Tiset

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Tiset er en landsby i Aarhus Kommune, som hører under Tiset Sogn. Byen var fra 1842-1867 en del af Viby-Tiset Kommune, fra 1867-1963 en del af det selvstændige Tiset Kommune og fra 1963-1970 lagt under Solbjerg Kommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.

Historie

Tisets åbne struktur er en arv fra ældre tid. Tiset Kirke og byen har i hvert fald siden slutningen af 1700-tallet ligget adskilt, og hvis Heegård er udflyttet, må det være sket tidligt. Byen havde før udskiftningen mark fælles med Ravnholt, hvorfor de to byer udgør et ejerlav med fortløbende matrikelnumre. Bag­ved ligger utvivlsomt en omfattende flytning, som ikke uden videre kan gennem­skues. Bebyggelsen omfattede omkring 1800 foruden kirken og den hosliggende skole 4 gårde; Nygård, Tisetvej 27, er en Ravnholt-gård, der er flyttet til sin nuværende plads i 1911. Gårdene i kerneområdet lå oprindeligt tættere på hinanden end i dag, idet nuværende Vestergård og Bygård dannede et tvilling­gårdkompleks. Det opløstes ved, at Vestergård flyttede ca. 100 m mod vest.

Tiset Kirke, fotograferet af Ib Nicolajsen, 2018.

I tidens løb er en del jord fraparcelleret, bl.a. den i 1873 oprettede præste­gård og Tiset skole, begge ved Århus-Horsens landevej uden for bygrænsen. Gårdene er derved blevet mindre, men alle var endnu i funktion i 1974. Bortset fra Vestergård er ingen ejendom udflyttet. Det kompakte sydøstområde er udviklet over en længere årrække. Allerede i 1875 var der en smedje i nuværende Tiset­vej 21. I begyndelsen af 1900-tallet kom hertil købmandsforretningen og Nygård, og siden de øvrige bygninger, der hovedsagelig er opført som aftægtsbo­liger, men som senere også har huset håndværkere.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 2.

Geografi og bevoksning:

Tiset ligger i kuperet moræneland på sydskråningen af en lille dal mellem Ravnholt og Aarhus Å vest for Tiset Kirke. Denne beliggenhed bidrager til at forstærke det visuelle indtryk. Helhedsvurderingen af beplantningen må betegnes som ikke særlig fremtrædende, dog skal der gøres opmærksom på den fine træallé, der fører ned til gården Tisetvej 16. Ligeledes skal træerne omkring kirkegården nævnes. Et enkelt vandområde, nemlig en branddam, har ingen betydning for miljøet i landsbyen.

Bygninger og erhverv:

6 gårde, 10 beboelseshuse med udhuse, 1 kombineret beboelse og købmandsforretning og 1 kirke. Landsbyens funktion bedømt efter de enkelte bygninger må betegnes som ca. 50% henholdsvis landbrugs- og beboelsesorienteret.

Vejnet:

De trafikale forhold er begrænset til to gennemgående biveje, Ravnholtvej og Tisetvej, der ikke synes at være særligt belastede af trafik. Det interne vejnets form er ugrenet og retlinet. Vejbelægningen er asfalt og fortove eksisterer ikke.


År 1974
Indbyggertal 50
Antal bygninger 40 bygninger fordelt på 16 ejendomme og kirken
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige 3 + kirken
Særkende for landsbyen Tiset indtager en middelplads med hensyn til fysisk miljø. Kirken og nærmeste omgivelser har betydelig kvalitet. Der kan også peges på miljøpositive elementer i bygningsmassen i øvrigt og i bevoksning, men dette er ikke i stand til at hæve byen over det jævne, når også miljøbalancens andre faktorer tages i betragtning. Blandt andet gårdkomplekset, Tisetvej 14, skæmmer landsbyen med store udbygninger og en høj og dominerende radio- og fjernsynsmast.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Tiset på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Tiset

Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler

https://digdag.dk/