de kejserlige tyske styrker under ledelse af Albrecht von Wallenstein, kejserlig general, når frem og besætter/befrier Aarhus
1628 [[Jens Lauridsen Bording (-1647)|Jens Lauridsen Bording}} borgmester 1628 og 1641-1642
1637 Thors Mølle ved Varna anlægges som krudtmølle
1641 Jens Christensen borgmester 1641-1642
1642 Christen Carlsen borgmester 1642 og 1653-1658 en af 'de 24 mænd'
1642 Præstegården i Skolegade 15-17 bliver antageligt opført i 1642 af førstekapellanen ved Domkirken Svend Hansen Arreboe
1642 Lynnedslag i domkirken 25. maj hvorved tårnets træværk brænder og alle kirkeklokker, på nær én, smelter
1644 Astronom Ole Rømer fødes i Aarhus
1645 Jacob Matthiesen indvies til biskop 1645-1660
1646 Hans Pedersen Flensborg borgmester 1646 og 1649-1650
1646 Rasmus Nielsen Skriver borgmester 1646 og 1650-1652. Datteren Marie bliver gift med borgmester i Aarhus Christen Henrik Pedersen
1648 Anders Lydichsen borgmester 1648 og 1653-1659. Gifter sig med Maren, datter af borgmester i Aarhus Clemen Jensen Smagbier
1648 Wulff Baltzersen borgmester 1648-1649
1650 Hans Jostsen borgmester 1650-1652. Datteren Maren bliver gift med borgmester i Aarhus Jørgen Rasmussen Juel
1659 Christen Jensen borgmester 1659-1666
1659 Byen bliver beskudt af 13 store svenske skibe, der ligger uden for Mindet
1660 Hans Brochmand indvies til biskop 1660–1664
1660 Efter enevælden kommer Havreballegård, beliggende hvor Marselisborg Gymansium ligger i dag, i privateje. Den første ejer er nederlænderen Gabriel Marselis (1609-1673), der har lånt Frederik III store summer til Danmarks krige
1662 Gabriel Marselis overtager Moesgård herregård
1664 Christen Henrik Pedersen borgmester 1664-1667. Gift med Marie Broberg, datter af borgmester i Århus Rasmus Nielsen Skriver
1664 Erik Grave indvies til biskop 1664–1691
1666 Jesper Nielsen Hutfeld borgmester 1666-1679
1668 Jacob Søren Schandorph borgmester 1668-1670
1670 Jacob Michelsen borgmester 1670-1678
1670 Jørgen Rasmussen Juel borgmester 1670-1681. Gift med Maren Hansdatter datter af borgmester i Aarhus Hans Jostsen
1676 Niels Madsen borgmester 1676-1680
1679 Jens Rasmussen Laasbye borgmester 1679-1695. Hans søn Peder Jensen Laasbye bliver borgmester i Aarhus
1681 Michel Michelsen Malling borgmester 1681-1701. Hans datter Marie bliver gift med borgmester i Aarhus Hans Jensen Winther
1684 Havreballegård gods omdøbes til Marselisborg Gods
1686 Sidste hekseproces i Aarhus. Det drejer sig om Karen Madsdatter, der anklages for at have forgjort Jens Lauritsen Bjerre
1691 Johannes Braem indvies til biskop 1691–1713
1695 Jens Christensen Basballe borgmester 1695-1708. Sønnen Christen Jensen Basballe borgmester i Århus

År 1700-1799

År Begivenhed
1701 Hans Jensen Winther borgmester 1701-1726
1706 Byen får sin egen skarpretter, den der forestår selve hængningen. Byens galgebakke er placeret der, hvor Ny Munkegade nu ender ved Universitetet
1708 Anders Henriksen Vendelboe borgmester 1708-1710
1710 Christen Jensen Basballe borgmester 1710-1740 er en af Basballeslægtens betydeligste medlemmer
1713 Johannes Ocksen indvies til biskop 1713–1738
1716 Leksikograf Jens Worm konrektor på Katedralskolen bliver født
1724 Jægergården, der oprindeligt er et markhus under Marselisborg Gods, genopføres og kaldes Marselisborg Jægergaard
1726 Ditlev Eggers borgmester 1726-1735
1730 Aarhus Domkirke får nyt orgel bygget af den tyske orgelbygger Lambert Daniel Kastens, Hamborg
1735 Peder Jensen Laasbye borgmester 1735-1760
1737 Der bygges et sprøjtehus nord for Domkirken og dermed dannes starten på et organiseret brandvæsen
1738 Peder Jacobsen Hygom indvies til biskop 1738-1764
1739 Søren Michelsen Gylling borgmester 1739-1749
1740 Mogens Andreas Geertsen borgmester 1740-1769
1749 Den første skole med gratis skolegang bliver oprettet i Aarhus
1750 Svaneapoteket oprettes i Vestergade 4
1753 Aarhus Toldkammer bliver oprettet i købmand Peder Brendstrups gård ved åens bred, der senere opførtes i Den Gamle By
1759 Aarhus får tranlamper, til en start dog kun to til oplysning ved det gamle rådhus plus en enkelt ved Immervad
1762 Frederik Christian Gleerup borgmester 1762-1783
1764 Poul Mathias Bildsøe indvies til biskop 1764-1777
1769 Aarhus købstad tæller 3.894 indbyggere
1772 Christian Drakenberg begraves i Aarhus 146 år gammel
1776 Det nye herregårdskompleks på Moesgaard bliver opført 1776-1784
1777 Jørgen Hee indvies til biskop 1777-1788
1783 Niels Rode er borgmester fra 1783-1800
1784 Ove Høegh-Guldberg (1731-1808) bliver stiftamtmand over Aarhus
1787 Ove Høegh-Guldberg (1731-1808) opretter en spindeskole i det gamle Vor Frue Kloster som hjælp til især de fattige børn
1788 Hector Frederik Janson indvies til biskop 1788-1805
1789 Aarhus' første sygehus for fattige bliver oprettet på Rosensgade 11
1789 Fiskerhuset ved Aarhus Å beliggende omtrent en halv kilometer vest for det daværende Bryggeriet Ceres, opføres
1790 Byens første egentlige hospital opføres i Rosensgade på intiativ af Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)
1793 Fiskerhuset ved Giber Å ved Moesgård Strand opføres
1794 Byens første avis Aarhuus Stiftstidende ser dagens lys
1795 Kronprindsens Klub, et selskab hvor man mødes for at diskutere emner som litteratur, bliver stiftet i Kannikegade

År 1800-1849

År Begivenhed
1800 Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus bliver oprettet 5. januar. Selskabet holder blandt andet til i en del af Løveapoteket på Store Torv
1800 I 1800-tallet sker der en afgørende ændring i Aarhus Havns beliggenhed og form, idet den flytter fra åmundingen ud på havet
1801 Niels Hviid bliver borgmester 1801-1813
1801 Aarhus købstad tæller 4.102 indbyggere
1803 Hospitalet på Vor Frue Kloster bliver lavet om til en arbejdsanstalt med både spinderi og klædefabrik
1805 Andreas Birch indvies til biskop 1805-1829
1807 Torkild Christian Dahl (1807-1872), senere godsejer til Moesgård herregård, fødes i Aarhus den 11. september
1808 Byen er besat af spanske lejesoldater fra 22. februar til 9. august
1810 Den sidste begravelse på Skt. Olufs Kirkegård finder sted omkring 1810
1813 Jens Leegaard Schumacher borgmester 1813-1818
1815 Kronprindsens Klub og Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus bliver slået sammen til Polyhymnia
1815 Andreas Severin Weis (1815-1889), senere mølleejer, fødes i Aarhus 1815-1889
1818 Søndre Kirkegård, hvor Rådhusparken senere anlægges, tages i brug
1818 Hans Astrup Fleischer (1785–1847) borgmester 1818-1847
1821 Aarhus Stiftsbibliotek bliver oprettet som det første offentligt tilgængelige bibliotek i Aarhus
1824 Den jødiske kirkegård i Frederiks Allé indvies
1828 Prins Ferdinands Tegneskole for Kunstnere og Håndværkere, forløberen til Aarhus Tekniske Skole, åbner i lokaler i Rådhuset på Store Torv
1828 Stifter af Det danske Hedeselskab Enrico Mylius Dalgas kommer til verden i Napoli og dør i Aarhus i 1894
1829 Peter Hans Mønster indvies til biskop 1829-1830
1830 Jens Paludan-Müller (1771-1845) indvies til biskop 1830-1845
1830 Vennelystparken, den ældste park i Aarhus, åbner for offentligheden
1830 H.C. Andersen besøger Aarhus første gang
1831 H.P. Ingerslev, senere ejer af Marselisborg Gods fødes 3. maj
1834 Elise Smiths Skole grundlægges i Nørre Allé 25
1837 Danmarks Nationalbanks filial i Aarhus åbner i lejede lokaler og rykker i 1842 til Domkirkepladsen 1
1838 Hotel Royal åbner 24. maj på Store Torv og proklamerer at ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere”
1840 Aarhus købstad tæller 7.087 indbyggere
1845 Gerhard Peter Brammer (1801-1884) indvies til biskop 1845-1881
1847 Hans Broge begynder sin virksomhed i Mindegade 8
1848 Christian Ehlers Hertz borgmester 1848-1866

År 1850-1899

År Begivenhed
1850 Aarhus tæller 7.886 indbyggere
1851 Den sidste stadsmusikant for Aarhus der leverer festmusik for borgerne, Peder Albrecht, dør 1769-1851
1852 Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland også kaldet Jydske Asyl, tages i brug i Risskov
1853 Koleraepidemien hærger Aarhus
1853 En nedlagt skole i Dynkarken indrettes til koleralazaret
1853 H.C. Andersen besøger Moesgaard Herregård og Vilhelmsborg
1854 Frichs fabrikken etableres på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé
1855 Byen får gaslamper i januar. Da der bliver tændt for gassen, har bystyret opstillet 164 gadelygter
1856 Sygehuset i Dynkarken bliver indviet den 11. april og får navnet 'Aarhuus nye sygehospital'
1856 Ceres bryggerierne etableres der, hvor landevejene til Silkeborg og Viborg mødes
1856 Aarhus tredje rådhus bliver opført i årene 1856-1857 på hjørnet af Mejlgade og Domkirkepladsen - denne bygning rummer i dag Kvindemuseet
1857 Med Næringsfrihedsloven vedtagelse gjorde Rigsdagen op med købstædernes privilegier og håndværkerlavenes monopol
1857 Bispegården i Sønder Allé opføres
1859 Rådhuset foran domkirken nedrives
1859 Den første Aarhus vejviser ser dagens lys og udgives af bogtrykker P. Nielsen, mens 2. udgave først udkommer i 1869
1860 Aarhus købstad tæller 11.009 indbyggere
1862 2. september bliver Aarhus Hovedbanegård indviet af Frederik VII
1862 Jernbaneforbindelsen mellem Aarhus og Randers indvies med bl.a. Frederik VII og grevinde Danner ombord
1862 Den første jydske jernbanelinie Aarhus- Langå indvies
1862 Jernbaneværkstedet, senere DSB's Centralværksteder etableres
1862 Paradisgades skole åbner 1. november
1863 Sygekassen Aarhus blev stiftet som Foreningen af Haandværkere og Fabriksarbejdere til gensidig Understøttelse
1863 Hans Ostenfeldt Lange, senere ægyptolog, fødes
1866 Avisen Aarhus Amtstidende udkommer første gang 1. oktober med bønderne på landet som målgruppe
1866 N. Kochs skole hed oprindeligt "S. Lindhards højere Pigeskole". Skolen blev grundlagt af frøken Sophie Lindhard, som var dens leder de første 50 år
1866 Den senere russiske zar Alexander III besøger Moesgaard
1866 Ulrich Christian von Schmidten indsættes som kongelig valgt borgmester
1868 Magasin du Nord åbner i Aarhus med adresse på Vestergade i gården ved Svaneapoteket
1869 Aarhus Folkebibliotek åbner i Vestergade, forløberen for Hovedbiblioteket, der i 1934 flytter til Mølleparken
1870 Aarhus købstad tæller 15.025 indbyggere
1870 Fattiggården i Vester Allé åbner.
1871 Skolebakken og Kystvejen anlægges
1871 Jyllands Posten udkommer for første gang 2. oktober i den daværende teaterbygning i Kannikegade og bliver trykt i Mejlgade
1871 Aarhus Oliefabrik stiftes under navnet Aarhus Palmekærnefabrik. Fabrikken opføres ved Jægergårdsgade
1872 Aarhus kommunes vandværk anlægges med vandforsyning fra åen 8. december.
1872 Forældreskolen på Marselis Boulevard åbner
1872 Sct. Olufs Badeanstalt åbner på Kystvejen 5, året efter Kystvejen bliver anlagt
1873 Sankt Knuds Skole åbner i Ryesgade
1873 Botanisk Have anlægges mellem Eugen Warmings Vej, Vestervang, Langelandsgade og Den Gamle By
1874 En del af Viby indlemmes i Aarhus
1875 Dragonkasernen i Vester Allé tages i brug. Placeringen skyldes blandt andet at dragonerne i forvejen har et ridehus her – bygget i 1860
1876 Nordre Kirkegaard, der ligger på Trøjborg, indvies som aflastning for Søndre Kirkegård
1877 Aarhus Museum, nu Huset, åbner i Vester Allé på en grund stillet til rådighed af Andreas Severin Weis (1815-1889), ejer af Aarhus Mølle
1877 Østbanegården opføres som hovedbanegård for Aarhus-Ryomgård-banen
1877 Garnisonssygehuset, som er en del af militærområdet, opføres i Valdemarsgade og har 114 senge
1878 Århus Jernbane Apotek åbner på hjørnet af Banegårdsgade og Ryesgade som Frederiksbjerg Apotek, skifter navn i 1918 til Jernbane-Apoteket og flytter i 1929 til Banegårdspladsen 8
1879 En lokal byggevedtægt, der betyder, at der skal være mindst to trapper i huse på mere end to etager, indføres
1880 Valdemarsgades Skole indvies. Der er indgang til skolen fra såvel Valdemarsgade som den daværende Dagmarsgade
1880 Købmand Ferdinand Salling fødes i Teglgaardsgade, nu Sjællandsgade (1880-1958)
1881 Sømandshjemmet indvies i Havnegade 38
1881 Bruun Juul Fog indvies til biskop 1881-1884
1882 Otto Mønsted grundlægger landets første margarinefabrik i Vestergade 11, der i 1911 bliver til OMA - Otto Mønsted Aarhus
1882 Aarhus Amtssygehus bliver indviet ved Kroghsgade i 1882
1883 Aarhus Telefonselskab - senere Jydsk Telefon grundlægges
1883 Asylet Børnely i Asylgade, nu Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12, åbner med pladser til 100 børn
1883 Frederiks Allé skole
1884 Johannes Clausen (1830-1905) indvies til biskop 1884-1905
1884 Avisen Demokraten udkommer 1. oktober. Avisen holder fra 1936 og til lukning i 1974 til i Demokratens Bladhus på Banegårdspladsen
1884 Byes anden banegård indvies samme sted, da den første bygning hurtigt viser sig at være for lille
1884 Aarhus Sporvejsselskab indgår i 1883 en 30-årig koncessionsaftale med Aarhus Kommune om driften af en hestetrukket omnibus gennem nedlagte hjulspor, også betegnet 'sporvej'
1884 En ny banegård bygges
1884 Skt. Clemens Bro bygges
1885 Thorups Bodega åbner på Store Torv 3 i kælderen, der stammer fra det 13. århundrede
1885 Aarhuus Søbade-Anstalt var den første kommunale søbadeanstalt i Aarhus
1886 Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard kongelig valgt borgmester 1886-1905
1888 Dominikanernes tidligere kapitelsal indvies til hospitalskirke. Benævnes senere Klosterkirken
1893 Kommunehospitalet indvies den 20. oktober på Nørrebrogade 44. Patienterne overføres fra det gamle sygehus i Dynkarken
1895 En ny byggevedtægt, der tillader højere bygninger, vedtages
1896 Aarhus køber Marselisborg Gods med tilhørende jorder
1897 Slotsarkitekt Thorvald Jørgensen opfører en ny og imponerende pavillon som afløser den første nedbrændte Vennelyst Pavillon. Ved en brand i 1908 går denne bygning imidlertid også til grunde
1899 Marselisborgs jorder indlemmes i Aarhus

År 1900-1949

År Begivenhed
1900 E. Brummerstedts boghandel åbner 15. august i Guldsmedgade 1
1900 Aarhus 1900 bliver etableret ved en stiftende generalforsamling afholdt på privatskolen på Jægergårdsvej, i dag Jægergårdsgade
1901 Aarhus tæller ca. 52.847 indbyggere
1902 Marselisborg Slot står færdigt og foræres til prinseparret, Prins Christian (senere Kong Christian 10.) og prinsesse Alexandrine
1902 Fra åbningen i 1902 har Statsbiblioteket adresse på Vester Allé 12 i en biblioteksbygning tegnet af kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann.
1902 Hammelbanen indvies. Banen starter fra Hammelbanegården i Carl Blochs Gade
1904 Den elektriske sporvogn indvies
1905 Fredrik Christian Nielsen indvies til biskop 1905-1907
1905 Ernst Christopher Lorentz Drechsel indsættes som kongelig udnævnt borgmester 1905-1919
1907 Hans Sophus Sørensen indvies til biskop 1907-1916
1909 Landsudstilling, en landsdækkende industri- og håndværksudstilling finder sted i Tangkrogen fra 18. maj til 3. oktober
1909 Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt opføres i en ombygget kostald på Badevej bag Spanien og Grønland
1913 Marselisborg Hospital indvies den 31. maj, i første omgang som epidemisygehus pga. placeringen uden for byen
1916 Thomas Larsen Schiøler (1861-1939) indvies til biskop 1916-1931
1919 Jakob Jensen bliver byens første folkevalgte borgmester 1919-1932
1920 Aarhus Stadion ved Stadion Allé indvies
1921 Naturhistorisk Museum etableres
1921 Byggeriet af Skt. Lukas Kirke på Ingerslevs Boulevard starter i 1921 og kirken indvies i 1926
1923 Et lille stykke af den kommende Nordre Ringgade frem til Skovvangsvej bliver anlagt i 1923-24, hvilket er starten på Ringgaden med Ringgadebroen
1925 Mindeparken indvies den 5. juli med besøg af dansk-amerikanere
1926 Knud Ørbæk Holch kongelig udnævnt borgmester 1926-1939
1926 Byrådet påbegynder en stor udvidelse af Gas- og Elektricitetsværket på østsiden af Spanien
1926 Vor Frue Kirke beliggende i Vestergade fejrer 700 år jubilæum
1926 Den nye teaterbygning til en halv million står klar i 'Vennelyst'
1926 Aarhus tæller 75.000 indbyggere
1927 Vestre Kirkegård bliver indviet
1927 På Riisvang Stadion, Hans Egedes Vej i Århus Nord afsløres billedhugger Jean Gauguins værk, Diskoskasteren
1927 Kapelmester og dirigent Thomas Jensen (1898-1963) overtager dirigentstokke på Aarhus Teater
1927 Aarhus tæller 76.976 indbyggere
1927 Jysk Musikkonservatorium indvies
1928 Den nuværende og tredje banegårdsbygning indvies
1928 Oliefabrikkens og Jydsk Andels- Foderstofforretnings store siloer og pakhuse i Sydhavnen tages i brug
1928 Det ny Elektricitetsværk på østsiden af Spanien tages i brug
1928 Jydske Universitet indvies i Teknisk skole i Nørre Allé
1928 Farvergården i Den Gamle By indvies
1929 De to Stiftelser tilhørende hhv. Borgerforeningen og Ensomme Gamles Vel opføres i Stadion Allé
1929 Dansk Kvindesamfunds Hus i Vestergade tages i brug
1929 Den tredje banegårdsbygning indvies, da den forrige bliver for lille
1929 Hovedpostkontoret indvies på Banegårdspladsen
1929 Elektricitetsværket indvies
1930 Søndergade asfalteres
1930 Sporvognenes spor bliver dobbeltsporet fra remisen på Dalgas Avenue til Østbanegården
1930 Den nye rutebilstation mellem Sønder Allé, Fredensgade og Ny Banegårdsgade indvies
1930 Gartnernes Auktionshal i Mølleengen indvies
1930 Mølleparken indvies
1930 Bronzefiguren, Elskovskampen af Johannes Bjerg, afsløres i Mølleparken
1930 Aarhus Teater på Bispetorvet får en drejescene
1930 Søndergade får lyskurve til regulering af trafikken
1930 Undervisningsminister Borgbjerg fremsætter forslag om statsstøtte til Det Jydske Universitet
1930 Aarhus tæller 81.279 indbyggere
1931 Fritz Charles Bruun-Rasmussen indvies til biskop 1931-1940
1931 Aarhus Universitet opnår Rigsdagens anerkendelse og tilsagn om tilskud
1931 Opførelsen af Folkebiblioteket i Mølleparken påbegyndes
1931 Den lille Rosengaard fra Randers opføres i Den Gamle By
1931 Arbejdet med ombygningen af Aarhus Domkirkes spir fuldendes
1931 Dr. theol. Christian Julius Skat Hoffmeyer overtager titlen som stiftsprovst
1931 På Kalundborg-ruten indsættes et nyt motorskib "Kalundborg" den 18. april
1931 Randersvej fuldføres
1931 På Lille Torv etableres der en rundkørsel
1931 Sporvejenes dobbeltspor forlænges fra Østbanetorvet til Tordenskjoldsgade
1931 Domkirkespirets ombygning fuldendes, den gamle hane får en lueforgyldning og urværket sættes i gang på årets sidste dag af Bertram Rasmussen
1932 Zoologisk Have i Havreballeskoven indvies
1932 En Dirt-Track Bane til motorsport åbner på Niels Ebbesens Vej, den nuværende Randersvej nær vandtårnet
1932 Grundstenen til den første nye universitetsbygning lægges i overværelse af Kong Christian X, undervisningsminister Borgbjerg, borgmester Jakob Jensen og med hjælp af murermester Rasmussen
1932 Kalkstenen til Marselisborgmonumentet til indskrift for de 4.140 faldne danskere fra 1. verdenskrig ankommer til Aarhus fra Verdun
1932 Aarhus Sporveje indkøber 10 trambusser
1932 Selve overdækningen af Åboulevarden bliver påbegyndt i 1932 ved Christians Bro, og i 1940 er åen overdækket helt til havnen
1932 Borgmester Jakob Jensen fratræder sit embede som borgmester efter 15 år på posten
1932 Smed H.P. Christensen borgmester
1932 Aarhus nærmer sig de 85.000 indbyggere
1933 Aarhus Universitet indvies 11. september under overværelse af bl.a. Kong Christian X
1933 Badeanstalten i Spanien indvies få dage efter Universitetet den 15. september
1933 Den Permanente Søbadeanstalt udfor Salonen i Riis Skov tages i brug
1933 Den nye Lystbådehavn indvies
1933 Ny Carlsberg-Fonden bekoster seks amoriner, der skabes af billedhuggeren Johannes Bjerg til at omkranse den sokkel, som det elskende og kæmpende par står på i bassinet i Mølleparken
1933 Hans Peder Christensen borgmester 1933-1941
1934 Ægteparret Otto Mønsted og frue donerer 190.000 kr. til Aarhus by
1934 Der indføres og vælges forældreråd ved alle byens skoler for at bygge bro mellem skole og hjem
1934 Den Gamle By fejrer 25-års jubilæum
1934 Marselisborgmonumentet indvies i overværelse af Kong Christian 10., Dronning Alexandrine, statsminister Thorvald Stauning, borgmester H.P. Christensen og omkring 44.000 andre mennesker
1934 Forbrændingsanstalten indvies
1934 Folkebiblioteket i Mølleparken indvies
1934 Aarhus Bikube, beliggende i Mejlgade lukker med et underskud på ca. 1 million og overtages derefter af Aarhus Privatbank
1935 Aarhus kommune køber Moesgård Strand
1935 Amtssygehuset indvies
1935 Radiumstationen med tilhørende radiologisk afdeling ved Kommunehospitalet indvies
1935 Aarhus får et byorkester, orkestret tæller 26 medlemmer og dirigenten er Thomas Jensen (1898-1963)
1935 Der indføres lyntog mellem Aarhus og København
1936 Pavillonen i Risskov omdannes til et vandrehjem
1936 Aarhus Idrætspark får en ståtribune til 5.000 mennesker og kan nu rumme 21.000 tilskuere men mangler stadig en overdækning
1937 Skovvangskolen indvies i april
1937 Belysningsvæsnets ny administrationsbygning indvies
1937 Kommunehospitalets nye kirurgiske afdeling og funktionær- og lægeboliger indvies
1937 Frue Kirkeplads frilægges efter at man har nedbrudt de sidste af bygningerne Vestergade 12 - 22
1937 Et Zoologisk museum på Universitets grund påbegyndes
1937 Byggeriet af Ortopædisk Hospital ved Randers Landevej påbegyndes
1937 Aarhus Oliefabrik udvider ud til Bruunsgade
1938 Grundstensnedlæggelse og fundamentering til det nye rådhus
1938 Aarhus Ridehal i Kongsvang tages i brug
1938 Aarhus-Hallen står klar og indvies 1. april for enden af Skt. Knuds Gade, i dag Skt. Knuds Torv
1938 Ringgadebroen med de syv buer, bygget i beton, står færdig til indvielse den 1. juni 1938
1938 Aarhus Universitet fejrer 10-års jubilæum
1938 Aarhus får et turistbureau
1939 Erik Høgstrøm konstitueret borgmester 1939-1941
1939 Kommunehospitalet får en børneafdeling
1939 Statsbanerne tager den nye 4 etagers værkstedsbygning ud mod Jægergårdsgade i brug
1939 Der arbejdes med planer om en flyveplads ved Kirstinesminde
1939 Der arbejdes med planer om et nyt kasernebyggeri på Skejby Mark
1939 Antallet af turister dette år anslås til 49.390
1940 [[Christian Julius Skat Hoffmeyer (1891-1979)|Christian Julius Skat Hoffmeyer] indvies til biskop 1940-1961
1940 Indtil dette tidspunkt holder Aarhus sig inden for Ringgaden
1940 Aarhus tæller 99.881 indbyggere
1940 Antallet af turister dette år anslås til 21.080
1941 Aarhus Rådhus indvies 2. juli 1941, det er byens fjerde rådhus
1941 Aarhus-borger nr. 100.000 kommer til verden. Det er et drengebarn, søn af smed Krogh Johansen og hustru.
1941 Aarhus fejrer 500-års jubilæum 2. juli med deltagelse af kronprinseparret
1941 500 år siden, Christoffer af Bayerns udstedelse af købstadsprivilegier til Aarhus
1941 Antallet af turister dette år anslås til 48.565
1941 Den 73-årige smed og borgmester H.P. Christensen tager afsked med embedet efter 33 år
1942 Einar Stecher Christensen borgmester 1942-1945
1942 Et uønsket jubilæum: 16. januar har byen sin 50. luftalarm
1943 Jysk Teknologisk Institut åbner den 6. september
1943 Demokraten fejrer 60-års jubilæum
1943 Aarhuus Stiftstidende fejrer 150-års jubilæum
1945 Svend Unmack Larsen borgmester 1945-1958
1944 Frederik 9. 1899-1972 indtræder som konge
1948 Aarhus Byråd vedtager 9. september, at byens navn fremover skal staves med bolle-Å efter en bekendtgørelse fra Udenrigsministeriet. Dette ændres atter i 2011

År 1950-1999

År Begivenhed
1950 Aarhus Byråd vedtager med 17 stemmer mod 4 at indføre magistratsstyre og forlader det såkaldte udvalgsstyre med mange udvalg
1954 Aarhus-Hallen lægger gulv til 6-dagesløb. Det niende og sidst afholdes i februar 1961
1954 Søbadeanstalten Ballehage opføres med materialerne fra den tidligere Søndre Badeanstalt, der nedlægges samme år
1955 Kryptkirken genopdages under en restaurering af Vor Frue Kirke og genindvies 10. november 1957
1955 AGF bliver danske mestre i fodbold for første gang
1958 Bernhardt Jensen borgmester 1958-1971
1962 Kai Jensen indvies til biskop 1962-1963
1963 Henning Niels Høirup indvies til biskop 1963-1979
1965 Lørdag den 4. september 1965 kan borgmester Bernhardt Jensen stille sig på Bispetorv og åbne den første Aarhus Festuge
1971 Orla Hyllested borgmester 1971-1981
1979 Herluf Eriksen indvies til biskop 1979-1994
1980 Aarhus tæller 244.839 indbyggere
1980 Overbibliotekar ved Statsbiblioteket, Emanuel Jensen Sejr (1891-1980) født i 1891, afgår ved døden
1980 Aarhus får to nye foreninger, Århus Skiklub og en dansk-tyrkisk forening
1980 Høje oliepriser gør, at træ fra Marselisborgskovene forsvinder på ulovlig vis
1980 Amtsrådet vedtager en regionplan med den såkaldte Bilka-klausul: varehuse må ikke værre større end 3.000 km
1980 Kosan overtager Frichs fabrikken for 13,6 millioner kr.
1981 Stakladen afholder mindeaften for studenterlederen Rudi Dutschke, der er død den 24. december 1979
1980 Bülent Ecevits holder tale for 600 tyrkiske borgere i Rådhushallen
1980 Busrejseselskabet Gislev Rejser etableres i Frederiks Alle 22
1980 Aarhus Cyklebane får en ny tribune, efter der en decembernat i 1979 udbryder en voldsom brand i hovedtribunen
1980 Folkebevægelsen mod EF afholder Kulturmarked i Gellerupcentret med stor tilslutning
1980 Kim Larsen og senere 10cc giver koncert i Vejlby-Risskov Hallen
1980 Brobjergskolen fejrer 100-års dag. Skolen bliver oprettet under navnet Søndre Byskole
1980 Århus Tømrerlaug fejrer 100-års jubilæum
1980 Aarhus Motor-Compagni på Skolebakken går i betalingsstandsning
1980 Diskotek Box 72 i Frederiksgade 72 ødelægges ved en brand
1980 Civilforsvaret fejrer 30 års jubilæum ved Kirstinesminde
1980 Harmoniorkestret Tonica fejrer 40 års jubilæum
1980 Ørnereden brænder ned natten mellem den 29. og 30. juni. Bygningen er blevet bygget til Landsudstillingen i 1909 men står først klar året efter. Stednavnet har været kendt siden 1860'erne
1980 Muskelsvindfonden afholder en todages strandfestival i Tangkrogen med popmusik
1980 Gellerup-Centret skifter navn til City Vest
1980 Ikea åbner i midlertidige lokaler ved Graham Bells Vej
1980 Kaabers Musikforlag i Ryesgade 16 lukker
1980 Aarhus Renholdningsselskab flytter til Bautavej i Hasle
1982 Thorkild Simonsen (1926-2022) borgmester 1982-1997
1982 Musikhuset indvies 27. august på det tidligere kasserneareal
1986 De nyvalgte Rådmænd og -kvinde 1986-1990 (indtil 2006 blev magistratsafdelingerne benævnt Magistratens 1. Afdeling til Magistratens 5. Afdeling):
1986 AGF bliver dansk mester i fodbold
1987 Et halvtag med et toilet blev opstillet i 'drankerlunden' nær Stjernepladsen, skulle dette blive en succes, ville der andre steder i byen blive indrettet 'drankerlunde'
1987 Byrådet vedtager, at Scandinavian Center Århus skal bygges bag ved Musikhuset Byggeriet begynder året efter, men går i stå på grund af pengenød - først i 1995 står centret færdig
1987 Resten af Frederiksgade mellem Østergade og Rådhuspladsen bliver gågade
1987 Der uddeles støtte til 27 lokalradiostationer
1987 21. maj nedbrænder Bødker Balles Gård i Frederiksgade ved en påsat brand
1987 AGF vinder pokalfinalen i fodbold
1987 Indbyggere i Aarhus Kommune: 256.504 (pr. 1. juni)
1987 Hasle Ringvej mellem Viborgvej og Randersvej indvies 22. juni af trafikminister Frode Nør Christensen og borgmester Thorkild Simonsen (1926-2022) med en folkefest, hvor det bliver muligt at gå på det nye stykke Ringvej, før der åbnes for biltrafikken Ringvej Syd bliver færdig i 1985, og året efter færdiggøres Vejlby Ringvej - dermed er ringen rundt om byen sluttet
1987 Århus Festival afholdes på Aarhus Stadion, hvor store navne som Miles Davis, B.B. King og Frankie Miller var på programmet
1987 Grøn Koncert flytter til Vestereng, hvor Anne Linnet og Thomas Helmig spiller og Jacob Hougaard er konferencier
1987 Det er dansk-fransk kulturår, og det er også temaet for Aarhus Festuge - Aarhus bliver dermed bemærket af Frankrig, der bl.a. sender fem af sine førende danse-ensembler
1987 Et af Den Jyske Operas helt store tilløbsstykker i dette år er Richard Wagners Nibelungens ring
1987 Cykelparkeringsanlæg på Bruuns Bro med nedgang til perronerne åbnes - dermed håber man at få sat en stopper for det stigende cykelkaos foran banegården
1987 Skejby Sygehus, som har været projekteret siden 1978, indvies af sundhedsminister Agnete Laustsen
1987 Hjem til Aarhus af bandet På Slaget 12 bliver et kæmpe hit og bliver kåret som Europas bedste nationale hit af musikmagasinet Billboard
1987 Dronning Margrethe II har 29. okt. påtaget sig hvervet som protektor for Den Gamle Bys Venner
1987 Det er andet år, at der er indsat natbusser - de er indsat i fire weekender omkring jul - i alt benytter 34.000 passagerer sig af dem
1989 Århus Symfoniorkester får prøvelokaler i den ombyggede Frichs fabrik
1989 Al vask på amtets sygehuse samles på Kommunehospitalet
1989 E. Brummerstedts boghandel i Søndergade lukker efter 89 års virke i byen
1989 AGF spiller på hjemmebane mod Barcelona men taber 0-1
1989 Aarhus Stiftstidende flytter til Olof Palmes Allé
1989 Spejdermuseet åbner på hjørnet af Helgenæsgade og Molsgade
1989 Byrådet vedtager i maj en frilægning af åen på 5x25 m, i første omgang under den nye Skt. Clemens Bro. Projektet starter 10. juli
1989 I Pustervig åbner Carlton Bar & Brasserie
1989 Planerne om en flyveplads ved Borum opgives
1989 Århus får en ny sportsklub med knap 10 personer, der kører på mountain bikes
1989 Aarhuus Stiftstidende indvier sin nye bygning i Skejby på Olof Palmes Allé 39 og ændrer navn til Aarhus Stiftstidende
1989 14.000 løbere deltager i Marselisløbet den 3. september
1989 Gnags udgiver LP’en ”Mr. Swingking”, der er forudbestilt i 50.000 eksemplarer
1989 Pengebeholdningen fra Danmarks Nationalbanks nedlagte afdeling på Domkirkepladsen 1 transporteres med politieskorte via Kalundborgfærgen til København
1989 Byrådet vedtager den århusianske Brundtland-rapport, der skal halvere energiforbruget til gavn for miljøet
1989 Slagterbutikken Ankers Kød, der har ligget i M.P. Bruuns Gade 53 siden 1934, lukker, og lokalerne overtages af Føtex
1994 Kjeld Holm indvies til biskop 1994-2015
1995 Arbejdet med genåbningen af Åboulevarden går i gang
1995 Scandinavian Center Aarhus tegnet af Friis & Moltke og opført 1992-1995 åbner på Margrethepladsen 2
1997 Flemming Knudsen borgmester 1997-2001

Fra år 2000

År Begivenhed
2002 Louise Gade bliver borgmester
2006 Nicolai Wammen bliver borgmester
2011 Jacob Bundsgaard Johansen bliver borgmester
2015 Henrik Wigh-Poulsen indvies til biskop 2015-

Litteratur og kilder

  • AarhusWiki
  • Aarhus Vejviser
  • Aarhus Stiftstidende
  • Wikipedia
  • Kurt Lundskov ”Det Gamle Aarhus” (læst 2019)
  • Sejrs sedler
  • Gyldendals Den Store Danske
  • Danmarks Kirker Nationalmuseet
  • Dis-Danmark
  • Aarhus Stift
  • Kulturarv.dk
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Årstal_i_Aarhus%27_historie&oldid=85570"