Årstal i Aarhus' historie

Før år 1000

År	Begivenhed
770	Ifølge de seneste arkæologiske udgravninger med fund af nogle glasperler, er Aros (Aarhus) grundlagt omkring år 770. Aros betyder åens munding
934	Byen får et fremskudt maritimt søforsvar i form af flådeenheder udstationeret på Samsø og på Helgenæs i Århusbugten
948	Reginbrand bliver omkring 948 bispeviet i Aarhus af biskop Adaldag af Hamborg-Bremen. Med pavens fuldmagt var det den første nordiske bispevielse
988	Bispesædet bliver nedlagt i år 988. Aarhus bliver bispesæde igen i år 1070, hvor byggeriet af byens første domkirke, Skt. Nicolai Kirke, begynder

År 1000-1099

År	Begivenhed
1037	Kong Hardeknud og hans fætter og efterfølger til tronen, Magnus den Gode, skaber et møntværksted i byen i 1037-1047
1043	Kong Magnus og Knud den Stores søstersøn, Sven Estridsen mødes i et søslag på Aarhusbugten ved Helgenæs, hvor Svend som taber må flygte til Sverige
1053	Landet inddeles i otte stifter, hvoraf Aarhus bliver det ene
1060	Christian bliver biskop i Aarhus og deltager desuden i et af de sidste vikingetogter til England i 1069-70
1070	Skt. Nicolai Domkirke var Aarhus bys første domkirke. Opførelsen er sandsynligvis påbegyndt omkring 1060 i forbindelse med, at Aarhus blev udnævnt som en af Danmarks nye stiftsbyer

År 1100-1199

År	Begivenhed
1132	Hos Saxo nævnes det, at byen i 1132 fungerede som krigshavn på grund af stridigheder om kongemagten
1134	Biskop Ulkil, Ulkeld eller Ulfketel nævnt i 1134. Faldt i slaget ved Fodevig 1134. Han dræbes senere tillige med fire andre biskopper
1138	Biskop Illuge nævnes dette år i rækken af biskopper i Aarhus Stift
1157	Biskop Eskil stod ligesom Valdemar den Store på den kejserlige modpave Viktor 4.'s side. Han skænkede 1164 en grund til et cistercienserkloster i Sabro, der blev en forløber for Øm Kloster
1158	Byen brænder under et sørøveroverfald af venderne
1160	Volden udvides og forstærkes
1165	Biskop Svend tog, med kongens og pavens tilladelse, Veng Kloster fra benediktinerne og gav det til cistercienserne. Svend er begravet i Øm Kloster
1176	Proces i Aarhus med Absalon vedrørende komplot mod Valdemar
1180	"Hellig-Niels" dør. Der sættes et mindekorset til ære for Niels på Skt. Olufs Kirkegård
1191-1204	Biskop Peder Vognsen beslutter, at der i Århus skal bygges en domkirke indenfor voldene. Desuden testamenterer sin bogsamling til kirken
1195	Domkirken, Skt. Clemens Kirke på Bispetorv påbegyndes
1195	Aarhus Katedralskoles oprindelse i Skolegyde er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den eksisterede i 1195
1197	Paven stadfæster biskop Peders oprettelse af seks kannikepræbender

År 1200-1299

År	Begivenhed
1203	Skt. Olufs Kirke, der lå på hjørnet af Sankt Olufs Gade og Skolebakken og Vor Frue Kirke, hvis beliggenhed ikke kendes, bliver nævnt i et gavebrev
1200 tallet	Den første bispegård opføres der, hvor Nationalbankens Aarhus-filial senere kommer til at ligge, på Domkirkepladsen/ Bispegade
1204	Skjalm Vognsen indvies til biskop, broder til Peder Vognsen 1204-1215
1215	Ebbe Vognsen indvies til biskop - opretter to nye præbender ved domkirken 1215-1224
1224	Peder Elavsøn indvies til biskop 1224-1246 Han er Øm klosters velynder
1240	Skt. Nicolai Domkirke omdannes til Dominikanerkloster, og det meste af domkirken nedrives
1246	Strid om bispevalg 1246–1249
1249	Peder Ugotsøn indvies til biskop. Han betragtes som værende Øm Klosters fjende
1250 ca.	Volden bygges og der er opføres en stor portbygning, Borgporten
1250-1300	Kannikekomplekset opføres syd for Domkirken
1254-1255	Kommission nedsættes af paven med henblik på at kåre Niels til helgen
1262-1272	Tyge 1. biskop står mod Øm Kloster i striden med Kongen
1266	Tyge 1. opretter et kantorembede i Domkirken
1284	Første gang der nævnes et byråd og et bysegl i Aarhus
1288	Jens Assersen (Jens 1.) indvies til biskop, senere begravet i Domkirken. Hans ligsten er dækplade på alteret i Domkirken 1288-1306

År 1300-1399

År	Begivenhed
1300-	Byens første rådhus bygges i begyndelsen af 1300-tallet midt på det nuværende Store Torv
1303	Biskop Jens 1. tillægger skolemesterembedet Vellev Kirke
1306	Biskob Jens 1. sikrer sig jord til udvidelse af kirken mod vest
1322	Første gang der nævnes et Helligåndskapel & spedalskhedshospital
1325	Ruten mellem Aarhus og Kalundborg belagt med afgift. Afgiften måtte fjernes året efter
1350	Den første domkirke på Bispetorvet står færdig ca. 1350
1356	Ældste bysegl bevaret i Lübeck-arkiv
1386-1395	Peder Jensen Lodehat biskob
1395-1424	Bo Mogensen biskob grundlægger Vestkapel, hvor han begraves

År 1400-1499

År	Begivenhed
1424-1449	Ulrik Stygge bisp - begravet i kirken
1441	2. juli udsteder Christoffer af Bayern Aarhus' ældste købstadsprivilegier, hvilket betragtes som byens dåbsattest
1446	Morten Børup eller Borup født ca. 1446 i Skanderborg, død 30. maj 1526, rektor for Aarhus Katedralskole, kantor ved Aarhus Domkirke og digter af latinske sange og skuespil´, redigerer Breviarium Arhusiense, trykt 1519
1449-1482	Jens Iversen Lange - bisp- begravet i kirken. Ombygger i gotik
1450	Domkirken ombygges ca. år 1450
1461	Kgl. befaling om, at gejstlige skulle betale skat af visse gårde og af alle tilkøb
1462	Der ligger et kapel på det senere karmeliterklosters grund
1470	Jens Iversen Lange bygger ny bispegård 1470'erne ved Nationalbanken
1475	Forordning, der ”forbød” byens håndværkere at tjene føden ved andet end deres eget håndværk
1477	Der gives tilladelse til at bygge ned til åen, det vil sige uden for voldene på betingelse af, at der afsættes jord til et stræde ved åen (Åboulevarden) og en kørevej mellem gammel og ny bebyggelse (Skt. Clemens Stræde). Aarhus er således nedlagt som forsvarsby
1482	Paven giver lov til bygning af kloster og kirke for karmelitterne
1482-1491	Ejler Bølle bisp - kamp mod byrådet
1491-1520	Niels Clausen bisp - det gotiske kors' skaber
1496	Overenskomst mellem kirken og byen
1498	Skt. Jørgens bogen trykkes i Karmelitterklostret

År 1500-1599

År	Begivenhed
1505	Privilegier til Aarhus, der forbød fremmede købmænd at handle med bønderne i en omkreds af 4 mil. Desuden måtte bønderne ikke handle med adelsmænd, præster eller andre bønder.
1508	Niels Klausen skænker flere ting til Domkirken blandt andet Lektoriet
1519	Brevarium Arhusiense, det første bogtryk fremstillet i Aarhus
1520	Ove Bilde biskop - den sidste katolske 1520-1536
1537	Mads Lang er Aarhus’ første superintendent (biskob) og bor på Bispetorv. Lensmanden, Peder Galt, kom til at bo på den gamle bispegård. Lensmanden er nu den, der havde magten
1540	Byen brænder og Christian 3. giver 5 års skattefrihed for borgerne
1541	Karmelitterklostret nedbrydes og anvendes til genbrugsmateriale
1546	Christian 3. udsteder befaling om, at byen skal have tegltage
1564	Købstæderne betalte skat til kongen efter deres betydning
1588	Ole Worm (1588–1654 dansk læge, oldtidsforsker og polyhistor. Han var født i Aarhus, studerede medicin ved flere europæiske universiteter og praktiserede en periode som læge i England
1592	Varna Mølle bygges ved Skambækkens nedre løb, senere Varnabækken og får i 1829 navnet Varna
1596	Aarhus får kongeligt apotekerprivilegium og Løveapoteket åbner på Store Torv i nr. 6, 8 og 10
1597	Borgmestergården i Immervad/på Lille Torv opføres

År 1600-1699

År	Begivenhed
1606	Bygningen ’Trods Katholm’ Mindegade 4 opføres. I dag er adressen på Fredens Torv 1
1627	Christian IV's ryttere drager hærgende gennem byen, inden de kejserlige tyske styrker under ledelse af Albrecht von Wallenstein, kejserlig general, når frem og besætter/befrier Aarhus
1637	Thors Mølle ved Varna anlægges som krudtmølle
1642	Præstegården i Skolegade 15-17 bliver antageligt opført i 1642 af førstekapellanen ved Domkirken, Svend Hansen Arreboe
1642	Lynnedslag i domkirken 25. maj hvorved tårnets træværk brænder og alle kirkeklokker, på nær én, smelter
1644	Astronom Ole Rømer fødes i Aarhus
1659	Byen bliver beskudt af 13 store svenske skibe, der ligger uden for Mindet
1660	Efter enevælden kommer Havreballegård, beliggende hvor Marselisborg Gymansium ligger nu til dags, i privateje. Den første ejer er nederlænderen Gabriel Marselis, der har lånt Frederik III store summer til Danmarks krige
1662	Gabriel Marselis overtager Moesgård herregård
1684	Havreballegård gods omdøbes til Marselisborg Gods
1686	Sidste hekseproces i Aarhus. Det drejer sig om Karen Madsdatter, som anklages for at have forgjort Jens Lauritsen Bjerre

År 1700-1799

År	Begivenhed
1706	Byen får sin egen skarpretter, den der forestår selve hængningen. Byens galgebakke lå, hvor Ny Munkegade nu ender ved Universitetet
1710	Christen Jensen Basballevar en af Basballeslægtens betydeligste og fra 1710-170 borgmester i Aarhus
1716	Leksikograf Jens Worm fødes i Aarhus
1724	Jægergården, der oprindeligt er et markhus under Marselisborg Gods, genopføres og kaldes Marselisborg Jægergaard
1730	Aarhus Domkirke får nyt orgel bygget af den tyske orgelbygger Lambert Daniel Kastens, Hamborg
1737	Der bygges et sprøjtehus nord for Domkirken og dermed dannes starten på et organiseret brandvæsen
1749	Den første skole med gratis skolegang bliver oprettet i Aarhus
1750	Svaneapoteket oprettes i Vestergade 4
1753	Aarhus Toldkammer bliver oprettet i købmand Peder Brendstrups gård ved åens bred, der senere opførtes i Den Gamle By
1759	Byen får tranlamper, dog kun to til oplysning ved det gamle rådhus plus en enkelt ved Immervad
1769	Aarhus købstad tæller 3.894 indbyggere
1772	Christian Drakenberg begraves i Aarhus 146 år gammel
1776-1784	Det nye herregårdskompleks på Moesgaard bliver opført 1776-1784
1783	Niels Rode er borgmester fra 1783-1800
1784	Ove Høegh-Guldberg bliver stiftamtmand over Aarhus
1787	Ove Høegh-Guldberg opretter en spindeskole i det gamle Vor Frue Kloster som hjælp til især de fattige børn
1789	Aarhus' første sygehus for fattige bliver oprettet på Rosensgade 11
1789	Fiskerhuset ved Aarhus Å beliggende omtrent en halv kilometer vest for det daværende Bryggeriet Ceres, opføres
1790	Byens første egentlige hospital opføres i Rosengade
1793	Fiskerhuset ved Giber Å ved Moesgaard strand opføres
1794	Byens første avis Aarhuus Stiftstidende ser dagens lys
1795	Kronprindsens Klub, et selskab hvor man mødes for at diskutere emner som litteratur, bliver stiftet

År 1800-1849

År	Begivenhed
1800	Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus bliver oprettet 5. januar. Selskabet holder blandt andet til i en del af Løveapoteket på Store Torv
1801	Aarhus købstad tæller 4.102 indbyggere
1803	Hospitalet på Vor Frue Kloster bliver lavet om til en arbejdsanstalt med både spinderi og klædefabrik
1807	Thorkild Christian Dahl, senere godsejer til Moesgård herregård, fødes i Aarhus den 11. september
1808	Byen er besat af spanske lejesoldater fra 22. februar til 9. august
1810	Sidste begravelse på Skt. Olufs Kirkegård omkring 1810
1815	Kronprindsens Klub og Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus bliver slået sammen til Polyhymnia
1815	Andreas Severin Weis, senere mølleejer, fødes i Aarhus 1815-1889
1817	Det første badehus, åbent for offentligheden, bliver bygget af skibsbygmester Bonne Bonnesen
1818	Søndre Kirkegård, nu Rådhusparken, tages i brug
1820	Hans Alstrup Fleischer er borgmester
1821	Aarhus Stiftsbibliotek bliver oprettet som det første offentligt tilgængelige bibliotek i Aarhus
1824	Den jødiske kirkegård på Frederiks Allé indvies
1828	Prins Ferdinands Tegneskole for Kunstnere og Håndværkere , forløberen til Aarhus Tekniske Skole, åbner i lokaler i Rådhuset på Store Torv
1828	Stifter af Det danske Hedeselskab Enrico Mylius Dalgas kommer til verden i Napoli og dør i Aarhus i 1894
1830	Vennelystparken, den ældste park i Aarhus, åbner for offentligheden
1830	H.C. Andersen besøger Aarhus første gang
1831	H.P. Ingerslev, senere ejer af Marselisborg Gods fødes 3. maj
1834	Elise Smiths Skole grundlægges i Nørre Allé 25
1837	Danmarks Nationalbanks filial i Aarhus åbner i lejede lokaler og rykker i 1842 til Domkirkepladsen 1
1838	Hotel Royal åbner 24. maj på Store Torv og proklamerer at ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere”
1840	Aarhus købstad tæller 7.087 indbyggere
1845	Et projekt for kysthavnen vedtages
1847	Hans Broge begynder sin virksomhed i Mindegade 8
1850	Aarhus købstad tæller 7.886 indbyggere
1852	Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland i Risskov tages i brug. Hovedbygningen er tegnet af Bindesbøll
1853	Aarhus bliver ramt af kolera. 336 bliver smittet og ca. 213 ud af de 7.800 borgere dør
1853	H.C. Andersen besøger Moesgaard Herregård og Vilhelmsborg
1853	Koleralazaret åbner i Dynkarken i en
1853	Dynkarken
1854	Frichs fabrikken etableres på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé
1855	Byen får gaslamper i januar. Da der bliver tændt for gassen, har bystyret opstillet 164 gadelygter
1856	Ceres bryggerierne etableres der, hvor landevejene til Silkeborg og Viborg mødes
1857	Bispegården i Sønder Allé opføres
1857	Byens andet rådhus på Domkirkepladsen indvies
1859	Aarhus Vejviser udkommer for første gang
1860	Aarhus købstad tæller 11.009 indbyggere
1862	2. september bliver Aarhus Hovedbanegård indviet af Frederik VII
1862	Jernbaneforbindelsen mellem Aarhus og Randers indvies med bl.a. Frederik VII og grevinde Danner ombord
1862	Jernbaneværkstedet, senere DSB's Centralværksteder etableres
1862	Paradisgades skole åbner 1. november
1863	Sygekassen Aarhus blev stiftet som Foreningen af Haandværkere og Fabriksarbejdere til gensidig Understøttelse
1863	Hans Ostenfeldt Lange, senere ægyptolog, fødes
1866	Avisen Aarhus Amtstidende udkommer første gang 1. oktober med bønderne på landet som målgruppe
1866	N. Kochs skole hed oprindeligt "S. Lindhards højere Pigeskole". Skolen blev grundlagt af frøken Sophie Lindhard, som var dens leder de første 50 år
1866	Den senere russiske zar Alexander III besøger Moesgaard
1868	Magasin du Nord åbner i Aarhus med adresse på Vestergade i gården ved Svaneapoteket
1869	Aarhus Folkebibliotek åbner i Vestergade, forløberen for Hovedbiblioteket, der i 1934 flytter til Mølleparken
1870	Aarhus købstad tæller 15.025 indbyggere
1871	Jyllands Posten udkommer for første gang 2. oktober i daværende teaterbygning i Kannikegade, Århus og bliver trykt i Mejlgade
1871	Aarhus Oliefabrik stiftes under navnet Aarhus Palmekærnefabrik. Fabrikken opføres ved Jægergårdsgade
1871	Århus kommunes vandforsyning anlægges med vandforsyning fra åen 8. december
1872	Forældreskolen på Marselis Boulevard åbner
1872	Sct. Olufs Badeanstalt åbner på Kystvejen 5, året efter Kystvejen blev anlagt
1873	Sankt Knuds Skole åbner i Ryesgade
1873	Botanisk Have anlægges mellem Eugen Warmings Vej, Vestervang, Langelandsgade og Den Gamle By
1875	Dragonkasernen i Vester Allé tages i brug. Placeringen skyldtes blandt andet at dragonerne i forvejen havde et ridehus her – bygget i 1860
1876	Nordre Kirkegaard, der ligger på Trøjborg, indvies som aflastning for Søndre Kirkegård
1877	Aarhus Museum, nu Huset, åbner i Vester Allé på en grund stillet til rådighed af Andreas Severin Weis, ejer af Aarhus Mølle
1877	Østbanegården opføres som hovedbanegård for Aarhus-Ryomgård-banen
1877	Garnisionssygehuset, som er en del af militærområdet, opføres i Valdemarsgade og har 114 senge
1878	Århus Jernbane Apotek åbner på hjørnet af Banegårdsgade og Ryesgade som Frederiksbjerg Apotek, skifter navn i 1918 til Jernbane-Apoteket og flytter i 1929 til Banegårdspladsen 8
1880	Valdemarsgades Skole indvies. Der var indgang til skolen fra såvel Valdemarsgade som den daværende Dagmarsgade
1880	Købmand Ferdinand Salling fødes i Teglgaardsgade, nu Sjællandsgade (1880-1958)
1881	Sømandshjemmet indvies i Havnegade 38
1882	Otto Mønsted grundlægger landets første margarinefabrik i Vestergade 11, der i 1911 bliver til OMA - Otto Mønsted Aarhus
1882	Amtssygehuset i Kroghsgade tages i brug 1. juli
1883	Aarhus Telefonselskab - senere Jydsk Telefon grundlægges
1883	Asylet Børnely i Asylgade, nu Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12, åbner med pladser til 100 børn
1883	Frederiks Allé skole
1884	Avisen Demokraten udkommer 1. oktober og sidste gang 17. august 1974. Avisen holdt fra 1936 til lukning i 1974 til i Demokratens Bladhus på Banegårdspladsen
1884	Byes anden banegård indvies samme sted, da den første bygning hurtigt viste sig at være for lille
1884	Aarhus Sporvejsselskab indgår i 1883 en 30-årig koncessionsaftale med Aarhus Kommune om driften af en hestetrukket omnibus gennem nedlagte hjulspor, også betegnet 'sporvej'
1885	Thorups Bodega åbner på Store Torv 3 i kælderen, der stammer fra det 13. århundrede
1897	Slotsarkitekt Thorvald Jørgensen opfører en ny og imponerende pavillon som afløser den første nedbrændte Vennelyst Pavillon. Ved en brand i 1908 går denne bygning imidlertid også til grunde

År 1850-1899

År	Begivenhed
1850	Aarhus tæller 7.886 indbyggere
1851	Den sidste stadsmusikant for Aarhus, Peter Albrecht, dør.
1853	Koleraepidemi i Aarhus
1854	Aarhus Havn er fra dette år
1856	Bryggeriet Ceres etableres på sin nuværende placering.
1857	Rådhuset, det tredje rådhus bliver opført i årene 1856-1857 på hjørnet af Mejlgade og Domkirkepladsen - denne bygning rummer i dag Kvindemuseet
1857	Næringslov vedtages, der bryder købstædernes monopol
1859	Rådhuset foran domkirken nedrives
1859	Den første Aarhus vejviser ser dagens lys i Aarhus udgivet af bogtrykker P. Nielsen, mens 2. udgave først udkommer i 1869
1862	Den første jydske jernbanelinie Aarhus- Langå indvies
1866	Ulrik Chr. v. Schmidten kongeligt valgt borgmester
1870	Fattiggården på Vester Allé åbner.
1871	Skolebakken og Kystvejen anlægges
1874	En del af Viby indlemmes i Aarhus
1879	En lokal byggevedtægt, der betyder, at der skal være mindst to trapper i huse på mere end to etager, indføres
1882	Det gamle amtssygehus opføres i årene 1880-1882
1884	En ny banegård bygges
1884	Skt. Clemens Bro bygges
1886	Fr. Chr. Bernh. S. Vestergaard kongelig valgt borgmester
1888	Dominikanernes tidligere kapitelsal indvies til hospitalskirke. Benævnes senere Klosterkirken
1892	Kommunehospitalet opføres i årene 1892-1893
1895	En ny byggevedtægt, der tillader højere bygninger, vedtages
1896	Aarhus køber Marselisborg Gods med tilhørende jorder
1899	Marselisborgs jorder indlemmes i Aarhus

År 1900-1949

År	Begivenhed
1901	Aarhus tæller ca. 52.847 indbyggere svarende til en 6-7 dobling på 50 år, København og andre købstæder tredobler der indbyggertal
1902	Marselisborg Slot stod færdigt og blev foræret til prinseparret, Prins Christian (senere Kong Christian 10.) og Alexandrine
1902	Fra åbningen i 1902 havde Statsbiblioteket adresse på Vester Allé 12 i en biblioteksbygning tegnet af kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann.
1902	Hammelbanen indvies. Banen starter fra Hammelbanegården i Carl Blochs Gade
1904	Den elektriske sporvogn indvies
1905	Ernst Christoph L. Drechsel kongeligt valgt borgmester
1909	Fra 18. maj til 3. oktober 1909 var der Landsudstilling i Tangkrogen
1919	Jakob Jensen bliver byens første folkevalgte borgmester
1920	Aarhus Stadion ved Stadion Allé indvies
1921	Byggeriet af Skt. Lukas Kirke på Ingerslevs Boulevard starter i 1921 og kirken indvies i 1926
1925	Mindeparken indvies den 5. juli med besøg af dansk-amerikanere
1926	Byrådet påbegynder en stor udvidelse af Gas- og Elektricitetsværket på østsiden af Spanien
1926	Vor Frue Kirke beliggende i Vestergade fejrer 700 år jubilæum
1926	Den nye teaterbygning til en halv million står klar i 'Vennelyst'
1926	Aarhus tæller 75.000 indbyggere
1927	Vestre Kirkegård bliver indviet
1927	På Riisvang Stadion, Hans Egedes Vej i Århus Nord afsløres billedhugger Jean Gauguins værk, Diskoskasteren
1927	Kapelmester og dirigent Thomas Jensen overtager dirigentstokke på Aarhus Teater
1927	Aarhus tæller 76.976 indbyggere
1927	Jysk Musikkonservatorium indvies
1928	Aarhus Universitet indvies
1928-1938	Ringgaderne anlægges og Ringgadebroen bygges
1928	Den nuværende og tredje banegårdsbygning indvies
1928	Oliefabrikkens og Jydsk Andels- Foderstofforretnings store siloer og pakhuse i Sydhavnen tages i brug
1928	Det ny Elektricitetsværk på østsiden af Spanien tages i brug
1928	Jydske Universitet indvies i Teknisk skole i Nørre Allé
1928	Farvergården i Den Gamle By indvies
1929	De to Stiftelser tilhørende hhv. Borgerforeningen og Ensomme gamles Vel opføres i Stadion Allé
1929	Dansk Kvindesamfunds Hus i Vestergade tages i brug
1929	Den tredje banegårdsbygning indvies, da den forrige bliver for lille. Bangårdspladsen ændres markant
1929	Hovedpostkontoret indvies på Banegårdspladsen
1929	Elektricitetsværket indvies
1930	Søndergade asfalteres
1930	Sporvognenes spor bliver dobbeltsporet fra remisen på Dalgas Avenue til Østbanegården
1930	Den nye rutebilstation mellem Sønder Allé, Fredensgade og Ny Banegårdsgade indvies
1930	Gartnernes Auktionshal i Mølleengen indvies
1930	Mølleparken indvies
1930	Bronzefiguren, Elskovskampen af Johannes Bjerg, afsløres i Mølleparken
1930	Aarhus Teater på Bispetorvet får en drejescene
1930	Søndergade får lyskurve til regulering af trafikken
1930	Undervisningsminister Borgbjerg fremsætter forslag om statsstøtte til Det Jydske Universitet
1930	Aarhus tæller 81.279 indbyggere
1931	Aarhus Universitet opnår Rigsdagens anerkendelse og tilsagn om tilskud
1931	Opførelsen af Folkebiblioteket i Mølleparken påbegyndes
1931	Den lille Rosengaard fra Randers opføres i Den Gamle By
1931	Arbejdet med ombygningen af Aarhus Domkirkes spir fuldendes
1931	Stiftsprovst Bruun Rasmussen bliver ny biskop
1931	Dr. theol. Christian Julius Skat Hoffmeyer overtager titlen som stiftsprovst
1931	På Kalundborg-ruten indsættes et nyt motorskib "Kalundborg" den 18. april
1931	Randersvej fuldføres
1931	På Lille Torv etableres der en rundkørsel
1931	Sporvejenes dobbeltspor forlænges fra Østbanetorvet til Tordenskjoldsgade
1931	Domkirkespirets ombygning fuldendes, den gamle hane får en lueforgyldning og urværket sættes i gang på årets sidste dag af Bertram Rasmussen
1932	Zoologisk Have i Havreballeskoven indvies
1932	En Dirt-Track Bane til motorsport åbner på Niels Ebbesens Vej, den nuværende Randersvej nær vandtårnet
1932	Grundstenen til den første nye universitetsbygning lægges i overværelse af Kong Christian X, undervisningsminister Borgbjerg, borgmester Jakob Jensen og med hjælp af murermester Rasmussen
1932	Kalkstenen til Marselisborgmonumentet til indskrift for de 4.140 faldne danskere fra 1. verdenskrig ankommer til Aarhus fra Verdun
1932	Aarhus Sporveje indkøber 10 trambusser
1932	Selve overdækningen af Åboulevarden bliver påbegyndt i 1932 ved Christians Bro, og i 1940 er åen overdækket helt til havnen
1932	Borgmester Jakob Jensen fratræder sit embede som borgmester efter 15 år på posten
1932	Smed H.P. Christensen overtager borgmesterembedet
1932	Aarhus nærmer sig de 85.000 indbyggere
1933	Aarhus Universitet indvies 11. september under overværelse af bl.a. Kong Christian X
1933	Badeanstalten i Spanien indvies få dage efter Universitetet den 15. september
1933	Den Permanente Søbadeanstalt udfor Salonen i Riis Skov tages i brug
1933	Den nye Lystbådehavn indvies
1933	Ny Carlsberg-Fonden bekoster seks amoriner, der skabes af billedhuggeren Johannes C. Bjerg til at omkranse den sokkel, som det elskende og kæmpende par står på i bassinet i Mølleparken
1933	Hans Peder Christensen bliver borgmester fra 1933-1941
1934	Ægteparret Otto Mønsted og frue donerer 190.000 kr. til Aarhus by
1934	Der indføres og vælges forældreråd ved alle byens skoler for at bygge bro mellem skole og hjem
1934	Den Gamle By fejrer 25-års jubilæum
1934	Marselisborgmonumentet indvies i overværelse af Kong Christian 10., Dronning Alexandrine, statsminister Thorvald Stauning, borgmester H.P. Christensen og omkring 44.000 andre mennesker
1934	Forbrændingsanstalten indvies
1934	Folkebiblioteket i Mølleparken indvies
1934	Aarhus Bikube, beliggende i Mejlgade lukker med et underskud på ca. 1 million og overtages derefter af Aarhus Privatbank
1935	Aarhus kommune køber Moesgaard Strand
1935	Amtssygehuset indvies
1935	Radiumstationen med tilhørende radiologisk afdeling ved Kommunehospitalet indvies
1935	Aarhus får et byorkester, orkestret tæller 26 medlemmer og dirigenten er Thomas Jensen
1935	Der indføres lyntog mellem Aarhus og København
1936	Pavillonen i Risskov omdannes til et vandrehjem
1936	Aarhus Idrætspark får en ståtribune til 5.000 mennesker og kan nu rumme 21.000 tilskuere men mangler stadig en overdækning
1937	Skovvangskolen indvies i april
1937	Belysningsvæsnets ny administrationsbygning indvies
1937	Kommunehospitalets nye kirurgiske afdeling og funktionær- og lægeboliger indvies
1937	Frue Kirkeplads frilægges efter at man har nedbrudt de sidste af bygningerne Vestergade 12 - 22
1937	Et Zoologisk museum på Universitets grund påbegyndes
1937	Byggeriet af Ortopædisk Hospital ved Randers Landevej påbegyndes
1937	Aarhus Oliefabrik udvider ud til Bruunsgade
1938	Grundstensnedlæggelse og fundamentering til det nye rådhus
1938	Aarhus Ridehal i Kongsvang tages i brug
1938	Aarhus-Hallen står klar og indvies 1. april for enden af Skt. Knuds Gade, i dag Skt. Knuds Torv
1938	Ringgadebroen med de syv buer, bygget i beton, står færdig til indvielse den 1. juni 1938
1938	Aarhus Universitet fejrer 10-års jubilæum
1938	Aarhus får et turistbureau
1939	Kommunehospitalet får en børneafdeling
1939	Statsbanerne tager den nye 4 etagers værkstedsbygning ud mod Jægergårdsgade i brug
1939	Der arbejdes med planer om en flyveplads ved Kirstinesminde
1939	Der arbejdes med planer om et nyt kasernebyggeri på Skejby Mark
1939	Antallet af turister dette år anslås til 49.390
1940	Indtil dette tidspunkt holdt Aarhus sig inden for Ringgaden
1940	Aarhus tæller 99.881 indbyggere
1940	Antallet af turister dette år anslås til 21.080
1941	Aarhus Rådhus indvies 2. juli 1941, det er byens fjerde rådhus
1941	Aarhus-borger nr. 100.000 kommer til verden. Det er et drengebarn, søn af smed Krogh Johansen og hustru.
1941	Aarhus fejrer 500-års jubilæum 2. juli med deltagelse af kronprinseparret
1941	500 år siden, Christoffer af Bayerns udstedelse af købstadsprivilegier til Aarhus
1941	Antallet af turister dette år anslås til 48.565
1941	Den 73-årige smed, borgmester H.P. Christensen tager afsked med embedet efter 33 år.
1941	Den 42-årige forligsmægler, viceborgmester Einar Stecher Christensen overtager borgmesterposten i en vanskelig tid for byen
1942	Et uønsket jubilæum: 16. januar har byen sin 50. luftalarm
1943	Jydsk Teknologisk Institut åbner den 6. september
1943	Demokraten fejrer 60-års jubilæum
1943	Aarhuus Stiftstidende fejrer 150-års jubilæum
1945	Svend Unmack Larsen bliver borgmester, det var i Unmack Larsens tid som borgmester, at magistratstyret i Aarhus blev indført
1948	Århus Byråd vedtager 9. september, at byens navn fremover skal staves med bolle-Å efter en bekendtgørelse fra Udenrigsministeriet. Dette ændres atter i 2011

År 1950-1999

År	Begivenhed
1954	6-dages løbene kommer til Aarhus
1955	Kryptkirken genopdages
1955	AGF bliver danske mestre i fodbold for første gang
1958-1971	Bernhardt Jensen bliver borgmester
1965	Den første Festuge i Aarhus
1970	Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Ydre Ringvej
1971-1981	Orla Hyllested borgmester i Aarhus
1982	Thorkild Simonsen bliver borgmester
1982	Musikhuset indvies
1993	Åboulevarden lukkes for biltrafik
1995	Scandinavien Congress Center åbnes
1997	Flemming Knudsen bliver borgmester, da Thorkild Simonsen bliver indenrigsminister

Fra år 2000

År	Begivenhed
2002	Louise Gade bliver borgmester
2006	Nicolai Wammen bliver borgmester
2011	Jacob Bundsgaard Johansen bliver borgmester

Litteratur og kilder

• Aarhus Vejviser