Tingvad
Tingvad er navnene på en landsby og en vej, der ligger i Aarhus Kommune. De hører til Borum Sogn, Aarhus Vestre Provsti og Aarhus Stift.
Landsbyen
Byen begyndte først at vokse frem i begyndelsen af 1900-tallet og hørte dengang til Borum-Lyngby Sognekommune. I 1970 blev byen en del af Aarhus Kommune.
Vejen
Vejen ligger mellem Borumvej og Lyngbygårdsvej i Borum. Navngivet i 1965 efter et engområde med et vadested over Yderup Bæk mellem Borum og Lyngby Sogne. Landsbynavnet Borum kendes nedskrevet i 1326 som Bardhom. Første led af navnet er ‘barth, der på ældre dansk betyder rand eller kant og henviser til randen af den østjyske israndslinje. Sidste led er ‘um’, der er afledt af ældre nordisk ‘heim’ eller hjem. På denne langstrakte bakkeknude ses flere oldtidshøje, hvoraf en er benævnt Tinghøj og tidligere kunne have været tingstedet for Sabro Herredsret. Navnet er således en kombination af et tingsted og et vadested.
Tingvad på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Webkort for Aarhus Kommune (link oktober 2021)
- Krak, historisk kort, https://map.krak.dk/?c=56.272667,10.174552&z=17&l=historic
- Historisk Atlas, historiskatlas.dk
- http://digdag.dk/
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018