Tulstrup

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Tulstrup er en landsby i Aarhus Kommune, der hører under Tulstrup Sogn. Byen hørte tidligere under Astrup-Tulstrup-Hvilsted Kommune, som i 1963 blev lagt under Solbjerg Kommune. I 1970 blev Tulstrup en del af Aarhus Kommune.

Historie

Den gamle bondeby er forsvundet og lader sig næppe rekonstruere med fuld sikkerhed. Den strakte sig lidt længere mod syd end bebyggelsen i dag, til indmundingen af Løjenkærvej i Tulstrupvej. To af gårdene må være udflyttet på et så tidligt tidspunkt efter udskiftningen i 1783, at de ikke har efterladt sig sikre spor i byplanen. Mest sandsynligt lå de op til Tulstrupvej, men kan også have ligget ved den stadigt eksisterende korte østlige sidevej umiddelbart syd for kirkegården ved Tulstrup Kirke. Hvad enten det ene eller det andet har været tilfældet, har Tulstrup ikke været en simpel vejby med kun en gade. Hovedorienteringen har formentlig været nord-syd, men kan også have været øst-vest.

Tulstrup Kirke på Tulstrupvej i Tulstrup. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.

Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997

Følgende beskrivelse er citeret fra Århus Kommuneatlas.

Der var før ud­ flytningen i alt 5 gårde, to bolsteder og en håndfuld "huse". Udflytningen var en langvarig proces, matr. nr. 2 flyttede først ud i 1870. De forladte tomter blev overtaget af "husmænd" eller omskabtes til agerjord. De ændringer, der har fundet sted siden 1870, har som helhed været beskedne, men har styrket byens karakter som husby. Den mest iøjnefaldende nybygning er skolen fra 1905.

Tulstrup ligger i et højtliggende bakkeland, og sydvest for landsbyen er en langstrakt øst-vestgående lavning med mose og engarealer.

Bebyggelsen ligger på sydsiden af en lille nordøst-sydvestgående bakke. Den markante kirke ligger usædvanligt smukt på bakkekammen og kendetegner den lille landsbybebyggelse vidt omkring i det bakkede landskab.

Tulstrup kendes tilbage til 1447, hvor byen benævnes Tullstrup. Landsbyen kan karakteriseres som en slynget vejby, og den tidligere gård- og husbebyggelse lå syd for kirken langs bygaden, der havde et slynget forløb op over bakkekammen.

Tulstrup er domineret af den markante kirkebygning med det karakteristiske styltetårn, der rejser sig effektfuldt på det langsgående bakkedrag. Tulstrupvej har et stort slynget forløb forbi kirken, og vejforløbet danner sammen med kirkegårdsdiget og de store træer en usædvanlig fin helhed. Fra nord ligger kirken smukt omgivet af de skrånende marker. Fra syd ligger den som en effektfuld afslutning på bebyggelsesforløbet langs Tulstrupvej.

Langs det skrånende, slyngede vejforløb syd for kirken er et lille bebyggelsesforløb, der består af småhuse fra dette århundrede og den gamle skole.

Byens største kvalitet er den smukt placerede kirke og den landskabelige beliggenhed.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Tulstrupvej i Tulstrup. Ib Nicolajsen, 2018.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 1.

Geografi og bevoksning:

Ligger i kuperet terræn i det randmorænestrøg, der fra Horsens strækker sig mod nordøst over Tulstrup og videre syd om Malling til Moesgård. Denne beliggenhed er af afgørende betydning for byens landskabelige effekt. Den er placeret på sydskråningen og toppen af et godt ½ km langt bakkehvælv, orienteret i nordøst-sydvestlig retning.

Selvom Tulstrup er en ret bevokset by kan beplantningen som helhed ikke vurderes højere end "ikke særligt fremtrædende."

Bygninger og erhverv:

2 gårde, 11 beboelseshuse med udhuse og 1 kirke. Landsyens funktion bedømt efter de enkelte bygninger må betegnes som 21% gård-orienteret, 63,2% beboelsesorienteret og 10,5% udhuse til boliger.

Vejnet:

Tulstrupvej er en meget lille bivej som slynger sig ugrenet gennem landsbyen. Vejen er asfalteret, mens der af fortov kun findes et ca. 10 meter langt stykke overfor kirken.


År 1974
Indbyggertal 30
Antal bygninger 19 bygninger fordelt på 13 ejendomme + kirken
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige 1 (kirken)
Særkende for landsbyen Tulstrups placering i klasse 1 skyldes en helhedsmiljø vurdering, hvor de forskellige elementer bidrager til et harmonisk fysisk miljø. Den sydlige del af byen har udover kirken ingen værdigfulde bygninger. Men i den nordlige del ligger den smukke kirke, omgivet mod vest og nord af letløvede træer og set fra syd som på en hævet præsentérbakke for enden af den fint slyngede vej, der mod vest er omrammet af træer og hække. Det område er af høj karat.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Tulstrup på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Tulstrup

Litteratur og kilder

  • Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
  • Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
  • Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
  • https://digdag.dk/
  • Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.