Hvilsted
Hvilsted er en landsby i Aarhus Kommune, som hører under det selvstændige sogn, Hvilsted Sogn. Byen hørte tidligere under Astrup-Tulstrup-Hvilsted Kommune, der i 1963 blev lagt under Solbjerg Kommune.
Historie
1440 Huilsted, 1610 Huilstedtt.
Byens form er bygget op om to hovedakser, en øst-vestlig, repræsenteret af Lethenborgvej og dens naturlige fortsættelse østover, og en nord-sydlig udtrykt i Nordvejen. Øst-vestaksen svarer til den gamle landsby, bebyggelsen langs nordaksen er hovedsagelig vokset op efter midten af 1800-tallet.
Hvilsted havde i begyndelsen af 1800-tallet 9 - måske 10 - gårde inklusive den uden for byen liggende Påsgård. Hertil kom et mindre antal "huse". Byen blev ved udskiftningen blokudskiftet med en del udflytning som forudsætning. Meget hurtigt skete der også en omfattende udparcellering. Herved forsvandt 4 - måske 5 - gårde fra byen. De forladte tomter blev delvis overtaget af husmænd. I sidste halvdel af 1800-tallet mindskedes udstykningen stærkt. Mellem 1874-75 og 1900 oprettedes kun ganske få nye ejendomme. Efter 1900 har bebyggelsen langs Nordvejen taget form, men i øvrigt er der også efter århundredskiftet bebyggelsesmæssigt sket meget lidt. Den omfattende statshusmandsbrugsudstykning fra Lethenborg i 1928, der delvis fandt sted på Hvilsted bymark, berørte ikke direkte selve landsbyen. Lignende gælder udstykningen fra Hvilsted præstegård en halv snes år tidligere. Den mest markante ændring i bybilledet de senere år er opførelsen af det omtalte nye gårdkompleks.
Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997
Følgende beskrivelse er citeret fra Århus Kommuneatlas.
Hvilsted ligger i et bakket terræn, og fra landsbyen er der vidt udsyn over det åbne landskab. Den lille, massive, kullede kirke ligger hævet på en lille banke midt i byen.
Hvilsted kendes tilbage til 1440, hvor byen benævnes som Huilsted. Landsbyen kan karakteriseres som en slynget vejby, og den tidligere gård- og husbebyggelse lå langs nordsiden af den øst-vestgående bygade, hvis slyngede forløb var formet af det bakkede landskab. Bygaden fortsatte tidligere mod syd forbi kirken, og den gamle vejføring er delvis bevaret i et grusbelagt vejforløb langs det smukke kirkegårdsdige.
Omkring 1900 har byen udviklet sig med brugs og forsamlingshus samt en række lave, enkle gadehuse langs Nordvejen, der har et lineært forløb igennem byen.
De ældre gårde ligger i en åben struktur, og landsbyen ligger i en klar og tydelig sammenhæng med det dyrkede land.
Det tætteste forløb af gårde ligger langs Lethenborgvej vest for byen, hvor tre af de ældre gårde danner en sammenhængende og fortællende helhed.
Den tætteste og mest bymæssige bebyggelse er langs Nordvejen, præget af enkle og uprætentiøse gadehuse. Bebyggelsen langs Nordvejen domineres af den lille kirke samt af det gamle forsamlingshus, der også har fungeret som brugs, kro og bageri.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering: Kernelandsby i klasse 2.
Geografi og bevoksning:
Byen ligger i randzonen bag den østjyske israndslinie i ret kuperet land, der kommer tydeligt til udtryk i bebyggelsen. Hvilsted Kirke og de nærmeste dele af Nordvejen ligger højt på et lille plateau med stærkt fald mod øst.
Beplantningen må som helhed betegnes som ikke særlig fremtrædende, dog virker trægrupperne omkring kirken og præsteboligen fremtrædende i den østlige del af landsbyen.
Bygninger og erhverv:
6 af ejendommene var landbrug, 19 beboelseshuse med udhuse, 1 kombineret beboelse og forretning og en kirke. Landsbyens funktion bedømt efter de enkelte bygninger er ca. 50% henholdsvis landbrugs- og beboelsesorienteret. Til landbrugsejendommene kom kirken og brugsforeningen med beboelse, resten var ren beboelse. Statistisk ligger Hvilsted på grænsen mellem gård- og husby. På Lethenborgvej er gårdpræget absolut dominerende, på Nordvejen træder gårde helt i baggrunden. Som helhed er gårdpræget visuelt nok stærkest. Byens forsamlingshus blev i 1972 inddraget i brugsforeningen.
Vejnet:
De trafikale forhold er præget af det stjerneformede vejnet, hvor ingen af vejene tilsyneladende er særlig trafikerede. Det interne vejnets form er stjerneformet. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt og fortove eksisterer ikke.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 80 |
| Antal bygninger | 60 bygninger fordelt på 27 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 6 + kirken |
| Særkende for landsbyen | Hvilsted har flere kvaliteter for så vidt angår det fysiske miljø. Den har præg af landsby i traditionel forstand. Ganske vist virker den noget åben ved sin overvejende ensidige og let spredte bebyggelse, et indtryk der forstærkes af ujævn fordeling af den ikke særligt rige beplantning. Heroverfor står som et vægtigt aktiv byens placering i det kuperede land med fint samspil mellem bebyggelsens enkelte dele, og hertil kommer et antal bevaringsværdige bygninger. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Hvilsted på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder:
- Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
- Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
- Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
- https://digdag.dk/
- Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.
