Ravnholt

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Landsby i Aarhus Kommune.

Historie

Kildegårdsvej 7, Ravnholt, set fra nordvest. Beboelseshus med udhuse opført mellem 1850-75. Bindingsværksudhuset var omkring 1900 tømrerværksted. Fotograf: Torben Pallesen Jensen, 1974.


Ravnhelts nuværende bymønster er en let erkendelig udvikling af forholdene omkring 1800. Vejnettet er det gamle, men byen er efter 1900 vokset lidt længere mod nordøst. De to udløbere mod syd stammer i hovedsagen også fra tiden efter århundredskiftet. Endelig er hovedparten af gårdene forsvundet, så byen nu fremtræder som husby. Den gamle bondeby talte 12 gårde og en håndfuld huse. 10 af gårdene dannede tvillinggårdkomplekser, men heraf er nu et hvert spor borte. Af de 12 gårde er kun 3 tilbage, idet 6 er udflyttet, og 3 er opgået i de øvrige. Udflytningerne er foregået over en lang periode, men især i tidsrummet 1850-75. Den hidtil seneste fandt sted i 1911 og resulterede i, at en af Ravnhalt-gårdene bebyggelsesmæssigt blev en del af Tiset (Nygård, Tisetvej 27, se Tiset, hvor der desuden er gjort rede for det specielle forhold, at Ti­set og Ravnhalt udgør et ejerlav med fortløbende matrikelnumre).

De forladte tomter ligger delvis ubebyggede hen. Hvor der findes huse, er disse i flere tilfælde moderniserede gamle gårdbygninger. Foruden udflytning er der sket en ganske omfattende udparcellering med oprettelse af nye landbrugsejendomme, men udstykningen har i langt overvejende grad fundet sted i de fjernereliggende dele af bymarken, især udmarken mod syd (Ravnhalt Hede) og arealerne ved øst­siden af Ravnhalt Skov. Også regulære gårde oprettedes herved. Størsteparten af disse udparcelleringer skete inden midten af 1800-tallet. Senere fraskillelser har hovedsagelig været til byggegrunde for beboelseshuse, navnlig be­byggelsen langs Ravnholtvej gennem Ravnhalt Skov, fortrinsvis opført i slut­ningen af 20'erne til teglværksarbejdere på Testrup Teglværk. Disse sene parcelleringer har kun i beskedent omfang berørt Ravnhalt by.

Ravnholt er ved en næsten tohundredårig udviklingsproces forvandlet fra en bebyggelse bestående næsten udelukkende af gårde til en husby. Landbrugs­ ejendomme spiller dog stadig nogen rolle i gadebilledet. De nuværende bygninger præges i ganske overvejende grad af årtierne omkring århundredskif­tet, og samlet må bygningsmassen i arkitektonisk henseende vurderes som ordinær.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 3.

Geografi og bevoksning:

Ravnholt ligger relativt lavt ved vestenden af et godt 1 km langt bassin, der fra Ravnholt strækker sig mod øst i retning mod Testrup.

Bygninger og erhverv:

3 gårde, 23 beboelseshue med udhuse, 1 kombineret kompleks med købmand og beboelse og 1 kombineret kompleks med forsamlingshus, beboelse og sparekasse. Landbyens funktion bedømt efter de enkelte bygninger er beboelsesorienteret.

Vejnet:

De trafikale forhold er præget af fire indfaldsveje, hvor Ravnholtsvej er den stærkest befærdede og kan betegnes som en gennemgående bivej. Battrupvej og Kildegårdsvej er noget mindre befærdede. Det interne vejnets form er nærmest stjerneformet. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt og fortove eksisterer ikke.


År 1974
Indbyggertal 100
Antal bygninger 47 bygninger fordelt på 28 ejendomme
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige 3
Særkende for landsbyen Gårdene prydes af smukke, velholdte haver og mange træer. Yppig trævegetation findes også ved flere af de andre ejendomme. Ligeledes bør fremhæves to rækker store hestekastanier ved vejknækket midt i byen. Her­ til kommer den positive værdi, som Ravnholt Skov udgør. Disse aktiver sikrer Ravnholt en middelplads på miljørangstigen. Vejnettet kan på grund af sit omfang virke forstyrrende, men på den anden side gavner det slyngede forløb i selve landsbyen miljøet.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.


Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler