Hvilsted

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Landsby i Aarhus Kommune, tidligere Astrup-Tulstrup-Hvilsted Kommune, som i 1963 blev lagt under Solbjerg Kommune. Selvstændigt sogn, Hvilsted Sogn.

Historie

Lethenborgvej 4, Hvilsted, 1974. Oprindeligt gammelt husmandssted eller jordløst hus. Smedjebolig og smedje fra cirka 1900 til 1918.

1440 Huilsted, 1610 Huilstedtt.

Byens form er bygget op om to hovedakser, en øst-vestlig, repræsenteret af Lethenborgvej og dens naturlige fortsættelse østover, og en nord-sydlig udtrykt i Nordvejen. Øst-vestaksen svarer til den gamle landsby, bebyggelsen langs nordaksen er hovedsagelig vokset op efter midten af 1800-tallet.

Hvilsted havde i begyndelsen af 1800-tallet 9 - måske 10 - gårde inklusive den uden for byen liggende Påsgård. Hertil kom et mindre antal "huse". Byen blev ved udskiftningen blokudskiftet med en del udflytning som forudsætning. Meget hurtigt skete der også en omfattende udparcellering. Herved forsvandt 4 - måske 5 - gårde fra byen. De forladte tomter blev delvis overtaget af hus­mænd. I sidste halvdel af 1800-tallet mindskedes udstykningen stærkt. Mellem 1874-75 og 1900 oprettedes kun ganske få nye ejendomme. Efter 1900 har bebyggelsen langs Nordvejen taget form, men i øvrigt er der også efter århundred­skiftet bebyggelsesmæssigt sket meget lidt. Den omfattende statshusmandsbrugsudstykning fra Lethenborg i 1928, der delvis fandt sted på Hvilsted bymark, berørte ikke direkte selve landsbyen. Lignende gælder udstykningen fra Hvilsted præstegård en halv snes år tidligere. Den mest markante ændring i bybilledet de senere år er opførelsen af det omtalte nye gårdkompleks.


Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering: Kernelandsby i klasse 2.

Geografi og bevoksning:

Byen ligger i rand­ zonen bag den østjyske israndslinie i ret kuperet land, der kommer tydeligt til udtryk i bebyggelsen. Kirken og de nærmeste dele af Nordvejen ligger højt på et lille plateau med stærkt fald mod øst.

Beplantningen må som helhed betegnes som ikke særlig fremtrædende, dog virker trægrupperne omkring kirken og præsteboligen fremtrædende i den østlige del af landsbyen.


Bygninger og erhverv:

6 af ejendommene var landbrug, 19 beboelseshuse med udhuse, 1 kombineret beboelse og forretning og en kirke. Landsbyens funktion bedømt efter de enkelte bygninger er ca. 50% henholdsvis landbrugs- og beboelsesorienteret. Til landbrugsejendommene kom kirken og brugsforeningen med beboelse, resten var ren beboelse. Statistisk ligger Hvilsted på grænsen mellem gård- og husby. På Lethenborgvej er gårdpræget absolut dominerende, på Nordvejen træder gårde helt i baggrunden. Som helhed er gårdpræget visuelt nok stærkest. Byens forsamlingshus er 1972 inddraget i brugsforeningen.

Vejnet:

De trafikale forhold er præget af det stjerneformede vejnet, hvor ingen af vejene tilsyneladende er særlig trafikerede. Det interne vejnets form er stjerneformet. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt og fortove eksisterer ikke.

År 1974
Indbyggertal 80
Antal bygninger 60 bygninger fordelt på 27 ejendomme
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige 6 + kirken
Særkende for landsbyen Hvilsted har flere kvaliteter for så vidt angår det fysiske miljø. Den har præg af landsby i traditionel forstand. Ganske vist virker den noget åben ved sin overvejende ensidige og let spredte bebyggelse, et indtryk der forstærkes af ujævn fordeling af den ikke særligt rige beplantning. Heroverfor står som et vægtigt aktiv byens placering i det kuperede land med fint samspil mellem bebyggelsens enkelte dele, og hertil kommer et antal bevaringsværdige bygnin­ger.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.


Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler