Landsbyer i Aarhus Kommune

Fra AarhusWiki

Landsbyerne i Aarhus Kommune ligger spredt i hele kommunen og varierer i størrelse, udformning og funktion. Flere har rødder i middelalderen, mens andre opstod langt senere. Nogle består af et par gårde og huse, mens andre består af flere hundrede huse og blandt andet har et større vejnet, butikker, forsamlingshus og en kirke. Enkelte landsbyer har gennem tiden, og som et resultat af blandt andet industrialiseringen, udviklet sig til at blive stationsbyer eller større forstæder til Aarhus. Andre er blevet ”opslugt” af Aarhus i takt med, at byen voksede.

Inddeling af landsbyerne i kategorier

Den følgende inddeling landsbyerne læner sig op ad en rapport, som Geografisk Institut udarbejdede for Aarhus Kommune i 1974-75 (Landsbymiljø i Århus Kommune 1974). Rapportens formål var at udpege særlige bevaringsværdige miljøer i kommunens landsbyer. Det blev til en beskrivelse af i alt 102 landsbyer, som dog ikke dækker de forstæder, bydele og stationsbyer, som tidligere var landsbyer.

Rapporten inddelte landsbyerne i tre hovedgrupper; smålandsbyer, kernelandsbyer og storlandsbyer. Smålandsbyerne blev defineret som byer, der var så små, at de lå lige på grænsen til at blive opfattet som byer, og som bestod af bebyggelse på 3-10 ejendomme. Kernelandsbyerne var byer med mellem 11 og 124 ejendomme, der i kraft af deres størrelse rummede meget af det, der almindeligvis knyttedes til begrebet landsby. Blandt andet en overskuelig bystørrelse med overvejende ældre bebyggelse, som var samlet omkring et uregelmæssigt vejsystem. Storlandsbyerne skulle have mindst 125 ejendomme. Storlandsbyerne var desuden vækstbyer, der blev udvidet med store, nye parcelhuskvarterer i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne.

Denne inddeling fra 1970’erne har givet inspiration til den nedenstående inddeling af kommunens landsbyer. Artiklen vil udelukkende læne sig op ad indbyggertal og antallet af ejendomme. Der er altså ikke medregnet faktorer som vejforløb, byens placering, antallet af butikker, forsamlingshuse, kirker eller byens historiske udvikling. Mange af landsbyerne er vokset markant siden 1970'erne, så ved de største fokuseres på indbyggertal fremfor antallet af ejendomme. Indbyggertallene for de mindste byer er ofte svære at finde, og de mindste landsbyer vil derfor blive inddelt efter antallet af ejendomme. Landsbyerne inddeles i tre overordnede kategorier, som er henholdsvis: De mindste landsbyer; de små og mellemstore landsbyer; de største landsbyer. De mindste landsbyer dækker over de allermindste landsbyer, som ligger lige på kanten til at være egentlige byer. Disse består af 3-10 ejendomme og har et lavt indbyggertal. De små og mellemstore landsbyer er landsbyer, som har flere ejendomme end 10 og under 800 indbyggere. Disse kan rumme små landsbyer på f.eks. 40 indbyggere, men også større landsbyer med flere hundrede indbyggere. De største landsbyer har over 800 indbyggere. Derudover tilføjes en liste med de stationsbyer, bydele og forstæder til Aarhus, som oprindeligt havde status som landsbyer.

De mindste landsbyer

Små og mellemstore landsbyer

De største landsbyer

Bydele, forstæder og stationsbyer, der oprindeligt var landsbyer

Kilder og litteratur

  • Danmarks Statistik – Statistikbanken.dk/By1 og danske stednavne (SDFE)
  • Geografisk Institut, Aarhus Universitet: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Rapport udarbejdet af Geografisk Institut Aarhus Universitet for Århus Kommune, 1975
  • Geografisk Institut, Aarhus Universitet: Landsbymiljø i Århus Kommune. Kompendium Det fysiske miljø bind 1+2, 1974.
  • Historisk Atlas, historiskatlas.dk
  • Webkort for Aarhus Kommune (link oktober 2021)